Pesten i København 1711-12 - Hovedbiblioteket.info

Det er indlysende, at København vilde være meget
ilde faren til Dagligbrug, endsige under en Pest, hvis man
kun havde de videnskabeligt uddannede Læger at ty til;
(ler autoriseredes fra Universitetet ikke engang én Læge
om Aaret. Men al kirurgisk — og ikke lidt medicinsk —
Praksis var i Bartskærlaugets Hænder.
Lauget bestod af 21 Mestre og et betydeligt Antal
Svende og Drenge. Den store Mængde af dem var uvidende
Personer, der udøvede Professionen som et blot og
bart Haandværk. De manglede i Almindelighed enhver
videnskabelig Uddannelse og kendte kun det allernødtørftigste
til Anatomi og Patologi. Dog var der under Frederik
IV gjort en Del for at højne Standen; Livlægen Dr.
med. Johannes de Buchwald, dér selv fra først af var
Kirurg, bidrog ikke lidet dertil.
Det var ikke Bartskærer og Kirurger tilladt at behandle
Patienter med indvortes Lægemidler, — en Bestemmelse,
som Amtsbarbererne ikke var ene om at overtræde.
Charlataner af enhver Slags optraadte nemlig til
Stadighed som »Bønhaser og Fuskere« i Lægefaget. Den
23. December 1710 idømtes Kvaksalveren Anders Lyre en
Bøde paa 12 Rdlr. for hver af de 5 Operationer, han var
overbevist om at have foretaget, og hvoraf i det mindste
(len ene bevislig havde medført Patientens Død. Ogsaa
Bademestrene optraadte som Kirurger: 1722 idømtes Baderen
Beckman Bøde, fordi hans Svend havde brækket
Kæben paa en Skræder ved en Tandudtrækning. En af
Tidens mærkeligste Kvaksalvere er vel den af Holberg
forevigede Salomon v. Quoten, der i 1718 søgte Privilegium
som »Okulist, Steen- og Broksnider, samt Tandbrækker
og Comoediant«.
I en Klage til Magistraten over, at »Empirici, Medicastri,
Agyrtæ, Circumforanei, Nebulones og gamle Kjærlinger«
optræder som Læger, skriver Dr. J. G. de Bøtticher
(1735), at de kun er forskellige fra Mordere ved, »at