Pesten i København 1711-12 - Hovedbiblioteket.info

ny Indkvartering i Sjælebodeme var, men neppe ret mange
af disse Byens Myndlinge har vel overlevet de Forholdsregler,
som Autoriteterne tog for deres Vel.
»Sygdommen svever allevegne runt i byen«, skrev
Professor Mule d. 1. August til sin Broder. Den hede
Sommer gjorde alt værre endnu; men at Byens Borgere
desuagtet gjorde alt, hvad de formaaede, for at undgaa at
faa deres Patienter ud paa Pestlasarettet, er forstaaehgt
nok, naar man betænker det Ry, som dette havde faaet.
Pladsmangel led Lasarettet af lige fra de første Dage.
De 300 Senge og 300 Lagner, der var bestilt d. 13. Juli,
forslog ikke ret meget. Snart maatte man gribe til den
Udvej at lægge »2 smaa quindfolck i een seng«. Mange
Patienter anbragtes i Telte, og det gik saa vidt, at Kommissionen
selv maatte erklære d. 31. August, at mange
Syge, der optoges paa Torvg og Gader, nu ogsaa ude paa
Lasarettet maatte ligge under aaben Himmel, da det dog
var bedre, at »de dér end i Staden creperede«.
Hvad Lasarettets underordnede Personale var for
Folk, er let at forstaa. Vjagekoner og »Sygeplejersker«
var som Regel Arrestanter, hentede fra Børnehuset ; Ligbærerne
var neppe meget bedre, stadig meldes der om
Optøjer, Vold og Overfald, begaaede af Personalet. Som
typisk Eksempel paa hele Forholdet kan tjene et Uddrag
af Kommissionens Protokol af 6. August:
»Til Lasarettet blev i Synderlighed skrevet om:
1) At Klage indkom over Portneren, at han ikke alene
lod løbe ind i Lasarettet, hvem som vilde, hvorved
Vaagekvinderne deres Vanartighed bruger, men endog
at han skal være vidende om, at Ligene ofte blive
') Denne Anstalt plyndredes i (j^n Grad for alle arbejdsdygtige
Kræfter, at Kasserer Reinliaratsen allerede den 25. Aug. oplyste,
at der i Børnehuset kun fandtes 6 raske Personer til at udbære
og begrave alle de Døde.