Pesten i København 1711-12 - Hovedbiblioteket.info

fæste Ligene i selve Stadens Kirker, — en Uskik, der end
ikke ophørte, mens Pesten rasede værst, og som i øvrigt
fortsattes langt ned gennem Tiderne. Under Pesten i
Stockholm l)lev enhver Begravelse i Kirkerne forbndt,
men i København forekom det vel Antoriteterne alt for
fordringsfuldt at udstede sligt Forbud; man nøjedes med
et Reskript af 8. September, hvori det beordredes, at ingen
Grav i nogen Kirke maatte være aaben fra Kl. 5 Morgen
indtil efter Eftermiddagsbønnen. Den 22. September
modtog l?yens Kommandant, General Danias de Cormaillon,
en kgl. Skrivelse med Befaling til, al alle ny
Grave i Kirkerne paa Ejernes Bekostning skulde fyldes
med Sand, »saasom vii hafve maat fornemme, at af
grafvene udi kierkerne samt dess capeller skal opstige
een u-lidelig stanck«.
Og de alt andet end fyldestgørende Kirkegaards laa
midt inde i Byen. Lige indtil Midten af Juli var det kun
Fattiglemmernes Lig, der førtes nd til de ny Pestkirkegaarde
uden for Byen. Ikke nok med, at man paa. det
uforsvarligste overfyldte de forhaandenværende, indenbys
Kirkegaarde med Pestlig, — man udvidede dem endda
og anlagde ny midt inde i den ulykkelige By.
Af ny Pestkirkegaarde inden for Stadens Volde benyttedes:
1) Nicolai indenbys Assistens, kaldet »Landgreven«, i
Borgergade, skraas for Helsingørsgade. Indgangen
var Borgergade Nr. 14.
2) Helliggeistes ny Assistens, kaldet »Vismar«, i det Kompleks,
der begrænsedes af Gothersgade, Møntergade,
GI. Mønt og Regnegade. Indgang GI. Mønt 34.
3) Vor Frues indenbys Assistens, kaldet »Linden«, mellem
Fiolstræde og Peder Hvidtfeldts Stræde. Indgang
Fiolstra^de 34. Det var Højesteretsassessor Winding,
der foreslog Købet af »Fiurens Haveplads« til Kirkegaard.