Pesten i København 1711-12 - Hovedbiblioteket.info

et saa deprimerende Indtryk paa mange og rystede deres
Nervesystem i den Grad, at de tabte al Modstandskraft og
»henfaldt til en eller anden Svaghed, hvorpaa man har
haft Eksempler nok«, som Sundhedskommissionen skriver
Dr. Bøtticher gaar saa vidt, at han paastaar, at adskillige
fik Pesten af Angst ved Synet af Præster og Læger, der
besøgte de Syge; en rig og meget kendt Købmand smittedes,
skriver han, ved at høre Ligklokkerne ringe; en
Garver og en Skomager saa Ligvognen køre forbi og døde
fire Dage efter med Bylder og Sprinkler; to adelige og
dejlige Demoiseller smittedes ved at se de Dødes Hoveder
hænge og dingle bagud af Vognen. Sammenhængen i disse
og andre lignende Tilfælde har vel været, enten at vedkommende
allerede har haft Smitte i sig, eller ogsaa er
det gaaet som i følgende Eksempel, der findes i en af
Sundhedskommissionens Kopibøger: Raadmand Christian
Simonsen, boende i sal. Hendrik Brandts Hus i Vimmelskaftet,
havde en 13-aarig Plejesøn, der en Aften sidst i
August kom hjem, stærkt altereret over at have set Ligvognen,
hvor Ligenes Fødder og Hoveder hang ud. Samme
Nat døde Drengen, men der fandtes intet Spor af Sygdommen
hos ham, og ingen i hele Huset døde under
Epidemien; Sindsbevægelsen havde dræbt ham. — Et
Syn som det. Professor Mule beskriver i et Privatbrev,
var ogsaa kun alt for vel egnet til at ryste et sart Nervesystem:
Ligvognen med de fulde Studenter liggende —
syngende og skraalende — hen over Kisterne paa Vejen
til Kirkegaarden.
Til Massebegravelserne gravede Soldaterne lange, 3
Alen dybe Grøfter, men efterhaanden som Pestligene kom
derud i Nærheden af Kastellet, blev Kommandanten betænkelig
og forbød Soldaterne at grave. Saa udtog man
et Antal af Bremerholms mindre grove Forbrydere (»de,
som ei have været udi Bøddelens Hænder«) til Gravertjenesten.
De blev anbragte i en Fjælehytte under Pro-