Natur og overfladevand - Banedanmark

Natur og overfladevand
- Fagnotat, februar 2012
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Udgivet:
Udarbejdet:
Kontrolleret:
Godkendt:
Februar 2012
Martin Hesselsøe, Per Klit Christensen, John Frisenvænge, Amphi Consult ApS, og Maria
Christensen, NIRAS A/S
Louise Rønde Mønster NIRAS A/S
Maria Christensen, NIRAS A/S
Udbygning og modernisering
Vamdrup - Vojens
ISBN 978-87-7126-011-3
Banedanmark
Anlægsudvikling
Amerika Plads 15
2100 København Ø
www.banedanmark.dk

Forord
Dette fagnotat omhandler natur og overfladevand i projektet Udbygning og
modernisering Vamdrup - Vojens. Det er udarbejdet i vinteren 2011 af
rådgivningsfirmaet NIRAS A/S i samarbejde med Amphi Consult ApS. som en del af
Banedanmark Anlægsudviklings projekt.
Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det
udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for
projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse.
René Juul Clausen,
Projektleder
Natur og overfladevand 3
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Natur og overfladevand
Indhold Side
1 Indledning .......................................................................................... 5
2 Ikke-teknisk resumé ........................................................................... 6
3 Lovgrundlag ........................................................................................ 7
4 Metode for undersøgelserne ............................................................... 9
4.1 Omfang af feltundersøgelser ............................................................. 9
5 Eksisterende forhold ......................................................................... 13
5.1 Naturforhold .................................................................................. 13
5.2 Natura 2000 .................................................................................. 30
5.3 Overfladevand ............................................................................... 35
6 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen ................. 41
6.1 Naturområder ................................................................................ 41
6.2 Særligt beskyttelseskrævende arter ................................................. 42
6.3 Overfladevand ............................................................................... 51
7 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen .................... 52
7.1 Naturforhold .................................................................................. 52
7.2 Specifikke afværgeforanstaltninger i driftsfasen ................................. 56
7.3 Overfladevand ............................................................................... 60
8 Overvågningsprogram for arter og afværgeforanstaltninger ............ 61
8.1 Særligt beskyttelseskrævende arter - økologisk funktionalitet.............. 61
8.2 Funktion af afværgeforanstaltninger ................................................. 62
9 0-Alternativet ................................................................................... 64
10 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne ................... 65
11 Referencer ........................................................................................ 66
12 Bilag ................................................................................................. 69
Bilag 1: Naturområder ......................................................................................... 71
Bilag 2: Overfladevand ......................................................................................... 73
Bilag 3: Lokaliteter .............................................................................................. 75
Bilag 4: Padder ................................................................................................... 77
Bilag 5: Flagermus ............................................................................................... 79
Bilag 6: Afværgeforanstaltninger ........................................................................... 81
Natur og overfladevand 4
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

1 Indledning
Denne rapport er en del af VVM-undersøgelsen for projektet Udbygning og
modernisering Vamdrup-Vojens. Projektet har til formål at udvide kapaciteten på
strækningen mellem Vamdrup og Vojens. I den forbindelse skal der etableres et 2. spor
ved siden af det eksisterende jernbanespor.
Der blev i 1993 vedtaget en anlægslov gældende for hele strækningen mellem Vamdrup
og Padborg, men kun strækningen Vojens-Tinglev blev realiseret. Denne rapport er del af
beslutningsgrundlaget for delstrækningen Vamdrup-Vojens.. Anlægsloven vil erstatte den
eksisterende anlægslov for strækningen ” Lov om udbygning af banestrækningen mellem
Vamdrup og Padborg” lov nr. 218 af 28. april 1993 med tilhørende VVM undersøgelse
(Vurdering af Virkninger på Miljøet). Denne VVM er en opdatering af den eksisterende
VVM undersøgelse fra 1993.
Natur og overfladevand 5
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

2 Ikke-teknisk resumé
Dette fagnotat beskriver naturinteresser og overfladevand inden for eller i nærheden af
undersøgelseskorridoren, som kan blive påvirket i forbindelse med projektet Udbygning
og modernisering Vamdrup-Vojens. Notatet indeholder vurdering af, hvilke konsekvenser
udbygning af jernbanen vil få for naturværdierne, samt i hvilket omfang konsekvenserne
kan afhjælpes ved afværgeforanstaltninger.
Sammenfattende vurderes det, at det ved at indbygge de foreslåede afværgeforanstaltninger
i projektet er muligt at etablere et ekstra spor på jernbanen fra Vamdrup til Vojens
uden væsentlig påvirkning af naturområder samt dyr og planter.
De vigtigste naturområder på strækningen er:
• Kongeå og Bastrupdam
• Vandhuller mellem Bastrup Skov og Farris med den sjældne løvfrø
• Blå Å med mange arter af flagermus
• Nørre Å med nærliggende naturområder
De fleste af de nævnte områder er udpeget som § 3 beskyttede naturområder og
økologiske forbindelser. Kommuneplanernes retningslinjer for naturområder og
økologiske forbindelser foreskriver bl.a., at dyr og planters spredningsmuligheder i
landskabet skal fremmes.
Projektet vurderes ikke at påvirke Natura 2000-områder.
Ved undersøgelser af strækningen er der registreret forekomst af dyrearter, som er
omfattet af Habitatdirektivets bilag IV (jf. direktivets artikel 12 om strengt beskyttede
arter). Der er fundet løvfrø, spidssnudet frø, stor vandsalamander og mindst syv arter af
flagermus. Birkemus forekommer på et par lokaliteter 3-4 km fra banen ved Sommersted
og Vojens. I dette notat angives en række forslag til afværgeforanstaltninger, som vil
sikre, at områdernes økologiske funktion som levesteder for til bilag IV arter i området
ikke forringes.
Baneanlægget vil medføre øget barrierevirkning for spredning af dyr, hvor anlægget
krydser eksisterende spredningskorridorer. Udbygning af banen og øgede trafikmængder
vil også øge risikoen for trafikdrab af dyr, der forsøger at krydse sporene. For at afhjælpe
barrierevirkningen og øget risiko for trafikdrab af dyr etableres faunapassager og
erstatningsbiotoper.
Der etableres faunapassager for padder og mindre pattedyr i de vigtigste spredningskorridorer
og ved forekomster af særligt beskyttelseskrævende arter (bilag IV arter).
Sammenfattende vil der blive indarbejdet følgende afværgeforanstaltninger i projektet:
• Kompensations og erstatningsnatur:
• 23-29 nye eller plejede vandhuller
• 1.200 m 2 ny skov
• 18.000 m 2 ny eng og mose
• Faunapassager:
• faunapassage ved Bastrup Bæk til padder og små pattedyr
• anlæg af banketter/trædesten i passager ved Kongeå og Nørre Å
• Ledelinjer:
• Genplantning af levende hegn langs banen på vigtige lokaliteter for flagermus
Natur og overfladevand 6
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

3 Lovgrundlag
Dette fagnotat om natur og overfladevand tager udgangspunkt i følgende love og
vejledninger:
Naturbeskyttelsesloven /1/ har til formål at værne om landets natur og miljø, og tilsigter
særligt at beskytte naturen med dens bestand af planter og dyr samt deres levesteder.
Mange naturområder i Danmark er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3.
Beskyttelsen medfører, at der ikke må foretages ændringer af naturtypernes tilstand. Det
gælder for:
• søer med areal på over 100 m 2 ,
• udpegede vandløb,
• heder, enge, strandenge, moser og overdrev med et samlet areal på mindst 2.500 m 2
(eller mindre arealer i forbindelse med andre beskyttede naturtyper).
Naturbeskyttelseslovens § 16 fastsætter en 150 m beskyttelseslinje omkring søer med en
vandflade på mindst 3 ha og vandløb, som er registreret med en beskyttelseslinje i
henhold til den tidligere lovgivning. Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og
lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet indenfor beskyttelseslinjen.
Museumsloven /2/ har som formål at sikre Danmarks kultur- og naturarv. Museumslovens
§ 29a fastlægger bestemmelser for beskyttelse af sten- og jorddiger.
Skovloven /3/ regulerer anvendelsen af fredskove. Langt den største del af de danske
skove er fredskovspligtige. Når et areal er fredskovspligtigt, betyder det, at den, der ejer
arealet, til enhver tid har pligt til at anvende det til skovbrugsformål. Naturstyrelsen kan
dispensere for en række af skovlovens regler. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde
ophæve fredskovspligten på et areal. Det vil medføre et krav om plantning af skov på et
andet og større areal for at sikre, at det samlede skovareal bevares og forøges.
Vandløbsloven /4/ tilstræber at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand,
herunder overfladevand og drænvand. Loven fastlægger bl.a. vandløbsmyndighed og
udarbejdelse af regulativer for offentlige vandløb.
Habitatdirektivet /5/ har til formål at fremme biodiversiteten i EU medlemslandene ved at
definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for
EU. Dette sker dels gennem udpegning af de særlige bevaringsområder kaldet
Habitatområderne og dels gennem direktivets artsbeskyttelse. I Habitatområderne skal der
sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter eller naturtyper som
området er udpeget for. Der er udpeget 254 Habitatområder i Danmark.
Direktivet beskytter naturtyper indenfor Habitatområderne, der
• er i fare for at forsvinde i deres naturlige udbredelsesområde,
• har et begrænset naturligt udbredelsesområde, fordi de er gået tilbage, eller fordi de
fra naturens hånd er begrænsede og
• er karakteristiske for forskellige områder af Europa.
Direktivet beskytter dyre- og plantearter indenfor Habitatområderne, der
• er truede, sårbare eller sjældne
Natur og overfladevand 7
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

• kun findes på et mindre afgrænset område og kræver særlig opmærksomhed på grund
af deres særlige levested og/eller de mulige følger, som en udnyttelse af områderne
kan have for deres bevaringsstatus.
I Habitatdirektivets artsbeskyttelse (artikel 12) pålægger medlemslandene at sikre en
streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer inden for et
af de udpegede Habitatområder eller udenfor. Disse arter fremgår af direktivets bilag IV,
og de kaldes derfor ”bilag IV arter”. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod at
beskadige og ødelægge yngle- og rasteområder for arterne. Ved eventuel påvirkning af
yngle- og rasteområder for bilag IV arterne skal der indbygges afværgeforanstaltninger i
projektet for at sikre, at områdets økologiske funktionalitet for bilag IV arter vil blive
opretholdt.
Afværgeforanstaltninger i form af faunapassager udføres i overensstemmelse med
gældende Vejledning om menneske- og faunapassager /6/. Vejledningen forventes
opdateret i 2011. Fuglebeskyttelsesdirektivet /7/ har til formål at beskytte og forbedre
vilkårene for de vilde fuglearter i EU. Dette sker bl.a. ved at medlemslandene forpligter
sig til at udpege Fuglebeskyttelsesområder. I Danmark er der udpeget 113
Fuglebeskyttelsesområder.
Habitatområderne og Fuglebeskyttelsesområderne udgør til sammen Natura 2000
områderne. Alle reglerne i Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne er implementeret i
dansk lovgivning hovedsageligt gennem Naturbeskyttelsesloven /1/ og
Habitatbekendtgørelsen /8/ og dertil hørende vejledninger /9, 10/.
Forsigtighedsprincippet spiller en central rolle i administrationen af Natura 2000områder.
Forsigtighedsprincippet indebærer, at i tilfælde, hvor videnskabelige
oplysninger er ufuldstændige, og hvor en foreløbig videnskabelig vurdering viser, at der
er risiko for eventuelle skadelige indvirkninger på arter eller naturtyper, kan et projekt
først vedtages eller tillades, når det ud fra den bedst tilgængelige videnskabelige viden
uden rimelig tvivl kan fastslås, at projektet ikke skader Natura 2000-området.
Miljømålsloven /11/ har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af
overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale
naturbeskyttelsesområder. Loven implementerer EU’s Vandrammedirektiv i dansk
lovgivning.
Natur og overfladevand 8
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

4 Metode for undersøgelserne
Naturforholdene er beskrevet på grundlag af feltundersøgelser, suppleret med data fra en
række forskellige kilder.
Feltundersøgelser omfatter besigtigelse og vurdering af lokaliteter beliggende i
undersøgelseskorridoren langs strækningen. Lokaliteterne er udpeget på baggrund af en
række kriterier, herunder art og type af lokalitet (§ 3-beskyttet natur, skovområder, mulig
forekomst af bilag IV arter), samt om lokaliteten vurderes at kunne blive påvirket ved
udbygning og elektrificering af banen.
De supplerende data er indhentet fra følgende kilder:
• Registreringer på Danmarks Miljøportal /13/ og Danmarks Naturdata /14/.
• GIS til Vandplaner /16/
• Kommuneplanudpegninger for Kolding og Haderslev Kommune /15/
• Ortofoto, topografiske kort (4 cm), ældre målebordsblade.
• Dansk Ornitologisk Forenings database over fugle, DOF-basen /17/.
Desuden er der sendt forespørgsler til artskoordinatorer for rød glente og lærkefalk i
DOF’s ”Projekt truede og sjældne ynglefugle” samt hos lokale rovfugleentusiaster.
Hverken lokale ornitologer eller artskoordinatorer havde dog kendskab til relevante
forekomster inden for undersøgelseskorridoren, udover hvad der kunne fremsøges via
DOF-basen.
Den generelle udbredelse af arter af flagermus og andre pattedyr i Sønderjylland er
vurderet ud fra Dansk Pattedyratlas /22/. Derudover er anvendt upublicerede notater fra
Per Klit Christensen.
4.1 Omfang af feltundersøgelser
Alle relevante lokaliteter indenfor undersøgelseskorridoren er undersøgt ved
feltundersøgelser. Yderligere er enkelte lokaliteter udenfor korridoren inddraget på steder,
hvor det er skønnet afgørende for projektets vurderinger.
For at belyse naturforholdene er der gennemført en række feltundersøgelser. De metoder,
som er anvendt ved feltundersøgelserne, er vidt forskellige for de forskellige naturtyper
og arter, som er undersøgt, hvilket også afspejler sig i afsnittet om metodebeskrivelse
De botaniske undersøgelser er fokuseret på de lokaliteter, som ligger nær den
eksisterende jernbane, og som kan blive direkte berørt af projektet. De zoologiske
undersøgelser omfatter lokaliteter i hele undersøgelseskorridoren.
4.1.1 Fugle
Der blev foretaget en orienterende fugleundersøgelse i tidsrummet kl. 00.30-09.30 den
21. juni 2010. Datoen for undersøgelsen blev valgt ud fra, at alle potentielle ynglefugle
skulle være ankommet til Danmark.
De undersøgte lokaliteter er alle småbiotoper såsom lavereliggende mose- og
engområder. Endvidere blev enkelte vandløbsstrækninger med tilhørende småskove og
krat besigtiget.
Natur og overfladevand 9
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Mose- og engområder er besøgt to gange; det første besøg var om natten for at registrere
eventuelle nataktive arter såsom engsnarre og vagtel. Det andet besøg var om morgenen.
Formålet med dette besøg var at registrere dagaktive arter eksempelvis rørhøg og
pungmejse. Vandløbsstrækningerne blev ligeledes besøgt i døgnets lyse timer med
henblik på at registrere eventuelle forekomster af isfugl. Undersøgelseskorridoren
indeholder kun få træbevoksede områder og ingen, der synes oplagte til ynglende
rovfugle.
Den orienterende fugleundersøgelse omfatter de arter indenfor undersøgelseskorridoren,
som det er vurderet at være relevant at fremskaffe data om yngleforekomster for. Disse
arter benævnes fokusarter, og de omfatter arter opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets
bilag l og arter på den Danske Rødliste i kategorierne akut truet (CR), moderat truet (EN),
sårbar (VU) og næsten truet (NT) /35/. Derudover omfatter fokusarterne yderligere
yngleforekomster af fåtallige arter, der ikke er opført på nogle af de to ovennævnte lister.
Fåtallige arter er i denne sammenhæng defineret som arter, hvis danske bestand tæller
mindre end ca. 1000 ynglepar ifølge de seneste bestandsopgørelser /18/.
4.1.2 Padder
Alle vandhuller og vådområder inden for undersøgelseskorridoren er undersøgt for
forekomster af padder. Undersøgelserne er primært rettet mod forekomster af de såkaldte
bilag IV arter, som er omfattet af Habitatdirektivets artsbeskyttelse. Undersøgelser af
padder har omfattet mellem et og tre besøg i vandhullerne fordelt over perioden marts til
august 2010. Nogle af de relevante arter er vanskelige at registrere og kræver besøg om
natten under ganske særlige vejrforhold.
Ved feltarbejdet er et detaljeret lokalitetsskema udfyldt med oplysninger om arter og antal
observeret i forskellige livsstadier (æg, larver, voksne mm). De kvantitative forekomster
for hver art er yderligere vurderet på en simpel tredelt skala, af hensyn til muligheden for
simple grafiske fremstillinger af forekomsterne:
1 Arten forekommer
2 Flere individer er fundet
3 Mange individer fundet
Der er udført værdisætninger af lokaliteternes betydning og potentiale for bilag IV padder
ud fra følgende kriterier:
1 Ynglested for sjældne padder eller vigtige forekomster af andre bilag IV arter
2 Tilstedeværelse af bilag IV padder.
3 Egnet ynglested for bilag IV arter.
4 Potentiel lokalitet for bilag IV arter ved naturpleje.
5 Lokalitet som ikke er egnet som ynglested for bilag IV arter, og som er meget
omkostningskrævende at pleje.
4.1.3 Krybdyr
Forekomst af krybdyr er undersøgt ved besigtigelser i sensommeren i perioder med stille
vejr og solskin. De undersøgte krybdyrlokaliteter er stendiger, baneskråninger og
skrænter indenfor undersøgelseskorridoren. Undersøgelsen er primært gennemført med
henblik på at finde forekomster af markfirben, som er omfattet af Habitatdirektivets
artsbeskyttelse. Netop i sensommeren er registreringsmulighederne for markfirben oftest
størst, da artens unger er klækket på det tidspunkt.
Natur og overfladevand 10
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

4.1.4 Pattedyr
Ifølge Dansk Pattedyratlas /22/ findes der følgende arter i området: pindsvin, alm.
spidsmus, dværgspidsmus, vandspidsmus, muldvarp, vandflagermus, troldflagermus,
dværgflagermus, pipistrelflagermus, brunflagermus, sydflagermus, langøret flagermus,
hare, vildkanin, egern, rødmus, mosegris, alm. markmus, sydmarkmus, dværgmus,
halsbåndsmus, skovmus, brun rotte, husmus, ræv, lækat, brud, ilder, mink, husmår,
skovmår, grævling og rådyr.
Flagermus
Samtlige danske arter er omfattet af Habitatdirektivets artsbeskyttelse, og derfor er
undersøgelser af arterne meget vigtige for konsekvensvurderingen. Undersøgelser af
flagermus er vanskelige og kræver anvendelse af meget kompliceret teknisk udstyr. Den
anvendte metode er nærmere beskrevet i kortlægningsrapporten /21/.
Der er foretaget en indledende lokalitetsbesigtigelse i dagtimerne den 20. juni af alle veje,
som krydser banelinjen via broer eller underføringer. Ved alle krydsninger er foretaget en
vurdering af muligheden for at flagermus ledes hen til krydsningen, og sandsynligheden
for at de bruger bro/underføring til sikker krydsning af banen.
Forekomsten af flagermus blev undersøgt i udvalgte områder, hvor banelinjen passerer
igennem områder med gode levevilkår for flagermus. Undersøgelsen blev gennemført ved
manuel gennemgang med flagermusdetektor suppleret med autobokse, der automatisk
registrerer flagermusaktivitet på udvalgte punkter igennem en længere periode.
Undersøgelse af områder tæt på banen er prioriteret højt for at afdække baneområdets
betydning for flagermusene. Desuden er der foretaget en gennemgang og eftersøgning af
ynglesteder i forbindelse med bebyggelse i banens nærområde.
Hvert undersøgelsesområde og de øvrige krydsningspunkter blev undersøgt til fods i
perioden fra solnedgang til solopgang to til tre gange i perioden juni-september 2010.
Undersøgelserne fandt sted 18.-19. juni, 20.-21. juli og 7.-8. september. I juni og juli
indgik også eftersøgning fra bil af sværmende dyr omkring ynglesteder i bygninger i de
tidlige morgentimer. Hovedvægten i undersøgelsen blev dog rettet mod registrering af
yngle- og rasteområder i træer, flyveruter og fødesøgningsområder for flagermus nær
banen.
Større pattedyr
Der er foretaget kortlægning af større pattedyr herunder hjortevildt ved besigtigelse den 7.
og 15. januar 2011 ved relevante vandløbsunderføringer og udvalgte steder langs banen.
Gennemgangen er udført i en periode med sne, hvor det var muligt at følge spor.
4.1.5 Botanik
Den botaniske undersøgelse omfatter lokaliteter, som potentielt er direkte berørt af
projektet. Dette er defineret som lokaliteter på begge sider af banen beliggende nærmere
end 25 m fra midtlinjen i den eksisterende bane. Lokalitetsnumre er 5-cifrede, og de
første 2 cifre refererer til nærmeste stationering af banen og de tre efterfølgende cifre er
fortløbende nummerering fra nord mod syd.
De botaniske undersøgelser følger hovedsageligt standardiserede metoder udviklet af
Danmarks Miljøundersøgelser til besigtigelse af § 3 beskyttede naturarealer /12/. Data er
registreret efter disse metoder og fremgår af feltskemaer i kortlægningsrapporten /21/.
Natur og overfladevand 11
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Der er udført udvidet registrering, hvor samtlige plantearter er kortlagt i en 5 m cirkel,
som er karakteristisk for naturtypen.
Der er også gennemført botaniske undersøgelser af naturtyper, som ikke er omfattet af § 3
beskyttelse, så som skove og diger. Ved botaniske undersøgelser af disse arealer er de
mest interessante plantearter registreret, og lokaliteten er kort beskrevet.
Der er udført værdisætning af lokaliteterne baseret på generelle biologiske vurderinger
primært baseret på botaniske registreringer og strukturelle forhold, som er typiske for
naturtypen. Lokalitetens botaniske og strukturelle værdi (”Estimeret naturtilstand”)
vurderes på nedenstående skala:
1 Høj: Kun de allermest værdifulde lokaliteter
2 God: Andre værdifulde lokaliteter
3 Moderat: Der findes enkelte arter typisk for værdifulde lokaliteter
4 Ringe: Der findes kun almindelige arter, men dog ej dominans af næringskrævende
og/eller invasive arter
5 Dårlig: Dominans af næringskrævende og/eller invasive arter
For lokaliteter nærmest banen (potentielt direkte berørte lokaliteter) er udført både en
botanisk værdisætning og en værdisætning for bilag IV padder.
4.1.6 Vandløb
I forbindelse med planlægning af feltarbejdet er Kolding og Haderslev Kommuner
anmodet om at udpege lokaliteter, hvor banen krydser vandløb. Endvidere er
vandløbsregulativer rekvireret hos kommunerne.
Vandløb, som krydser banen, er besigtiget for at vurdere vandløbsforholdene med fokus
på specielt muligheder for faunapassage ved vandløbenes underføringer under jernbanen.
Desuden er de fysiske vandløbsforhold vurderet ved brug af et standardiseret indeks
kaldet Dansk Fysisk Indeks (DFI) udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser /20/. DFI
bygger på en vurdering og scoring af mange forskellige parametre, som er kendetegnende
for den fysiske vandløbskvalitet. Indeksscoren kan omregnes til en relativ score mellem
0-1, som kan sammenstilles med de kvalitetsklasser for tilstand, der benyttes i forbindelse
med de statslige vandplaner jf. Vandrammedirektivet /19/. For hver lokalitet er der lavet
en bedømmelse og score for de fysiske forhold, som efterfølgende inddeles i:
• God-høj >0,5
• Moderat 0,3-0,5
• Dårlig-ringe

5 Eksisterende forhold
5.1 Naturforhold
De vigtigste naturområder langs jernbanen fra Vamdrup til Vojens er Bastrupdam og
vandløbene Blå Å og Nørre Å. Områderne er udpeget som naturområder med tilknyttede
biologiske korridorer, se bilag 1.
Kommuneplanernes retningslinjer for naturområder og biologiske forbindelser
foreskriver, at dyr og planters spredningsmuligheder i landskabet skal fremmes. Det kan
eksempelvis ske gennem naturpleje eller naturgenopretning. Der må ikke foretages
ændringer, som overskærer korridorerne eller forringer forbindelsernes biologiske værdi,
uden at der sikres kompenserende foranstaltninger. På længere sigt skal et net af
levesteder sikre overlevelse af områdets dyr og planter, ikke mindst for de arter, som er
særligt beskyttet af international lovgivning.
Flere af naturområderne langs jernbanen er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3 /1/.
Beskyttelsen af naturområderne er også fastlagt i kommuneplanerne.
Endvidere er vandløb og områder med lavbundsareal i eller nær jernbanen beskrevet, se
bilag 2.
I bilag findes kort over:
• Naturområder (Bilag 1)
• Overfladevand (Bilag 2)
• Undersøgte lokaliteter (Bilag 3)
• Forekomst af bilag IV arter
• Padder (Bilag 4)
• Flagermus (Bilag 5)
I det følgende gennemgås resultaterne af naturkortlægningen gennemført i 2010. Ved
gennemgangen af de enkelte artsgrupper lægges fokus på forekomster af beskyttede arter,
f.eks. bilag IV arter.
5.1.1 Naturområder
Den botaniske undersøgelse af naturområderne omfatter lokaliteter, som kan blive direkte
berørt af projektet.
De lokaliteter, som er botanisk undersøgt, fremgår af Tabel 1. Af tabellen fremgår
lokalitetstype, beskyttelse efter naturbeskyttelsesloven og estimeret botanisk naturværdi.
Yderligere fremgår det af tabellen, om der er observeret bilag IV arter på lokaliteten.
Samtlige resultater af den botaniske undersøgelse fremgår af feltskemaer i
kortlægningsrapporten /21/.
Under Tabel 1 er en nærmere beskrivelse samt foto af de lokaliteter, som har en estimeret
botanisk naturværdi på moderat (hvilket er den højeste naturværdi som er registreret på
strækningen) samt de potentielt direkte berørte lokaliteter, hvor der er observeret bilag IV
padder. Der er i alt tale om tre lokaliteter i kategorien moderat, samt to vandhuller med
forekomst af bilag IV padder blandt de potentielt direkte berørte lokaliteter.
Natur og overfladevand 13
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Lok. nr. Type Botanisk
værdi
40.009 Eksisterer
ikke
Natur og overfladevand 14
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens
Beskrivelse Yngleforekomst
af
Bilag IVpadder
§ 3 registreret som overdrev, men ved
besigtigelse bygmark.
40.012 Mose IV Tør, totalt tilgroet mose af lav botanisk værdi. Nej
40.014 Mose IV Ret tør, tæt tilgroet mose af lav botanisk
værdi.
40.016* Eng III Ret varieret, relativ artsrig kultureng af nogen
værdi.
40.021 Eng IV Totalt tilgroet eng domineret af rørgræs og
næsten uden botanisk værdi.
42.029 Eng IV Kvæggræsset, gødsket kultur eng af lav
botanisk værdi.
44.037 Kratmose IV Ret tørt, tæt tilgroet krat på åbred. Af lav
botanisk værdi.
44.038 Kratmose IV Ret tørt, tæt tilgroet krat på åbred. Af lav
botanisk værdi. Registreret som § 3 eng.
44.042 Eng V Gødsket, afvandet, hestegræsset kultureng af
lav botanisk værdi.
45.045 Eksisterer
ikke
Ej mose. Ca. 20 m x 30 m marklavning, som
forgæves er søgt opdyrket i 2010.
45.047* § 3 Sø* V Næringsrig sø. Forekomst af stor
vandsalamander.
46.058 Eksisterer
ikke
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ikke-eksisterende § 3 vandhul. Nej
46.059 Eng IV Tør, højtliggende, gødsket, kvæggræsset
overdrev.
46.060* Skov* III Lille plantet skov med naturskovspræg og en
pæn bestand af skovhullæbe.
46.060A Dige IV Markant, men tæt bevokset markdige uden
særlig botanisk værdi. Dog flere gamle ege.
46.062 § 3 Sø IV Næsten udtørret englavning i krat. Nej
46.065 Eng V Tør, gødsket, tilgroet og afvandet kultureng.
Nærmere overdrev end eng. Lav botanisk
naturværdi.
47.068 § 3 Sø V Totalt tilgroet markvandhul, næsten uden liv
og vand.
47.068A Dige IV Markant træbevokset og tilgroet markdige
langs banen.
47.068B Dige IV Markant dige med store træer mellem
rapsmarker med udyrket bræmme på n-siden.
Ikke registreret i forvejen.
49.076 § 3 Sø V Uanselig vandsamling, helt dækket af pilekrat. Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej

Lok. nr. Type Botanisk
værdi
Natur og overfladevand 15
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens
Beskrivelse Yngleforekomst
af
Bilag IVpadder
49.078 Mose V Tilgroet og eutrofieret fugtigt krat af meget lav
værdi.
52.101 Eksisterer
ikke
Tørt krat uden fugtigbundsvegetation.
Registreret som § 3 mose.
53.105 Skov* V Nyplantet skov på dele af arealet. Nej
54.106 Eksisterer
ikke
Nej
Nej
Ikke-eksisterende § 3 vandhul. Nej
54.108* § 3 Sø* IV Næringsrig sø under tilgroning. Der yngler stor
vandsalamander.
54.109 Eng V Gødsket og afvandet kultureng af lav værdi
med høslet.
57.136 Mose V Stærkt tilgroet pilemose med hjulspor langs
banen.
57.137* Mose III Eutrofieret fattigkær truet af afvanding og
udtørring.
57.138 Eng IV Eutrofieret, afvandet, gødsket og afgræsset
eng.
Tabel 1. Botanisk undersøgte lokaliteter indenfor 25 m undersøgelseszonen. I de 5-cifrede
lokalitetsnumre refererer de første 2 cifre til nærmeste km af banen og de tre
efterfølgende cifre er fortløbende nummerering fra nord mod syd. Placering af lokaliteter
ses på bilag 3.
Lokaliteter markeret med * er nærmere beskrevet. Det er lokaliteter, som har en
estimeret botanisk naturværdi på mindst moderat (III) samt de potentielt direkte berørte
lokaliteter, hvor der er observeret bilag IV padder.
Lokalitet 40.016
Varieret og relativt artsrig § 3 beskyttet kultureng med moderat estimeret naturværdi lige
øst for banen. På lokaliteten er registreret mange typiske engplanter såsom mose-bunke,
almindelig mjødurt, lyse-siv og kær-tidsel.
Figur 1. Lokalitet 40.016, § 3 beskyttet eng
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej

Lokalitet 45.047
Næringsrigt vandhul umiddelbart øst for banen med forekomst af stor vandsalamander.
Vandhullet har dårlig estimeret naturværdi. Der er registreret stor vandsalamander, som er
bilag IV art. Der er således behov for særlige foranstaltninger, hvis indgreb i lokaliteten
ikke kan undgås.
Figur 2. Lokalitet 45.047. Potentiel direkte berørt vandhul med
Lokalitet 46.060
forekomst af bilag IV arten stor vandsalamander.
Lille plantet skov lige øst for banen med naturskovspræg og en pæn bestand af den
fredede orkidé skovhullæbe. Den botaniske værdi er moderat.
Figur 3. Lokalitet 46.060. Lille plantet skov med naturskovspræg.
Lokalitet 54.108
Næringsrig sø øst for banen domineret af bredbladet dunhammer og svømmende vandaks.
Uden botaniske interesser. Søen er ynglested for stor vandsalamander. Den botaniske
naturværdi er ringe (4), men søen er et relativt vigtigt ynglested for stor vandsalamander.
Natur og overfladevand 16
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Figur 4. Lokalitet 54.108. Potentielt direkte berørt vandhul med
Lokalitet 57.137
forekomst af bilag IV arten stor vandsalamander.
§ 3 beskyttet moseareal vest for banen. På lokaliteten vokser en række typiske
moseplanter, eksempelvis blåtop og hunde-hvene.
Figur 5. Lokalitet 57.137.§ 3 beskyttet moseområde.
5.1.2 Fugle
I alt er registreret 6 fokusarter inden for eller meget nær undersøgelseskorridoren. Disse
fokusarter og deres biologi samt udbredelse i Danmark fremgår af Tabel 2.
Art Biologi Udbredelse i Danmark
Hvepsevåge Yngler i løv- og blandskove. Lever af
bier og hvepse samt smådyr. Ankommer
til yngleområdet i maj og forlader det
igen i august.
Rød glente Yngler i åbne landskaber med spredte
skove, gerne i nærheden af vandløb,
søer eller moser. Føden består især af
ådsler, men fanger også padder,
krybdyr, gnavere og fugle. De fleste er i
Danmark fra marts til oktober, men en
Natur og overfladevand 17
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens
Opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets
bilag I. Bestand
vurderet til 600-700 par i
Danmark i år 2000.
Opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets
bilag I og rødlistet
med kategorien sårbar (VU).
Bestand på 80-90 par i Danmark
i 2009.

del overvintrer.
Rørhøg Yngler i rørskov. Lever af mus, padder,
fugleunger og lignende. Ankommer til
yngleområdet i april og forlader det igen
i september.
Engsnarre Yngler i brak, korn- og græsmarker
samt enge med en vis græshøjde. Er på
yngleterritoriet fra maj til august. Lever
af insekter og smådyr.
Vagtel Yngler især i marker og enge, især
lavtliggende arealer med hvede. Føden
består af frø og insekter. Arten er
trækfugl, som ses i Danmark fra maj til
september.
Ravn Yngler i skove og småskove. Reden er i
gamle løvtræer, undtagelsesvis
nåletræer. Altædende, men ernærer sig
primært af ådsler, syge eller svækkede
dyr og fugle samt æg og unger.
Natur og overfladevand 18
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens
Opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets
bilag I. Bestand
vurderet til ca. 650 par i
Danmark i år 2000.
Opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets
bilag I og rødlistet
med kategorien næsten truet
(NT). Bestand vurderet til 60-70
par i 2009.
Bestand vurderet til ca. 550 par i
Danmark i år 2000. Findes i
Danmark især i Jylland.
Bestand vurderet til 600-700 par
i Danmark i år 2000.
Tabel 2. Fokusarter i projektområdet og beskrivelse af biologi og udbredelse i Danmark for
relevante fokusarter.
Hvepsevåge
Der er kun én registrering af en enkelt hvepsevåge inden for eller nær undersøgelseskorridoren
på DOF-basen /17/. Observationen er gjort i artens hovedtræktid, hvorfor det
højst sandsynligt har drejet sig om et individ på træk. Der vurderes ikke at være egnede
yngleområder inden for eller nær undersøgelseskorridoren.
Rød glente
Arten er registreret på fem forskellige lokaliteter indenfor eller nær undersøgelseskorridoren.
Observationerne er dog meget sporadiske, og ingen af dem refererer til
ynglefund af arten. Der vurderes ikke at være oplagte ynglesteder for arten inden for
undersøgelseskorridoren. Der er ingen lokale oplysninger om ynglende rød glente
indenfor eller nær undersøgelseskorridoren. Ifølge lokale fugleinteresserede er nærmeste
afstand til nuværende og tidligere ynglelokaliteter minimum 2 km.
Rørhøg
Ifølge DOF-basen er der tre observationer af arten på en lokalitet nær undersøgelseskorridoren.
Observationerne er dog meget sporadiske, og ingen af dem refererer til
ynglefund af arten. Der vurderes ikke at være oplagte ynglesteder for arten inden for
undersøgelseskorridoren.
Engsnarre
Ifølge DOF-basen er der to observationer af arten indenfor eller nær undersøgelseskorridoren.
Arten vurderes ikke at have en fast bestand i eller nær undersøgelseskorridoren,
selv om der er en del oplagte levesteder for den pågældende art.
Vagtel
Arten er truffet på syv forskellige lokaliteter indenfor eller nær undersøgelseskorridoren.
En af observationerne er af seks syngende fugle. Observationen er gjort ved Jegerup
Mark vest for Søndermose ved km 57 og i en afstand af ca. 1 km vest for jernbanen. De

øvrige observationer er fordelt over strækningen. De nærmeste observationer er omkring
km 46 med 3 lokaliteter i en afstand af 100-500 m øst for banen. Arten vurderes at være
en regelmæssig ynglefugl på mark- og engarealer inden for og nær undersøgelseskorridoren.
Ravn
Eneste oplysninger på DOF-basen om observationer af ravn inden for eller nær
undersøgelseskorridoren er et ynglepar set i Vodskov ved Neder Lert i årene 1989, 1991,
1993 og 1994. Siden da er der ikke registreret ynglende ravn på lokaliteten. Skoven ligger
ca. 100 m fra undersøgelseskorridoren. Der vurderes ikke at være egnede redesteder for
ravn inden for undersøgelseskorridoren.
Figur 6. Vagtel er formentligt regelmæssigt forekommende inden for
og nær undersøgelseskorridoren, og arten blev også
registreret under den orienterende undersøgelse.
5.1.3 Særligt beskyttelseskrævende arter
Padder
I det følgende beskrives forekomster af padder i og nær undersøgelseskorridoren. Der er
registreret seks arter af padder i undersøgelseskorridoren: løgfrø, spidssnudet frø, stor
vandsalamander, butsnudet frø, skrubtudse og lille vandsalamander. De tre førstnævnte
arter er omfattet af bilag IV. Alle lokaliteter med padder ses på bilag 4. Forekomsten af
øvrige padder (ikke bilag IV) omtales ikke nærmere. Alle de omtalte paddearter er
yderligere omfattet af artsfredningsbekendtgørelsen og rødlistet vurderet i kategori LC
(Ikke truet), undtaget løgfrø som er i kategorien DD (utilstrækkelige data). I det følgende
omtales kortfattet arternes biotopkrav og generelle status i Danmark.
Strandtudse
Arten har primært en vestlig udbredelse, og de største bestande i Danmark findes i det
nordvestlige Jylland. Arten er dog kendt fra hovedparten af landet, men trives dårligt i de
relativt små bestande i de østlige landsdele. De oprindelige levesteder er især strandenge
og klitlavninger, men arten finder også kunstige ynglesteder i grusgrave.
Arten kendes ikke fra området mellem Vamdrup og Vojens, og der vurderes ikke at være
egnede ynglesteder for arten indenfor undersøgelsesområdet eller oplandet umiddelbart
Natur og overfladevand 19
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

omkring undersøgelseskorridoren. Arten findes derimod i udkanten af Vojens, syd for
undersøgelsesområdet.
Løgfrø
Løgfrø er oprindeligt udbredt overalt i Danmark, men arten er gået voldsomt tilbage i
perioden frem til omkring 1990. Naturplejeprojekter har gavnet arten især forskellige
steder i Jylland. Det er dog sandsynligt, at arten stadig generelt er i stærk tilbagegang.
Arten foretrækker rene vandhuller uden fisk og er afhængig af en god vandkvalitet.
Arten er ikke fundet i nærværende undersøgelse, og den vurderes ikke at være til stede
inden for undersøgelseskorridoren. Det vurderes dog, at vandhullerne 56.116 og 57.133
kan være mulige ynglesteder for arten, men at projektet ikke vil påvirke eventuelle
forekomster i de nævnte vandhuller.
Løvfrø
Frem til ca. 1990 var løvfrø i kraftig tilbagegang overalt i landet, men en meget
omfattende indsats for at forbedre levestederne har ført til fremgang siden da. Arten
kræver relativ renvandede vandhuller uden fisk for at have god ynglesucces. Uden for
yngletiden klatrer løvfrøerne som den eneste paddeart ofte i vegetationen, og trives godt i
områder med krat og levende hegn.
Løvfrø er fundet i to vandhuller indenfor undersøgelseskorridoren øst for jernbanen i
området mellem Bastrup Skov og Farris. Der findes livskraftige bestande på begge sider
af jernbanen udenfor undersøgelseskorridoren henholdsvis ved Ørsted Mark og ved Lert
Skov mellem km 44,5-46,5. Der er i 2002-2003 udført en særlig indsats i amtsligt regi for
at bevare løvfrøbestanden vest for jernbanen, hvilket i årene efter førte til en
bestandsfremgang. I 2005 blev en hidtil overset bestand fundet ved Lert Skov, hvor privat
vandhulsetablering førte til markant fremgang for bestanden. Denne bestand indgår i et
større sammenhængende udbredelsesområde for løvfrø med flere bestande. De to fundne
forekomster mellem Farris og Bastrup Skov mellem km 42,4-43,1 har sandsynligvis
oprindelse i bestanden ved Lert Skov.
Spidssnudet frø
Spidssnudet frø findes i det meste af landet undtaget Bornholm. Arten har været i
betydelig tilbagegang og synes fortsat at være i tilbagegang specielt i landets sydøstlige
dele, hvor den mange steder er sjælden. Arten er relativt afhængig af sammenhængende
moseområder og fugtige enge eller moser nær ynglestederne. Den trives derfor normalt
dårligt i veldrænede landbrugsområder domineret af planteavl.
Der er forekomst af spidssnudet frø i ni vandhuller, fordelt på fire bestande.
• En bestand vest for jernbanen lige syd for Vamdrup i moseområdet km 40.3-40.6 ved
Bastrupdam. Der er sandsynligvis tale om en isoleret bestand.
• En bestand øst for jernbanen i to vandhuller henholdsvis nord og syd for Nørre Å
mellem km 50,2-50,9. Det vides ikke, om der er andre bestande øst for
undersøgelsesområdet, som bestanden kan have forbindelse til. Uden for
undersøgelsesområdet vest for jernbanen er der i oplandet til Nørre Å flere moser,
hvor der må formodes at være bestande af spidssnudet frø.
• I Østermose, km 56,4-57,4, i området mellem Jegerup og Vojens findes en større
bestand af spidssnudet frø øst for jernbanen i fordelt på mindst fire ynglelokaliteter.
• Vest for jernbanen er der en mindre bestand ved km 56,9 i et enkelt vandhul i
Søndermose.
Natur og overfladevand 20
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Stor vandsalamander
Stor vandsalamander er udbredt især i den østlige del af landet. Den er relativt sjælden i
Vestjylland og Vendsyssel. Arten er særlig følsom overfor eutrofiering af vandhuller og
har været i betydelig tilbagegang de senere år. Arten klarer sig bedst i vandhuller uden
fisk.
Stor vandsalamander er fundet i 19 af de undersøgte vandhuller og findes mere eller
mindre spredt langs det meste af strækningen mellem Vamdrup og Vojens. De
registrerede bestande af stor vandsalamander kan overordnet inddeles i henholdsvis et
nordligt udbredelsesområde mellem km 41,9 og km 50,1 og et sydligt udbredelsesområde
mellem km 53,3 og 58,3. Indenfor disse to områder kan der indbyrdes ske udveksling
mellem de registrerede forekomster. Hvorvidt der reelt sker udveksling og nogle bestande
reelt er isolerede, afhænger af, om der findes forekomster i nærheden udenfor
undersøgelseskorridoren og i øvrigt også af, om der fra tid til anden sker gunstige tiltag
som pleje og etablering af nye vandhuller. Baneterrænet med skråninger og beplantninger
er en potentiel spredningskorridor gennem landskabet for stor vandsalamander. I det
følgende er udarbejdet en foreløbig inddeling i bestande/delbestande:
Nordlige udbredelsesområde:
• Km 41,9 bestand nær jernbanen, vest for banen.
• Km 42,4, 43,1 og 43,3 bestand fordelt på tre vandhuller, nær ved og øst for banen.
• Km 44,3 bestand nær ved og vest for banen.
• Km 45,1 og 45,4 bestand fordelt på to vandhuller henholdsvis øst og vest for banen.
Det ene vandhul, 45.047, ligger øst for og helt op til banen.
• Km 46,4 bestand vest for banen.
• Km 47,9 bestand vest for banen.
• Km 49,9 bestand øst for banen.
• Km 50,1 bestand vest for banen.
Sydlige udbredelsesområde:
• Km 53,3 bestand fordelt på to vandhuller øst for banen
• Km 54,9 og 55,2 bestand fordelt på to vandhuller øst for banen. Det ene vandhul,
54.108, ligger helt op til banen.
• Km 56,4 bestand øst for banen.
• Km 56,7 bestand fordelt på to vandhuller vest for banen.
• Km 58,3 bestand øst for banen.
Krybdyr
En række relevante lokaliteter er undersøgt for forekomster af markfirben. Undersøgelserne
er gennemført under optimale vejrforhold og på den rette årstid og af
specialister. Der er i forbindelse med undersøgelsen observeret almindelig firben flere
steder, men ikke markfirben. Det vurderes på baggrund af undersøgelsen og lignende
undersøgelser i de senere år, at markfirben ikke er til stede i banens nære omgivelser og
heller ikke på de mest oplagte lokaliteter indenfor undersøgelseskorridoren.
De nærmeste registrerede lokaliteter med markfirben er ifølge Naturdata Hjarup Mose,
som ligger ca. 4 km fra banen. Inden for ca. 10 km fra projektstrækningen er der
rapporteret 11 lokaliteter med markfirben /14/. På banestrækningen syd for Vojens er
markfirben bl.a. registreret ved Hovslund Stationsby.
Natur og overfladevand 21
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Flagermus
Mindst syv arter af flagermus er påvist ved undersøgelserne: Sydflagermus,
dværgflagermus, pipistrelflagermus, vandflagermus, troldflagermus, brunflagermus og
langøret flagermus, samt sandsynligvis damflagermus. Desuden foreligger et antal
registreringer af ”Myotis sp.”, der kan være vand- eller damflagermus, men som også kan
omfatte andre arter, f.eks. frynseflagermus. Bortset fra i helt typiske situationer
(vandflagermus jagende over søer og åer) er bestemmelse af arter af slægten Myotis ved
hjælp af detektor meget vanskelig.
Af de fundne arter er de fire førstnævnte arter ifølge Dansk Pattedyratlas /22/ almindeligt
udbredt i Sønderjylland. Også brun- og troldflagermus forekommer mange steder i
regionen. Langøret flagermus, der på grund af vanskeligheder i forbindelse med
registreringen af forekomsten er underrepræsenteret i atlasundersøgelsen, er fundet
enkelte steder i regionen. Endelig er damflagermus udbredt i Østjylland, men ikke i
Sønderjylland.
Sydflagermus var den mest udbredte art, svarende til artens status på landsplan. Denne art
forekom sammen med dværgflagermus og/eller pipistrelflagermus i de fleste undersøgte
områder.
Vandflagermus blev primært fundet ved krydsende åer og over søer nær banen. Det må
antages, at arten kan forekomme på alle egnede lokaliteter. En del af registreringerne af
Myotis sp. i nærliggende områder på land, har givetvis også været vandflagermus.
Brunflagermus og troldflagermus er kun registreret få steder. Dette indikerer, at de
banenære arealer kun sjældent omfatter egnede lokaliteter for de to arter. Begge arter
foretrækker lokaliteter nær skov. Brunflagermus har dog en vid aktionsradius, og denne
art kan derfor forekomme i egnede fødesøgningsområder langt fra nærmeste ynglested.
Damflagermus (bilag II og IV art) er med stor sandsynlighed fundet i udkanten af Vojens.
Fundet er gjort i et område, der i øvrigt har en rig forekomst af flagermus. Der er ikke på
findestedet potentielle ynglesteder for damflagermus tæt på banen, som kan blive påvirket
af baneprojektet.
Øvrige Myotis-arter er ikke påvist. Bevoksninger langs vandløbet Blå Å nær krydsningen
med banen syd for Farris vurderes imidlertid at være meget velegnede som ynglested og
jagtområde for arter som frynse-, skæg- og bechsteins flagermus. Forekomst af skæg- og
bechsteins flagermus er af geografiske grunde ikke sandsynlig, men forekomst af
frynseflagermus kan ikke udelukkes.
Der er fundet sikre eller sandsynlige ynglesteder for sydflagermus i flere bygninger, der
alle ligger i sikker afstand fra banen. Desuden er der lokaliseret parringskvarterer af
dværg- og pipistrelflagermus i træer. Hvor sådanne findes tæt på banen, risikerer disse at
blive påvirket af arbejdet med baneudvidelsen.
I det følgende gennemgås resultaterne fra de undersøgte områder kortfattet. I bilag 5 ses
kort over observationer, flyveruter, ynglesteder mv. for 11 områder. Det er angivet hvilke
områder, der ses i bilag 5. Der henvises til feltskemaer i kortlægningsrapporten for
detaljer /21/.
Kongeåen, Vamdrup, km 39,3-39,5 (bilag 5)
Nær banen findes jagtområder for sydflagermus og pipistrelflagermus. Sydflagermus
yngler og raster i bygninger, formentlig i de omgivende villakvarterer. Kongeåen er en
oplagt flyverute for vandflagermus, der kan passere under banen via åens underføring.
Der synes ikke at være rastesteder i underføringen. Det er sandsynligt, at sydflagermus og
Natur og overfladevand 22
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

pipistrelflagermus krydser banen over banedæmningen snarere end igennem
underføringen, der er ret smal og i øvrigt delvist blokeret af en gangbro, se Figur 8.
Ballegårdsvej, km 40,1 (autoboks, bilag 5-Bastrupdam)
Banen krydses af en bro nord for den lille bebyggelse. Nord for brorampen er der haver
med tæt træbevoksning. Imellem disse dannes over banen et område med læ, som vil
være attraktivt for jagende flagermus. Fra krydsningen danner træbevoksninger langs
banen en ledelinje mod syd til Bastrupdam. Mod vest findes bebyggelsen Bastrup, mens
levende hegn danner ledelinje over markerne til naturområder mod øst. Alt i alt et
væsentligt potentiale for forekomst af flagermus trods områdets beskedne størrelse.
Undersøgelse med autobokse førte gennem to nætter til registrering af enkelte flagermus,
men gennemgående var der meget lidt aktivitet omkring broen.
Bastrupdam, km 40,3-40,6 (bilag 5)
Et afgræsset eng- og moseområde med tørveskær sydøst for Bastrup. Området er kun
undersøgt vest for banen, men der er også enge øst for banen. Passage af flagermus
mellem de to områder over banen er registreret. Engene er jagtområde for sydflagermus,
de vandfyldte tørveskær for vandflagermus. Desuden er troldflagermus fundet i juli.
Banedæmningen er bevokset med en tæt buskbevoksning. Langs vestsiden virker denne
ikke egnet som ynglesteder for flagermus.
Rute 25, km 41,4
Krydsning af nyere vej (Rute 25) nord for Bastrupskov. Buske langs rampen danner en
ledelinje fra bebyggelse mod øst til krydsningen med banen. Vest for banen er der ikke
gode ledelinjer, og det er derfor ikke sandsynligt, at vejbroen fungerer som overføring.
Mellem Bastrupdam og Bastrupskov danner træbevoksninger langs banen en velegnet
ledelinje for flagermus mellem de to områder. Det er således muligt, at der er en
nordgående flyverute langs banen med en sidegren mod øst langs med den nye vej.
Bastrup Skovvej, km 41,8-42,0 (bilag 5)
Bastrup Skovvej krydser banen via en gammel bro ved en lille bebyggelse (Bastrupskov)
vest for skoven (Bastrup Skov). Brofæstet er bevokset med buske og træer, der danner en
fin ledelinje på tværs af banen. Registreringerne antyder eksistensen af en flyverute af
Myotis sp.. Adgang til den nærliggende skov og fugtige enge øst for banen er afgørende
for funktionen af yngleområder i bygninger vest for banen. På begge sider af banen findes
gode fødesøgningsområder med afgræssede enge og vandhuller. Nær banen findes tillige
træer med parringskvarterer for pipistrelflagermus.
Træbevoksninger langs banen mod nord kan fungere som ledelinje for en flyverute til
engene ved Bastrupdam.
Farris, km 43,4-44,0 (bilag 5)
Farris er en mindre bebyggelse, som gennemskæres af banen. En baneoverskæring er
erstattet af en nyere bro syd for. Undersøgelserne viser, at krydsning af flagermus foregår
langs den nedlagte vej og ikke over banen via den nye bro.
Nord for Farris løber en markvej med flankerende træbevoksning øst for banen. Denne
bevoksning er jagtområde for flagermus, og der er fundet territorier af dværgflagermus
omkring parringskvarterer i træerne langs banen. Træbevoksning og banelinje benyttes
desuden som ledelinje for flyveruter mod nord. Vest for banen er tillige påvist et eller to
ynglesteder for sydflagermus.
Bebyggelsen omgives af intensivt agerland. Mod nord og sydvest findes i ca. 1 km
afstand større sammenhængende naturområder. Syd for bebyggelsen findes desuden en
Natur og overfladevand 23
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

smal naturkorridor omkring vandløbet Blå Å. Farris synes primært at have betydning som
yngleområde for flagermusarter, der holder til i bygninger.
Blå Å, km 44,1-44,5 (bilag 5)
Området ved Blå Å er den mest værdifulde lokalitet blandt de besigtigede områder.
Vandløb omgivet af et bredt bælte af træer. Mod syd grænser vandløbet til eng, der igen
afgrænses fra marken sydpå af levende hegn. Bevoksningerne har en høj alder med flere
meget gamle træer. Bevoksningens struktur gør den meget velegnet som jagtområde for
flere arter af flagermus. Sydflagermus, pipistrelflagermus og Myotis sp. er påvist.
Området er velegnet som levested for arter som langøret flagermus og frynseflagermus,
der stiller større krav til landskabets indhold af naturelementer end de mere almindelige
arter.
Der er sandsynligvis ynglende sydflagermus på gårde øst for banen. Vest for banen er der
fundet sandsynlige yngleforekomster af dværgflagermus, bl.a. i en stor eg syd for åen.
Bevoksningen strækker sig helt hen til banedæmningen. Ved baneudvidelsen risikeres
afbrydelse af vegetationsbæltet, hvilket kan skade lavtflyvende flagermusarter, herunder
de omtalte sjældnere arter. Vandløbsgennemføringen er ikke i dag egnet som
faunapassage.
Juhls Vej, km 45,0 (autoboks, bilag 5-Blå Å)
Gode ledelinjer langs levende hegn på rampe og langs vejen øst for banen. I juni
registrerede en autoboks (box 17) på broen enkelte kontakter, formentlig med
sydflagermus. Det kan ikke ud fra undersøgelserne vurderes, om flagermus krydser over
banen i lav højde langs broen. Vest for broen er en eng et egnet jagtområde for bl.a.
sydflagermus. Mød øst og vest ligger gårde, der kan rumme ynglesteder for flagermus.
Sommerstedvej, km 49,6
Langs banen er der veletablerede læhegn, som kan fungere som ledelinje for flyverute.
Træbevoksningen langs banen strækker sig mod nord til ca. km 48,1, mens den mod syd
når til bebyggelsen ved Vodskovvej.
Buske langs vejen danner ledelinjer for flyveruter mod øst og vest. Da denne strækning
løber igennem intensivt dyrket agerland med få naturområder, er det dog næppe en vigtig
flyverute. Sandsynligvis færdes de fleste flagermus på denne strækning langs med banen.
Vodskovvej, km 49,8
Langs Vodskovvej danner buskadser en ledelinje mellem bebyggelsen mod vest og
skoven mod øst. Der er ligeledes flere læhegn, som medvirker til at binde gårde og
naturområder sammen gennem agerlandet. Krydsning af banen er meget sandsynlig, ikke
kun langs broen men også ud for træerne langs banen. Langs denne banestrækning er der
veletablerede læhegn langs banen, som kan fungere som ledelinje for flyverute. Ved
krydsningen forløber banen i afgravning. Derved kommer luftrummet under broen til at
ligge i læ, hvilket øger sandsynligheden for at f.eks. dværgflagermus vil jage over
sporene.
Bebyggelsen syd for vejen strækker sig til begge sider helt hen til banen, hvor en
overskæring er lukket og erstattet af den nye vej mod nord. Der er stor sandsynlighed for
krydsning af banen ud for gårdene (km 49,8).
Nørre Å og det nordlige Sommersted, km 50,9-51,2 (bilag 5)
Nørre Å er ved banen jagtområde for vandflagermus, mens pipistrelflagermus er fundet
jagende ved træerne lige øst for broen. Langs med banedæmningen er der endvidere
fundet jagende sydflagermus og dværgflagermus. Banedæmningen danner læ for
Natur og overfladevand 24
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

vestenvinden, hvilket sammen med vand, rørsump og buske bidrager til, at området lige
øst for banen er et fint jagtområde.
Broen er så høj (ca. 7 m frihøjde), at selv sydflagermus forventes at krydse under banen.
Sprækker (dilatationsfuger) i brokonstruktionen er egnede som rastesteder.
Syd for Nørre Å danner tæt bevoksning og jordvold læ og et godt jagtområde for
sydflagermus. Strækningen langs banen er sandsynligvis også ledelinje for en flyverute
mod nord til åen.
Amtsbanevejen syd om Sommersted, km 52,15 (bilag 5).
På begge sider af vejen flankeres banen af store træer, der danner en ledelinje for
flagermus langs banen. Det er sandsynligt, at nogle flagermus jager langs træerne,
herunder over banen. Dette er særlig sandsynligt nord for vejkrydsningen, hvor der er
store træer på begge sider af banen. Det er mere sandsynligt, at flagermus krydser banen i
linje med træerne nord for Amtsbanevejen end langs broen.
Sandsynlig forekomst af sydflagermus, brunflagermus og dværg- eller pipistrelflagermus
er registreret med autoboks. Materialet giver dog ikke tilstrækkelig information til at
vurdere områdets økologiske funktion, herunder om der er ynglesteder eller andre
rastesteder for flagermus i træerne.
Kestrupvej, km 53,65
Banen krydser Kestrupvej via en moderne betonbro med frihøjde på 3,4 m. Dette er i
underkanten, hvis flagermus skal benytte underføringen. Krydsende flagermus vil
sandsynligvis passere over banedæmningen. Hvis dette sker langs buskene, vil der være
kollisionsrisiko. Der er ikke sammenhængende buskbevoksning langs vejene mod øst og
vest, hvilket mindsker betydningen som flyverute. Nord for krydsningen danner store
træer langs banens østside en ledelinje for flagermus langs denne.
Kestrup, km 54,4 (bilag 5)
En markvej føres over banen på en sjældent benyttet bro med bevoksninger på rampen.
Der er god forbindelse til levende hegn langs markvejen vest for broen.
Pipistrelflagermus er registreret, jagende langs denne jagtvej. Banen ligger her på tværs af
marker, og de gamle læhegn danner flere ledelinjer på tværs af banen. Lige øst for broen
er der kun mark. Det er sandsynligt, at pipistrelflagermus også krydser frem og tilbage
over banen uden at benytte overføringen. Ved plantning af levende hegn langs østsiden af
banen kan flagermusenes krydsning af banen i højere grad koncentreres ved broen.
Jegerup, km 55,4-56,2 (bilag 5-delvist)
Nord for Jegerup findes udstrakte engområder, som er velegnede jagtområder for de
sydflagermus, der holder til i byen.
Ved km 55,7 krydser en sti under banen i en snæver vejtunnel (ca. 2,5 m høj og 2,5 m
bred). Krydsning sker sandsynligvis i niveau med sporene, hvis flagermusene følger
ledelinjer langs vegetationen. Tæt på vejen er der et træ med mulighed for
yngle/rasteområder. Træet berøres ikke af projektet.
Størsteparten af området mellem Jegerup og banen består af grønne parkarealer med
plæner. Selskær Bæk med levende hegn på nordsiden kan fungere som ledelinje for
flagermus til krydsning af banen omkring km 55,9. Vandløbets krydsning med banen
dækkes af buskads på begge sider af banen og er i øvrigt meget snæver. Flagermus vil
ikke kunne passere under banen her, men må flyve over banedæmningen.
Naturindholdet i dette byområde er begrænset, men området ved krydsningen med
Haderslevvej er dog jagtområde for sydflagermus, der yngler i Jegerup. Flagermus er set
Natur og overfladevand 25
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

jage og krydse hen over jernbanen. I september er der fundet jagende troldflagermus i
området på begge sider af broen. Lægivende bevoksninger langs stien vest for banen
bidrager til at gøre banestrækningen til et attraktivt jagtområde. Det kan ikke udelukkes,
at der kan være f.eks. vinterkvarterer for flagermus i dilatationsfuger i broen. Belysning i
viadukten afholder flagermus fra at benytte denne som underføring.
Syd for Jegerup flankeres banen af træbevoksninger, der danner en ledelinje og mulighed
for jagt på læsiden af træerne. Disse strækker sig mod syd til ca. km. 56,5, hvor der findes
bebyggelse med potentiale som flagermuskvarterer. En krydsende vej (Vestergade /
Østergade) er her afbrudt ved lukning af overskæring. Det er imidlertid oplagt, at evt.
lokale ynglebestande af flagermus vil krydse imellem bebyggelser og bevoksninger på
begge sider af banen her. På begge sider af banen danner levende hegn ledelinjer til
naturområder.
Voldbrogård, Vojens nord, km 58,1-58,9 (bilag 5)
Bevoksningen langs Haderslevbanens ubenyttede spor danner en ”hulvej”, der er særdeles
attraktiv som jagtområde for de tre Pipistrellus-arter (dværg-, pipistrel- og
troldflagermus), langøret flagermus og Myotis-arter, der alle er registreret i området.
Tætte træbevoksninger på begge sider af jernbanen bidrager til, at baneterrænet syd for
vejbroen er et attraktivt jagtområde for sydflagermus. Parallelt med Ribevej forløber to
trærækker fra banen vestpå nord for Ribevej. En sandsynlig flyverute forløber mod nord
langs vejen vest for banen (Odinsvej). Længere nordpå findes nyttehaver, tætte krat og
afgræssede enge med et lille vandløb. Dette område virker attraktivt for flagermus
(særligt sydflagermus), men det er ikke undersøgt om natten.
Omkring Ribevejs krydsning med Haderslevbanen og langs Odinsvej er der fundet
parringsterritorier for dværg- og pipistrelflagermus i september.
Odder
Odder er på udpegningsgrundlaget for Habitatområde Kongeåen, og arten forekommer i
de vandløbssystemer, som krydser banen. Da odder er meget mobil, vurderes arten at
forekomme på strækningen. I forbindelse med eftersøgning af pattedyrspor er der ikke
fundet konkrete spor af odder langs de undersøgte vandløb, men det vurderes alligevel, at
arten jævnligt vil krydse banen i forbindelse med vandløbsunderføringerne.
Birkemus
Birkemus er også opført på Habitatdirektivets bilag IV, og arten er i Projekt Birkemus
registreret indenfor de 10 x 10 km UTM-kvadrater, som banen ligger i /23/. Der er ikke
lavet specifikke feltundersøgelser for birkemus i dette projekt. Birkemus forekommer ved
Spangså vest for Kolstrup, ca. 4 km øst for banen ved Sommersted. Der er også en mulig
registrering af birkemus nær Oksenvad Hede, ca. 3 km vest for banen. De to områder er
biologisk sammenhængende via økologisk forbindelseslinje langs Nørre Å. Endvidere er
birkemus registreret ved Ladegårds Eng, ca. 3 km sydøst for Vojens. Denne lokalitet har
ikke umiddelbart økologisk forbindelse til projektstrækningen.
Birkemus er fundet i meget forskelligartede habitater som ådale, enge, overdrev,
brakmarker, græsmarker, heder og lysåbne skove. Fællestrækkene for de fleste af de
danske fundsteder er en vis grad af fugtighed f.eks. nærliggende vandløb, væld, mose
eller fugtig eng og en tæt og gerne høj bundvegetation af græsser og urter. Det er også
vigtigt, at der er et uforstyrret overvintringssted til de underjordiske yngle- og
overvintringsreder, f.eks. dige, skrænt, levende hegn eller et andet areal, som ikke har
været pløjet i meget lang tid. Det er vigtigt, at de forskellige biotoper forekommer
sammen indenfor et lille område, da artens aktionsradius er meget begrænset.
Natur og overfladevand 26
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Ud fra kendskabet til strækningen fra de øvrige feltbesigtigelser, vurderes det, at der kan
være potentielle levesteder for birkemus ved Bastrupdam, Blå Å og Nørre Å. Disse steder
er der fugtige lokaliteter og tæt bundvegetation af græsser og urter nær banedæmning og
levende hegn. Ved Bastrupdam og Blå Å er der større sammenhængende § 3 registrerede
mose- og engområder. Ved Nørre Å er der større uopdyrkede, græssede arealer nær åen.
5.1.4 Rødlistede arter
Der er registreret to rødlistede arter inden for undersøgelseskorridoren /35/:
• Rød glente er rødlistet kategori sårbar (VU).
• Engsnarre er rødlistet kategori næsten truet (NT).
5.1.5 Større pattedyr
Kortlægningen er udført i januar 2011. I det følgende omtales de observationer, som er
gjort under feltarbejdet, ved de 11 undersøgte krydsningspunkter.
Der er af større vildtlevende pattedyr nær banen observeret individer eller spor af mink,
ræv, grævling, rådyr og hare. Mink er fundet tre steder tæt på banen, ved henholdsvis to
vandløb og en afvandingsgrøft. Projektet vurderes ikke at påvirke forekomster af mink,
der i øvrigt som ikke-hjemhørende invasiv art anses for at være en trussel mod den
biologiske mangfoldighed og derfor er uønsket i den danske natur. Der er indenfor
undersøgelseskorridoren fundet et grævlingegravkompleks og spor i terrænet omkring
dette gravkompleks i nær banen. Gravkomplekset vil ikke blive påvirket af projektet. Der
er ikke observeret krydsende spor af grævling i forbindelse med kortlægningen. Hare, ræv
og rådyr er mere udbredte og almindeligt forekommende i terrænet omkring banen, og
der er observeret flere krydsningspunkter. Der er registreret krydsningspunkter ved:
• Bastrupdam og Bastrup Bæk
• Syd for og over underføringen ved Blå Å
• Ørsted Mark
• Nørre Å
Kongeåen ved Vamdrup, km 39,4
Ræv og mink øst for banen – sidstnævnte med bosted ved vandhul 39.005.
Bro ved Ballegårdsvej ca. km 40,1
Ingen pattedyrspor bortset fra hund.
Bastrupdam og Bastrup Bæk, ca. km 40,3- 40,7
Ræv – spor både øst og vest for banen – herunder krydsende spor
Bastrup Skovvej (bro), km 41,9
Ræv – spor på begge sider af banen.
Farris, km ca. 43,3- 43,8
7 rådyr set øst for banen – en del spor i og på marken øst for beplantningen langs banen.
Blå Å, km 44,5
Grævling – spor og gravkompleks vest for banen. Ræv – spor både vest og øst for banen
og krydsende spor umiddelbart syd for underføringen af Blå Å. Rådyr på begge sider og
Natur og overfladevand 27
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

krydsende spor umiddelbart syd for underføringen af Blå Å. Mink vest og øst for banen
og krydsende spor ovenfor underføringen af Blå Å. Hare - vest for banen.
Bro, Juhls Vej, ca. km 45
Ræv – krydsende over vejbro.
Ørsted Mark, km 46,3-47
Hare og ræv - krydsende spor. Rådyr - krydsende spor og 6 dyr blev set vest for banen. I
forbindelse med paddeundersøgelsen blev der om sommeren fundet grævlingespor og et
grævlingegravkompleks ca. 1 km vest for banen ca. km 45,8.
Vodskovvej (bro), ca. km 49,7
Ræv og rådyr - øst for banen. Mink på baneskråning og i grøft langs banens vestside.
Nørre Å, km 50,92 og enge, km 50,8- 51,2
Ræv, rådyr og hare på begge sider af banen. Krydsende spor af rådyr og ræv.
Selskær Bæk ved Jegerup, km 55,9
Hund og kat vest for banen.
5.1.6 Natur hotspots
I det følgende omtales de vigtigste naturområder – natur hotspots - inden for
undersøgelseskorridoren langs strækningen fra Vamdrup i nord til Vojens i syd.
Området syd for Vamdrup, km 39,3-40,7
Ved km 39,4 passerer jernbanen over Kongeåen. Ca. 4,5 km nedstrøms banen starter EFhabitatområdet
H80 Kongeåen.
Ved km 40,3-40,7 er der sammenhængende arealer med § 3 beskyttet natur på begge
sider af jernbanen.
Vest for jernbanen ligger området Bastrupdam, som består af småsøer, en mose og et
engområde. Der er spidssnudet frø i et af vandhullerne (lokalitet 40.010). Mosen bærer
præg af fluktuerende vandspejl med døde, udgående og væltede birketræer og henligger
som et værdifuldt rasteområde for spidssnudet frø vest for banen. I vinterhalvåret er
området oversvømmet, mens mosen indenfor de nærmeste 25 m fra banen ved de
botaniske undersøgelser i sensommeren var relativ tør. Vest for 25 m zonen var mosen
mere fugtig-våd, afgræsset og stedvis med knoldkær og mere varieret flora med
trævlekrone, kær-svovlrod, alm. mjødurt, kær-tidsel, mynte og sværtevæld. Området
huser en del almindelige sangfugle.
På østsiden af banen er der tre engområder og en moseparcel. Den ene eng (lokalitet
40.016) har en ret god florasammensætning med eksempelvis kær-tidsel.
Græsfenne med vandhul ved Bastrup Skovvej, km 41,9
Mindre græsfenne afgrænset af jorddige mod vest, vejskråning mod nord og
jernbaneskråning mod øst med et fint vandhul (lokalitet 42.026) af høj værdi som
ynglested for stor vandsalamander. Værdifuld biotop for stor vandsalamander.
Natur og overfladevand 28
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Området mellem Bastrup Skov og Farris, km 42,3-43,2
På denne strækning øst for banen er der to vandhuller (lokalitet 42.030 og 43.031) med
løvfrø. Løvfrø er den mest sjældne af de bilag IV paddearter, der er registreret inden for
undersøgelseskorridoren. I de to vandhuller med løvfrø er der endvidere stor
vandsalamander (bilag IV).
Område ved Farris og Blå Å, km 43,4-44,5
På denne strækning er der to områder, der begge huser flere forskellige arter af flagermus.
Ved en bebyggelse ved Farris er der registreret både trold- og sydflagermus, som begge
yngler i bebyggelser.
Vandløbet Blå Å er omgivet af en gammel bevoksning, der er velegnet som fødesøgningsområde
for flagermus og rummer meget velegnede yngle- og rasteområder for
flagermus i træerne. Registreringerne omfatter de almindelige arter sydflagermus og
pipistrelflagermus samt ikke sikkert bestemte Myotis-arter. Området er velegnet som
levested for arter, der stiller store krav til levestedet (f.eks. langøret flagermus og
sjældnere Myotis-arter som frynseflagermus og brandts flagermus).
Græsfenne med mindre vandhul, km 44,95
Mindre græsfenne nær Juhls Vej afgrænset af vejskråning mod syd, baneterrænet mod øst
og levende hegn mod nord. I området er et ynglested for stor vandsalamander (lokalitet
44.043). Værdifuldt område for stor vandsalamander.
Lille skovområde m.m., km 46,3-47,1
Denne lille plantede skov (lokalitet 46.060) ligger på østsiden af jernbanen og har
naturskovspræg samt en god bestand af den fredede orkidé skovhullæbe.
Langs banens vestside er et større sammenhængende engområde, småskove og levende
hegn. På østsiden er et mindre § 3 areal lidt længere mod syd ved km 46,9 (lokalitet
46.065) og flere sammenhængende levende hegn med forbindelse til Tågerup Skov.
Samlet udgør området et netværk af biotoper og naturområder af særlig betydning som
mulig spredningskorridor for især løvfrø men også større og mindre pattedyr.
Nørre Å, km 50,92
Potentiel odderpassage og mulig spredningsvej for spidssnudet frø.
Eng med vandhuller, km 54,9
En lille eng øst for banen (lokalitet 54.109), hvoraf en del er beskyttet af § 3. På engen er
to vandhuller, som er ynglesteder for stor vandsalamander (lokalitet 54.108 og 54.110).
Engen er afgrænset mod nord af mindre beplantning og mod vest af jernbaneskråning og
mindre skov mod syd.
Østermose, km 56,3-57,4
Dette moseområde ligger 200-550 m øst for jernbanen. Området består af tre engområder
og en række vandhuller, der alle er § 3 beskyttede. Bilag IV arten spidssnudet frø er
registreret i fem vandhuller i dette område. Det ene af vandhullerne ligger dog uden for
undersøgelseskorridoren.
Eng- og moseområde, km 57,7-57,9
Dette § 3 beskyttede naturområde vest for jernbanen består af en eng og en mose. Mosen
er et eutrofieret fattigkær. Mosen er voksested for bl.a. blåtop og hunde-hvene.
Natur og overfladevand 29
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Engen er afgræsset og har en lavere naturkvalitet end mosen. Den er både gødsket og
afvandet. På engen vokser bl.a. almindelig mjødurt, håret star og kær-tidsel.
Område ved Vojens nord, km 58,1-58,9
Dette område er både jagt- og parringsområde for flere forskellige arter af flagermus.
Følgende arter er truffet i området: dværg-, pipistrel-, trold, langøret flagermus og Myotisarter
(vand-, frynse- eller damflagermus) og sydflagermus.
5.2 Natura 2000
Der ligger to Natura 2000-områder inden for 5 km fra strækningen, se Figur 7.
Habitatområde H80 Kongeå ligger ca. 4,5 km vest for projektstrækningen, og EFhabitatområde
H 81 og Fuglebeskyttelsesområde F59 Pamhule skov og Stevning Dam
ligger 2,2 km sydvest for Vojens. Habitatområde H250 Svanemose, ligger 8 km fra
projektstrækningen og beskrives ikke yderligere.
5.2.1 Natura 2000-område nr. 91 Kongeå
Natura 2000-område nr. 91 ligger ca. 4,5 km vest for den nordlige del af
projektstrækningen ved Vamdrup og omfatter Habitatområde H80 Kongeå. EFhabitatområde
H80 Kongeå udgør samlet 805 ha, hvor de centrale områder er selve
vandløbet og de tilstødende eng- og moseområder. Spredt langs vandløbet er der
registreret værdifulde rigkær, kildevæld og sure overdrev, som er forholdsvis sjældne
naturtyper i det sydvestlige Jylland /25/.
Tilstand
Kongeåen har høj økologisk tilstand på vandløbsstrækningen nærmest Vamdrup by og
jernbanen /25/. Udpegningsgrundlaget for Habitatområdet indeholder fem arter, herunder
den prioriterede snæbel og syv naturtyper, hvoraf to er prioriterede
Arter Bevaringsstatus Naturtyper (kode) Bevaringsstatus
Havlampret
Bæklampret
Flodlampret
*Snæbel
Odder
Ugunstig
Gunstig
Ugunstig
Ugunstig
Ukendt
Natur og overfladevand 30
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens
Næringsrig sø (3150)
Vandløb (3260)
*Surt overdrev (6230)
Tidvis våd eng (6410)
Urtebræmme (6430)
*Kildevæld (7220)
Rigkær (7230)
Ugunstig
Gunstig
Ugunstig
Ugunstig
Ukendt
Ugunstig
Ugunstig
Tabel 3. Udpegningsgrundlag og national bevaringsstatus for Habitatområde H80 Kongeå /24/.
*angiver prioriterede naturtyper eller. naturtyper der på EU-plan vurderes som særligt
truede eller beskyttelseskrævende.
De nærmeste registrerede habitatnaturtyper (6230 Surt overdrev) ligger ca. 6 km nordvest
for projektstrækningen.

Figur 7. Natura 2000-områder nær projektstrækningen. Områderne er beskrevet i
teksten herunder.
Trusler
Områdets rigkær, kildevæld, sure overdrev og tidvis våd eng udgør små spredte
forekomster og er derfor truet af fragmentering og arealreduktion samt randpåvirkning fra
nærliggende landbrugsarealer. Tilgroning med træer, buske og høje urter en trussel mod
kildevæld og rigkær. Rigkær samt mose- og engarealerne er truet af udtørring /25/.
Hårdhændet vandløbsvedligeholdelse og kraftig vandløbsregulering er en hindring af
opnåelse af god tilstand for områdets vandløb. Spærringer mv. samt vandløbsoprensninger
udgør en trussel for fiskearterne på udpegningsgrundlaget. Udledning af
Natur og overfladevand 31
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

organisk stof fra regnvandsbetingede udløb og spildevand kan reducere vandets
iltindhold, så arter af fisk og andre vandløbsdyr i vandløbene påvirkes.
Alle kortlagte, terrestriske naturtyper i området er negativt påvirket af luftbåren kvælstof.
Kildevældene i Natura 2000-området samt i nogen grad små søer og vandhuller kan være
truede af høje næringsstofkoncentrationer i grundvandet og udvaskning af næringsstoffer
fra landbrugsjord. Undersøgelser i den nederste del af Kongeåen har vist, at medicin og
hjælpestoffer fra dambrugsdriften blev fundet i så høje koncentrationer, at der var tale om
væsentlig overskridelse af kvalitetskravene.
Krydsende vejforløb samt forstyrrelse fra menneskelig aktivitet udgør en trussel mod
odder /25/.
Konsekvenser af projektet
Aktuelle påvirkninger fra projektstrækningen er støj og afvanding af banevand til
Kongeåen. Som følge af afstanden fra banestrækningen til Natura 2000-området vurderes
der ikke at være andre potentielle påvirkninger.
Støj: Da den korteste afstand fra projektstrækningen til Natura 2000-området er ca. 4,5
km, vurderes påvirkningen af øget støj fra banestrækningen at være minimal. Det
vurderes derfor, at der ikke vil forekomme påvirkninger fra hverken i anlægs- eller
driftsfasen på habitatarterne, for hvilke forstyrrelse overvejende er aktuelt i forhold til
odder.
Afledning af overfladevand. I dag sker der afledning af banevand til Kongeåen fra det
eksisterende sporareal ved projektstrækningen. Med udbygningen vil der blive etableret et
ekstra spor, hvilket betyder, at mængden af afledt banevand vil øges.
Ca. 19,7 km af projektstrækningen ligger i hovedopland 1.10 Vadehavet. Heraf vurderes
3,5 km af banestrækningen, fra Vamdrup by til Koldingvej, at afvande til Kongeåen. Ved
beregning anslås det, at der fra banegrøfterne vil blive afledt ca. 15.000 m 3 banevand/år
til Kongeåen 1 /26/.
Jord under og langs eksisterende jernbaner kan i væsentligt omfang betegnes som ren i
henhold til jordkvalitetskriteriet /27/. Der er kun foretaget få undersøgelser af banevand
og disse viser ingen eller lave koncentrationer af miljøfremmede stoffer i banevand /27,
30/. I et enkelt tilfælde er der fundet olie og bly over grundvandskvalitetskriteriet /27/.
Ved anvendelse af moderne el- og dielseldrevent togmateriel forventes ikke væsentlige
påvirkninger af overfladevand med olie og PAH fra togdriften. Køreledninger består af
kobber med 0,1 % sølv, men forventes ikke at tilføre væsentlige koncentrationer af
kobber og sølv til banevandet. Togenes hjul består af stållegeringer, som ikke vurderes at
udgøre en forureningsmæssig risiko /28/. I forsinkelsesbassiner (ved motorveje)
tilbageholdes 80-90 % af tungmetallerne i overfladevand, og bassiner vil dermed yde god
beskyttelse mod eventuelle tungmetaller i banevandet /29/.
RoundupBio med det aktive stof glyphosat anvendes af Banedanmark til
ukrudtsbekæmpelse på spor. På udsatte steder i Jylland anvendes endvidere MCPA i
begrænset omfang til bekæmpelse af ager-padderok. Ukrudtbekæmpelse foretages ved
behovsorienteret sprøjtning. Nye spor optimeres ved en række tiltag, som minimerer
fremtidig begroning og ved korrekt sporopbygning kan det vare op til 8-10 år, før sporene
skal vedligeholdes for første gang.
1 I beregningen antages tværsnittet af banearealet at udgøre 10,25 m, en afløbskoefficient på 0,6 samt en
årsmiddelnedbør på 850 mm.
Natur og overfladevand 32
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Vandføringen i Kongeå ved Holtgård med et oplandsareal på 80 ha. er i år 2000
registreret til 1,7 l/s (median minimum), 12,2 l/s (middel) og 55 l/s (median maks.) /31/.
Den maksimale koncentration af glyphosat ved udløb til recipient er beregnet 2 til 1,6 mg/
l, 0,23 mg/l og 0,051 mg/l ved henholdsvis median minimum, middel og median
maksimum vandføring.
Giftighed for RoundupBio (mg glyphosat per l) ligger ifølge sikkerhedsdatabladet /32/ fra
66,6 mg/l (andemad) – 989 mg/l (fisk). Dermed er den maksimale koncentration af
glyphosat ved udløbet til Kongeå ved median minimum vandføring ca. 40 gange mindre
end den laveste effektkoncentration ifølge sikkerhedsdatabladet. Ved middel vandføring
er den maksimale koncentration af glyphosat ved udløbet til Kongeåen ca. 290 gange
mindre end laveste effektkoncentration.
Det vurderes dermed, at glyphosat i afledt banevand ikke vil udgøre en væsentlig
påvirkning på Kongeåen.
Moderne togmateriel har lukkede toiletsystemer, som tømmes på klargøringscentre. Kun
gråt spildevand fra håndvaske og servicekøkkener udledes direkte på sporet. Der
forventes dermed begrænset udledning af næringsstoffer fra spildevand fra tog.
Samlet vurderes afledning af banevand fra projektstrækningen ikke at medføre en
væsentlig påvirkning på Kongeåen.
Konklusion
Der er ikke sammenhæng mellem de aktuelle trusler mod naturtilstanden i EFhabitatområdet
og de påvirkninger, som udbygning og modernisering af jernbanen
mellem Vamdrup og Vojens vil medføre. Der vurderes derfor ikke at være kumulative
effekter.
Der vurderes samlet, at der ikke vil ske påvirkning af EF-habitatområde H80 – Kongeåen
ved udbygning og modernisering af jernbanen mellem Vamdrup og Vojens.
5.2.2 Natura 2000-område nr. 92 Pamhule Skov og Stevning Dam
Natura 2000-område nr. 92 ligger ca. 2,2 km sydøst for den sydlige del af
projektstrækningen ved Vojens og omfatter EF-habitatområde H81 samt EFfuglebeskyttelsesområde
F59.
Området udgør 1.091 ha og er en del af Haderslev Dal, som løber ca. 25 km øst-vest fra
Lillebælt til Vojens. Skovene drives med plukhugst og græsning eller forbliver urørt. Der
findes mindre arealer med surt overdrev og rigkær. Geologisk er området den indre del af
en stor tunneldal, med meget markante sidedale. De dominerende vandflader er Stevning
Dam, Hindemade og Pamhule Sø. Pamhule Skovene er udpeget som et af landets 14
særlige områder for naturskov med en varieret og rig botanik. Af rødlistede karplanter
findes bl.a. kæmpe-star og kronløs karse. Endvidere findes ca. 100 rødlistede svampearter
i skovene /33/.
2 Beregningen er udført med følgende antagelser:
- Der etableres et ekstra spor ved siden af det eksisterende spor på projektstrækningen.
- 10 % af arealet beliggende 1,2 m på hver side af sporene sprøjtes.
- Der anvendes 4 l RoundupBio/ha (indhold af glyphosat = 360 g/l)
- 50 % af glyphosat bindes til jordpartikler og tilbageholdes i forsinkelsesbassiner. Udledningen af
glyphosat sættes dermed til 50 % af den anvendte mængde.
- Udledningen foregår over 12 timer (tid fra regn begynder til vandet er løbet gennem banegrøfter og
forsinkelsesbassiner)
- Sporlængde er opmålt i Arealinfo.dk
Natur og overfladevand 33
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Tilstand
Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde H81 er to arter og ni naturtyper, hvoraf tre
er prioriterede.
Arter Bevaringsstatus Naturtyper (kode) Bevaringsstatus
Sumpvindelsnegl
Stor Vandsalamander
Ugunstig
Ugunstig
Natur og overfladevand 34
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens
Næringsrig sø (3150)
Vandløb (3260)
*Surt overdrev (6230)
*Kildevæld (7220)
Rigkær (7230)
Bøg på mor med
Risttorn (9120)
Bøg på muld (9130)
Ege-blandskov (9160)
*Elle- og askeskov (91E0)
Ugunstig
Gunstig
Ugunstig
Ukendt
Ugunstig
Ugunstig
Ugunstig
Ugunstig
Ugunstig
Tabel 4 Udpegningsgrundlag og national bevaringsstatus for EF-habitatområde H81 - Pamhule
Skov og Stevninge Dam /33/. * angiver prioriterede naturtyper eller naturtyper der på
EU-plan vurderes som særligt truede eller beskyttelseskrævende.
De nærmeste registrerede habitatnaturtyper (6230 Surt overdrev) ligger ca. 2,2 km sydøst
for projektstrækningen.
Udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde F59 fremgår af Tabel 5 og udgør tre
arter.
Ynglefugle Bevaringsstatus
Hvepsevåge
Rød Glente
Isfugl
Ukendt
Ukendt
Ukendt
Tabel 5 Udpegningsgrundlag og national bevaringsstatus for
Fuglebeskyttelsesområde F59 Pamhule Skov og
Stevninge Dam /33, 36/.
I tilknytning til skovene findes endvidere fugle som duehøg, musvåge, spurvehøg og
ravn. Herudover rummer området flere fåtallige og sjældne ynglefuglearter som
fjordterne, stor hornugle, sortspætte og rødrygget tornskade samt rødlistede arter som lille
flagspætte, slørugle og vandstær. Sort stork og fiskeørn er ligeledes set i yngletiden /33/.
Trusler
Fragmentering, tilgroning og dræning truer områdets forekomst af rigkær, kildevæld og
surt overdrev og dermed de tilknyttede plante- og dyrearter. Udtørring af eng- og
mosearealerne på grund af dræning og grøftning har resulteret i en forarmet
engvegetation. Tilgroning truer endvidere forekomster af sumpvindelsnegl og
overskygger levestederne for stor vandsalamander. Der er endvidere for få og for spredte
vandhuller, hvor stor vandsalamander kan yngle /33/.
De tre søer, Stevning Dam, Hindemade og Pamhule Sø, påvirkes alle af stor ekstern
næringsstoftilførsel, hvoraf fosfor udgør den største trussel. Områdets småsøer og
vandhuller trues af udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsjord. Alle kortlagte
naturtyper i Natura 2000-området er truet af luftbåren kvælstof.
Vandløbene er i området truet af belastning med organisk stof fra søafløb og spildevand
samt af sandvandring og hindret dynamik på grund af grødeskæring.
Områdets skove trues af intensiv skovdrift samt utilstrækkelig beskyttelse af
skovnaturtyper mod bl.a. konvertering til andre træarter. Påvirkninger af udpegningsarter

som hvepsevåge og rød glente fra rekreativ brug af områdets skove kan ikke udelukkes
/33/.
Konsekvenser af projektet
Aktuelle påvirkninger fra projektstrækningen er støj og afvanding af banevand til Natura
2000-området. Som følge af afstanden fra banestrækningen til Natura 2000-området
vurderes der ikke at være andre relevante påvirkninger.
Støj: Da den korteste afstand fra projektstrækningen til Natura 2000-området er ca. 2,2
km, vurderes påvirkningen af øget støj fra banestrækningen at være minimal, og
ynglefuglene i Fuglebeskyttelsesområde F59 vurderes ikke at blive forstyrret af støj fra
banestrækningen hverken i anlægs- eller driftsfasen.
Afledning af overfladevand: Projektstrækningen er overvejende beliggende i
hovedopland 1.10 Vadehavet, mens Natura 2000-område nr. 92 - Pamhule Skov og
Stevning Dam er beliggende i hovedopland 1.11 Lillebælt/Jylland. De sydligste ca. 800 m
af projektstrækningen i Vojens by ligger i oplandet til Stevning Dam. Da der kun sker
afledning fra 800 m af projektstrækningen til Stevning Sø, vurderes det, at
merbelastningen i afledning af banevand ved udbygning af banen vil være ubetydelig.
Afledning af banevand fra projektstrækningen vurderes derfor ikke at påvirke Natura
2000-området.
Konklusion
Der er ikke sammenhæng mellem de aktuelle trusler mod naturtilstanden i EFhabitatområdet
og de påvirkninger, som udbygning og modernisering af jernbanen
mellem Vamdrup og Vojens vil medføre. Der vurderes derfor ikke at være kumulative
effekter.
Der vurderes samlet, at der ikke vil ske påvirkning af EF-habitatområde H81 og
Fuglebeskyttelsesområde F59 – Pamhule Skov og Stevning Dam ved udbygning og
modernisering af jernbanen mellem Vamdrup og Vojens.
5.3 Overfladevand
5.3.1 Søer
Der er ingen større søer indenfor undersøgelseskorridoren. Nærliggende vandhuller
fremgår af Tabel 6. Alle vandløb fra ca. km 42 til 59 ligger i oplandet til Gram Å og
søopland til Gram Slotssø /19/.
5.3.2 Vandløb
I Tabel 6 ses en samlet oversigt for de vandløb, der er registreret og besigtiget på
banestrækningen mellem Vamdrup og Vojens. Alle vandløb i området er målsat god
økologisk tilstand i vandplanen, dog er de mindste vandløb (Tilløb til Bykær Bæk og
Selskær Bæk) ikke målsat /19/. Nuværende økologisk tilstand ved krydsning med
jernbanen fremgår også af Tabel 6.
Alle vandløb udleder til Natura 2000-område Vadehavet gennem Kongeåen eller Gram Å
/19/.
Alle vandløbslokaliteter er gennemgået i dette afsnit.
Natur og overfladevand 35
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Km ca. Vandløbsnavn Beskrivelse Økologisk
tilstand
Kolding Kommune
39.4 Kongeå Krydser banen ved Vojens. Godt vandløb med
god fysisk variation.
40.7 Bastrup Bæk Ved krydsning ringe vandføring og blød bund. God
Haderslev Kommune
44.5 Blå Å* Krydser banen i tæt krat. Moderat
46.35 Tilløb til Bykær Bæk Krydser banen. Mindre vandløb.
50.92 Nørre Å Krydser banen. Stort vandløb i høj underføring
uden banketter.
55.9 Selskær Bæk Mindre vandløb med blød bund ved Jegerup.
57.8 Elkær Bæk Starter vest for banen ved Vojens og krydser
ikke.
Tabel 6 Vandløbsoversigt.
* Blå Å ligger på kommunegrænsen mellem Vejen og Haderslev.
Kongeå
Natur og overfladevand 36
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens
God
Moderat
Ukendt
Jernbanen krydser Kongeå ved km 39,4 i den sydlige del af Vamdrup. Vandløbsstrækningen
både opstrøms og nedstrøms banen er et forholdsvis godt vandløb, med god
fysisk variation med bundmateriale i form af sten, grus og sand samt en varieret
vandløbsmorfologi. Ligeledes er der en forholdsvis god variation af forskellige
vandløbsplanter, der skaber variation vandløbet. I selve underføringen er der anlagt en
”hængende” gangbro.
Den fysiske vandløbskvalitet både opstrøms og nedstrøms underføringen er bedømt og
scoret til ”god-høj”, (FDI er 0,64).
Der er ikke banketter eller tørre ledelinjer gennem rørunderføringen, og derfor er
passagetypen ikke egnet til f.eks. odder, der sjældent svømmer gennem en rørunderføring
men kræver ”fast grund under fødderne” /6/.
Der er å-beskyttelseslinje ved Kongeåen og lavbundsareal vest for banen. Endvidere er
der udlagt særlig økologisk forbindelsesområde langs Kongeåen.
Figur 8. Underføring af Kongeå ved Vamdrup. September 2010.

Bastrup Bæk
Jernbanen krydser Bastrup Bæk ved km 40,7 ved Bastrupdam, som er udlagt som særlig
økologisk forbindelsesområde, og der er § 3 beskyttet mose og eng samt lavbundsareal på
begge sider af banen. Baastrup Bæk har ved krydsningen med banen ringe vandføring og
blød bund fortrinsvis bestående af sand og mudder.
Den fysiske vandløbskvalitet omkring underføringen er bedømt og scoret til ”dårlig-
ringe”, (FDI er 0,27).
Rørføringen er stort set fuldtløbende og dermed ikke faunapassabel for dyr, der kræver
banketter eller tørre ledelinjer for at passere underføringen.
Langs den vestlige side af banen er der en vandførende grøft, der løber ud i Bastrup Bæk
ved rørunderføringens udløb.
Figur 9. Bastrup Bæk. Øverst til vestre: Start af underføring øst for banen. Nederst: Udløb af
underføringen vest for banen. Til højre: Vandførende grøft/kanal langs den vestlige
siden af banen ved Bastrup Bæk. September 2010.
Blå Å
Banen krydser Blå Å ved km 44,5 syd for Farris ved åens stationering 1.100 i et større
område med naturinteresser og biologisk korridor. Der er § 3 beskyttet eng samt
lavbundsareal på begge sider af banen. Vandløbsstrækningen løber både opstrøms og
nedstrøms banen i et tæt krat, der overskygger vandløbet. Vandløbet har en vis
morfologisk variation, dog primært med blød bund af sand og mudder.
Den fysiske vandløbskvalitet omkring underføringen er bedømt og scoret til ”god-høj”,
(FDI er 0,52).
Der er ikke banketter eller tørre ledelinjer gennem rørunderføringen, og underføringen er
kun egnet til passage af vandlevende dyr.
Natur og overfladevand 37
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Figur 10. Blå Å. Underføring af Blå Å. September 2010.
Tilløb til Bykær Bæk
Banen krydser Tilløb til Bykær Bæk ved km 46,35. Der er § 3 beskyttet eng primært vest
for banen. Endvidere er der lavbundsareal og biologisk korridor langs Bykær Bæk vest
for banen. Grænsende direkte op til banen ligger et tæt og ufremkommelig krat. I krattets
kant til de omkringliggende brakmarker samles et mindre vandløb, som løber videre væk
fra banen ned i selve Bykær Bæk. Det vurderes, at det primært er drænvand og vand fra
grøfter, som løber sammen i krattet og bliver til et mindre vandløb.
Den fysiske vandløbskvalitet omkring underføringen er bedømt og scoret til ”god-høj”,
(FDI er 0,53).
Langs begge sider af selve banen er der vandførende grøfter.
Figur 11. Tilløb til Bykær Bæk. Til venstre: Krat, hvor vandløbet starter, billede taget fra
banelegemet. Til højre: Vandløbet kommer ud af krattet.
Nørre Å
Banen krydser Nørre Å i km 50.92 nord for Sommersted ved åens stationering 1.705.
Nørre Å er et stort vandløb med å-beskyttelseslinje, som slynger sig ned gennem ådalen.
Området er udpeget naturområde med biologisk korridor og lavbundsareal. Selve
underføringen er meget høj, op til 10 m over vandløbets vandspejl. Langs underføringens
sydside er der sten- og grusbanketter, som dog i perioder kan stå helt under vand og
derfor i udgangspunktet periodisk vil være mindre egnet for passage for odder, der
sjældent svømmer gennem en rørunderføringer. Dog vurderes underføringen af Nørre Å
at være så stor og åben, at den umiddelbart ikke er direkte passagehæmmende på f.eks.
odder.
Natur og overfladevand 38
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Den fysiske vandløbskvalitet omkring underføringen er bedømt og scoret til ”god-høj”,
(FDI er 0,68).
Haderslev Kommune har oplyst, at der ifølge vandløbsregulativ for Sighus Bæk i den
sydlige del af byen Sommersted, skulle være en underføring af et tilløb under banen ved
km 52,1. På den angivne lokalitet er der ved feltundersøgelsen fundet tæt krat på begge
sider af banen uden spor af underføring, og det antages, at tilløbet er rørlagt.
Figur 12. Underføring af Nørre Å. September 2010.
Selskær Bæk ved Jegerup
Selskær Bæk ved Jegerup er et mindre vandløb med en udpræget blød vandløbsbund af
sand og mudder, der krydser banen ved km. 55,9. Krydsningen sker ved vandløbets
stationering 1.706. Der er lavbundsareal vest for banen.
Den fysiske vandløbskvalitet omkring underføringen er bedømt og scoret til ”moderat”,
(FDI er 0,32).
Selve underføringen er et mindre kvadratisk rør, hvor der ikke er nogen form for
banketter eller tørre ledelinjer gennem. På den baggrund vurderes underføringen
udelukkende at være passabel for vandlevende dyr.
Selskær Bæk har fire mindre tilløb som krydser banen, nord for den ovennævnte
krydsning. Ifølge vandløbsregulativet er alle fire tilløb rørlagt på en eller begge sider af
banen, og der vurderes derfor ikke at være nogen reel faunapassage af fisk eller andre dyr.
Figur 13. Rørunderføringen i Selskær Bæk i Jerup. September 2010.
Natur og overfladevand 39
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Elkær Bæk
Vandløbet Elkær Bæk starter umiddelbart vest for banen i et tæt krat, og der er dermed
ikke nogen underføring under banen. Der er § 3 beskyttet eng og sø ved krydsningen.
Desuden er området lavbundsareal samt biologisk korridor, som krydser banen. Der er en
meget ringe vandføring i vandløbet, som har meget blød og mudret bund. Det vurderes, at
den primære kilde til vandløbet er drænvand og/eller vand fra diverse grøfter fra de
omkringliggende arealer.
Den fysiske vandløbskvalitet omkring banen er bedømt og scoret til ”ringe-dårlig”, (FDI
er 0,26).
Figur 14. Elkær Bæk.
Til venstre; Krattet hvor vandløbet starter. Til højre: Vandløbet i krattet.
Natur og overfladevand 40
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

6 Konsekvenser og
afværgeforanstaltninger i
anlægsfasen
I dette afsnit beskrives påvirkning af naturområder og særligt beskyttelseskrævende arter i
anlægsfasen og afværgeforanstaltninger til at reducere miljøpåvirkningen.
Anlægsarbejdet, som vil strække sig over 2 år, vil være markant forstyrrende for dyr og
planter, som lever i naturområder, der enten fjernes helt eller delvist, eller ligger så tæt på
banen, at de påvirkes.
Følgende generelle krav skal stilles til anlægsarbejdet:
• Egentlige naturområder - § 3-beskyttede naturområder, skove og småbiotoper
tilstræbes friholdt for midlertidige arbejdsveje, oplag af materialer, skurvogne og
maskiner.
• Ved krydsning af vandløb og mindre grøfter skal det sikres, at der stadig er fri
passage for vandlevende dyr.
• Sedimentspild og forurening skal undgås.
• Levende hegn og beplantninger, som fældes i forbindelse med anlægsarbejdet,
genplantes, hvor det er nødvendigt af hensyn til dyrelivet.
• Midlertidig grundvandssænkning udføres med dobbeltspuns med tætte vægge ved
naturområder, der er særligt følsomme for ændret vandstand.
Generelt skal afværgeforanstaltninger som anlæg af erstatningsbiotoper mv. foretages,
inden anlægsarbejdet går i gang, således at påvirkninger i anlægsfasen minimeres.
6.1 Naturområder
Af Tabel 7 fremgår hvilke undersøgte lokaliteter, som forventes direkte berørt af
anlægsarbejdet. Vurderingen er baseret på en gennemgang af det aktuelle
tegningsmateriale (januar 2011).
Indgreb i mange af disse lokaliteter vil forudsætte tilladelse fra myndighederne. Generelt
anbefales udlæg af erstatningsarealer på mindst det dobbelte areal af de beskyttede
naturarealer, som inddrages.
Lok.
nr.
Type Botanisk
værdi
Beskrivelse af påvirkning
40.012 Mose IV Øst, inddragelse af ca. 2.000 m² beskyttet mose
40.014 Mose IV Vest, inddragelse af ca. 1.250 m² beskyttet mose
40.016 Eng III Øst, inddragelse af ca. 1.000 m² beskyttet eng
40.021 Eng IV Øst, inddragelse af ca. 400 m² beskyttet eng
42.029 Eng IV Øst, inddragelse af ca. 1.800 m² beskyttet eng
46.065 Eng V Øst, spor + arbejdsvej vil inddrage ca. 2.100 m² beskyttet
eng
Natur og overfladevand 41
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Lok.
nr.
Type Botanisk
værdi
Beskrivelse af påvirkning
47.068A Dige IV Øst, dige og skov spor + arbejdsvej indtil 19 m
53.105 Skov V Vest, inddragelse af ca. 600 m² fredskov
57.136 Mose V Øst, ca. 500 m² mose inddrages til arbejdsvej
Tabel 7. Direkte berørte § 3 lokaliteter, fredskov og diger
Udover de nummerede og undersøgte naturområder viser en grundig gennemgang af
tegningsmaterialet og luftfoto, at der yderligere vil være tale om indgreb i naturarealer i
følgende områder.
Øvrige områder:
• 42,3-42,42: krat/eng.
• Km 44,4 – 44,5 mindre skov ved Blå Å øst for banen.
• Km 45,2-45,35 mindre skov/beplantning øst for banen vil blive berørt i mindre
omfang af nyt spor og yderligere af arbejdsvej.
• Km 46,32-46,44 mindre skov (lokalitet 46.060, ikke fredskov).
• Km 48,1-49,3 mindre skov øst for banen spor + arbejdsvej ca. 16 m.
• Km 50,06-50,8 mindre skov øst for banen spor + arbejdsvej ca. 16 m.
Generelt anbefales udlæg af erstatningsarealer på mindst det dobbelte areal af de
naturarealer, som inddrages.
6.2 Særligt beskyttelseskrævende arter
6.2.1 Fugle
Af fokusarterne observeret indenfor eller nær undersøgelseskorridoren vurderes vagtel,
som den eneste art at have en regelmæssig forekomst indenfor undersøgelseskorridoren.
Projektets anlægsfase vurderes således ingen relevans at have for de resterende fem arter.
Levested for vagtel er dyrkede marker og græsenge. Især træffes arten i store flade
hvedemarker. Denne biotop er almindeligt forekommende i og nær undersøgelseskorridoren
samt i Danmark som helhed. Entreprenørarbejdet i forbindelse med udvidelse
af jernbanen vil medføre anlægsarbejde i en stribe på op til 25 m langs enten den vestlige
eller den østlige side af den eksisterende jernbane. Anlægsarbejdet vil givetvis medføre
tab af potentielle levesteder for vagtel i form af dyrkede marker. Men relativt set er tabet
af potentielle levesteder for vagtel meget lille, idet vagtlens foretrukne habitat er meget
almindelig både i undersøgelseskorridoren såvel som i Danmark som helhed. Endvidere
træffes vagtel oftest i åbne landskaber, hvor der er relativt langt til nærmeste bevoksning.
Da store dele af banestrækningen er flankeret af træer, vurderes jernbanens nærmeste
omgivelser ikke at byde på optimale levesteder for vagtel.
I forbindelse med anlægsarbejdet vil støjniveauet nær jernbanen stige betragteligt. En
tysk undersøgelse fastslår, at vagtel i yngletiden er sårbar overfor støjniveauer på over 52
dB(A) /34/. Da anlægsarbejdet er midlertidigt, vurderes påvirkningen ikke at påvirke
arten væsentligt.
Natur og overfladevand 42
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

6.2.2 Bilag IV Padder
Jernbanen henligger med skråningsanlæg og beplantninger som en grøn korridor gennem
et landskab af intensivt dyrkede marker. Da bestande af flere bilag IV padder i forvejen er
trængte, kan de være særligt sårbare overfor indgreb eller ændringer i den ”grønne
korridor”. I det følgende vurderes effekterne af arbejdsarealer i projektet. Yderligere
angives særlige forhold langs bestemte dele af strækningen, hvor arbejdet med udvidelse
kan blive problematisk for padderne. Anlægsarbejder, der ikke vurderes at påvirke
padder, omtales ikke.
Arbejdsveje
Langs hele banestrækningen mellem Vamdrup og Vojens, hvor der anlægges nyt spor
planlægges arbejdsvej. I hvilket omfang, arbejdsvejen langs et nyt spor får indflydelse på
forekomster af bilag IV-padder, afhænger blandt andet af, hvordan arbejdsvejen placeres i
forhold til eksisterende og mulige rasteområder langs banen. Anlægges arbejdsvejen
gennem eksisterende beplantninger, som er mulige rasteområder for bilag IV-padder, kan
det få en negativ virkning på lokale forekomster. Trafikken på arbejdsvejen kan muligvis
også lokalt få en vis indflydelse på rastende eller vandrende padder.
De største konflikter mellem bilag IV padder og arbejdsveje ses følgende steder:
• 42,3-42,42 krat/eng: Rasteområde for løvfrø. Arbejdsvejen forlægges.
• 45,2-45,35 skov/mindre beplantning: Rasteområde for stor vandsalamander.
Arbejdsvejen føres udenom denne mindre skov/beplantning.
Bastrupdam, udskiftning af blød bund øst for banen, km 40,3-40,7
Udskiftning af blød bund og midlertidig grundvandssænkning vil kunne påvirke yngle-
og fourageringsbetingelser væsentligt og få afgørende negativ indflydelse på bestanden,
som må anses for at være meget sårbar. Arbejdet tilrettelægges derfor så skadevirkninger
minimeres mest muligt. Derfor vil anlægsarbejdet så vidt muligt ske i september-oktober.
Åbentstående udgravninger og kørsel langs med den vestlige side af den eksisterende
dæmning kan udgøre et problem for fouragerende og rastende padder og undgås så vidt
muligt.
Som afværgeforanstaltning i forbindelse med anlægsarbejdet opsættes midlertidigt
afværgehegn, eller der udføres kompenserende plejetiltag af vandhullerne 40.015 og
40.011 vest for banen.
Ændret banedæmning vest for banen, km 41,95
Påvirkning af rasteområde for stor vandsalamander omkring ynglebestanden i lokalitet
42.026. Som afværgeforanstaltning udvides engarealet mod syd, eller der udlægges
kunstige skjulesteder i form af træstød, stammer eller store sten.
Over Lert, nyt spor øst for det eksisterende spor, km 45,1-45,5
Det nye spor etableres nær ynglested og rasteområder. Der er risiko for øget dødelighed
under anlægsarbejdet på grund af forstyrrelser i potentielle rasteområder langs banen. Det
kan udgøre et større problem for den lokale bestand af stor vandsalamander.
Som afværgeforanstaltning udføres kompenserende pleje af et eksisterende vandhul eller
etablering af nyt vandhul ved km 45,48 øst.
Natur og overfladevand 43
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Arbejdsareal vest for banen, km 48,0
Anlægsarbejder her kan påvirke yngle- og rasteområder for den nærliggende forekomst af
stor vandsalamander ved forstyrrelse af rastende individer langs baneterrænet og medføre
øget dødelighed. Justering af banedæmningen ved det eksisterende spor kan muligvis
også påvirke rastende individer af stor vandsalamander langs baneterrænet og føre til øget
dødelighed.
Som afværgeforanstaltning udføres kompenserende pleje eller etablering af nyt vandhul
ved km 47,95 vest.
Vodskov, arbejdsareal øst for banen, km 49,8
Mod syd kan det nye spor påvirke mulige rasteområder langs banens østside km 50,0-
50,9, dog især langs beplantningen km 50,05-50,3.
Som afværgeforanstaltning udføres kompenserende pleje af et eksisterende vandhul eller
etablering af et nyt vandhul ved km 49,9-50,0 øst.
Arbejdsareal på begge sider af jernbanen, km 53,6
Arbejdsarealet øst for banen skal placeres syd for beplantningen. Beplantningen langs
banens østside ved km 53,4 – 53,6 vurderes at være et muligt rasteområde for stor
vandsalamander, og den delvise sporudvidelse langs denne beplantning kan derfor
indebære forstyrrelse og øget dødelighed hos stor vandsalamander.
Som kompenserende afværgeforanstaltning etableres et nyt vandhul nær banen i
tilknytning til den eksisterende beplantning øst for banen eller evt. pleje vandhul 53.103.
Udskiftning af blød bund og midlertidig tørlægning, km 54,8 – 55,4
Området er nær ynglesteder og rasteområder for stor vandsalamander. Arbejdet
tilrettelægges, så det sker udenfor yngletiden for at undgå påvirkning af det nærmeste
ynglested. Så vidt muligt udføres arbejdet i perioden september-oktober. Hvis
anlægsarbejdet udelukkende udføres vest for jernbanen, vurderes det ikke at få
indflydelse på bilag IV-padder.
Regnvandsbassin, km 55,1
Dette regnvandsbassin med afløb til Selskær Bæk placeres vest for banen, så nærliggende
§ 3 beskyttet eng ikke påvirkes.
Nyt spor vest for det eksisterende spor, km 56,6-57,4
Der kan være mulighed for påvirkning af rasteområder og rastende individer af stor
vandsalamander og spidssnudet frø.
Da der er stillet forslag til afværgeforanstaltninger i forbindelse med driftsfasen for at
afværge øget barrierevirkning, vurderes såvel påvirkninger i anlægsfasen som driftsfase at
være indeholdt i dette forslag.
Resumé af afværgeforanstaltninger for padder (anlægsfasen)
Forslag til afværgeforanstaltninger for den del af anlægsprojektet der ligger syd for
Bastrupdam:
Kompenserende pleje af eksisterende vandhuller/etablering af nye vandhuller:
• 1 vandhul km 45,48 øst
• 1 vandhul km 47,95 vest
Natur og overfladevand 44
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

• 1 vandhul ca. km 50,0 øst
• 1 vandhul ca. km 53,3 øst
6.2.3 Bilag IV Krybdyr
Ingen specifikke forslag angives, da markfirben ikke forventes at forekomme nær banen.
6.2.4 Flagermus
Der skelnes mellem midlertidige effekter (forstyrrelse af flagermusenes adfærd på grund
af anlægsarbejder) og varige effekter (beskadigelse af levesteder) i anlægsfasen.
Forstyrrelse og andre effekter af midlertidig karakter
På grund af flagermusenes døgn- og årsrytme vil de fleste midlertidige effekter kun
forekomme ved arbejder, der udføres i perioden fra solnedgang til solopgang og indenfor
flagermusenes aktive periode (ca. april til oktober). Afværgeforanstaltninger i forhold til
påvirkning af flagermusenes adfærd (f.eks. krav til belysning) er kun relevante indenfor
disse tidsrum.
Anlægsarbejder vil primært foregå mellem kl. 7 og 19, og derved vil det kun være i
vinterhalvåret, hvor flagermusene er i dvale, at der er behov for belysning. Der forventes
derfor ikke påvirkninger fra lys om natten i flagermusenes aktive periode.
Effekter af mere permanent karakter
Ved udvidelse og ombygning af banen vil der blive ryddet banenær vegetation, herunder
på baneskråninger, der skal ombygges. Anlæg af arbejdsveje og arbejdsarealer igennem
naturområder vil, i det omfang terrænet retableres efter anlægsarbejderne, kun påvirke
flagermusenes jagtområder og flyveruter i anlægsfasen. Dog vil rydning af træer i
forbindelse med anlæg af disse arealer og veje få mere permanente konsekvenser.
Nogle arter (f.eks. Myotis-arter) er særlig følsomme overfor afbrydelse af hegn og andre
ledelinjer for deres flyveruter. For disse arter vil rydning af levende hegn og lignende
langs banen forøge banens barriereeffekt. Langs dele af strækningen er banelegemet
allerede breddemæssigt forberedt på dobbeltspor, men anlæg af arbejdsveje langs banen
kan alligevel medføre yderligere rydninger. Myotis-arterne er primært fundet ved åer og
områder med et stort naturindhold. I områder med mindre naturindhold vurderes risikoen
for forøgelse af denne type barriereeffekt at være minimal, da de almindeligt
forekommende arter (sydflagermus, dværgflagermus og pipistrelflagermus) er meget
mobile.
Endelig er der i anlægsfasen risiko for beskadigelse af rasteområder ved rydning af større
træer og træer med hulheder og lignende egnede rastesteder. Da banen ikke passerer
skovområder, er der kun få meget gamle træer nær banen. Mindre træer kan dog også
fungere som rasteområder, hvis der f.eks. er hulheder eller løs bark. I tvivlstilfælde søges
der så vidt muligt alternativer til rydning, f.eks. ved forlægning af arbejdsvejen.
Rasteområder kan også findes i broer, hvor flagermus kan gemme sig i spalter (f.eks.
dilatationsfuger) i konstruktionen. Hulrum i brokonstruktioner kan være egnede som
parringskvarterer om efteråret og som overvintringssteder, men de er i reglen for kølige
til at fungere som ynglesteder. Ombygning af broer og underføringer med sådanne spalter
vil så vidt muligt ske udenfor overvintringsperioden.
Yngle- og rastesteder for flagermus f.eks. i gamle træer kan erstattes på længere sigt ved,
at der indgås aftaler om mere ekstensiv drift af skovområder, så mængden af gamle træer
Natur og overfladevand 45
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

i disse gradvis forøges. Opsætning af flagermuskasser kan midlertidigt supplere mængden
af nogle typer rastesteder, f.eks. parringskvarterer, hvor hannerne om efteråret søger at
tiltrække hunner.
Langs dele af banen kan levende hegn og andre træbeplantninger i dag fungere som
ledelinje for flagermus. Ved arbejderne på banetracéet er det vigtigt, at disse bevares i
deres helhed. Arbejdsveje føres udenom banenære beplantninger, og arbejdsarealer
lægges, så træfældning ikke er nødvendig. Hvor fældning af dele af levende hegn og
andre beplantninger ikke kan undgås, genplantes disse efter arbejdets afslutning.
Rydninger på baneskråninger begrænses til det absolut nødvendige.
Kongeåen i Vamdrup, km 39,3-39,5
Øst for underføringen vokser langs den krydsende sti flere store træer (mulige
rastesteder), der dog ikke forventes at blive berørt af fældninger. På og langs den vestlige
baneskråning berøres en tæt træ- og buskbevoksning. Forekomst af store træer med
potentiale som rastesteder for flagermus bør undersøges nærmere i detailfasen. De største
træer skal søges bevaret.
Km 39,4-40,3
Buskadser langs baneskråningen (især mod vest) fungerer som ledelinje mod syd.
Rydninger begrænses mest muligt. Efter anlægsarbejderne genplantes buske nedenfor
skråningen.
Ballegårdsvej, km 40,1
Baneterrænet er her et oplagt jagtterræn for flagermus med forhøjet risiko for kollisioner
til følge. Ved udvidelse af baneterrænet skal afstanden mellem spor og træbevoksning
mod vest bevares eller forøges ved at beskære kanten af denne bevoksning.
Bastrupdam Mose, km 40,3-40,6
Arbejdsareal placeres udenfor mosen. Arbejdsvej føres udenom den tætte træbevoksning
øst for banen. Hvis rydninger er nødvendige, skal potentialet for forekomst af rastesteder
undersøges, og træer med potentielle rastesteder i videst muligt omfang friholdes for
fældning.
Rydninger af træbevoksninger på baneskråningen minimeres. Forekomst af høje træer og
buske langs banen vil øge flagermusenes flyvehøjde og dermed mindske risikoen for
kollision med krydsende dyr som følge af øget trafik på strækningen.
Km 40,6-41,8
Træbeplantninger i kanten af baneterrænet bevares som ledelinje for flagermus.
Arbejdsveje føres udenom træbevoksninger.
Bastrup Skovvej, km 41,8-42,0
De eksisterende levende hegn langs vejen skal absolut bevares som ledelinjer.
Farris, km 43,3-44,0
Rastesteder i store træer langs banen søges bevaret. Træbevoksningen langs markvejen
mod nord bevares som ledelinje og levested.
Den afbrudte vej gennem byen fungerer som ledelinje for flagermus. Ved etablering af
arbejdsarealer må denne ledelinje ikke afbrydes af skurvognsbyer, og der må ikke
etableres natlig belysning på arbejdsarealet, som kan forstyrre ledefunktionen.
Natur og overfladevand 46
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Blå Å, km 44,1-44,5
Korridoren langs Blå Å anses som et ”hotspot” for flagermus med potentiale for
forekomst af sjældne arter. Området friholdes for natlige anlægsarbejder i sommerhalvåret.
I øvrigt skal fysiske indgreb i korridoren begrænses mest muligt. Arbejdsveje
føres udenom træbevoksninger, og fældning af gamle træer undgås.
Km 44,5-45,0
Den eksisterende træbevoksning langs banens østside bevares i videst muligt omfang.
Arbejdsvejen placeres øst for træbevoksningen for at begrænse den negative effekt.
Bevoksningen forlænges ved plantning af levende hegn mod syd til km 45 for at skabe en
korridor langs banen og kompensere for forringelse af jagtområder langs banen.
Det planlagte arbejdsområde ved km 44,9 må ikke føre til beskadigelse af den bevoksede
rampe til broen over banen.
Km 45,0-50,8
Banen passerer primært igennem agerland, hvor de levende hegn er vigtige som ledelinjer
til jagtområderne. På kortere strækninger passeres nær engområder, der er gode
jagtområder for flagermus. Mindre afbrydelser af hegnene kan dog accepteres, da der
primært forventes forekomst af almindelige og relativt tilpasningsdygtige arter som
sydflagermus, pipistrelflagermus og dværgflagermus.
Det levende hegn, der forløber på langs med banens vestside ca. km 45,6-45,7, bevares
intakt som del af en ledelinje mellem bebyggelsen ved banen og naturområder mod vest.
Træerne lige øst for banen ved km 45,9 har muligvis potentiale som rastested for
flagermus. Dette skal afklares inden evt. fældning.
På begge sider af banen findes ved km 46,3 tætte krat. Bykær Bæk udspringer i krattet
mod vest. Rydning af krat i forbindelse med baneudvidelse eller anlæg af arbejdsvej kan
potentielt berøre rastesteder for flagermus. Rydning af træer skal minimeres, og
arbejdsveje føres udenom.
Fra ca. km. 47,2 til 50,3 forløber flere strækninger med 20-25 m brede træbeplantninger
langs banens østside. På flere strækninger kan disse fungere som ledelinjer for flyveruter
mellem naturområder og rasteområder i bebyggelse. Desuden vil flagermus kunne jage
insekter i læ af træerne. Fældning af bevoksninger af hensyn til arbejdsveje eller adgang
til baneskråningen vil forringe ledelinjer og jagtområder og måske også rasteområder.
Rydninger skal derfor minimeres, og arbejdsveje skal så vidt muligt føres udenom
bevoksninger.
Som afværgeforanstaltning forbindes bevoksningerne ved plantning af nye levende hegn.
Derved skabes dels en sammenhængende flyverute langs banen, og dels kompenseres for
forringelse af jagtområder langs banen.
Nørre Å, km 50,9
Broen over Nørre Å krydser en vigtig flyverute for flagermus, herunder sydflagermus,
dværg-, pipistrel- og vandflagermus og måske også damflagermus. Ved evt. arbejder ved
broen må luftrummet mellem broen og åen ikke spærres. Der er mulighed for forekomst
af overvintringssteder eller andre former for rastesteder i fuger i brokonstruktionen. Ved
evt. indgreb i konstruktionen bør der tages hensyn, f.eks. ved at undgå yngle- og vinterperioderne.
I tilfælde af ombygning bør spændet øges, så der skabes en bred passage
under broen.
Natur og overfladevand 47
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Sommersted, km 50,9-52,1
Hvis fældning af større træer undgås, vil et arbejdsareal i Sommersted ikke skabe
konflikter i forhold til flagermus.
Km 52,1-53,65
Banen passerer her igennem agerland, hvor forekomsten af flagermus er mere sparsom,
men hvor de levende hegn er vigtige som ledelinjer imellem jagtområderne. Mindre
afbrydelser af hegnene kan dog accepteres, da der primært forventes forekomst af
almindelige og relativt tilpasningsdygtige arter som sydflagermus, pipistrelflagermus og
dværgflagermus.
På dele af strækningen findes levende hegn langs banens østside. Disse bevares så vidt
muligt, og de kan med fordel forbindes via nyplantninger, så der skabes en
sammenhængende habitatkorridor langs banen. Dette kan kompensere for træfældninger
langs andre strækninger.
Ved krydsningen af Kestrupvej, hvor der skal etableres en ny vejbro (km 53,6), forventes
ingen konflikter i forhold til bane eller arbejdsarealer.
Km 53,7-54,9
På denne strækning med agerland krydses banen af flere levende hegn. Ved km 54,4
krydses banen af en markvej. Denne passagemulighed for flagermus bevares.
Nordlige Jegerup, km 55,6-55,7
Ved anlæg af arbejdsareal vest for banen bevares det nord-sydgående levende hegn nord
for hulvejen så vidt muligt intakt. Det levende hegn udgør en ledelinje til engområdet
mod nord, der er i sikker afstand fra banen. Hulvejen passerer banen i en smal viadukt på
dette sted. De store træer lige øst for viadukten skal bevares som mulige rastesteder for
flagermus.
Jegerup og syd herfor, km 56,0-57,5.
Træbevoksningen langs stien vest for banen nord for Haderslevvej bevares.
Syd for Jegerup bevares træbevoksningerne langs banen som ledelinje, jagtområde samt
evt. rastesteder. Størsteparten af bevoksningen er på østsiden af banen og forventes ikke
at blive berørt af anlægsarbejder eller arbejdsveje, idet der her anlægges spor vest for det
eksisterende. Som kompensation for rydning af træer andre steder langs banen plantes
levende hegn imellem de eksisterende strækninger, så der dannes en sammenhængende
ledelinje øst for banen langs hele strækningen fra Jegerup til Vojens.
Træerne ved bebyggelsen omkring km 56,5 øger sandsynligheden for, at flagermus
krydser banen i ”sikker” højde, og bevoksningen søges derfor bevaret også tæt på banen.
Km 57,7-58,1
Banen passerer gennem et afgræsset engområde nord for Vojens. Arbejder på
banedæmningen vil berøre et tæt krat omkring Elkær Bæks udspring (km 57,8).
Forekomst af store træer og disses potentiale som rastesteder for flagermus skal
undersøges forud for indgreb i bevoksningen. Fældning af store træer i krattet skal
undgås, og rydning til arbejdsarealer begrænses mest muligt.
Natur og overfladevand 48
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Km 57,9-58,7: Strækningen nord for Vojens banegård
Der er registreret rastesteder (parringskvarterer) i rækken af større træer mellem banen og
parallelvejen mod vest. Disse træer bevares så vidt muligt. Ved bevaring af et sammenhængende
beplantningsbælte langs vejen vil funktionen af bevoksningen blive
bevaret, selv hvis der ryddes træer og buske i et ca. 10 m bredt bælte langs østsiden af
banen (se forholdsregler i driftsfasen).
Opsummering af afværgeforanstaltninger (anlægsfase)
Generelle afværgeforanstaltninger i driftsfasen kan opsummeres som følger:
• De fleste midlertidige påvirkninger forekommer kun ved arbejder, der udføres i
perioden fra solnedgang til solopgang og indenfor flagermusenes aktive periode (ca.
april til oktober).
• Minimering af fældning af træer og krat ved at lægge arbejdsveje udenom.
• Bevare store træer med hulheder.
• Undgå belysning om natten i naturområder.
• Skabe større afstand mellem bane og beplantning (f.eks. km 40,1).
Minimering af træfældning samt behov for genplanting er især på følgende steder (se
tekst ovenfor):
• Km 39,4-40,3
• Km 40,3-40,6 Bastrupdam
• Km 44,5-45,0 plantning af levende hegn
• Km 47,2-50,3 skabe forbindelse mellem bevoksninger ved plantning af levende hegn
• Km 52,1-53,65
• Km 56,0-57,5
Særligt vigtige strækninger at bevare store træer inden for (se tekst ovenfor):
• Km 40,6-41,8
• Km 40,3-40,6 Bastrupdam,
• Km 43,3-44,0 Farris - bevare ledelinje
• Km 44,1-44,5 Blå Å (hotspot)
• Km 44,9 Træbevokset rampe til bro over banen
• Km 50,9-52,1 arbejdsareal
• Km 55,6-55,7 arbejdsareal, levende hegn langs hulvej bevares
• Km 56,0-57,5 (særligt km 56,6)
• Km 57,7-57,8
• Km 57,9-58,7
6.2.5 Birkemus
Med baggrund i muligheden for at der kunne være birkemus på strækningen blev det
besluttet at foretage en decideret birkemusundersøgelse baseret på udsætning af fælder.
Men da der ikke blev fanget birkemus i de fire undersøgte områder trods en forholdsvis
lang fældeindsats, må man gå ud fra at de undersøgte banestrækninger ikke eller kun
sjældent benyttes af birkemus. Derved må det anses for forsvarligt at udføre anlægsarbejdet
uden omfattende hensyntagen til denne art.
Mangel på fangst udelukker dog ikke fuldt ud, at der kan findes birkemus i områderne.
Ud fra et forsigtighedsprincip anbefales det derfor at påvirke områderne op til de ovennævnte
banestrækninger mindst muligt i forbindelse med anlægsarbejdet. Det kan for
eksempel ske ved at deponier, materialpladser og lignende begrænses til veje og andre
asfalterede områder.
Natur og overfladevand 49
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

I forbindelse med gennemgangen i april blev det konkluderet at undersøgelser af to
områder kunne undlades, hvis man gennemfører få afværgeforanstaltninger. Disse
anbefalinger må således opretholdes uændret, da der ikke er foretaget undersøgelser af
forekomster i disse områder:
· Blå Å, km 44,4-44,5: Ådalsstrækningen (bund + skrænter) vest for banen ryddes for
dele af krattet, så den udgør et bedre levested for birkemus. Der etableres en
padderende, som giver eventuelle birkemus mulighed for at krydse banen og
derved mindsker banens barriereeffekt i forhold til ådalen som potentielt levested og
spredningskorridor.
· Lille ådal nord for Vojens, km 57,70-57,85: Anlægsarbejdet i ådalen skal udføres så
nænsomt som muligt, og materialepladser mv. skal ligge udenfor ådalen. Den nye
baneskråning må ikke tilplantes med træer eller buske (en enkelt række af træer
som ledelinje til flagermus vil være acceptabel). Der etableres en padderende, som
giver eventuelle birkemus mulighed for at krydse banen og derved mindsker banens
barriereeffekt i forhold til ådalen som potentielt levested og spredningskorridor.
Ændringer af anlægstegningerne i forhold til det materiale som er gennemgået, kan føre
til yderligere ændringer i behovet for afværgeforanstaltninger og undersøgelser.
6.2.6 Pattedyr
De større pattedyr er generelt i stand til at passere jernbanen i dag og vil også være det
fremover, med mindre at der opsættes vildthegn, som forhindrer passage. Der vil
sandsynligvis være større risiko for kollision mellem pattedyr og tog ved højere fart og
stigende hyppighed i togdriften.
Der vurderes ikke at være særlige behov for hensyn under selve anlægsfasen, men da de
tiltag, der foreslås, skal implementeres under anlægsarbejdet, anføres de i dette afsnit.
Kongeå km 39,4
Der foreslås udlagt trædesten gennem eksisterende underføring og ny underføring, så
odder og ilder sikres passagemulighed.
Bastrup Bæk – Bastrupdam km 40,7
Der foreslås etableret firkantet underføring med 1,5 m brede banketter i begge sider og
mindst 2 m høj for at sikre mulighed for passage for padder og mindre pattedyr.
Banketterne skal forsynes med skjulesteder i form af træstød, stammer eller store sten.
Blå Å km 44,5
Den eksisterende underføring bevares, som den er, og der foreslås ikke foretaget
ændringer.
Nørre Å km 50,92
Der forslås udlagt flere trædesten gennem underføringen for at sikre fortsat
passagemulighed for odder, ilder og padder.
Natur og overfladevand 50
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

6.3 Overfladevand
6.3.1 Vandløb
På strækningen fra Vamdrup til Vojens krydser banen en række vandløb. De eksisterende
broer er forberedt til to spor og skal ikke udskiftes. Vandløbsunderføringen ved Bastrup
Bæk er i dårlig stand og vil blive udskiftet til en faunapassage med plads til både vandløb
og tørre brinker i begge sider. Anlægsarbejdet forventes at vare ca. 3-6 måneder.
Eventuelt midlertidige rørlægninger og opførelse af nye bygværker/passager vil blive
etableret i henhold til tilladelse fra kommunen.
Generelle afværgeforanstaltninger i anlægsfasen
Det er vigtigt at undgå, at sand og jord skylles ud i vandløbene i forbindelse med
anlægsarbejderne. Hvis der skylles sand eller jord ud i vandløbet, vil det aflejres
nedstrøms på steder med lav vandhastighed, hvilket kan ødelægge dyre- og planteliv.
Udledning af jord til vandløb kan også tilføre næringsstoffer til vandet, som kan påvirke
nedstrøms lokaliteter. Dette undgås ved udlægning af geotekstil på ubevoksede
skråninger eller ved etablering af midlertidige sandfang med tilstrækkelig opholdstid til at
sand/jord kan bundfælde.
Afvanding fra banen og anlæg af regnvandsbassiner
Afvanding fra banen vil i videst muligt omfang ske ved sivedræn og åbne grøfter.
Ved udbygning af banen skal der anlægges regnvandsbassiner. Der planlægges etableret
regnvandsbassiner ved km 46,2 og 55,1 med afløb til henholdsvis Bykær Bæk og Selskær
Bæk. Ved anlæg af bassiner vil kommunernes retningslinjer for etablering af
regnvandsbassiner og udløb til offentlige vandløb blive fulgt.
Anlægsarbejdet må ikke medføre, at der tilføres sedimenterende materiale eller
forurenende stoffer til vandløb. Regnvandsbassiner placeres, så beskyttede naturtyper
ikke påvirkes, og de vil blive indpasset i landskabet.
Specifikke afværgeforanstaltninger i anlægsfasen
Ved Bastrup Bæk etableres en ny faunapassage med plads til både vandløb og 1,5 m
brede banketter i begge sider. I den forbindelse vil åen blive omlagt til det formodentlige
oprindelige forløb lidt nord for den eksisterende krydsning.
Natur og overfladevand 51
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

7 Konsekvenser og
afværgeforanstaltninger i
driftsfasen
7.1 Naturforhold
I dette afsnit beskrives påvirkningen af naturområder og særligt beskyttelseskrævende
arter, som ved udbygning af banen helt eller delvist kan blive påvirket ved:
• Fjernelse eller indskrænkning af levesteder.
• Fragmentering af spredningsøkologiske sammenhænge.
• Barrierevirkning, hvor banen går på tværs af eksisterende spredningskorridorer.
7.1.1 Erstatningsbiotoper
I de tilfælde, hvor tilstanden i naturområder omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 /1/
bliver påvirket eller ændret, skal der bl.a. etableres erstatningsbiotoper. Erstatningsnatur
udlægges som udgangspunkt i forholdet 1:2, da kvaliteten af ny natur først efter mange år
vil være af tilsvarende kvalitet som den natur, der nedlægges. Dette vil ske efter nærmere
aftale med den aktuelle kommune. Erstatningsbiotoper anlægges så vidt muligt i
forbindelse med biologiske spredningskorridorer eller eksisterende naturområder. Der
lægges dog afgørende vægt på, at biotoperne udformes og placeres så de gavner de
registrerede forekomster af bilag IV arter mest muligt.
De naturarealer, der påvirkes af anlægget, er omtalt under anlægsfasen.
Genplantning af levende hegn og plantning af levende hegn som ledelinje som erstatning
for andre forringelser for flagermus skal foretages umiddelbart udenfor banegrøfter.
Beplantningen skal ske med hjemmehørende arter og så vidt muligt lokale provenienser
af lyselskende buske og træer med høj frugtsætning som f.eks. hunderose, alm. gedeblad,
hvidtjørn, hassel, slåen, brombær, vild æble, mirabel, alm. hæg, benved, kvalkved, rød-el
og eg.
Erstatnings- og kompensationsvandhuller anlægges med vandflade på 300-600 m 2
afhængig af lokale terrænforhold og vandhullernes funktion. Hvor funktionen er at lede
padder fra en nærliggende ynglelokalitet til faunapassage er ca. 300 m 2 passende, men
hvis funktionen er at opbygge en ny spredningskorridor er 500 m 2 mere passende. Pleje af
eksisterende vandhuller udføres med henblik på at forbedre vandhullerne, så det fremstår
som egnede ynglesteder for relevante bilag IV padder. Pleje vil typisk omfatte midlertidig
tørlægning og oprensning, fjernelse af skyggegivende træer og eventuelt udjævning af
stejle kanter.
7.1.2 Barriereeffekter
Planter
Det vurderes, at projektet ikke har en væsentlig barriereeffekt for planter i forhold til 0alternativet.
Natur og overfladevand 52
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Insekter
Det er muligt, at projektet ikke har en væsentlig barriereeffekt for de insekter, som i dele
af deres livsstadier spredes gennem luften. Det er dog også tænkeligt, at der er en
barriereeffekt. Sådan barriereeffekt er registreret for løbebiller i forbindelse med
vejanlæg. For guldsmede, der ikke flyver særlig højt, kan der også tænkes at være en
barriereeffekt. Der vides dog meget lidt om dette, og det er ikke analyseret nærmere.
Padder
I området er registreret seks paddearter, heraf tre som er omfattet af beskyttelsen i
Habitatdirektivets artikel 12 (bilag IV). Den følgende vurdering af barriereeffekt rettes
specielt mod disse tre arter. Der forventes lignende effekt på øvrige paddearter.
Indledningsvist må det understreges, at der er meget begrænset viden til rådighed for at
vurdere omfanget af barriereeffekter præcist for padder.
Barriereeffekten består af flere komponenter. Dels risikoen for at de enkelte individer i
populationen bliver dræbt på banen i løbet af en generation, og dels det forhold, at dyrene
i et vist omfang vil undgå at passere banen, og dermed reducere den genetiske udveksling
på tværs af banen. For visse arter er den fysiske struktur af selve banelegemet mest afgørende;
for andre arter er omgivelserne tæt op til banen vigtige. Hvis omgivelserne er
tørre og bare, vil det afskrække stor vandsalamander og spidssnudet frø, som nødig bevæger
sig over tørre arealer.
Det betyder, at for nogle arter kan den vigtigste effekt være, at de helt undgår at komme i
nærheden af sporene, mens den vigtigste effekt for andre arter kan være, at de bliver
dræbt ved passagen. Det må understreges, at de følgende vurderinger er baseret på, at der
ikke etableres render, riste eller andre barrierer langs de nye spor, som forhindrer
muligheden for at smådyr kan passere anlægget.
Derudover kan barriereeffekten påvirkes af ændret hastighed, ændret togfrekvens og
ændret anlægsbredde. Målet er at vurdere banens barriereeffekt under et. I dette projekt
ændres togene maksimalhastighed ikke (160 km/t), men togenes gennemsnitsfart vil blive
øget som følge af bedre fremkommelighed ved to spor i stedet for et spor.
For stor vandsalamander udgør jernbanen allerede i dag en barriere, som må anses for at
være meget vanskelig at forcere vellykket for arten, hvis der ikke er hulrum mellem
skærver og skinner, som dyrene kan kravle igennem. Dobbeltspor vil øge
barrierevirkningen, men næppe ændre væsentligt på situationen for stor vandsalamanders
spredning på tværs af banen, som i forvejen formodes at være ringe. Ved højere fart er
der risiko for en øget dødelighed blandt individer af arten, som forsøger at passere, men
må opgive forcering af skinnerne. Det er en risiko, som især må antages at være til stede,
hvor der findes forekomster af stor vandsalamander tæt på banen, og afhængigt af
hvordan de egnede og mulige rasteområder er fordelt i terrænet nær banen.
For spidssnudet frø udgør jernbanen en vis barriere men ikke en barriere, der forhindrer
arten i at forcere banen vellykket. Udvidelse til dobbeltspor vurderes at forringe
muligheden for vellykket spredning på tværs af banen for spidssnudet frø.
For løvfrø udgør jernbanen på tilsvarende en vis barriere, men ikke en barriere, der
forhindrer arten i forcere banen vellykket. Udvidelsen til dobbelt spor vurderes at forringe
muligheden for vellykket spredning på tværs af banen for løvfrø. En ændret
barrierevirkning vurderes at være uden større betydning for aktuelle ynglebestande men
derimod af stor betydning for den langsigtede genetiske spredning og dermed den
vedvarende økologiske funktionalitet. Spredningen ud i terrænet væk fra ynglestederne
Natur og overfladevand 53
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

afhænger af tilstanden og fordelingen af en række naturelementer samt ikke mindst af, om
der er frem- eller tilbagegang i bestanden. Når der er stor ynglesucces øges
sandsynligheden for, at nogle individer vandrer op til flere km ud i terrænet. For
nyforvandlede og unge individer udgør jernbaneskinner en væsentligt større barriere end
for voksne hanner på vandring i yngletiden. Da den langsigtede spredning overvejende
må forventes at ske ved at nyforvandlede og unge individer fra bestande i oplandet fra tid
til anden forsøger at forcere skinnerne, er det i udgangspunktet barrierevirkningen for små
individer, der er afgørende for, om der kan ske vellykket spredning på tværs af banen.
Hvis der tæt på banen er store ynglebestande, vil der være større sandsynlighed for, at
voksne hanner forcerer skinnerne hurtigere end helt unge/nyforvandlede individer.
Hunner med æg må forventes at forcere skinnerne langsommere end hanner og er derfor
mere udsatte for højere dødelighed som følge af trafikdrab og prædation. Hvor de voksne
individer fortrinsvis vandrer i aften og nattetimerne, vandrer de helt unge individer oftest
også i dagstimerne.
Trafikmønsteret – hyppighed og døgnvariation - spiller også ind for, hvor massiv en
barriere jernbanen fremover vil være for springpaddernes evne til overhovedet at foretage
vellykket spredning på tværs af banen.
Pattedyr
Anlæggets bredde øges til omkring det dobbelte. Det forventes ikke, at dette vil medføre
en forøget dødelighed for de pattedyr, der forsøger at krydse banen, men det er muligt, at
det vil nedsætte dyrenes villighed til at forsøge at krydse banen.
Flagermus
Påvirkning af flagermusenes adfærd som følge af ændringer i anlægsbredde mv. og risiko
for kollisioner som følge af ændret drift vil til dels have modsatrettet effekt. Således vil
risikoen for kollisioner kunne mindskes ved at gøre banetraceet mindre attraktivt som
fødesøgningsområde eller ved at fjerne ynglesteder tæt på banen. Både rydning af
vegetation og øget togfrekvens vil dog øge anlæggets barriereeffekt i forhold til det
omgivende landskab.
Anlægget vil påvirke forskellige flagermusarter forskelligt. Nogle arter jager i stor højde
og åbent terræn, mens andre arter jager tæt på vegetation og i lav højde. Desuden er der
artsafhængige forskelle i aktionsradius, præference for rastesteder i træer henholdsvis
huse og afhængighed af flyveruter langs bestemte strukturer i landskabet.
Brunflagermus og sydflagermus jager i reglen i middel til stor højde over jorden og i
nogen afstand til vegetation. Disse arter er ikke så sårbare overfor projektet. Dog vil
storstilet fældning af vegetation langs banen lokalt kunne påvirke deres fødegrundlag.
Arter som dværgflagermus, der jager i lav højde og i mindre, åbne rum, vil være mere
sårbare.
Arter, som raster eller overvintrer under broer, der skal nedrives eller ombygges, er også
særligt sårbare. Dette er f.eks. vandflagermus og evt. damflagermus.
I yngletiden og under overvintringen samles større mængder flagermus på få steder, hvor
de er meget følsomme overfor forstyrrelse af rastestederne. Hvis sådanne steder, f.eks. i
gamle træer, skal fældes, kan det lokalt have stor betydning på flagermusbestande.
Ovenstående fører til følgende hovedkonklusion:
• Fødesøgningsområder langs sporene forringes af rydninger og øget trafikmængde i
nattetimerne.
• Banetraceets funktion som spredningskorridor igennem agerlandet forringes.
Natur og overfladevand 54
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

• Tiltag til at nedbringe kollisionsrisiko og tiltag til at mindske indvirkning på
fødesøgningsområder vil modvirke hinanden.
Effektive afværgeforanstaltninger vil sandsynligvis kræve driftsændringer på arealer på
afstand af banen.
Birkemus
Radiomærkede birkemus er observeret på pløjemarker (kun et par observationer og
kortvarigt), samt på arealer med lav vegetation, f.eks. nyhøstede marker og kraftigt
nedgræssede overdrev, men forholdsvist sjældent /23/. Analyser af artens habitatvalg
viser tydeligt, at områder med lav/ingen vegetation i høj grad undgås af birkemus, men
områderne passeres altså fra tid til anden, og f.eks. en pløjemark udgør altså ikke en
absolut barriere for individer i spredning. Det er dog klart, at områder med ingen eller
meget lav vegetation vil have en vis barriereeffekt.
Jernbaneskinner er sandsynligvis ikke en absolut barriere for birkemus, men skinnerne
kan nok gøre, at flere dyr vender om i forhold til, hvis det bare var et ubevokset areal, der
skulle krydses. Det vurderes, at der er større sandsynlighed for at birkemus vil krydse
banen i en underføring i form af et lille rør (stort nok til at det ikke stopper til) eller i en
egentlig faunapassage under banen for andre dyrearter,
Aktionsradius for birkemus er normalt inden for ca. 100 m, men i parringstiden (maj-juni)
kan især hannerne forventes at bevæge sig mere omkring.
Der forventes ikke påvirkning i driftsfasen i forhold til f.eks. øget støj /24/.
Påvirkning af barriereeffekt for birkemus og nødvendige afværgeforanstaltninger ved
udbygning af banen til to spor vurderes efter feltundersøgelserne i foråret 2011.
Fugle
Der forventes ingen barriereeffekt af projektet for fuglelivet.
7.1.3 Faunapassager
For at afbøde barrierevirkning og øget risiko for trafikdrab af dyr vil der blive etableret
faunapassager i overensstemmelse med den aktuelle vejledning om faunapassager /6/.
Afværgeforanstaltninger for øget barriereeffekt vil være særlig vigtig de steder, hvor
anlægget krydser eksisterende spredningskorridorer, eller hvor levesteder for dyr og
planter bliver fragmenteret eller ødelagt.
Placering og udformning af faunapassagerne er beskrevet i afsnittet om pattedyr i
konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen. Faunapassager opdeles i
forskellige niveauer efter størrelse. Ved spredningskorridorer bør der etableres faunapassager
med frihøjde på minimum 1,5 m og mindst 1,5 m brede banketter /6/.
Natur og overfladevand 55
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

7.2 Specifikke afværgeforanstaltninger i
driftsfasen
7.2.1 Særligt beskyttelseskrævende arter
Fugle
Af fokusarterne truffet indenfor eller nær undersøgelseskorridoren vurderes vagtel som
den eneste art at have en regelmæssig forekomst. Projektets driftsfase vurderes således
ingen relevans at have for de resterende fem arter.
Arealet af tabte potentielle levesteder for vagtlen vil være mindre end i anlægsfasen, da
en stor del af arealet mistet i forbindelse med anlægsarbejdet vil være ført tilbage til sin
tidligere tilstand som dyrket mark. Dette indebærer, at tabet af potentielle levesteder for
vagtel relativt set er endnu mindre end i anlægsfasen.
I driftsfasen vil den øgede trafik på jernbanen medføre, at støjniveauet nær jernbanen vil
stige. Som tidligere nævnt er vagtel ifølge en tysk rapport sårbar overfor støj på over 52
dB(A) /34/. Det øgede støjniveau langs banen kan påvirke enkelte yngleforekomster af
vagtel og medføre en mindre reduktion i potentielle yngelsteder for arten. Da dyrkede
marker og græsenge er almindeligt forekommende omkring projektstrækningen og i
Danmark som helhed, vurderes dette ikke at påvirke arten væsentligt.
Bilag IV padder
Bastrupdam, km 40,3-40,7
Udbygning af banen vil medføre reduceret mulighed for vellykket spredning og vandring
på tværs af banen for spidssnudet frø. Det kan påvirke overlevelsesraten, men for så vidt
angår genetisk udveksling vurderes bestanden allerede i dag at være isoleret fra andre
bestande. Placering af erstatningsareal for det § 3 areal, som inddrages øst for det
eksisterende spor, kan bedst ske i tilknytning til moseområdet vest for banen. Det kan
have en kompenserende virkning for spidssnudet frø, hvis der som en del af
erstatningsnaturen laves et lavvandet vandhul, der er egnet som ynglested for spidssnudet
frø. Der kan placeres 4 padderender i sporet ca. ved km 57,0 og km 57,4 for at muliggøre
spredning for spidssnudet frø og skrubtudse.
Bastrup Skov-Farris, km 42,5-43,5
Løvfrø får reduceret mulighed for vellykket spredning på tværs af banen.
Som kompenserende foranstaltning placeres to nye vandhuller med et areal på hver ca.
500 m², for at øge bestandens størrelse og dermed forbedre muligheden til vellykket
spredning på tværs af banen. Vandhullerne kan placeres øst for banen op til ca. 1 km fra
banen.
Over Lert-Mellem Lert, km 45-47
Ved Over Lert og Mellem Lert findes der kendte bestande af løvfrø udenfor
undersøgelseskorridoren på begge sider af banen. Selvom løvfrø ikke i denne
undersøgelse er registreret indenfor undersøgelseskorridoren på denne delstrækning,
vurderes udbygning af banen til to spor at medføre reduceret mulighed for vellykket
spredning på tværs af banen for løvfrø.
Vest for banen har bestanden været tæt på helt at forsvinde, og sandsynligvis har
spredning fra bestande øst for banen haft afgørende betydning og/eller kan få det i
fremtiden for opretholdelsen af bestande vest for jernbanen.
Natur og overfladevand 56
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Som afværgeforanstaltning etableres 4-6 vandhuller med en størrelse hver på 400–600 m²
øst for banen. Disse vil øge bestandsoverskuddet for løvfrø og dermed
spredningspotentialet. Samtidig udbygges bestanden vest for banen ved pleje og
etablering af 6-10 vandhuller med en størrelse på hver 400-600 m², så bestanden bliver
konsolideret, så den fremover vil være mindre afhængig af tilvandring fra
hovedbestanden øst for banen.
Vodskov området, km 49,3-50,0
Løvfrø vil også her som følge af projektet få reduceret mulighed for fremtidig vellykket
spredning fra bestande øst for banen til områder vest for banen. Det vurderes, at de
omtalte og forslåede tiltag på strækningen km 45-47 er tilstrækkelige til at tilgodese
behovet for spredning.
Km 50,0-51,2
Påvirkning af forekomster af stor vandsalamander, løvfrø og spidssnudet frø.
Forekomsterne af løvfrø ligger øst for banen og udenfor undersøgelseskorridoren.
Udbygning af banen vil medføre reducerede muligheder for vellykket spredning fra øst
mod vest for løvfrø og for spidssnudet frø i begge retninger, idet arterne formodes at være
til stede i moser vest for undersøgelsesområdet.
Der udføres pleje af eksisterende vandhul eller etablering af et vandhul egnet som
ynglested for stor vandsalamander, løvfrø og spidssnudet frø ca. km 50,0 øst for banen.
Søndermose-Østermose, km 56,65-57,4
Påvirkning af forekomster af stor vandsalamander og spidssnudet frø. Projektet skaber
reduceret mulighed for vellykket spredning og vandring på tværs af banen og påvirker
muligvis ophold og fouragering umiddelbart nær banen.
Der udføres pleje eller etablering af to vandhuller vest for banen og pleje eller etablering
af tre vandhuller øst for banen.
Resumé af afværgeforanstaltninger for padder i driftsfasen
Opsummerede afværgeforanstaltninger for padder i driftsfasen udover de
afværgeforanstaltninger, som er nævnt under anlægsfasen:
• 1 lavvandet vandhul til spidssnudet frø i forbindelse med erstatningsnatur, km 40,3
vest.
• 2 nye vandhuller til løvfrø og stor vandsalamander på østsiden af banen, km 42,5.
• 4-6 vandhuller på østsiden og 6-10 vandhuller på vestsiden af hensyn til løvfrø, km
45-47.
• Etablering eller pleje af 1 vandhul på østsiden af banen, km 50.
• Pleje eller etablering af 2 vandhuller vest for banen og pleje/etablering af 3
vandhuller øst for banen, km 56,65-57,4.
Bilag IV krybdyr
Der angives ingen specifikke forslag, da markfirben ikke forventes at forekomme nær
banen.
Det er dog sandsynligt, at markfirben kan indvandre langs banen til projektstrækningen
fra lokaliteter syd for Vojens, hvor markfirben er registreret, hvis der skabes egnede
levesteder.
Det er med få midler muligt at skabe en spredningskorridor langs et jernbanespor. I det
følgende angives en række generelle anbefalinger, som vil gavne krybdyr langs et
jernbanespor. Spredningskorridorens funktion langs banen vil dels være at sammenbinde
eksisterende bestande og dels at skabe et nyt levested langs banen med stor udstrækning i
Natur og overfladevand 57
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

landskabet. Jo større strækninger med egnede forhold, der kan skabes langs banen, jo
bedre for eventuelle forekomster af markfirben og andre krybdyr.
I forbindelse med etablering af jernbanen kan følgende foranstaltninger etableres:
• Alle soleksponerede (vestvendte) skråninger/dæmninger anlægges uden tilplantning
med træer.
• Eventuel bufferzone langs vestsiden af jernbanen anlægges som overdrev med
spredte småbuske, stensamlinger, grusflader, kvasbunker og evt. enkelte solitære
træer.
• Bufferzonen langs østsiden af banelegemet kan tilplantes.
• Grus/sand anvendes, hvor det er muligt, da disse jordtyper er velegnet som
æglægningssubstrat for markfirben.
• Barkflis anvendes ikke på skråninger. Hvis det anses for nødvendigt at plante træer
eller buske, og der er behov for at anvende barkflis, må det kun anvendes umiddelbart
rundt om træet/busken.
• Soleksponerede (syd- eller vestvendte) skråninger, som etableres i forbindelse med
jernbaneoverføringer, udformes på samme måde, som beskrevet ovenfor.
Et eksempel på fordelingen af de nødvendige elementer ved banens forløb i fladt terræn
er skitseret nedenfor.
Figur 15. Særlige foranstaltninger for markfirben. Fordeling af elementer af hensyn til
markfirben ved banens forløb i fladt terræn. Ved banens forløb på dæmning vil den
mest soleksponerede side også være den vestvendte dæmning vest for banen. Ved
forløb i afgravning vil det være den vestvendte dæmning øst for banen, som er mest
soleksponeret.
Flagermus
Effekten af trærydning på flyveruter og rasteområder optræder allerede i anlægsfasen, og
den øges ikke i driftsfasen. Derimod vil der i driftsfasen forekomme en større dødelighed
for bestandene som følge af øgning af antal tog.
Togfrekvensen i dagtimerne er irrelevant. Derimod har det stor betydning, hvis der
kommer til at køre flere tog i nattetimerne, da dette vil øge risiko for kollisioner mellem
tog og flagermus. Risikoen er særlig stor, hvor flagermusene jager over sporene, eller
Natur og overfladevand 58
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

hvor en flyverute følger banen. Ved skæringer med krydsende flyveruter langs åer og
levende hegn eksponeres de enkelte flagermus kun for trafikken i kort tid. Forringelse af
krydsende flyveruter kan dog have negative effekter for flagermusbestande i et større
område.
Forøget dødelighed langs banen vil sammen med forringelse af flagermusenes
fødesøgningsmuligheder påvirke de berørte bestande negativt. Dette kan kompenseres
ved at etablere nye naturområder. De bedste jagtområder for flagermus er udyrkede
områder med en mosaik af buske og træer. Vådområder er også gode jagtområder for
flagermus. Naturgenopretning vil derfor generelt gavne flagermusene, især hvis det
bidrager til at skabe en større sammenhængende naturmosaik. Eksempelvis vil plantning
af levende hegn parallelt med banen forbedre flagermusenes adgang til spredte enge mv. i
agerlandskabet. De nye ledelinjer etableres nogle meter fra selve banen (uden for
afvandingsgrøften) og på grund af den fremherskende vestenvind fortrinsvis øst for
banen. Foruden at fungere som ledelinje vil nye hegn også kunne fungere som
fødesøgningsområder, idet insekter koncentreres langs læsiden af tætte bevoksninger. To
parallelle rækker af bevoksninger vil være særlig velegnede som fødesøgningsområder.
I den detaljerede gennemgang af effekter i afsnittet om anlægsfasen er også anvist forslag
til plantning af levende hegn. Derudover er de aktuelle muligheder for naturgenopretning
og forbedring af skovdrift til gavn for flagermus utilstrækkelig kendt til, at der kan
fremsættes konkrete forslag.
Omlægning af flyveruter for flagermus tager flere år, hvorfor nye forbindelser skal
etableres så tidligt i processen som muligt.
Foranstaltningernes virkning bør moniteres for at sikre, at de fungerer optimalt og er
tilstrækkelige.
Kongeåen i Vamdrup, km 39,3-39,5
Kongeåens passage er så snæver, at flagermus bortset fra vandflagermus og evt.
damflagermus passerer over banedæmningen. I dag spærres størsteparten af passagen af
en gangbro.
Blå Å, km 44,1-44,5
Korridoren langs Blå Å anses som et ”hotspot” for flagermus med potentiale for
forekomst af sjældne arter. Forøget trafik på banen vil øge risiko for kollisioner med
flagermus, der krydser over dæmningen. Det vil gavne flagermusbestandene i området at
ombygge krydsningen med åen til en faunapassage, der er stor nok til at flere flagermusarter
vil benytte den, det vil sige mindst 4 m høj og 6 m bred. Da projektets
forudsætning ikke omfatter væsentlige ændringer i trafikken om natten, anses denne
passagemulighed dog ikke for afgørende for flagermusenes muligheder for at passere
banen.
Sommersted, km 50,9-52,1
På strækningen syd for Nørre Å er der stor risiko for kollisioner mellem tog og flagermus,
der jager i læ af træerne langs banen. Denne risiko er særlig stor omkring km 51,5-51,7,
hvor der er en vold på østsiden og træer vest for banen. Risikoen for kollisioner kan
mindskes ved at øge afstanden mellem beplantningsbæltet vest for banen og sporene.
Rydningerne kompenseres ved at plante et nyt beplantningsbælte nogle meter vest for det
nuværende, så der mellem de to beplantningsbælter skabes en attraktiv flyve- og
jagtkorridor parallelt med banen.
Natur og overfladevand 59
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Km 54,1-54,5
Flere levende hegn krydser banen med kollisionsrisiko til følge. Ved plantning af levende
hegn langs østsiden af banen på denne strækning kan flagermusenes krydsning af banen i
højere grad koncentreres ved broen (km, 54,4), hvorved risikoen for kollisioner mindskes.
Strækningen nord for Vojens banegård, km 57,9-58,7
Træbevoksningen langs banens vestside danner et område med læ over sporene, som er
attraktivt for flagermus. Flagermus, der jager langs østsiden af træbevoksningen eller
følger en flyverute langs denne, vil have forøget risiko for kollision med tog. Denne
risiko kan mindskes ved at rydde et bælte langs banen, så flagermusene i mindre grad
flyver over sporene.
Der er registreret rastesteder (parringskvarterer) i rækken af større træer langs vejen, og
det er i den side af beplantningsbæltet, der er længst fra sporene. Hvis der bevares et
sammenhængende beplantningsbælte langs vejen, vil funktionen af bevoksningen derfor
blive bevaret, selv om der ryddes træer og buske i et ca. 10 m bredt bælte langs østsiden.
Større pattedyr
Se afværgeforanstaltninger under anlægsfasen.
7.3 Overfladevand
7.3.1 Søer
Vandhuller og søer langs strækningen er beskrevet under naturområder.
7.3.2 Vandløb
Ved anlæg af banen krydses en række vandløb. De eksisterende broer er forberedt til to
spor og skal ikke udvides.
Ved udvidelse af banen etableres der banegrøfter til afvanding af overfladevand.
Regnvands- og forsinkelsesbassiner etableres efter kommunens retningslinjer.
Overfladevand fra banen vil blive afledt til vandløb, som passeres på strækningen, i ca.
samme udledningspunkter som den eksisterende bane. Udledning af overfladevandet vil
ske efter nærmere aftale med kommunen. I denne forbindelse foretages en nærmere
vurdering af vandets indhold af miljøfremmede stoffer, og hvor hurtigt vandet må udledes
(l/sek.).
Dimensionering af ledninger og grøfter er beskrevet i fagnotat om
klimakonsekvensvurdering /37 /.
Miljøfremmede stoffer i overfladevand
Som redegjort for i afsnit om Natura 2000-områder vurderes det, at afledning af
overfladevand fra banen ikke vil medføre påvirkning af vandløb eller søer, moser og enge
tæt på banen.
Natur og overfladevand 60
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

8 Overvågningsprogram for
arter og afværgeforanstaltninger
8.1 Særligt beskyttelseskrævende arter -
økologisk funktionalitet
På Habitatdirektivets bilag IV er der opført en række plante- og dyrearter, der er strengt
beskyttede i hele EU. Arterne kaldes i daglig tale for "bilag IV arter". Bilag IV arterne er
omfattet af Habitatdirektivets artsbeskyttelse, som bl.a. forbyder beskadigelse af arternes
yngle- og rasteområder. Beskyttelsen er implementeret i dansk lov i bl.a. Naturbeskyttelsesloven
og Habitatbekendtgørelsen. Ved kortlægning i forbindelse med undersøgelser til
brug for VVM redegørelsen er der registreret følgende bilag IV arter inden for undersøgelseskorridoren:
spidssnudet frø, stor vandsalamander, løvfrø, sydflagermus, dværgflagermus,
pipistrelflagermus, vandflagermus, troldflagermus, brunflagermus og langøret
flagermus samt sandsynligvis damflagermus.
I de følgende afsnit beskrives anbefalinger for overvågning af de enkelte bilag IV arter.
Formålet med overvågningsprogrammet er at undersøge, om bestandene har overlevet i
samme omfang som før anlæg, og om afværgeforanstaltninger fungerer efter hensigten.
8.1.1 Padder
Afværgeforanstaltninger for padder består af etablering af erstatningsbiotoper og pleje af
eksisterende vandhuller.
Ved overvågningen skal nye ynglesteder (vandhuller) og oprindelige ynglesteder nær
jernbanen undersøges for at klarlægge bestandenes omfang og udbredelse. I nogle
tilfælde kan det være nødvendigt at bestandene overlever på et højere bestandsniveau for
at kunne sikre en uændret udveksling gennem faunapassager, f.eks. hvor et anlæg giver
øget barriere mellem to levesteder.
Undersøgelserne gennemføres første gang inden anlægsarbejdet påbegyndes (ny
baseline), samt 1 og 3-5 år efter anlægsarbejdet er påbegyndt.
8.1.2 Markfirben
Såfremt banedæmninger etableres med særlige foranstaltninger for markfirben, bør det
undersøges, om arten indfinder sig på banedæmningerne.
Ved overvågningen skal den potentielle og aktuelle funktion for markfirben undersøges.
Undersøgelserne gennemføres 1 og 3-5 år efter anlægsarbejdet er afsluttet.
8.1.3 Flagermus
Afværgeforanstaltninger for flagermus omfatter ledelinjer og evt. opsætning af
flagermuskasser.
Natur og overfladevand 61
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Ved overvågningen skal flagermusenes adfærd i landskabet nær banen undersøges.
Herunder undersøges det, om flagermus krydser jernbanen ud for ledelinjer (hegn,
vandløb) før og efter anlægsarbejdet. Det undersøges, om nyetablerede ledelinjer for
flagermus fungerer.
Det undersøges, om opsatte flagermuskasser benyttes.
Derudover undersøges det generelt, om flagermusene trives i samme omfang som før
anlægsarbejdet. Dette indebærer en registrering af forekommende arter i naturtyperne
langs banen. Områder, hvor der vurderes at være et stort potentiale for forekomst af
sjældnere arter (f.eks. Blå Å men også f.eks. ved Bastrup Skov, Nørreå og det nordlige
Vamdrup) prioriteres højt. I områder, hvor banen primært passerer gennem
landbrugsland, foretages stikprøvevise undersøgelser for at dokumentere projektets
indvirkning på funktionen af ledelinjer på langs og på tværs af banen.
Undersøgelserne gennemføres første gang inden anlægsarbejdet påbegyndes (ny
baseline), samt 1 og 3-5 år efter anlægsarbejdet er påbegyndt.
8.1.4 Odder
Ved overvågning undersøges for forekomster eller spor af odder ved underføringer under
Kongeå og Nørre Å. Undersøgelserne udføres første gang inden anlægsarbejdet
påbegyndes, samt 1 og 3-5 år efter anlægsarbejdet er påbegyndt.
8.2 Funktion af afværgeforanstaltninger
8.2.1 Funktion af faunapassager
• Kongeå (anvendelse af trædesten)
• Bastrup Bæk (anvendelse af ny passage)
• Nørre Å (anvendelse af trædesten)
Det undersøges, om passagerne eller banketter har det rette mikroklima (fugtige uden
oversvømmelse), og om passagen fungerer. Undersøgelsen gennemføres ved:
• Mindre dyr: at opsætte fælder i bestemte perioder ved indgang eller udgang af
passagen.
• Potedyr: at eftersøge ekskrementer ved ind- og udgang samt sikre mulighed for at
eftersøge spor f.eks. efter sne eller ved udlæg af særlige materialer.
• Større dyr (rådyr): at eftersøge ekskrementer ved ind- og udgang, samt sikre mulighed
for at eftersøge spor f.eks. efter sne eller ved udlæg af særlige materialer.
• Flagermus: at placere autobokse, som efterfølgende analyseres for flagermusskrig.
• Padder (særligt bilag IV arter): at opsætte fælder i bestemte perioder ved indgang
eller udgang af passagen. Alternativt kan anvendes mærkningsmetoder, som
automatisk kan aflæses, når dyrene går igennem en passage.
Formålet med overvågningsprogrammet er overordnet set at undersøge, om
faunapassagerne fungerer efter hensigten, og om der er sammenhæng mellem ledelinjer
og faunapassagerne.
Faunapassagerne planlægges etableret for særlige dyregrupper f.eks. padder, mindre dyr,
flagermus. Der gennemføres en overvågning af hver passage rettet mod hovedformålet,
som er relevante for netop den pågældende passage.
Natur og overfladevand 62
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Hvis det vurderes, at passagen ikke fungerer, skal der stilles anbefalinger til tiltag, som
kan få passagen til at fungere.
Undersøgelserne gennemføres første gang 1 år efter faunapassagerne er anlagt, samt 3-5
år efter anlæg.
8.2.2 Erstatningsbiotoper
Formålet er at undersøge, om erstatningsbiotoperne fungerer efter hensigten.
Undersøgelse af økologisk funktion af erstatningsbiotoper sker ved bedømmelse af
naturkvalitet, potentiale og eventuelle forekomster af bl.a. særligt beskyttelseskrævende
arter, bilag IV arter, fredede og rødlistede arter.
Det er vigtigt, at etablering af erstatningsbiotoper sker så tidligt som muligt, og inden
selve anlægsprojektet starter, således at dyrene får adgang til erstatningsbiotoper for de
lokaliteter, som bliver inddraget ved anlægsarbejderne. Dette gælder især for lokaliteter
nævnt specifikt under anlægsfasen.
Undersøgelserne gennemføres første gang 1 år efter erstatningsbiotoperne er anlagt, samt
3-5 år efter anlægsarbejdet.
Natur og overfladevand 63
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

9 0-Alternativet
0-alternativet er situationen i 2015 uden udbygning og elektrificering af jernbanen
mellem Vamdrup og Vojens. Den trafikale situation fremskrevet til 2020 forventes at
være den samme uanset om udbygningen gennemføres eller ej.
I 0-alternativet forventes passagertogtrafikken stort set uændret. Maksimalhastighed er
som i projektet 160 km/t men med hastighedsnedsættelser ved Vamdrup, Sommersted,
Farris og Vojens stationer.
Godstogstrafikken forventes at stige løbende indtil 2015, hvor kapaciteten på strækningen
er opbrugt. Godstogene vil som i dag køre 100-120 km/t.
Natur og overfladevand 64
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

10 Oversigt over eventuelle
mangler ved undersøgelserne
VVM-redegørelser skal ifølge direktivets bestemmelser indeholde en oversigt over
eventuelle punkter, hvor datagrundlaget er usikkert, eller der mangler viden til at foretage
en fuldstændig vurdering af miljøkonsekvenserne.
Grundige undersøgelser af flagermus er meget tidskrævende. Til VVM-redegørelsen har
undersøgelserne fokuseret på de potentielt mest værdifulde områder langs banen, mens
områder med et mindre naturindhold kun er undersøgt ved stikprøver. I vurdering af
påvirkninger antages det, at almindeligt udbredte og mobile arter som sydflagermus,
dværgflagermus og pipistrelflagermus forekommer i alle de begrænset undersøgte områder
med et mindre naturindhold, mens mere specialiserede arter mangler i disse
områder.
Detaljeret gennemgang af potentielle rastesteder for flagermus i træer og i hulrum i broer
og underføringer er ikke gennemført. På baggrund af landskabet omkring
banestrækningen og stikprøvevis vurdering af nogle underføringer vurderes det, at
projektet sandsynligvis kun i mindre omfang vil påvirke sådanne lokaliteter. Forud for
anlægsfasen anbefales det at undersøge konkrete lokaliteter, hvor indgreb planlægges,
Undersøgelser af forekomster af flagermus er primært udført nær banen, og forekomster
længere væk er ikke kortlagt. Derved mangler der sammenligningsgrundlag i forhold til at
bedømme betydningen af de banenære arealer for bestanden af flagermus i området.
Der mangler generelt tilstrækkelig dokumentation for virkning af afværgeforanstaltninger
for flagermus.
Vurderingerne er foretaget på det bedste videnskabelige grundlag af tilgængeligt
materiale. Litteratur om effekter af f.eks. støj på dyrearter er generelt mangelfuldt, og det
generelle vidensgrundlag for vurdering og kvantificering af barriereeffekt er begrænset.
Men der er ikke konstateret mangler, der har gjort at kortlægning og vurdering ikke kunne
foretages på et redeligt grundlag.
Samlet vurderes det, at der ikke er væsentlige mangler i kortlægning og vurdering af
naturforhold og overfladevand.
Natur og overfladevand 65
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

11 Referencer
1 Naturbeskyttelsesloven. Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 om
naturbeskyttelse.
2 Museumsloven. Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1505 af 14. december 2006 af
museumsloven.
3 Skovloven. Lovbekendtgørelse nr. 945 af 24. september 2009 om skove.
4 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 24/09/2009 af lov om vandløb.
5 Habitatdirektivet. Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af
naturtyper samt vilde dyr og planter.
6 Menneske- og faunapassager. En vejledning. Vejdirektoratet. Vejregelrådet. Oktober
2003.
7 Fuglebeskyttelsesdirektivet. Rådets direktiv 79/409/EØF af 1979 om beskyttelse af
vilde fugle.
8 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
9 Vejledning om administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Miljø- og
Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. 2001.
10 Udkast til vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og
administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse
arter. Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen. Ekstern høringsudgave. 2008.
11 Lovbekendtgørelse nr. 1756 af 22. december 2006 lov om miljømål m.v. for
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder.
12 Fredshavn. J., Nygaard, B. og Ejrnæs, R. 2010, Danmarks Miljøundersøgelser,
Aarhus Universitet. Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af
Naturbeskyttelseslovens § 3 mv. Juni 2010
13 Danmarks Miljøportal www.miljoeportal.dk
14 Danmarks Naturdata www.naturdata.dk
15 GIS-filer modtaget fra Kolding og Haderslev kommuner
16 GIS til vandplaner:
http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirektiv_hoering
17 DOF-basen. Dansk Ornitologisk forening. www.dofbasen.dk
18 Grell, M.B. 1998: Fuglenes Danmark. Gads Forlag
19 Forslag til Vandplan for Hovedopland 1.10 Vadehavet, HØRING, oktober 2010.
20 Pedersen, M.L., Sode, A., Kaarup, P. & Bundgaard, P. 2006: Fysisk kvalitet i
vandløb. Test af to danske indices og udvikling af et nationalt indeks til brug ved
Natur og overfladevand 66
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

overvågning i vandløb. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr.
590.
21 Kortlægningsrapport for naturundersøgelser udført 2010 på strækningen Vamdrup-
Vojens. Amphi Consult ApS. 2010.
22 Dansk Pattedyratlas. Red Hans J. Baagøe og Thomas Secher Jensen. Gyldendal.
2007.
23 Møller, J.D., Asbirk, S., Baagøe, H.J., Håkansson, B. og Jensen, T.S. Projekt
Birkemus. Naturhistorisk Museum. Århus. 2011.
24 Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag
IV – til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus
Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 635.
25 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Kongeå, Natura 2000-område nr. 91, EFhabitatområde
H80. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen. Oktober 2010.
26 Vejledning til miljø- og vandløbssager i forbindelse med afvandingsanlæg. BN3-12-
2. Banenorm. Banestyrelsen, 2003.
27 Alectia. Bilagsnotat om jordforurening i tilknytning til jernbanen, opsamling af
erfaringer, 2010.
28 Alectia. Notat om forureninger forbundet med jernbanetrafik, 2010.
29 Bentsen, Thomas Ruby. Accumulation of pollutants in highway detention ponds.
PhD Thesis. Aalborg University, 2008.
30 Teknisk notat, Opstillingsspor Aalborg Pesticidanalyser, Grontmij | Carl Bro A/S, 12.
januar 2009.
31 Ovesen, N.B., Iversen, H.L., Larsen, S.E., Müller-Wohlfeil, D.-I. & Svendsen, L.M.,
Blicher, A.S. og Jensen, Per M. (2000): Afstrømningsforhold i danske vandløb.
Danmarks Miljøundersøgelser. 238 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 340.
32 Sikkerhedsdatablad fra Monsanto på Roundup®Bio, 27. marts 2008.
33 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Pamhule Skov, Natura 2000-område nr. 92,
Habitatområde 81, Fuglebeskyttelsesområde F59. Miljøministeriet, By- og
Landskabsstyrelsen.
34 Garniel, A., Daunicht, W.D., Mierwald, U. & U. Ojowski (2007): Vögel und
Verkehrslärm. Quantifizierung und Bewältigung entscheidungserheblicher
Auswirkungen von Verkehrslärm auf die Avifauna. Schlussbericht November 2007 /
Kurzfassung. – FuEVorhaben 02.237/2003/LR des Bundesministeriums für Verkehr,
Bau- und Stadtentwicklung. 273 S. Bonn, Kiel)
35 Den danske Rødliste. Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur. Danmarks
Miljøundersøgelser. Link: http://redlist.dmu.dk
36 Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivet. Faglig rapport
fra DMU, nr. 462
37 Fagnotat om klimakonsekvensvurdering. Vamdrup-Vojens. Atkins/Grontmij-Carl
Bro JV. 2011.
Natur og overfladevand 67
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

38 Notat vedr. forekomst af birkemus på jernbanestrækningen Vamdrup-Vojens
Natur og overfladevand 68
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

12 Bilag
Bilag 1: Naturområder
Bilag 2: Overfladevand
Bilag 3: Lokaliteter
Bilag 4: Padder
Bilag 5: Flagermus
Bilag 6: Afværgeforanstaltninger
Natur og overfladevand 69
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Blå Å, km 44,1-44,5

Vojens nord, km 58,1-58,9
Vojens nord, km 58,1-58,9

Bilag 6: Afværgeforanstaltninger
Særlige hensyn i anlægsfasen
• km 40,3-40,6: Arbejdsvej føres udenom den tætte træbevoksning øst for banen.
• km 40,3-40,7: Opsætning af midlertidigt afværgehegn, eller der udføres kompenserende plejetiltag af
vandhullerne 40.015 og 40.011 vest for banen.
• km 40,6-41,8: Arbejdsveje føres udenom træbevoksninger.
• km 40,6-41,8: Arbejdsveje føres udenom træbevoksninger (træer bevares).
• km 41,8-42,0: De eksisterende levende hegn langs vejen skal bevares.
• km 42,3-42,42 krat/eng: Rasteområde for løvfrø. Arbejdsvejen forlægges.
• km 45,2-45,35 skov/mindre beplantning: Rasteområde for stor vandsalamander. Arbejdsvejen føres
udenom denne mindre skov/beplantning.
• km 43,3-44,0: Den afbrudte vej gennem Farris fungerer som ledelinje for flagermus og må ikke afbrydes
af skurvognsbyer eller forstyrres ved natlig belysning.
• km 44,9: Arbejdsområde ved må ikke føre til beskadigelse af den bevoksede rampe til broen over banen.
• km 45,9: Afklare om træerne lige øst for banen har potentiale som rastested for flagermus inden evt.
fældning.
• km 46,3: Rydning af træer i det tætte krat ved Bykær Bæk skal minimeres og arbejdsveje føres udenom.
• km 47, 2-47,5: Undgå påvirkning af beskyttet dige 25 m øst for banen.
• km 54,8-55,4: Ved udskiftning af blød bund skal påvirkning af ynglested for stor vandsalamander
undgås. Det anbefales, at arbejdet udføres i perioden september- oktober.
• km 55,1: Regnvandsbassin placeres vest for banen, så § 3 beskyttet eng ikke påvirkes.
• km 44,1-44,5: Korridoren langs Blå Å er vigtigt for flagermus. Området friholdes for natlige
anlægsarbejder i sommerhalvåret. Arbejdsveje føres udenom træbevoksninger, og fældning af gamle
træer undgås.
• km. 47,2 til 50,3: Rydning af bevoksning skal minimeres og arbejdsveje føres så vidt muligt udenom.
• km 55,6-55,7: Ved arbejdsareal vest for banen bevares det nord-sydgående levende hegn nord for
hulvejen og selve vejen intakt. De store træer lige øst for viadukten skal bevares.
St. Type Dimension Fauna Bemærkning
39,3-39,5
Kongeå
Træer Flagermus Bevare store træer
39,4
Kongeå
Faunapassage Små pattedyr Anlæg af banketter eller trædesten i passagen
39,4-40,3 Levende hegn Flagermus Genplantning af ledelinje
40,1 Bevoksning Flagermus Beskæring af randbevoksning
40,3-40,6 Træer Flagermus Bevare store træer
40,3-40,7 Mose 6.500 m 2 Spidssnudet frø Et lavvandet vandhul som del af erstatningsnatur
40,7
Bastrup
Bæk
Eng 2.800 m 2
Faunapassage 2 m høj, 1,5 m
banketter
Padder, små
pattedyr
Som alternativ kan etableres ”padderender” i
banetracéet
40,6-41,8 Træer Flagermus Træplantninger langs banen bevares/genplantes
41,8-42,0 Træer Flagermus Levende hegn langs vej skal bevares
42 Eng 2.800 m 2 Stor
vandsalamander
Udlægning af træstød, stammer eller store sten
42,5-43,5 Vandhuller 2 stk. 500 m 2 Løvfrø Øst for og op til ca. 1 km fra banen
43,3-44,0 Træer Flagermus Bevare store træer
44,5 Blå Å Træer Flagermus Bevare store træer km 44,1-45,0
44,5-45,0 Ledelinje Flagermus Plantning af levende hegn eller træer
45-47 Vandhuller 10-16 stk.
400-600 m 2
45,48 øst Vandhul 500 m 2 Stor
vandsalamander
Løvfrø 4-6 vandhuller øst for banen og 6-10 vandhuller vest
for banen
Etablering af nyt eller pleje af eksisterende vandhul
Natur og overfladevand 81

St. Type Dimension Fauna Bemærkning
45,6-45,7
vest
Levende hegn Flagermus Levende hegn bevares intakt
46 Eng 4.200 m 2
46,3 Træer Flagermus Bevare træer
47,2-50,3 Levende hegn Flagermus Bevarelse eller genplantning af ledelinje
47,95 vest Vandhul 500 m 2 Stor
vandsalamander
Etablering af nyt eller pleje af eksisterende vandhul
50,0 øst Vandhuller 2 stk. 500 m 2 Padder Etablering af nye eller pleje af to eksisterende
vandhuller
50,92
Nørre Å
Faunapassage Små pattedyr Anlæg af banketter/trædesten i passager
50,9-52,1 Træer Flagermus Bevare store træer
51,5-51,7
vest
52,1-53,6
øst
Levende hegn Flagermus Øge afstand mellem beplantningsbæltet vest for
banen og banen ved rydninger og plantning af nyt
beplantningsbælte nogle meter vest for det
nuværende
Levende hegn Flagermus Bevare store træer og genplantning af ledelinje
53 Skov 1.200 m 2
53,6 Vandhul 500 m 2 Stor
vandsalamander
54,1-54,5
øst
Etablering af nyt eller pleje af eksisterende vandhul
53.103
Levende hegn Flagermus Plantning af levende hegn
54,4 Markvej Uændret Flagermus Bevare passagen
km 56,0-
57,5
Træer Flagermus Bevare store træer (særligt km 56,5) og genplantning
af ledelinje
56,65-57,4 Vandhuller 5 stk. 500 m 2 Padder Pleje eller etablering af 2 vandhuller vest for banen og
pleje eller etablering af 3 vandhuller øst for banen
57 Mose 1.000 m 2
57,7-58,1 Træer Flagermus Bevare store træer (særligt km 57,8)
57,9-58,7
øst
Træer/levende
hegn
Flagermus Rydning af træer og buske i et ca. 10 m bredt bælte
langs østsiden af banen. Bevare store træer (> 10 m
fra banen)
Natur og overfladevand 82