Download PDF ved at højreklikke her - KnowWare
Download PDF ved at højreklikke her - KnowWare
Download PDF ved at højreklikke her - KnowWare
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
6<br />
Internettets historie (den korte version)<br />
En amerikansk forsker havde allerede i starten af<br />
1960’erne udtænkt hvordan man teoretisk kunne<br />
konstruere et netværk af computere. I midten af<br />
1960’erne besluttede Advanced Research Projects<br />
Agency (ARPA, en forskningsorganis<strong>at</strong>ion<br />
under det amerikanske forsvar) <strong>at</strong> lave et sådant<br />
netværk. I oktober 1969 blev to computere på to<br />
amerikanske forskningsinstitutioner forbundet<br />
med hinanden. Netværket, som blev kaldt for<br />
ARPANet, voksede i løbet af nogle måneder til<br />
fire forskellige computere. I 1972 blev e-mail<br />
introduceret til nettet, som i mellemtiden var<br />
vokset til 23 computere. I slutningen af<br />
1970’erne blev diskussionsgrupperne opfundet. I<br />
årene frem til 1983 blev ARPANet forbundet<br />
med flere andre netværk, og dette nye, store netværk<br />
blev kaldt for Internettet, fordi det bandt<br />
flere forskellige net sammen. Samme år indførtes<br />
et adressesystem, således <strong>at</strong> computerne på Internettet<br />
fik mere forståelige navne til <strong>at</strong> supplere<br />
det nummer-system som havde været brugt hidtil.<br />
Flere og flere lande kom på Internettet og i<br />
1988 var der mere end 50.000 computere tilsluttet<br />
nettet. Samme år blev det muligt <strong>at</strong> ch<strong>at</strong>te på<br />
nettet. Det var dog stadig ho<strong>ved</strong>sagligt folk på<br />
universiteterne der brugte nettet. I 1989 fik en<br />
englænder ideen til websider (det såkaldte World<br />
Wide Web), og i 1993 kom en såkaldt grafisk<br />
webbrowser, som gjorde Internetbrugerne i stand<br />
til <strong>at</strong> klikke sig rundt på nettet på en meget nem<br />
måde. Herefter begyndte almindelige mennesker<br />
uden for universiteterne <strong>at</strong> bruge Internettet i<br />
stort tal, og alverdens firmaer begyndte <strong>at</strong> oprette<br />
websider og bruge e-mail. I starten af år 2000 var<br />
det muligt for de over 200 millioner brugere via<br />
Internettet <strong>at</strong> søge i alverdens inform<strong>at</strong>ioner, købe<br />
ind, spille spil, investere, finde gamle og nye<br />
venner, overføre penge, høre musik og radio, se<br />
tv og film og meget andet.<br />
Hvad kan Internettet bruges til?<br />
I dag findes der en hel flodbølge af programmer<br />
til Internettet, som giver en række forskellige<br />
muligheder. Derfor er der ikke én rigtig måde <strong>at</strong><br />
bruge Internettet på, men mange forskellige, alt<br />
afhængig af behov og interesser. De vigtigste af<br />
dem kommer ingen dog uden om: E-mail og<br />
World Wide Web. E-mail er elektronisk post<br />
Hvad er Internettet?<br />
mellem brugerne af Internettet. World Wide Web<br />
er en gigantisk samling af sider, som er indbyrdes<br />
forbundet med henvisninger til hinanden.<br />
Siderne kan indeholde tekst, billeder, film, lyd<br />
og meget andet. At bruge webbet er nærmest som<br />
<strong>at</strong> bladre i en kæmpestor bog som er skrevet af<br />
millioner af forf<strong>at</strong>tere.<br />
Herudover findes mange andre muligheder. Internettet<br />
indeholder titusindvis af programmer,<br />
som brugerne kan hente hjem og anvende på deres<br />
egne computere. Internettet giver også mulighed<br />
for, <strong>at</strong> brugerne kan tale sammen som i en<br />
almindelig telefon, eller <strong>ved</strong> hjælp af skrevne<br />
meddelelser. Og Internettet indeholder såkaldte<br />
diskussionsgrupper, hvor brugerne skriftligt kan<br />
diskutere alle mulige forskellige emner.<br />
På grund af Internettets mange muligheder kan<br />
det opf<strong>at</strong>tes på forskellige måder. Du kan opf<strong>at</strong>te<br />
det som et kæmpestort bibliotek, som du frit kan<br />
vandre rundt i, eller du kan opf<strong>at</strong>te det som en<br />
stor opslagstavle, hvorpå du kan udveksle beskeder<br />
med hele verden. Du kan opf<strong>at</strong>te det som en<br />
gigantisk harddisk fyldt med gr<strong>at</strong>is programmer<br />
og filer. Du kan betragte det som en forbedring<br />
af postvæsenet, eller du kan opf<strong>at</strong>te det som et<br />
umådeligt stort indkøbscenter.<br />
Myter<br />
Der findes mange myter om Internettet. Den<br />
største er, <strong>at</strong> “Internettet er fyldt med porno, narko<br />
og nazipropaganda”. Det er helt forkert. Ho<strong>ved</strong>parten<br />
af indholdet på Internettet er hverken<br />
porno eller propaganda, og hvis man ikke direkte<br />
leder efter disse ting, så finder man dem heller<br />
ikke. Der er ingen grund til <strong>at</strong> afholde sig fra <strong>at</strong><br />
bruge Internettet af denne grund. På den anden<br />
side er det et faktum, <strong>at</strong> Internettet afspejler brugernes<br />
interesser, og med mindst 150 millioner<br />
brugere spredt ud over hele kloden, er det klart <strong>at</strong><br />
man vil kunne støde på indhold, som man er<br />
uenig i, træt af eller imod.<br />
En anden myte er <strong>at</strong> “Internettet tilhører USA”.<br />
Det er rigtigt, <strong>at</strong> Internettet startede i USA, og<br />
den amerikanske del af Internettet er stadig meget<br />
dominerende. Men som en følge af Internettets<br />
decentrale opbygning er det umuligt for noget<br />
land <strong>at</strong> eje Internettet. Internettet består jo af<br />
mange netværk, som hver især er ejet af lande,<br />
virksomheder eller andre organis<strong>at</strong>ioner. Derfor<br />
©Torben Kjaer, Start med Internettet - 28-06-01 - 11:01
Change language