diføt-nyt 102.vp - heerfordt.dk

More documents

Recommendations

Info

Rapport: Lovende fremtid for brændselsceller Af Anders Heerfordt Ved kongressen om nye energiformer i Frankfurt i februar holdt Ulf Bossel et foredrag om brændselsceller. Ulf Bossel er en internationalt kendt ingeniør, der arrangerer internationale kongresser om brændselsceller, og som for tiden arbejder i firmaet ALMUS AG i Schweiz. Brændselsceller er mest kendt fra NASA’s rumfartøjer, hvor brændselsceller omdanner hydrogen og oxygen til vand og elektricitet. Brændselsceller er normalt meget dyre og uøkonomiske og spiller ikke nogen væsentlig rolle i vores hverdag. En brændselscelle kan opfattes som et elektrisk batteri: det har normalt en eller anden væske i sig – i et bilbatteri er det typisk svovlsyre. Der er nogle kemikalier i batteriet, som forbruges, når det afgiver strøm. I genopladelige batterier kan man gendanne kemikalierne ved at sende strøm tilbage i batteriet. I en brændselscelle er kemikalierne, der leverer energien, gerne gasarter, fx hydrogen og oxygen. Elektroderne er påført en tynd membran, som adskiller de to gasarter. Membranen indeholder en katalysator, som får processen til at forløbe, uden at katalysatoren bliver forbrugt. Den mest kendte katalysator til formålet er det meget dyre platin. Der er lavet brændselsceller, som kører på metanol og atmosfærisk luft, og som kan udformes som små enheder, der kan indbygges i et lille AA-batteri eller i batteriet til en laptop. Derved kan man opnå, at en laptop kan køre 8 timer på en 10 opladning i stedet for en halv time. Og man kan oplade laptoppen ved at hælde et par spiseskefulde metanol på tanken i batteriet. Af en eller anden grund er disse brændselsceller til laptops og mobiltelefoner ikke slået igennem trods deres åbenlyse fordele. Ulf fortalte, at der findes 3 hovedfamilier af brændselsceller. En familie kører på hydrogen og oxygen og med platin som katalysator. Det er den mest kendte brændselscelle, og den har en forfærdelig dårlig økonomi. En anden familie bruger en metaloxidmembran, og den har en fantastisk god økonomi. Som brændstof kan man bruge metanol, naturgas, benzin eller kompostgas plus atmosfærisk luft. Membranen består af meget billige materialer. Levetiden er meget lang, men måske ikke ubegrænset. Brændstoføkonomien er ekstremt god, omkring 60%, hvilket vel er det dobbelte af en god dieselmotor. Størrelsen er ikke særlig stor og der er ingen bevægelige dele. Indholdet af karbonmonoxid eller andre skadelige gasser i udstødningen er ekstremt lille. De uheldige egenskaber begrænser sig til, at cellen er nogle minutter om at komme i sving, fordi den skal varmes op til 500- 600 grader for at virke. Den skal have tilført glødestrøm i nogen tid for at varme op og komme i gang. Derefter holder den sig selv varm. Den skal være rigtigt godt isoleret for at holde på varmen. Cellen har altså nogle uheldige egenskaber, men egentlig ret få. Derfor burde cellen hurtigt udkonkurrere en stor del af vores nuværende energiforsyning.
Dr. Ulf Bossel fra ALMUS AG demonstrerer firmaets nyudviklede brændselscelle ved kongressen. Foto: Anders Heerfordt Benzinmotorer og dieselmotorer er håbløst ineffektive i sammenligning med denne brændselscelle. Alle biler burde have fjernet deres benzin/dieselmotor og have den erstattet med en brændselscelle og en elmotor. Brændstoføkonomien ville blive meget bedre, udstødningen meget renere, vægten noget mindre, antallet af bevægelige dele – og dermed behovet for vedligeholdelse – meget mindre. Brændselscellerne ville også være bedre til at forsyne parcelhuse med elektricitet end et stort elværk. Brændstoføkonomien i brændselscellerne er meget bedre end i et traditionelt elværk. brændselscellerne ville give en decentral energiforsyning, som ikke ville være sårbar i tilfælde af krig, jordskælv eller lignende. En sammenligning mellem et atomkraftværk og en brændselscelle falder ud til brændselscellens fordel. Det at man kan køre en brændselscelle på kompostgas, gør den næsten økologisk. Man skovler noget haveaffald i en gæringsbeholder. Der dannes noget gas, som man sender ind i brændselscellen, som så laver strøm til parcelhuset. Det kan dårligt blive mere økologisk! Ulf Bossels demonstrerede sin brændselscelle. En celle på størrelse med en konservesdåse med 600 gram ærter leverede strøm nok til at holde et stort antal glødelamper oplyste. Brændselsceller har alle fordelene. Det virker komplet sindssygt at fortsætte med sådanne ideer som fx atomkraftværker, når man har et alternativ som brændselscellen. Brændselscellen er ikke en frienergimaskine. Der er ikke nogen Over Unity. Men der er heller ikke noget hokuspokus ved den. Den eksisterer i dag, den er udviklet, og man kunne masseproducere den i løbet af måneder. Der er ikke nogen vekselvirkning med personer i nærheden, så den virker for alle mennesker. Ved masseproduktion ville prisen falde fra den nuværende astronomiske pris til noget der ligner nul. Kongressen Neuartige Energieformen für die Welt von Heute und Morgen blev afholdt 18.-19. februar 2012 i Frankfurt am Main. Arrangør var det schweizisk baserede Jupiter-Verlag ved Adolf og Inge Schneider. Links: www.almus-ag.ch www.jupiter-verlag.ch www.borderlands.de www.borderlands.de/net_pdf/ NET0312S11-22.pdf diføtnyt 102 11
Page 1 and 2: diføtnyt Videnskab og spiritualite
Page 3 and 4: Anmeldelse: Videnskab som spirituel
Page 5 and 6: ham til at forsøge at forene fæno
Page 7 and 8: dighed i Norwich oprettet en task f
Page 9: ter en tilståelsesaftale eller ret
Page 13 and 14: sere i nogle områder, som de flest
Page 15 and 16: Steven B. Krivit til venstre for Ma
Page 17 and 18: Karen L. French: The Hidden Geometr
Page 19 and 20: Forum Det klare morgenlys Jeg siger
Page 21 and 22: men ikke for mennesket - vi skal s
Page 23 and 24: DTU-forsker med sølvklæde Efter s
Page 25 and 26: oprindelige resonansfrekvens. Og hv
Page 27 and 28: teriale end i den ioniserede opløs

diføt-nyt 102.vp - heerfordt.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?