diføt-nyt 102.vp - heerfordt.dk

More documents

Recommendations

Info

diføtnyt 102 Oslo har som en af de første hovedstæder i verden taget brintbusser i brug. Fem busser med brint i tanken vil fremover køre i fast rutefart mellem Oslo og Akershus syd for Oslo. – Med disse busser er vi ikke bare førende i Norge, vi er førende i hele verden, sagde den ansvarlige for miljø- og trafik i Oslo, Ola Elvestuen, til dagbladet Nationen, da de nye brintbusser blev taget i brug den 30. maj. Han håber, at de fem busser kan blive starten på en ny epoke, hvor den kollektive trafik er langt mere miljøvenlig end i dag. – 80% af drivhusgasserne i Oslo og Akershus stammer fra transportsektoren, og brintbusserne er ét blandt flere vigtige tiltag for at reducere udslippet af drivhusgasser, siger Ola Elvestuen. 22 Kortnyt Brintbusser i Norge Målet er, at den kollektive trafik i Oslo og omegn skal være klimaneutral i 2020. Det er belgiske Van Hool, der har leveret busserne, som skal dele garage med 16 hybridbusser og 22 busser, der kører på biogas. Busserne bliver fyldt op med brint i løbet af natten – en proces der tager ca. 15 min. for hver bus. Brinten fremstilles ved elektrolyse, og der vil kun blive brugt strøm fra vedvarende energikilder til at drive elektrolyseanlægget. Hver bus er udstyret med brændselsceller med en samlet effekt på 150 kW, der leverer strøm til to elmotorer. Der slipper kun vanddamp ud af udstødningsrøret, og støjen fra busserne er yderst minimal sammenlignet med traditionelle dieselmotorer. Ud over et lavt støjniveau har elmotorer den fordel, at de kan opsamle bremseenergien, som bliver lagret i litiumbatterier. Batterierne kan levere en effekt på op til 100 kW og sikrer sammen med brændselscellerne rigelig effekt til elmotorerne. Eneste ulempe ved busserne er faktisk prisen. De koster i dag 11 mio. kr. stykket, men alle forventer, at prisen falder i takt med, at teknologien bliver mere udbredt. Oslo og Akershus kommuner, Norges Forskningsråd og Transnova, der hører under det norske vejdirektorat, har støttet projektet med 100 mio. kr. Torben Skøtt FiB 40 juni 2012 Påfyldningsstation for brint i Rosenholm. Busserne fyldes i løbet af natten.
DTU-forsker med sølvklæde Efter svære overvejelser stod seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen fra DTU torsdag den 8. marts frem i Danmarks Radios Aftenshowet og fortalte om sine kvaler som el-overfølsom. Hun var iført et klæde med sølvtråde for at beskytte sig mod den elektromagnetiske stråling i studiet. Det er kontroversielt, fordi Sundhedsstyrelsen ikke anerkender el-overfølsomhed som en sygdom. Seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen gjorde opmærksom på, at hun havde haft mange overvejelser, inden hun gik i studiet, fordi sygdommen efter hendes mening er tabubelagt i Danmark. – Jeg håber, at jeg ved at stå frem i dag kan give folk muligheden for at overveje, om el-overfølsomhed er grunden til, at de er syge. De får ikke nogen hjælp fra lægesystemet, sagde hun. Vibeke Frøkjær Jensen er uddannet dyrlæge og har en ph.d. i radiologi. Hun forsker selv i resistens og har haft brug for sin videnskabelige baggrund for at finde ud af, hvordan hun skulle forholde sig til sin lidelse. – Da jeg begyndte at mistænke el-overfølsomhed, læste jeg en masse videnskabelige artikler. Der findes chokerende meget dokumentation for, at det her påvirker hver eneste celle i vores krop. De symptomer, jeg får lige nu, er hovedpine, kvalme, lidt ondt i maven og hjerteforstyrrelser. Jo mere jeg bliver eksponeret for det, desto dårligere bliver jeg. – Der er forskellige forklaringer på de diføtnyt 102 Vibeke Frøkjær Jensen iført klædet med sølvtråde i Danmarks Radios studie. forskellige symptomer, men den migrænelignende hovedpine skyldes en oxidativ proces i hjernen, hvor man faktisk får celledød. Så hvis man ikke beskytter sig selv, får man færre og færre hjerneceller, fortalte Vibeke Frøkjær Hansen. Hendes egen beskyttelse i studiet bestod i et klæde, som hun viklede om overkroppen. Klædet indeholder sølvtråde, som beskytter mod elektromagnetisk stråling. Af samme grund var der ekstra mikrofoner i studiet, da DR ikke ville risikere, at klædet også skærmede for signalerne til de trådløse mikrofoner. Samme materialer med sølvtråde kan ifølge Vibeke Frøkjær Jensen bruges til gardiner, og hun har i det hele taget afskærmet sit hjem for stråling. DR havde spurgt Sundhedsstyrelsen om el-overfølsomhed, der i Sverige er et anerkendt funktionshandicap. Svaret lød, at der ikke er videnskabeligt belæg for, at der eksisterer en sammenhæng mellem symptomerne og elektromagnetiske felter eller andre ting med elektricitet. De symptomer, som en række bor- 23
Page 1 and 2: diføtnyt Videnskab og spiritualite
Page 3 and 4: Anmeldelse: Videnskab som spirituel
Page 5 and 6: ham til at forsøge at forene fæno
Page 7 and 8: dighed i Norwich oprettet en task f
Page 9 and 10: ter en tilståelsesaftale eller ret
Page 11 and 12: Dr. Ulf Bossel fra ALMUS AG demonst
Page 13 and 14: sere i nogle områder, som de flest
Page 15 and 16: Steven B. Krivit til venstre for Ma
Page 17 and 18: Karen L. French: The Hidden Geometr
Page 19 and 20: Forum Det klare morgenlys Jeg siger
Page 21: men ikke for mennesket - vi skal s
Page 25 and 26: oprindelige resonansfrekvens. Og hv
Page 27 and 28: teriale end i den ioniserede opløs

diføt-nyt 102.vp - heerfordt.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?