Palliationsmappe

Forord 

Palliation, Skejby sygehus afd. Y5 

Denne mappe om palliation er skrevet ud fra, hvad der er aktuelt at vide i den palliative behandling af 

patienter på afd.Y5 Århus Universitetshospital Skejby med gynækologiske cancerlidelser. Ind imellem 

har vi patienter, der i behandlingen godt kan afvige fra ”standarden”, og her må vi konferere yderligere 

med f.eks. anæstesilægerne eller den onkologiske bagvagt i f.eks. aften/nat/weekend. Se på vagtskemaet 

i hængemappen på kontoret. 

Ud over medicin i rammeordinationen skal anden medicin lægeordineres. 

Instruksmappen er udarbejdet november 2007 af sygeplejerske Birgitte Mouritsen og sygeplejerske 

Birgit Hessellund og godkendt af afdelingsledelsen afd. Y Århus Universitetshospital Skejby ved 

overlæge Lone Keld Petersen. 

Instruksmappen revideres efteråret 2009. 

Indholdsfortegnelse 

Forord .................................................................................................................................... 1 

Kvalme .................................................................................................................................. 2 

Obstipation ............................................................................................................................ 4 

Tarmobstruktion .................................................................................................................... 5 

Dyspnø ................................................................................................................................... 6 

Mundpleje/mundtørhed ......................................................................................................... 8 

Smertebehandling til palliative patienter: .............................................................................. 9 

Primært tilstræbes peroral behandling. Da c.ovarie patienter ofte har nedsat mave-tarm 

funktion/ilius, kan det være en fordel at benytte plastre eller s.c. inj. (se afsnit Instruks for 

subcutan kanyleanlæggelse til s/c administration................................................................ 12 

Medicinering de sidste levedøgn ......................................................................................... 14 

Omregningeksempler på forskellige opoider ...................................................................... 16 

Instruks for subcutan kanyleanlæggelse til s/c administration ............................................ 17 

Væskebehandling ................................................................................................................ 18 

Ernæring .............................................................................................................................. 19 

Kognitive forstyrrelser/delirium .......................................................................................... 20 

1/21

Kvalme 

Årsag: Smerter 

Obstipation 

Tarmobstruktion 

Forværring af smerter 

Bivirkning af opoider og anden medicin, f.eks NSAID, antibiotika, digoxin. 

Irritation af mavesækken, begyndende ulcus. 

Hypercalcæmi (forhøjet ioniseret ca+).Viser sig også ved træthed,konfusion, tørst, 

Cytostatika/strålebehandling 

Angst og depression. 

Øget kranielt tryk p.g.a. hjernemetastaser. 

Behandling: 


Den akutte medicinske behandling/lindring af kvalmen foregår i følgende rækkefølge (jf. det palliative 

team): 

Primperan: Foruden at virke kvalmestillende øger det også peristaltikken i ventriklen og duodenum. 

Har en god effekt, hvis det gives fast f.eks x 4 ½ time før måltiderne. Ved tabletindtag kan patienten 

evt. selv administrere dette. Dosis primperan: 10 mg x4 + p.n i/v, s/c, per os eller supp. Vær 

opmærksom på, at antikolinergika som buskopan blokerer primperans virkning = gives ikke ikke 

samtidig! Bivirkning til primperan er motorisk uro Enkelte patienter kan få extrapyrimidale bivirkninger 

som dystoni og kæbelåsning, men dette er yderst sjældent. Antidot hertil er akineton. 

Vogalene: tbl. 10 mgx 3-4 stigende til 30mgx 3-4 

Tbl eller inj. Serenase s/c 0.5-1 mg x2 samt p.n maks x 5 Bivirkning ved ældre viser sig ved 

blodtryksfald. Endvidere kan patienten få en ”osteklokkefølelse” og sjældent extrapyrimidale 

bivirkninger 

Zofran. Bruges ikke så meget i den palliative behandling p.g.a tendens til opstipation. 

Dosis: Tabl. Zofran 4 mgx3, supp Zofran 16 mg x1, inj Zofran 1 mgx3 

Selve årsagen til kvalmen skal søges og behandles eller evt lindres, hvis andet ikke er muligt. 

Behandling af obstipation. Se afsnit Obstipation side. 4 

Behandling af tarmobstruktion. Se afsnit Tarmobstruktion side. 5 

Behandling af smerter (indgift af opoid, perifert virkende og/eller neuroleptika for neurogene smerter) . 

Se afsnit Smertebehandling til palliative patienter side. 9 

Korticosteroider benyttes især ved påvirket almentilstand til at øge appetitten. Vær opmærksom på, at 

nogle patienter kan have gener heraf i form af kroniske stærke sultfornemmelser. I disse tilfælde må 

man overveje at seponere det igen. 

Korticosteroider hæmmer desuden et evt. ødem ved tarmene hos patienten med subileus, hvorved der 

bliver bedre passage. Subileus og deraf følgende kvalme svinder. 

2/21


Dosis: Tbl. Prednison 25-50 mgx1 i et par uger eller Methylprednisolon 40 mg s/c eller i/v. Herefter 

nedtrappes trods god effekt, så effekten igen kan gentages senere. 

Inj. Buskopan. Antikolinergika, der ved kvalme efterfulgt af store opkastninger bruges til at ”sætte 

tarmene i stå”. Virker ved at nedsætte tarmsekretionen, virker spasmeløsnende på den hyperaktive 

tarmmuskulatur. Kan gives i op til 3 mdr. ved den palliative patient. 

Dosis 20-30 mg s/c x 3 i døgnet. Der må ikke gives primperan samtidig, da dette modvirker Buskopans 

effekt. 

Antihistaminer ved mistanke om bevægeudløst kvalme. 

Tbl. Marzine 25 mgx3 

Supp Anautin 100mg x 3 

Ved hypercalcæmi (oftest p.g.a. knoglemetastaser) rehydreres pt, hvis tilstanden er hertil (obs.ved for 

lavt se-albumin kan pt ex få lungeødem). Der kan gives inj Aredia 15-90 mg i/v afhængig af se- 

Calcium. Pt skal være velhydreret før behandlingen påbegyndes. Symptomerne normaliseres efter et 

par dage, når den ioniserede calcium er i normalniveau. Tag blodprøver hver 14 dag og vær 

opmærksom på patientens nyrefunktion, idet bifosfonat udskilles uomdannet via nyrene. 

Ved medicinsk behandling af angst/uro benyttes inj. Dormicun 2,5-5 mg s/c p.n 

Ved irritation af mavesækken/begyndende ulcus gives tbl. Pantoloc 40 mgx1 

3/21

Obstipation 


Hyppighed hos uhelbredeligt syge i deres forløb er 60-90% . Obstipation er ofte ledsaget af 

kvalme,opkastning, diarre, oppustethed, nedsat appetit og abdominalsmerter. 

Årsager: 

Opoidindgift, hvor der ikke suppleres/justeres med laxantia. 

Tumorindvækst i mave/tarmkanalen 

Nedsat drikke/mad indtag 

Nedsat fysisk aktivitet 

Depression 

Behandling: 

Laxantiabehandling. Der påbegyndes altid laksantiabehandling, når patienten starter smertebehandling 

med opoider!! Ud fra tarmanamnese finjusteres denne i forløbet. Vær opmærksom på, om der evt. er 

specielle hensyn m.h.t. laxantia. Hvis man f.eks formoder, at der er tumorindvækst i mave/tarmkanalen 

eller tarmfissur/tarmlæsion i forbindelse med operation, må der som hovedregel ikke gives 

peristaltikfremmende midler som primperan og picolondråber 

Medicinsk behandling: 

Movicolbrev opløst i f.eks ¾ glas æblejuice/vand x1-2 dgl Har patienten kvalme, kan dette være 

vanskeligt at indtage. 

Picolondråber 5-20 dr dgl. Gives når der er tarmlyde. 

Laktulose 10-20 mlx1 dgl. Virker osmotisk, så husk at patienten skal have et godt væskeindtag. 

Tbl. Primperan 10 mg x 4 + p.n før måltiderne. Udleveres evt. til selvadministration. Evt gives 

suppositorie. Primperan virker både kvalmestillende og peristaltikfremmende 

Glycerolstikpille til at fremme defækationsrefleksen 

Paraffinolie til at ”smøre” tarmene med 15-20 ml x 1 dgl. Gives altid til patienter, som har fået 

kemoterapi og/eller strålebehandling i området omkring tarmene, idet tarmenes slimproducerende 

celler er ødelagte som bivirkning til behandlingerne. 

Klyx med perilax 

Fosfatklysma på rektalsonde evt forudgået af olieklysma aftenen før, hvis patienten er svært obstiperet. 

Dette gives kun efter samråd med en læge, da det er anstrengende for patienten og ikke 

hensigtsmæssigt, hvis patienten har en tarmobstruktion. Dette må så vidt muligt udelukkes først. 

Sygeplejetiltag: 

Tilbyde patienten god mad og drikke evt. bestille kræsekost fra dag til dag. Frugt, svesker evt. 

sveskejuice 1-2 glas dagligt, nødder, abrikoser, rosiner, groft brød m.v. Opfordre til at drikke rigelig, 

evt. benytte væskeskema. 

Evt subcutan væske nogle dage afhængig af hvor patienten er i forløbet. Ved en forventet kort levetid 

undgås dette som hovedregel. 

Medvirke til mobilisation efter evne og behov. Optimere rammerne for toiletbesøget. Dagligt spørge ind 

til patientens mave/tarmfunktion. 

4/21

Tarmobstruktion 


25-42 % af patienterne med ovariecancer får tarmobstruktion i forløbet. Enten som subileus, hvor der 

kun en lille passage i tarmlumen, eller som komplet ileus, hvor aflukningen er total. 

Vores gynækologiske patienter har oftest den mekaniske ileus. 

Årsager kan være tumortryk, ødem i tarmvæggen ofte med skiftende lokalisation, benign afklemning 

p.g.a tidligere kirurgi(adhærancer) eller følger fra tidligere strålebehandling. 

Diagnostik: 

Analyse af tarmanamnesen 

Objektiv undersøgelse f.eks palpation, stet abdomen m.h.p tarmlyde. 

Oversigt over abdomen. Viser, om det er obstipation eller obstruktion. 

Symptomer på hvor obstruktionen sidder: 

Obstruktion i duodenum: 

ingen smerter, men eksplosive opkastninger. Patienten kan have normale tarmlyde. 

Obstruktion i ileum: 

Smerter i øvre abdomen. Opdrevet abdomen, patienten kaster op. 

Obstruktion i colon: 

Kolikagtige smerter. Fækulente opkastninger som tegn på at tarmkanalen er fyldt op. Stort, opdrevet 

abdomen. Hyperaktive lyde. 

Behandling: 

Ved større mængder opkastning, nedlægges der ventrikelsonde til sug for at aflaste mave/tarmkanalen. 

Senere intermitterende sug efter patientens tilstand. Der føres selvfølgelig væskeskema med ind- og 

udgifter 

Evt. rehydrering parenteralt alt efter om patienten er ved at nærme sig den terminale fase eller omfanget 

af opkastninger. Ordineres altid af en læge. Se endvidere afsnit Væskebehandling side. 18. 

Blødgørende afføringsmiddel. f.eks. movicol, hvis patienten ikke har mekanisk ileus. 

Korticosteroider m.h.p at mindske et evt tarmødem, se præperat og dosis under kvalmebehandling. Vær 

opmærksom på, at nogle patienter opnår en stærk sultfornemmelse ved prednisonbehandling. 

Inj Buskopan 60-100 mg s.c /døgn. Nedsætter tarmsekretion, virker spasmeløsnende på 

tarmmuskulaturen og ophæver primerans virkning. Kan gives op til 3 mdr. ved den palliative patient. 

Virker dette ikke kan iflg. Det pall. Team forsøges inj. Octreotid i stedet. 

Medicinsk behandling af kvalmen. Se afsnit Kvalme side. 2. Serenase er godt i disse tilfælde. Primperan 

gives ikke ved mistanke om tarmobstruktion. 

God mundpleje. Se afsnit Mundpleje/mundtørhed side. 8. 

Optimer smertebehandling, da disse patienter kan være meget forpinte af tilstanden 

5/21

Dyspnø 


70% af terminalt syge cancerpatienter lider af åndenød indenfor de sidste 6 uger 

Dyspnø også kaldet åndenød forståes som et symptom med et komplekst sammenspil af fysiske, 

psykologiske, følelesesmæssige, spirituelle og funktionelle faktorer (Davids 1997) 

Dyspnø kan inddeles i taledyspnø, funktionsdyspnø,ortopnø(dyspnø i liggende stilling), apnø. 

Dyspnø er et subjektivt fænomen, så husk at spørge patienten, om hun føler sig dyspnøisk. Vi kan ikke 

altid se dette. Omvendt kan en patient, som vi vurderer for meget dyspnøisk, vise sig ikke selv at føle 

sig så dyspnøisk f.eks hvis patienten har KOL. 

Årsager: Pleuraeksudat 

Ascites 

væskeretention 

Hjerteinsufficiens/lungestase 

Pneumoni 

Lungeemboli 

Evt. lungemetastaser 

Smerter 

Angst og uro 

Kakeksi 

Vena cava superior syndron p.g.a. tumor i mediastinum 

De sidste levedøgn/timer har patienten ofte den terminale dyspnø, der er præget af en rallende/kogende 

respiration. Pt har nedsat bevidsthed eller er bevidstløs. 

Behandling/sygeplejemæssige tiltag 

Vigtigt med en rolig tilstedeværelse, faglig autoritet 

Lad patienten sætte ord på det. 

God lejring – puder under armene, god stol(evt den blå ”flystol”). 

Hjælp til en rolig respiration. Et godt fif er at holde en varm hånd under diaphragma og skulderen. 

Herved ”flytter” man respirationen fra at være overfladisk hen mod en dybere respiration. Herefter kan 

man bede patienten om at lave ”pursed lip breathing”, d.v.s. lave en pustelyd for spisede læber under 

ekspirationen. 

Gør brug af fysioterapeuten 

Åben vinduet, så der kommer frisk luft Brug evt. en ventilator eller kolde vaskeklude til at dække 

forsiden af ansigtet. Nyere undersøgelser har vist, at afkøling i innervationsområdet af 2,3 gren af 5 

kranienerve reducerer oplevelsen af åndenød ( trigeminusnerven, der innerverer forsiden af ansigtet). 

God respirationsassociation: bed patienten om at forstille sig at hun dufter til en blomst...giver en dyb 

respiration. 

Berøring, strygninger, massage, fodmassage og nærvær virker afledende og beroligende. Samtidig er 

det nu påvist, at disse tiltag udløser oxytocin! 

PEP fløjte 

Evt. saltvandsforstøver (grøn maske, ligger i medicinrummet) med 5 ml Nacl isot. Kobles til ilt eller 

atmosfærisk aggregat og efterfølges at lungefys. 

Wisperflow evt. med ilt 

Inddrag de pårørende. Forklar hvad der sker, og hvordan de kan bidrage til, at deres kære får optimale 

forhold. Tilbyd de pårørende at blive medindlagt som støtte for patienten. 

Afspænding – evt. relaxmusic/visualisering. Vigtigt med ro på stuen. 

6/21


Hjælp patienten til at finde ud af, hvad der er godt, når åndenøden kommer. Sætte ord på .Hjælp 

patienten til at økonomisere med kræfterne. Tilse patienten ofte, da det skaber tryghed. 

Se artiklen bagerst i mappen om åndenød ( fra vores fysioterapeuter) 

De sidste døgn eller timer, der er præget af en tiltagende bevidstløshed og tiltagende rallende/kogende 

respiration skal man undgå mund- og svælgsugning og minimere væsketilførslen. Svælgsugning vil øge 

spytsekretionen. Patienten er somnolent over i det bevidstløse og mærker ikke hertil, men for de 

pårørende kan det være svært at se på. Så en god information til disse er meget vigtig! 

Medicinsk behandling 

Lindring/behandling af hjerteinsufficiens med f.eks diural 

Lungeødem forsøges behandlet med diural 

Antibiotisk behandling af evt pneumoni 

Optimere smertebehandlingen 

Ilttilskud på nasal katheter, hvis patienten føler det hjælper. Brug fugtet ilt ved længerevarende 

behandling p.g.a udtørring af slimhinder. 

Mucomystinhalation 

Blodtransfusion 

Udtømning af pleuraexudat/ ascitesvæske 

”Røde dråber” 

Dråberne er et morfinpræperat opslemmet i alkohol, hvor man udnytter morfinens bivirkning, nemlig 

respirationsdæmpning. Gives profylaktisk og som anfaldsbehandling ved dyspnø og hoste Virker i løbet 

af 4-5 min og har en virkningsvarighed på 3-4 timer Dråberne titreres op til effekt, det kan være op til 

30 dråber x mange i døgnet. Dosis ved patienter i opoidbehandling:5-10 dråber, ikke opoidbehandlede 

patienter 3-5 dråber. Dråberne skal holdes lidt i munden inden de synkes, kan evt gives på en 

sukkerknald. 

Røde dråber laves kun på Viby og Skanderborg apotek! 

Hvis patienten er i stand til selv at administrere dråberne, er dette en god ide, da hun ikke føler sig så 

afhængig af, at vi skal nå at komme. Dette kan skabe mere tryghed for patienten. 

Ved angst og uro kan gives inj Dormicum 2,5-5 mg s/c p.n. 

Tbl eller inj Morfin s/c 2,5-5 mg 

Ved dødsrallen kan der gives et kraftigt antisekretorisk og antikolinergt middel, inj Robinul 0,2 mg s/c x 

6. Robinul gives kun til ikke vågne patienter. Stoffet gives mest i forhold til de pårørende, som kan 

have vanskeligt ved at være i situationen og er bange for at patienten bliver ”kvalt”. Pårørende kan 

f.eks. støttes i situationen, ved at vi fortæller, at dødsrallen er en naturlig ”giv slip” lyd, idet 

muskulaturen afslappes. At patienten er begyndende eller helt bevidstløs, at vi på patientens kropssprog 

kan aflæse at patienten har ro på sig trods af dødsrallen. 

7/21

Mundpleje/mundtørhed 


Mange palliative patienter er plaget af mundtørhed p.g.a opoidbehandlig, antidepressiv behandling eller 

behandling med neuroleptika som alle har denne antikolinerge bivirkning. Andre årsager er nedsat 

væskeindtag, øget mundrespiration og manglende brug af tyggemusklerne samt nedsat immunforsvar. 

Angst og depression 

Ofte ledsages mundtørheden af mundsvamp, hvor tungen bliver rød, hævet og evt. fissureret. Ved 

mundsvamp sker der ofte en ændring i smagssansen: ”maden smager ikke som den plejer”. Nogle 

patienter har også smerter i mundhulen samt synkebesvær p.g.a. mundsvamp. 

Behandling/sygeplejemæssige tiltag: 

Stimulation af spytsekretion med medicinsk tyggegummi. 

Syrlig frugt,gerne frisk ananas der indeholder stoffer, som modvirker mundsvamp. 

Isterninger evt. med ananas o.lign. 

Bolcher 

Rehydrering- tilbyde tynde væsker 

Fugtet ilt 

Specielle sugetbl. med appelsinsmag eller – xerodent, ligger i medicinrummet 

Kunstig fremstillet spyt 

God mundpleje med ”slikpinde” med dansk vand 

Medicinsk behandling af mundsvamp: 

Tbl Nizoral 200 mg x 1 dgl i 5 dage. Er der ikke tilstrækkelig effekt heraf eller er 

mundsvampen massiv gives kapsel Diflucan 50 mgx1 

Eller inj Diflucan 50mg x2 i/v 

Obs!! Diflucan har interaktion med AK behandling 

8/21

Smertebehandling til palliative patienter: 

”Lov aldrig patienten smertefrihed, men smertelindring”. 


I DK dør årligt16.000 af kræft, af disse vil 70-90 % få smerter i sygdommens mere fremskredne stadier. 

70-80 % har smerter pga. invasiv tumor og/eller metastaser. 

20 % har smerter relateret til behandlingen (kirurgi, kemoterapi eller 

strålebehandling). 

30-35 % har sekundære myogene smerter. 

2-20 % har smerter uden tilsyneladende relation til kræftsygdommen. 

(herunder f.ex kroniske smerter relateret til andre lidelser eller 

”Den psykisk/åndelige/sociale lidelse”) 

ca 40 % af alle kræftpatienter udvikler neurogene smerter i deres sygdomsforløb. 

Hertil kommer smerter relateret til den almen svækkede tilstand så som: 

- Smerter i brystkassen pga. svamp i mund el. spiserør. 

- Obstipation 

- Decubitus 

- Motorisk uro pga. fyldt mavesæk og urinblære 

- Refluks oesophagitis 

- Blære og tarmspasmer 

- Smerter i bevægapparatet 

- Kvalme/opkastninger 

- Træthed 

- Søvnløshed 

- Åndenød 

- Hudkløe 

- Depression/angst osv. 

- Eksistentielle smerter. 

Det vigtigste redskab i smertebehandlingen er at udarbejde en smerteprofil dels ved hjælp af 

smerteanamnese/statusark i den palliative sygeplejejournal. 

Beskrivelsen af smerterne er standardiseret for samtlige patienter: 

Lokalisation, smertekvalitet (type), smerteintensiteten og den tidsmæssige profil. 

Lokalisationen af smerterne skal beskrives meget præcist (evt. indtegnes på body card) ex. Højre hånds 

anden finger. Er der flere typer af smerter kan de gives hvert sit nummer el. farve. 

Smertekvaliteten opdeles i nociceptive (somatiske og viscerale) og neurogene (dysæstesier og 

neuralgier) smerter. 

Nociceptive somatiske: aktivering af smertereceptorer i hud, knogler og dybt væv. 

Vellokaliseret, borende, murrende og skærende. 

9/21


Nociceptive viscerale: aktivering af smertereceptorer fra indre organer, lungehinde og bughinde. 

(ex. distension af et hulorgan, tarmspasmer, pleurit) Dybe, borende, 

murrende, skærende, krampagtige, trykkende og dårlig Lokaliseret. 

Neurogene: ødelæggelse af nervevæv. Brændende, sviende, stikkende, jagende og 

elektrisk stød. 

Klinisk smerteintensitet beskrives med VAS (Visuel Analog Skala, hvor det ene endepunkt – 0, 

dækker ingen smerte og den anden ende - 10 dækker de værst tænkelige smerter.) 

VAS målinger over f.ex 1-2 døgn kan give en kortlægning af f.ex gennembrudssmerter. 

Tal med patienten om acceptabel VAS i hvile/aktivitet. 

Smerter inddeles også efter Tid : 

Akutte 

Kroniske (smerter som har været tilstede i 2-6 mdr) 

Gennembrudssmerter, som inddeles i 1) relateret til medicindosering, 2) Stimulus afhængige. 

De stimulus afhængige smerter kan igen inddeles i : 

”bevidst aktivitet”:allodynia,siddende,stående,gå,hoste. 

”ubevidst aktivitet”: kolik,galdesten,nyresten,ischæmi. 

De stimulus afhængige gennembrudssmerter er ofte kortvarige hvilket betyder, at medicinsk behandling 

ofte ikke er den optimale smertebehandling idet smerterne ofte er forsvundet før den medicinske 

virkning indtræder. 

TÆNK ALTERNATIVE metoder : afspænding, massage, musik, lejring, afledning, information. 

Akupunktur, psykolog, præst. 

Gennembrudssmerter: 

Ved medicinsk behandling af gennembrudssmerter gives ca. 15 % el. 1/6 af den samlede døgn 

opioidmængde. Dette gives som hurtig-virkende opioid. 

Det er vigtigt at ptt. selv i videst mulig omfang har adgang til P.N opioid. 

F.eks. Oxynorm, actiq, morfin, metadon. 

Skal der ske en øgning af den faste døgndosis opioid, skal der tillægges 25-30 % af den samlede 

døgndosis. 

ex: døgndosis på tbl contalgin 60 mg, samt et behov på tbl morfin 10 mg x 2-3 døgn, øges døgndosis 

efter 24 timer med 15 mg/døgn tbl. contalgin. 

Husk at nyopstået smerter er akutte og skal/kræver en udredning/evt. behandling. 

Efter at have kortlagt smerteprofilen er målet med smertebehandlingen af kræftpatienter en 

døgndækkende bivirkningsfri analgesi. I praksis må der findes et "balancepunkt" imellem lette smerter 

og beskedne bivirkninger. Dette "balancepunkt" er patientens valg. 

Opstil herefter, sammen med patienten, realistiske mål. 

Herunder kan f.eks laves aftaler om hvilken VAS udløser PN. opioid og hvor meget. 

Og evt forskellige mål, efter hvilken type smerte det er: akut, kronisk, gennembrud. 

Eller mål som smertefri i hvile !, smertefri i aktivitet!, smertefri om natten! 

10/21

Medikamentel smertebehandling: 

Grundig patient information: Årsag til behandlingsvalg 

Forventet virkning 

Forventet bivirkninger 

Dosering/intervaller 

Opfølgning - løbende kontakt. 

Årsag til behandlingsvalget sker på baggrund af smertekvaliteten/typen. 

NB Det kan virke synergisk at bruge flere slags opioid. 

Nociceptive somatiske smerter: Paracetamol (ved brug af Sup. gives 30-40 mg/kg) 

NSAID 

Depot-opioider 

Anden behandling - Palliativ strålebehandling 

Kemoterapi 

Hormonterapi (herunder også steroidbeh.) 

Bisphosphonater 

evt. palliativ kirurgi 

Nociceptive viscerale smerter: 

Neurogene smerter: 


Paracetamol og NSAID har mindre god effekt. 

Depotmorfin (1% får hallucinationer/mareridt) 

Metadon (udskilles meget langsomt via nyrer, obs nyretal) 

Oxycodon (oxycodon 1:1,5-2 morfin) 

Fentanylplaster (25 ug/t = 60 mg/døgn morfin) 

Norspan plaster findes i lavere dosis end fentanyl. 

Palladon kapsler (stærke cancer smerter) 

Ketogan, petidin (anvendes især ved tarmspasmer) 

Anden behandling - Spasmolyticum, Buscopan (20 mg, 4-6 gange dagl.) 

steroider, prednison. 

Dysæstesier: Antidepressiva 

Saroten 10-75 mg gives om aftenen pga sedation 

Noritren 10-25 mg, 2-3 gange dagl. 

Cymbalta 30-60 mg x 1. daglig 

Rivotril bruges fremfor oxazepam til ptt. med neurogene 

smerter, samt nervøsitet. 

Neuralgier: Antikonvulsiva 

Valproat (300-1500 mg x 1 dgl.), 

carbamazepin (100-500 mg x 3 dgl). Alvorlige ineraktioner med 

carbamazepin:Verapimil, Remeron, samt nedsætter virkningen af fluconazol. 

Gabapentin (meget generende bivirkning som hunkommelsestab og 

tonustab) 300-1800 mg/dgl 

Kan ptt. ikke synke tbl: gives inj metadon 2,5 mg s/c x 2-3 døgn 

Specialistniveau: 

11/21

Dispenseringform: 

Opioid-rotation til Metadon (fratrække 20 % af døgndosis) 

Lidokainanalogerne ex. nuxiletin 

Alkohol-blokader ved forventet restlevetid < 3 mdr. 

Epidural eller spinal analgesi, marcain el. morfin 

Kontinuerlig infusion af s-ketamin (intravenøs anæstesi) 


Primært tilstræbes peroral behandling. Da c.ovarie patienter ofte har 

nedsat mave-tarm funktion/ilius, kan det være en fordel at benytte plastre 

eller s.c. inj. (se afsnit Instruks for subcutan kanyleanlæggelse til s/c 

administration 

side. 17, samt Medicinering de sidste levedøgn side. 14) 

Præparat valg: 

Det er endnu ikke dokumenteret, at der er forskel på de forskellige opioiders analgetiske effekt. 

Opioid rotation: 

Der er forskel på opioidernes metabolisme og dermed på deres bivirkningsprofil. 

Derfor vær meget opmærksom på indikationer for opioid rotation: 

- Stor frekvens af bivirkninger 

- Behov for ændringer i administrationsformen 

- Tolerance udvikling (f.eks laves rotation så snart døgndosis morfin overstiger 500 mg/døgn) 

- Oversete neurogene smerter 

HUSK ved rotation fratrækkes 20 % af døgndosis 

Ex konvertering af contalgin til s.c inj: 

100 mg contalgin/døgn ~ 33-50 mg s.c/døgn 

Konvertering contalgin/metadon: 

Ved kontinuerlig administration: 

Contalgin => Metadon 

30-60 mg => 3:1 

60-100 mg => 5:1 

100-500 mg => 8:1 

(pga lang T ½ på 40-100 timer) 

Metadon p.o. til metadon s.c => 1:0,8 

Se også skema fra Janssen-cilag 

Ved nedsat nyrefunktion er oxycodon/fentanyl at foretrække da disse ikke udskilles herigennem. 

Oxycontin/oxynorm har MÅSKE en effekt på viscerale og neurogene smerter. 

Kodein og tramadol er prodrugs, dvs den analgetiske effekt beror på biotransformation via leverens 

CYP2D6 til morfin. Omkring 7-10 % af befolkningen i den vestlige verden har nedsat aktivitet af dette 

12/21


enzym. Dette samt kraftige bivirkninger som dyspepsi og obstipation gør at disse præp. ikke er velegnet 

i den palliative smertebehandling. 

Til den medikamentielle smertebehandling med opioider hører altid laksantia. (se afsnit Obstipation 

side. 4) 

ANÆMI er ofte årsag til pludselig dårlig smertelindring hos palliative patienter. 

OBS: Demente ptt. har ofte svært ved at udtrykke smerter, observationer kan være bevæger sig mindre, 

vrede, irritabel, anspændt m.m. 

Overalt i og udenpå kroppen findes opioid receptorer, derfor kan der sagtens opnåes smertelindring med 

f.eks en opløsning af inj. morfin 10 mg i 10 ml Nacl. (dosis morfin kan øges til der opnåes lindring) 

Kan f.eks bruges til smerter pga fissurer i mundhulen, hudmetastaser, vulvasår o.lign. 

Til den medikamentielle smertebehandling hører alle de hjælpestoffer som virker på smerter 

forbundet med den almen svækkede tilstand. 

F.eks behandling af mundsvamp med Nizoral 

behandling af blærekramper med detrusitol/vesicare osv. 

HUSK: Man må ikke bruge p.n. Paracetamol samt p.n. NSAID til ptt. i Marevanbeh. 

Feb. 2007/BH 

13/21

Medicinering de sidste levedøgn 


Symptom Medicin Dosis Administrationsfor 

m 

Smerte Morfin 

(fortsætte vanlig 

behandling) 

Dyspnoea 

Dødsrallen / 

sekretproblemer 

2.5-5mg x 6, hvis patienten ikke 

er i fast opoidbehandling. 

Hvis patienten er i fast 

opoidbehandling gives pn doser, 

d.v.s. 1/6 af døgnforbruget af 

morfika. 

Se omregnings skema nedenfor 

Oral/s.c./ bolus eller 

kontinuerlig 

Morfin 2.5-5mg x 6 individuel titration Oral/s.c. / bolus eller 

kontinuerlig 

5 – 20 pn 

Oral 

Røde dråber 

Dormicum / midazolam 

5-60 mg over 24 timer 

Robinul 0.2 mg max x 6 s.c. 

Uro / angst Dormicum / midazolam 2.5-5 mg s.c. 

s.c. / i.v. 

Kvalme / opkast Serenase 0.5 – max 5 mg ved kvalmebeh. Oral / s.c 

Uro / Delirium 

Medicin til akutte tilstande 

Krampeanfald 

Resiratorisk panik 

Hæmoptyse 

Blødning 

Serenase/ haloperidol 

Dormicum / midazolam 

2.5-5 mg bolus / 


2.5-10 mg bolus eller 


Oral / Subcutan 

Subcutan 

Dormicum/midazolam 5-10 mg s.c. / i.v. kan titreres op 

Evt. Stesolid 

10 – 30 mg 

rectalt 

14/21


15/21

Omregningeksempler på forskellige opoider 

Omregningeksempler på forskellige opoider 

Morfin 

Oxycontin 

Fentanylplaster 

Contalgin 

Actiq 


Tbl morfin mg Omregnet i mg til morfin s.c. 

20 10 

30 15 

40 20 

50 25 

60 30 

o.s.v 

Kapsel oxycontin mg Omregnet i mg til tbl morfin 

10 20 

15 30 

20 40 

25 50 

o.s.v. 

Fentanylplaster mikrogr/tm Omregnet i mg til tbl morfin 

12,5 30 

25 60 

50 120 

75 180 

o.s.v. 

Tbl contalgin mg Omregnet i mg til tbl morfin 

10 10 

20 20 

o.s.v. 

Actiq ”slikpind” mikrogr. Omregnet i mg til tbl morfin 

200 2 

400 4 

600 6 

Kodein Tbl kodein Omregnet i mg til tbl morfin 

16/21


25-30 ca. 7-10 

Konvertering til Metadon- se tidl. 

Omregningseksempel: 

Tbl morfin 60-100 mg pr døgn=ca 12-20 mg mixt metadon=9,6-16mg 

s.c. Metadon 

Instruks for subcutan kanyleanlæggelse til s/c administration 

Indikation for subcutan admininstration: 

-Alternativ til hyppig inj i/m , s/c og i/v, 

-til døende patienter 

-let og så godt som smertefri at etablere 

Anlæggelsessted på kroppen: 

-maveskind, forsiden af thorax, lår, overarme, nakke/skulderregionen. Stedet skal være rimelig 

velvaskulariseret og ikke præget af ødemer 

Forberedelse/materialer. 

Tynd subcutan kanyle: ........................................................................... 

En lille venflon eller butterfly kan til nød anvendes 

Spritswabs 

Tegaderm 

kanylen sprøjtes inden anlæggelse igennem med NACL 

Evt pumpe ........................................... 

Anlæggelse: 

Huden sprittes af 

Der laves en hudfold og nålen føres ind, så der laves en vinkel af 45 grader. Hvis neoflon bruges, tages 

den inderste stillette herefter ud. 

Lav en rund ”krølle” på slangen og fikser herefter med tegaderm – se billed serien 

Kanylen skiftes x 2 ugentlig til et nyt sted på kroppen. Hyppigere ved irritation. Kan i nogle tilfælde 

godt holde i op til 6-7 dage. 

Der skylles ikke efter med NACL mellem de forskellige præparater . Heller ikke efter endt indgift, da 

lumen på kanyle og tilhørende slange er så lille (jf. Hospice Søholm instruks) 

Enkeltdosis af medicinindgift max 3-4 ml s/c 

Metadon kan virke lidt vævsirriterende. 

Toleranceudvikling af medicinen ved den subcutane administration er væsentlig lavere end ved 

17/21


intravenøs administration! 

. 

Erfaringsmæssigt fra det palliative team påvirkes nedsættes optagelsen af medicinen kun, når patienten 

er febril 

Stesolid/Diazepam må ikke gives subcutant. Generelt gælder det, at præparater der ikke må gives 

intramuskulært heller ikke må gives subcutant! Se artiklen ”Fastliggende kanyle til subcutan 

medicinering” af Hanne Bredsdorff bagerst i mappen... den er rigtig god. 

Væskebehandling 

Dehydrering er en normal del i dødsprocessens fysiologi. Til det sidste kan patienten ofte indtage væske 

peroralt. Gradvist nedsættes behovet for at spise og drikke. Den tiltagende faste øger patientens indhold 

af endorfiner, kroppen vænner sig på en anden måde end hos den raske til den ændrede 

elektrolytbalance,der er sket over længere tid. Tørstcenteret træder langsomt ud af funktion. Patientens 

ADH stiger og basalmetabolismen falder, hvilket medfører at det kolloidosmotiske tryk i blodet falder. 

Tilført væske vil resultere i ødemer 

Det er meget vigtigt at få klarlagt, hvor patienten er i sit forløb. Behovet for væsketerapi er forskelligt 

for patienten med en uhelbredelig sygdom men med en forventet længere levetid (længere end 4- 6 uger 

j.v.f. Stein Kaasa) sat op mod patienten, der er terminal og har forventet kort levetid. 

Det er uhensigtmæssigt at hydrere patienten med forventet kort levetid. Patienten skal naturligvis 

tilbydes væske/knust is og fugtning af munden samt øvrigt indtag per os, men parenteral væske (i/v og 

s/c) må frarådes ud fra de ulemper, som det vil kunne påføre patienten. Derfor er det også vigtigt at 

koncentrere den subcutane medicinindgift. 

Patienten med forventet kort levetid har ofte nedsat hjerte, lever eller lungefunktion og lav se albumin. 

Hydrering vil kunne øge patientens gener i form af ødemer,lungestase, tiltagende ascites/ pleuravæske, 

øget sekretion fra mund og svælg, tiltagende kvalme/opkastning ved dårlig tarmmotorik, forværring af 

evt. diarre, vandladningsgener i form af hyppigere behov for bleskiftninger, hudirritation m.v. 

Det er meget vigtigt, at forklare de pårørende grundigt vores overvejelser og argumenter for at undlade 

at give patienten væske parenteralt. For dem er det jo uforståeligt, at deres kære ikke skal have væske 

og kan opfattes, som at vi lader patienten tørste. Er det svært at opnå denne forståelse og situationen 

”kører op” kan man være nødt til kompromiets kunst som at give et minimalt væsketilskud (under ½ 

liter!) for at pårørende kan holde ud at være i situationen! Der er mange afvejninger/dilemmaer i denne 

sidste tid for patienten og de pårørende og os som plejepersonale. 

Har patienten en forventet længere levetid og er påvirket af dehydrering (uden at kunne drikke) f.eks. 

p.g.a. tarmobstruktion, kan patienten enten hydreres intravenøst eller subcutant. Evt. 

væskepukkelmetoden, hvor der gives ½ til 1 liter væske subcutant over alt fra en halv time til natten 

over (jf. Hospice Søholm). Således kan patienten være fri for tilkobling til slanger i dagtiden og f.eks. 

udnytte friheden til et hjemmebesøg en sidste gang. 

18/21

Ernæring 


Ernæring er en del af livets grundlag og har derfor fortsat betydning uanset hvor kort eller langt dette liv 

måtte være. Mad og drikke forbindes med hygge, glæde og sociale kontakter. 

I det palliative forløb gælder det om at stimulere appetitten frem for at sammensætte det 

ernæringsrigtige måltid. 

I det terminale forløb, hvor patienten oftest har kakeksi, ændrer kroppens metabolisme sig, så selv 

optimal ernæring ikke har nogen effekt på ernæringsstatus. I forløbet hèr handler det om at afhjælpe 

patientens eventuelle tørstfornemmelser og tørhed i munden. Se afsnit Mundpleje/mundtørhed side. 8. 

Det er vigtigt at vide, hvor patienten vil spise. I sengen, stolen eller andet sted. 

Har patienten lyst til at få børstet tænder før maden serveres. Måske vil patienten gerne vaskes først. 

Måske vil patienten gerne spise sammen med pårørende. Disse kan købe madbillet i informationen og 

give os besked herom dagen før, så vi kan bestille i køkkenet. 

Undgå laksantia til måltiderne 

Tilbyd små måltider. Brug tallerkener, der passer i størrelse. 

Portionerne, som vi hælder op, er ofte for store - det er dejligt for patienten at kunne spise op engang 

imellem. 

Tilbyd ønskekost: 

Køkkenet kan lave næsten alt. 

Køkkenet kontaktes pr. telefon 8093058 

Morgen senest kl. 6.45 

Middag senest kl. 10.30 

Aften senest kl. 16.30 

DRIKKEFORSLAG 

Lav evt. friskpresset appelsin f.eks. i et lille vinglas, det stimulerer appetitten. Kærnemælk, cultura, 

kakao (måske med is eller flødeskum), proteindrik eller med et bedre klingende navn..energidrik!! 

Protindrik fra Arla, som smager som cultura. 

Milkshake med frugter. 

Server eventuel drikken i høje glas, hvis patienten kan have det. Det ser appetitligt ud. Sæt evt. sugerør i 

( herved bruges andre smagsløg) 

MADFORSLAG 

Suppe, kartoffelmos m. smør, kylling. Ofte er det bedre med hakket kød, f.eks. frikadelle (vi har oftest 

også frikadeller i fryseren), risengrød, havregrød m. smørklat i, havresuppe evt. lavet på mælk, øllebrød 

evt. med fløde. Omelet. 

Kransekage til kaffen, chips, nødder m.v.( Se delikatessevognen i køkkenet) 

Friske ananasstykker (forebygger også mundsvamp) 

Hvis patienten klager over, at maden ikke rigtig smager, som det plejer, skal man være opmærksom på, 

om dette kan skyldes mundsvamp. Mundsvamp giver også nedsat appetit, evt. 

synkebesvær. Se evt. afsnit Mundpleje/mundtørhed side. 8. 

VÆR KREATIV. BRUG FANTASIEN I DIN SERVERING TIL PATIENTEN 

VIS PATIENTEN MADSEDLEN 

VIS INSPIRATIONSGUIDEN FOR MAD OG MELLEMMÅLTIDER 

19/21

Kognitive forstyrrelser/delirium 


Kognitive forstyrrelser viser sig ved problemer med hukommelse, planlægning,organisering, 

abstrahering, opmærksomhed og at bearbejde information hurtigt. Det kan f.eks. være udløst af 

hjernemetastaser, urinvejsinfektion, anæmi. 

Forstyrrelserne ses ved demens, delirium, depression/mani og skizofreni. 

På hospice Søholm laves på mistanke herom ofte en mini mental state examination for at be/afkræfte 

det og graden heraf. Her nogle undersøgelses eksempler: 

Patienten undersøges for orientering i tid og sted. Stav f.eks ”penge” bagfra, nævn 3 genstande som så 

gentages af patienten. Regne med tallet 100 og trække 7 fra hele tiden. Følge opfordringer f.eks.at lukke 

øjnene på opfordring eller skrive eget navn. 

Delirium kendetegnes ved akut organisk psykosyndron, konfusion, vildelse og eksogen psykose. Over 

50 % af patienterne husker disse episoder, som er hjernens reaktion på en biologisk overbelasting. 

Patienten får nedsat koncentration, opmærksomhedssvækkelse, forstyrret døgnrytme med natteuro, 

hallucinationer,mistolkning af omgivelser, vrangforestillinger,tankekaos. Apati/rastløshed, uro, angst, 

vrede, tristhed. Den mellemmenneskelige kontakt præges af utryghed, fjendtlighed eller negativisme 

(ligger f.eks. med fast tillukkede øjne). 

Årsagerne kan være mange: somatisk sygdom, bivirkning/overdosering af medicin, abstinenser samt en 

kombination af ovenstående. 

Somatisk sygdom: infektioner (f.eks urinvejsinfektion hos ældre), dehydrering og 

elektrolytforstyrrelser, anæmi og hypoxi. 

Hjernemetastaser, hvor det hyppigste symptom er hovedpine, svimmelhed og kvalme. Diagnosen stilles 

ved CT/MR scanning og behandles med steroider og/eller strålebehandling. De cerebrale symptomer 

svinder efter 1-2 uger hos 50-60% ved strålebehandling. Det terminale forløb med hjernemetastaser er 

meget svingende p.g.a. ødemet, der kommer og går i hjernen. 

Delirium kan være hyper/hypo eller en blanding heraf. Undersøgelser har vist at særligt det hypoaktive 

delir overses af op til 70% af sygeplejersker. 

Risikofaktorene er demens, fremskreden sygdom, nedsat hørelse/syn, polyfarmaci. Diverse drop, 

kathetre, sengehest m.v. 

Vær opmærksom på medicinlisten: antikolinerg virkende medicin (antihistaminer, TCA, atropin), 

benzodiazepiner, opoider, NSAID, steroid, antikonvulsive m.v. 

Sygeplejen: 

Lys, ro, tryghed, døgnrytme, enestue evt. med fast vagt. Vær opmærksom på om pt får nok væske. Få, 

kendte personer. Værdig omgangstone. I mødet med den afvisende patient, følg dennes 

vejrtrækning..ofte god effekt herved. 

Farmakologisk behandling 

Serenase 0.5 -1 mg stigende til 5mg x 4. Nedtrappes herefter over en uge. Vær opmærksom på, at det 

ofte medfører blodtryksfald. Dette kan øge uro/delir symptomer. 

Benzodiazepiner ved stærk uro eller angst. Altid ved abstinenssymptomer. 

Risperdal 1-6mg eller det ofte foretrukne Zyprexa 2,5-20 mg. Dette virker mere sederende end 

Risperdal og er desuden god til natlig uro. 

20/21


21/21

Palliationsmappe

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?