Palliationsmappe
Palliationsmappe
Palliationsmappe
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Forord<br />
Palliation, Skejby sygehus afd. Y5<br />
Denne mappe om palliation er skrevet ud fra, hvad der er aktuelt at vide i den palliative behandling af<br />
patienter på afd.Y5 Århus Universitetshospital Skejby med gynækologiske cancerlidelser. Ind imellem<br />
har vi patienter, der i behandlingen godt kan afvige fra ”standarden”, og her må vi konferere yderligere<br />
med f.eks. anæstesilægerne eller den onkologiske bagvagt i f.eks. aften/nat/weekend. Se på vagtskemaet<br />
i hængemappen på kontoret.<br />
Ud over medicin i rammeordinationen skal anden medicin lægeordineres.<br />
Instruksmappen er udarbejdet november 2007 af sygeplejerske Birgitte Mouritsen og sygeplejerske<br />
Birgit Hessellund og godkendt af afdelingsledelsen afd. Y Århus Universitetshospital Skejby ved<br />
overlæge Lone Keld Petersen.<br />
Instruksmappen revideres efteråret 2009.<br />
Indholdsfortegnelse<br />
Forord .................................................................................................................................... 1<br />
Kvalme .................................................................................................................................. 2<br />
Obstipation ............................................................................................................................ 4<br />
Tarmobstruktion .................................................................................................................... 5<br />
Dyspnø ................................................................................................................................... 6<br />
Mundpleje/mundtørhed ......................................................................................................... 8<br />
Smertebehandling til palliative patienter: .............................................................................. 9<br />
Primært tilstræbes peroral behandling. Da c.ovarie patienter ofte har nedsat mave-tarm<br />
funktion/ilius, kan det være en fordel at benytte plastre eller s.c. inj. (se afsnit Instruks for<br />
subcutan kanyleanlæggelse til s/c administration................................................................ 12<br />
Medicinering de sidste levedøgn ......................................................................................... 14<br />
Omregningeksempler på forskellige opoider ...................................................................... 16<br />
Instruks for subcutan kanyleanlæggelse til s/c administration ............................................ 17<br />
Væskebehandling ................................................................................................................ 18<br />
Ernæring .............................................................................................................................. 19<br />
Kognitive forstyrrelser/delirium .......................................................................................... 20<br />
1/21
Kvalme<br />
Årsag: Smerter<br />
Obstipation<br />
Tarmobstruktion<br />
Forværring af smerter<br />
Bivirkning af opoider og anden medicin, f.eks NSAID, antibiotika, digoxin.<br />
Irritation af mavesækken, begyndende ulcus.<br />
Hypercalcæmi (forhøjet ioniseret ca+).Viser sig også ved træthed,konfusion, tørst,<br />
Cytostatika/strålebehandling<br />
Angst og depression.<br />
Øget kranielt tryk p.g.a. hjernemetastaser.<br />
Behandling:<br />
Palliation, Skejby sygehus afd. Y5<br />
Den akutte medicinske behandling/lindring af kvalmen foregår i følgende rækkefølge (jf. det palliative<br />
team):<br />
Primperan: Foruden at virke kvalmestillende øger det også peristaltikken i ventriklen og duodenum.<br />
Har en god effekt, hvis det gives fast f.eks x 4 ½ time før måltiderne. Ved tabletindtag kan patienten<br />
evt. selv administrere dette. Dosis primperan: 10 mg x4 + p.n i/v, s/c, per os eller supp. Vær<br />
opmærksom på, at antikolinergika som buskopan blokerer primperans virkning = gives ikke ikke<br />
samtidig! Bivirkning til primperan er motorisk uro Enkelte patienter kan få extrapyrimidale bivirkninger<br />
som dystoni og kæbelåsning, men dette er yderst sjældent. Antidot hertil er akineton.<br />
Vogalene: tbl. 10 mgx 3-4 stigende til 30mgx 3-4<br />
Tbl eller inj. Serenase s/c 0.5-1 mg x2 samt p.n maks x 5 Bivirkning ved ældre viser sig ved<br />
blodtryksfald. Endvidere kan patienten få en ”osteklokkefølelse” og sjældent extrapyrimidale<br />
bivirkninger<br />
Zofran. Bruges ikke så meget i den palliative behandling p.g.a tendens til opstipation.<br />
Dosis: Tabl. Zofran 4 mgx3, supp Zofran 16 mg x1, inj Zofran 1 mgx3<br />
Selve årsagen til kvalmen skal søges og behandles eller evt lindres, hvis andet ikke er muligt.<br />
Behandling af obstipation. Se afsnit Obstipation side. 4<br />
Behandling af tarmobstruktion. Se afsnit Tarmobstruktion side. 5<br />
Behandling af smerter (indgift af opoid, perifert virkende og/eller neuroleptika for neurogene smerter) .<br />
Se afsnit Smertebehandling til palliative patienter side. 9<br />
Korticosteroider benyttes især ved påvirket almentilstand til at øge appetitten. Vær opmærksom på, at<br />
nogle patienter kan have gener heraf i form af kroniske stærke sultfornemmelser. I disse tilfælde må<br />
man overveje at seponere det igen.<br />
Korticosteroider hæmmer desuden et evt. ødem ved tarmene hos patienten med subileus, hvorved der<br />
bliver bedre passage. Subileus og deraf følgende kvalme svinder.<br />
2/21
Palliation, Skejby sygehus afd. Y5<br />
Dosis: Tbl. Prednison 25-50 mgx1 i et par uger eller Methylprednisolon 40 mg s/c eller i/v. Herefter<br />
nedtrappes trods god effekt, så effekten igen kan gentages senere.<br />
Inj. Buskopan. Antikolinergika, der ved kvalme efterfulgt af store opkastninger bruges til at ”sætte<br />
tarmene i stå”. Virker ved at nedsætte tarmsekretionen, virker spasmeløsnende på den hyperaktive<br />
tarmmuskulatur. Kan gives i op til 3 mdr. ved den palliative patient.<br />
Dosis 20-30 mg s/c x 3 i døgnet. Der må ikke gives primperan samtidig, da dette modvirker Buskopans<br />
effekt.<br />
Antihistaminer ved mistanke om bevægeudløst kvalme.<br />
Tbl. Marzine 25 mgx3<br />
Supp Anautin 100mg x 3<br />
Ved hypercalcæmi (oftest p.g.a. knoglemetastaser) rehydreres pt, hvis tilstanden er hertil (obs.ved for<br />
lavt se-albumin kan pt ex få lungeødem). Der kan gives inj Aredia 15-90 mg i/v afhængig af se-<br />
Calcium. Pt skal være velhydreret før behandlingen påbegyndes. Symptomerne normaliseres efter et<br />
par dage, når den ioniserede calcium er i normalniveau. Tag blodprøver hver 14 dag og vær<br />
opmærksom på patientens nyrefunktion, idet bifosfonat udskilles uomdannet via nyrene.<br />
Ved medicinsk behandling af angst/uro benyttes inj. Dormicun 2,5-5 mg s/c p.n<br />
Ved irritation af mavesækken/begyndende ulcus gives tbl. Pantoloc 40 mgx1<br />
3/21
Obstipation<br />
Palliation, Skejby sygehus afd. Y5<br />
Hyppighed hos uhelbredeligt syge i deres forløb er 60-90% . Obstipation er ofte ledsaget af<br />
kvalme,opkastning, diarre, oppustethed, nedsat appetit og abdominalsmerter.<br />
Årsager:<br />
Opoidindgift, hvor der ikke suppleres/justeres med laxantia.<br />
Tumorindvækst i mave/tarmkanalen<br />
Nedsat drikke/mad indtag<br />
Nedsat fysisk aktivitet<br />
Depression<br />
Behandling:<br />
Laxantiabehandling. Der påbegyndes altid laksantiabehandling, når patienten starter smertebehandling<br />
med opoider!! Ud fra tarmanamnese finjusteres denne i forløbet. Vær opmærksom på, om der evt. er<br />
specielle hensyn m.h.t. laxantia. Hvis man f.eks formoder, at der er tumorindvækst i mave/tarmkanalen<br />
eller tarmfissur/tarmlæsion i forbindelse med operation, må der som hovedregel ikke gives<br />
peristaltikfremmende midler som primperan og picolondråber<br />
Medicinsk behandling:<br />
Movicolbrev opløst i f.eks ¾ glas æblejuice/vand x1-2 dgl Har patienten kvalme, kan dette være<br />
vanskeligt at indtage.<br />
Picolondråber 5-20 dr dgl. Gives når der er tarmlyde.<br />
Laktulose 10-20 mlx1 dgl. Virker osmotisk, så husk at patienten skal have et godt væskeindtag.<br />
Tbl. Primperan 10 mg x 4 + p.n før måltiderne. Udleveres evt. til selvadministration. Evt gives<br />
suppositorie. Primperan virker både kvalmestillende og peristaltikfremmende<br />
Glycerolstikpille til at fremme defækationsrefleksen<br />
Paraffinolie til at ”smøre” tarmene med 15-20 ml x 1 dgl. Gives altid til patienter, som har fået<br />
kemoterapi og/eller strålebehandling i området omkring tarmene, idet tarmenes slimproducerende<br />
celler er ødelagte som bivirkning til behandlingerne.<br />
Klyx med perilax<br />
Fosfatklysma på rektalsonde evt forudgået af olieklysma aftenen før, hvis patienten er svært obstiperet.<br />
Dette gives kun efter samråd med en læge, da det er anstrengende for patienten og ikke<br />
hensigtsmæssigt, hvis patienten har en tarmobstruktion. Dette må så vidt muligt udelukkes først.<br />
Sygeplejetiltag:<br />
Tilbyde patienten god mad og drikke evt. bestille kræsekost fra dag til dag. Frugt, svesker evt.<br />
sveskejuice 1-2 glas dagligt, nødder, abrikoser, rosiner, groft brød m.v. Opfordre til at drikke rigelig,<br />
evt. benytte væskeskema.<br />
Evt subcutan væske nogle dage afhængig af hvor patienten er i forløbet. Ved en forventet kort levetid<br />
undgås dette som hovedregel.<br />
Medvirke til mobilisation efter evne og behov. Optimere rammerne for toiletbesøget. Dagligt spørge ind<br />
til patientens mave/tarmfunktion.<br />
4/21
Tarmobstruktion<br />
Palliation, Skejby sygehus afd. Y5<br />
25-42 % af patienterne med ovariecancer får tarmobstruktion i forløbet. Enten som subileus, hvor der<br />
kun en lille passage i tarmlumen, eller som komplet ileus, hvor aflukningen er total.<br />
Vores gynækologiske patienter har oftest den mekaniske ileus.<br />
Årsager kan være tumortryk, ødem i tarmvæggen ofte med skiftende lokalisation, benign afklemning<br />
p.g.a tidligere kirurgi(adhærancer) eller følger fra tidligere strålebehandling.<br />
Diagnostik:<br />
Analyse af tarmanamnesen<br />
Objektiv undersøgelse f.eks palpation, stet abdomen m.h.p tarmlyde.<br />
Oversigt over abdomen. Viser, om det er obstipation eller obstruktion.<br />
Symptomer på hvor obstruktionen sidder:<br />
Obstruktion i duodenum:<br />
ingen smerter, men eksplosive opkastninger. Patienten kan have normale tarmlyde.<br />
Obstruktion i ileum:<br />
Smerter i øvre abdomen. Opdrevet abdomen, patienten kaster op.<br />
Obstruktion i colon:<br />
Kolikagtige smerter. Fækulente opkastninger som tegn på at tarmkanalen er fyldt op. Stort, opdrevet<br />
abdomen. Hyperaktive lyde.<br />
Behandling:<br />
Ved større mængder opkastning, nedlægges der ventrikelsonde til sug for at aflaste mave/tarmkanalen.<br />
Senere intermitterende sug efter patientens tilstand. Der føres selvfølgelig væskeskema med ind- og<br />
udgifter<br />
Evt. rehydrering parenteralt alt efter om patienten er ved at nærme sig den terminale fase eller omfanget<br />
af opkastninger. Ordineres altid af en læge. Se endvidere afsnit Væskebehandling side. 18.<br />
Blødgørende afføringsmiddel. f.eks. movicol, hvis patienten ikke har mekanisk ileus.<br />
Korticosteroider m.h.p at mindske et evt tarmødem, se præperat og dosis under kvalmebehandling. Vær<br />
opmærksom på, at nogle patienter opnår en stærk sultfornemmelse ved prednisonbehandling.<br />
Inj Buskopan 60-100 mg s.c /døgn. Nedsætter tarmsekretion, virker spasmeløsnende på<br />
tarmmuskulaturen og ophæver primerans virkning. Kan gives op til 3 mdr. ved den palliative patient.<br />
Virker dette ikke kan iflg. Det pall. Team forsøges inj. Octreotid i stedet.<br />
Medicinsk behandling af kvalmen. Se afsnit Kvalme side. 2. Serenase er godt i disse tilfælde. Primperan<br />
gives ikke ved mistanke om tarmobstruktion.<br />
God mundpleje. Se afsnit Mundpleje/mundtørhed side. 8.<br />
Optimer smertebehandling, da disse patienter kan være meget forpinte af tilstanden<br />
5/21
Dyspnø<br />
Palliation, Skejby sygehus afd. Y5<br />
70% af terminalt syge cancerpatienter lider af åndenød indenfor de sidste 6 uger<br />
Dyspnø også kaldet åndenød forståes som et symptom med et komplekst sammenspil af fysiske,<br />
psykologiske, følelesesmæssige, spirituelle og funktionelle faktorer (Davids 1997)<br />
Dyspnø kan inddeles i taledyspnø, funktionsdyspnø,ortopnø(dyspnø i liggende stilling), apnø.<br />
Dyspnø er et subjektivt fænomen, så husk at spørge patienten, om hun føler sig dyspnøisk. Vi kan ikke<br />
altid se dette. Omvendt kan en patient, som vi vurderer for meget dyspnøisk, vise sig ikke selv at føle<br />
sig så dyspnøisk f.eks hvis patienten har KOL.<br />
Årsager: Pleuraeksudat<br />
Ascites<br />
væskeretention<br />
Hjerteinsufficiens/lungestase<br />
Pneumoni<br />
Lungeemboli<br />
Evt. lungemetastaser<br />
Smerter<br />
Angst og uro<br />
Kakeksi<br />
Vena cava superior syndron p.g.a. tumor i mediastinum<br />
De sidste levedøgn/timer har patienten ofte den terminale dyspnø, der er præget af en rallende/kogende<br />
respiration. Pt har nedsat bevidsthed eller er bevidstløs.<br />
Behandling/sygeplejemæssige tiltag<br />
Vigtigt med en rolig tilstedeværelse, faglig autoritet<br />
Lad patienten sætte ord på det.<br />
God lejring – puder under armene, god stol(evt den blå ”flystol”).<br />
Hjælp til en rolig respiration. Et godt fif er at holde en varm hånd under diaphragma og skulderen.<br />
Herved ”flytter” man respirationen fra at være overfladisk hen mod en dybere respiration. Herefter kan<br />
man bede patienten om at lave ”pursed lip breathing”, d.v.s. lave en pustelyd for spisede læber under<br />
ekspirationen.<br />
Gør brug af fysioterapeuten<br />
Åben vinduet, så der kommer frisk luft Brug evt. en ventilator eller kolde vaskeklude til at dække<br />
forsiden af ansigtet. Nyere undersøgelser har vist, at afkøling i innervationsområdet af 2,3 gren af 5<br />
kranienerve reducerer oplevelsen af åndenød ( trigeminusnerven, der innerverer forsiden af ansigtet).<br />
God respirationsassociation: bed patienten om at forstille sig at hun dufter til en blomst...giver en dyb<br />
respiration.<br />
Berøring, strygninger, massage, fodmassage og nærvær virker afledende og beroligende. Samtidig er<br />
det nu påvist, at disse tiltag udløser oxytocin!<br />
PEP fløjte<br />
Evt. saltvandsforstøver (grøn maske, ligger i medicinrummet) med 5 ml Nacl isot. Kobles til ilt eller<br />
atmosfærisk aggregat og efterfølges at lungefys.<br />
Wisperflow evt. med ilt<br />
Inddrag de pårørende. Forklar hvad der sker, og hvordan de kan bidrage til, at deres kære får optimale<br />
forhold. Tilbyd de pårørende at blive medindlagt som støtte for patienten.<br />
Afspænding – evt. relaxmusic/visualisering. Vigtigt med ro på stuen.<br />
6/21
Palliation, Skejby sygehus afd. Y5<br />
Hjælp patienten til at finde ud af, hvad der er godt, når åndenøden kommer. Sætte ord på .Hjælp<br />
patienten til at økonomisere med kræfterne. Tilse patienten ofte, da det skaber tryghed.<br />
Se artiklen bagerst i mappen om åndenød ( fra vores fysioterapeuter)<br />
De sidste døgn eller timer, der er præget af en tiltagende bevidstløshed og tiltagende rallende/kogende<br />
respiration skal man undgå mund- og svælgsugning og minimere væsketilførslen. Svælgsugning vil øge<br />
spytsekretionen. Patienten er somnolent over i det bevidstløse og mærker ikke hertil, men for de<br />
pårørende kan det være svært at se på. Så en god information til disse er meget vigtig!<br />
Medicinsk behandling<br />
Lindring/behandling af hjerteinsufficiens med f.eks diural<br />
Lungeødem forsøges behandlet med diural<br />
Antibiotisk behandling af evt pneumoni<br />
Optimere smertebehandlingen<br />
Ilttilskud på nasal katheter, hvis patienten føler det hjælper. Brug fugtet ilt ved længerevarende<br />
behandling p.g.a udtørring af slimhinder.<br />
Mucomystinhalation<br />
Blodtransfusion<br />
Udtømning af pleuraexudat/ ascitesvæske<br />
”Røde dråber”<br />
Dråberne er et morfinpræperat opslemmet i alkohol, hvor man udnytter morfinens bivirkning, nemlig<br />
respirationsdæmpning. Gives profylaktisk og som anfaldsbehandling ved dyspnø og hoste Virker i løbet<br />
af 4-5 min og har en virkningsvarighed på 3-4 timer Dråberne titreres op til effekt, det kan være op til<br />
30 dråber x mange i døgnet. Dosis ved patienter i opoidbehandling:5-10 dråber, ikke opoidbehandlede<br />
patienter 3-5 dråber. Dråberne skal holdes lidt i munden inden de synkes, kan evt gives på en<br />
sukkerknald.<br />
Røde dråber laves kun på Viby og Skanderborg apotek!<br />
Hvis patienten er i stand til selv at administrere dråberne, er dette en god ide, da hun ikke føler sig så<br />
afhængig af, at vi skal nå at komme. Dette kan skabe mere tryghed for patienten.<br />
Ved angst og uro kan gives inj Dormicum 2,5-5 mg s/c p.n.<br />
Tbl eller inj Morfin s/c 2,5-5 mg<br />
Ved dødsrallen kan der gives et kraftigt antisekretorisk og antikolinergt middel, inj Robinul 0,2 mg s/c x<br />
6. Robinul gives kun til ikke vågne patienter. Stoffet gives mest i forhold til de pårørende, som kan<br />
have vanskeligt ved at være i situationen og er bange for at patienten bliver ”kvalt”. Pårørende kan<br />
f.eks. støttes i situationen, ved at vi fortæller, at dødsrallen er en naturlig ”giv slip” lyd, idet<br />
muskulaturen afslappes. At patienten er begyndende eller helt bevidstløs, at vi på patientens kropssprog<br />
kan aflæse at patienten har ro på sig trods af dødsrallen.<br />
7/21
Mundpleje/mundtørhed<br />
Palliation, Skejby sygehus afd. Y5<br />
Mange palliative patienter er plaget af mundtørhed p.g.a opoidbehandlig, antidepressiv behandling eller<br />
behandling med neuroleptika som alle har denne antikolinerge bivirkning. Andre årsager er nedsat<br />
væskeindtag, øget mundrespiration og manglende brug af tyggemusklerne samt nedsat immunforsvar.<br />
Angst og depression<br />
Ofte ledsages mundtørheden af mundsvamp, hvor tungen bliver rød, hævet og evt. fissureret. Ved<br />
mundsvamp sker der ofte en ændring i smagssansen: ”maden smager ikke som den plejer”. Nogle<br />
patienter har også smerter i mundhulen samt synkebesvær p.g.a. mundsvamp.<br />
Behandling/sygeplejemæssige tiltag:<br />
Stimulation af spytsekretion med medicinsk tyggegummi.<br />
Syrlig frugt,gerne frisk ananas der indeholder stoffer, som modvirker mundsvamp.<br />
Isterninger evt. med ananas o.lign.<br />
Bolcher<br />
Rehydrering- tilbyde tynde væsker<br />
Fugtet ilt<br />
Specielle sugetbl. med appelsinsmag eller – xerodent, ligger i medicinrummet<br />
Kunstig fremstillet spyt<br />
God mundpleje med ”slikpinde” med dansk vand<br />
Medicinsk behandling af mundsvamp:<br />
Tbl Nizoral 200 mg x 1 dgl i 5 dage. Er der ikke tilstrækkelig effekt heraf eller er<br />
mundsvampen massiv gives kapsel Diflucan 50 mgx1<br />
Eller inj Diflucan 50mg x2 i/v<br />
Obs!! Diflucan har interaktion med AK behandling<br />
8/21
Smertebehandling til palliative patienter:<br />
”Lov aldrig patienten smertefrihed, men smertelindring”.<br />
Palliation, Skejby sygehus afd. Y5<br />
I DK dør årligt16.000 af kræft, af disse vil 70-90 % få smerter i sygdommens mere fremskredne stadier.<br />
70-80 % har smerter pga. invasiv tumor og/eller metastaser.<br />
20 % har smerter relateret til behandlingen (kirurgi, kemoterapi eller<br />
strålebehandling).<br />
30-35 % har sekundære myogene smerter.<br />
2-20 % har smerter uden tilsyneladende relation til kræftsygdommen.<br />
(herunder f.ex kroniske smerter relateret til andre lidelser eller<br />
”Den psykisk/åndelige/sociale lidelse”)<br />
ca 40 % af alle kræftpatienter udvikler neurogene smerter i deres sygdomsforløb.<br />
Hertil kommer smerter relateret til den almen svækkede tilstand så som:<br />
- Smerter i brystkassen pga. svamp i mund el. spiserør.<br />
- Obstipation<br />
- Decubitus<br />
- Motorisk uro pga. fyldt mavesæk og urinblære<br />
- Refluks oesophagitis<br />
- Blære og tarmspasmer<br />
- Smerter i bevægapparatet<br />
- Kvalme/opkastninger<br />
- Træthed<br />
- Søvnløshed<br />
- Åndenød<br />
- Hudkløe<br />
- Depression/angst osv.<br />
- Eksistentielle smerter.<br />
Det vigtigste redskab i smertebehandlingen er at udarbejde en smerteprofil dels ved hjælp af<br />
smerteanamnese/statusark i den palliative sygeplejejournal.<br />
Beskrivelsen af smerterne er standardiseret for samtlige patienter:<br />
Lokalisation, smertekvalitet (type), smerteintensiteten og den tidsmæssige profil.<br />
Lokalisationen af smerterne skal beskrives meget præcist (evt. indtegnes på body card) ex. Højre hånds<br />
anden finger. Er der flere typer af smerter kan de gives hvert sit nummer el. farve.<br />
Smertekvaliteten opdeles i nociceptive (somatiske og viscerale) og neurogene (dysæstesier og<br />
neuralgier) smerter.<br />
Nociceptive somatiske: aktivering af smertereceptorer i hud, knogler og dybt væv.<br />
Vellokaliseret, borende, murrende og skærende.<br />
9/21
Palliation, Skejby sygehus afd. Y5<br />
Nociceptive viscerale: aktivering af smertereceptorer fra indre organer, lungehinde og bughinde.<br />
(ex. distension af et hulorgan, tarmspasmer, pleurit) Dybe, borende,<br />
murrende, skærende, krampagtige, trykkende og dårlig Lokaliseret.<br />
Neurogene: ødelæggelse af nervevæv. Brændende, sviende, stikkende, jagende og<br />
elektrisk stød.<br />
Klinisk smerteintensitet beskrives med VAS (Visuel Analog Skala, hvor det ene endepunkt – 0,<br />
dækker ingen smerte og den anden ende - 10 dækker de værst tænkelige smerter.)<br />
VAS målinger over f.ex 1-2 døgn kan give en kortlægning af f.ex gennembrudssmerter.<br />
Tal med patienten om acceptabel VAS i hvile/aktivitet.<br />
Smerter inddeles også efter Tid :<br />
Akutte<br />
Kroniske (smerter som har været tilstede i 2-6 mdr)<br />
Gennembrudssmerter, som inddeles i 1) relateret til medicindosering, 2) Stimulus afhængige.<br />
De stimulus afhængige smerter kan igen inddeles i :<br />
”bevidst aktivitet”:allodynia,siddende,stående,gå,hoste.<br />
”ubevidst aktivitet”: kolik,galdesten,nyresten,ischæmi.<br />
De stimulus afhængige gennembrudssmerter er ofte kortvarige hvilket betyder, at medicinsk behandling<br />
ofte ikke er den optimale smertebehandling idet smerterne ofte er forsvundet før den medicinske<br />
virkning indtræder.<br />
TÆNK ALTERNATIVE metoder : afspænding, massage, musik, lejring, afledning, information.<br />
Akupunktur, psykolog, præst.<br />
Gennembrudssmerter:<br />
Ved medicinsk behandling af gennembrudssmerter gives ca. 15 % el. 1/6 af den samlede døgn<br />
opioidmængde. Dette gives som hurtig-virkende opioid.<br />
Det er vigtigt at ptt. selv i videst mulig omfang har adgang til P.N opioid.<br />
F.eks. Oxynorm, actiq, morfin, metadon.<br />
Skal der ske en øgning af den faste døgndosis opioid, skal der tillægges 25-30 % af den samlede<br />
døgndosis.<br />
ex: døgndosis på tbl contalgin 60 mg, samt et behov på tbl morfin 10 mg x 2-3 døgn, øges døgndosis<br />
efter 24 timer med 15 mg/døgn tbl. contalgin.<br />
Husk at nyopstået smerter er akutte og skal/kræver en udredning/evt. behandling.<br />
Efter at have kortlagt smerteprofilen er målet med smertebehandlingen af kræftpatienter en<br />
døgndækkende bivirkningsfri analgesi. I praksis må der findes et "balancepunkt" imellem lette smerter<br />
og beskedne bivirkninger. Dette "balancepunkt" er patientens valg.<br />
Opstil herefter, sammen med patienten, realistiske mål.<br />
Herunder kan f.eks laves aftaler om hvilken VAS udløser PN. opioid og hvor meget.<br />
Og evt forskellige mål, efter hvilken type smerte det er: akut, kronisk, gennembrud.<br />
Eller mål som smertefri i hvile !, smertefri i aktivitet!, smertefri om natten!<br />
10/21
Medikamentel smertebehandling:<br />
Grundig patient information: Årsag til behandlingsvalg<br />
Forventet virkning<br />
Forventet bivirkninger<br />
Dosering/intervaller<br />
Opfølgning - løbende kontakt.<br />
Årsag til behandlingsvalget sker på baggrund af smertekvaliteten/typen.<br />
NB Det kan virke synergisk at bruge flere slags opioid.<br />
Nociceptive somatiske smerter: Paracetamol (ved brug af Sup. gives 30-40 mg/kg)<br />
NSAID<br />
Depot-opioider<br />
Anden behandling - Palliativ strålebehandling<br />
Kemoterapi<br />
Hormonterapi (herunder også steroidbeh.)<br />
Bisphosphonater<br />
evt. palliativ kirurgi<br />
Nociceptive viscerale smerter:<br />
Neurogene smerter:<br />
Palliation, Skejby sygehus afd. Y5<br />
Paracetamol og NSAID har mindre god effekt.<br />
Depotmorfin (1% får hallucinationer/mareridt)<br />
Metadon (udskilles meget langsomt via nyrer, obs nyretal)<br />
Oxycodon (oxycodon 1:1,5-2 morfin)<br />
Fentanylplaster (25 ug/t = 60 mg/døgn morfin)<br />
Norspan plaster findes i lavere dosis end fentanyl.<br />
Palladon kapsler (stærke cancer smerter)<br />
Ketogan, petidin (anvendes især ved tarmspasmer)<br />
Anden behandling - Spasmolyticum, Buscopan (20 mg, 4-6 gange dagl.)<br />
steroider, prednison.<br />
Dysæstesier: Antidepressiva<br />
Saroten 10-75 mg gives om aftenen pga sedation<br />
Noritren 10-25 mg, 2-3 gange dagl.<br />
Cymbalta 30-60 mg x 1. daglig<br />
Rivotril bruges fremfor oxazepam til ptt. med neurogene<br />
smerter, samt nervøsitet.<br />
Neuralgier: Antikonvulsiva<br />
Valproat (300-1500 mg x 1 dgl.),<br />
carbamazepin (100-500 mg x 3 dgl). Alvorlige ineraktioner med<br />
carbamazepin:Verapimil, Remeron, samt nedsætter virkningen af fluconazol.<br />
Gabapentin (meget generende bivirkning som hunkommelsestab og<br />
tonustab) 300-1800 mg/dgl<br />
Kan ptt. ikke synke tbl: gives inj metadon 2,5 mg s/c x 2-3 døgn<br />
Specialistniveau:<br />
11/21
Dispenseringform:<br />
Opioid-rotation til Metadon (fratrække 20 % af døgndosis)<br />
Lidokainanalogerne ex. nuxiletin<br />
Alkohol-blokader ved forventet restlevetid < 3 mdr.<br />
Epidural eller spinal analgesi, marcain el. morfin<br />
Kontinuerlig infusion af s-ketamin (intravenøs anæstesi)<br />
Palliation, Skejby sygehus afd. Y5<br />
Primært tilstræbes peroral behandling. Da c.ovarie patienter ofte har<br />
nedsat mave-tarm funktion/ilius, kan det være en fordel at benytte plastre<br />
eller s.c. inj. (se afsnit Instruks for subcutan kanyleanlæggelse til s/c<br />
administration<br />
side. 17, samt Medicinering de sidste levedøgn side. 14)<br />
Præparat valg:<br />
Det er endnu ikke dokumenteret, at der er forskel på de forskellige opioiders analgetiske effekt.<br />
Opioid rotation:<br />
Der er forskel på opioidernes metabolisme og dermed på deres bivirkningsprofil.<br />
Derfor vær meget opmærksom på indikationer for opioid rotation:<br />
- Stor frekvens af bivirkninger<br />
- Behov for ændringer i administrationsformen<br />
- Tolerance udvikling (f.eks laves rotation så snart døgndosis morfin overstiger 500 mg/døgn)<br />
- Oversete neurogene smerter<br />
HUSK ved rotation fratrækkes 20 % af døgndosis<br />
Ex konvertering af contalgin til s.c inj:<br />
100 mg contalgin/døgn ~ 33-50 mg s.c/døgn<br />
Konvertering contalgin/metadon:<br />
Ved kontinuerlig administration:<br />
Contalgin => Metadon<br />
30-60 mg => 3:1<br />
60-100 mg => 5:1<br />
100-500 mg => 8:1<br />
(pga lang T ½ på 40-100 timer)<br />
Metadon p.o. til metadon s.c => 1:0,8<br />
Se også skema fra Janssen-cilag<br />
Ved nedsat nyrefunktion er oxycodon/fentanyl at foretrække da disse ikke udskilles herigennem.<br />
Oxycontin/oxynorm har MÅSKE en effekt på viscerale og neurogene smerter.<br />
Kodein og tramadol er prodrugs, dvs den analgetiske effekt beror på biotransformation via leverens<br />
CYP2D6 til morfin. Omkring 7-10 % af befolkningen i den vestlige verden har nedsat aktivitet af dette<br />
12/21
Palliation, Skejby sygehus afd. Y5<br />
enzym. Dette samt kraftige bivirkninger som dyspepsi og obstipation gør at disse præp. ikke er velegnet<br />
i den palliative smertebehandling.<br />
Til den medikamentielle smertebehandling med opioider hører altid laksantia. (se afsnit Obstipation<br />
side. 4)<br />
ANÆMI er ofte årsag til pludselig dårlig smertelindring hos palliative patienter.<br />
OBS: Demente ptt. har ofte svært ved at udtrykke smerter, observationer kan være bevæger sig mindre,<br />
vrede, irritabel, anspændt m.m.<br />
Overalt i og udenpå kroppen findes opioid receptorer, derfor kan der sagtens opnåes smertelindring med<br />
f.eks en opløsning af inj. morfin 10 mg i 10 ml Nacl. (dosis morfin kan øges til der opnåes lindring)<br />
Kan f.eks bruges til smerter pga fissurer i mundhulen, hudmetastaser, vulvasår o.lign.<br />
Til den medikamentielle smertebehandling hører alle de hjælpestoffer som virker på smerter<br />
forbundet med den almen svækkede tilstand.<br />
F.eks behandling af mundsvamp med Nizoral<br />
behandling af blærekramper med detrusitol/vesicare osv.<br />
HUSK: Man må ikke bruge p.n. Paracetamol samt p.n. NSAID til ptt. i Marevanbeh.<br />
Feb. 2007/BH<br />
13/21
Medicinering de sidste levedøgn<br />
Palliation, Skejby sygehus afd. Y5<br />
Symptom Medicin Dosis Administrationsfor<br />
m<br />
Smerte Morfin<br />
(fortsætte vanlig<br />
behandling)<br />
Dyspnoea<br />
Dødsrallen /<br />
sekretproblemer<br />
2.5-5mg x 6, hvis patienten ikke<br />
er i fast opoidbehandling.<br />
Hvis patienten er i fast<br />
opoidbehandling gives pn doser,<br />
d.v.s. 1/6 af døgnforbruget af<br />
morfika.<br />
Se omregnings skema nedenfor<br />
Oral/s.c./ bolus eller<br />
kontinuerlig<br />
Morfin 2.5-5mg x 6 individuel titration Oral/s.c. / bolus eller<br />
kontinuerlig<br />
5 – 20 pn<br />
Oral<br />
Røde dråber<br />
Dormicum / midazolam<br />
5-60 mg over 24 timer<br />
Robinul 0.2 mg max x 6 s.c.<br />
Uro / angst Dormicum / midazolam 2.5-5 mg s.c.<br />
s.c. / i.v.<br />
Kvalme / opkast Serenase 0.5 – max 5 mg ved kvalmebeh. Oral / s.c<br />
Uro / Delirium<br />
Medicin til akutte tilstande<br />
Krampeanfald<br />
Resiratorisk panik<br />
Hæmoptyse<br />
Blødning<br />
Serenase/ haloperidol<br />
Dormicum / midazolam<br />
2.5-5 mg bolus /<br />
5-40 mg over 24 timer<br />
2.5-10 mg bolus eller<br />
5-60 mg over 24 timer<br />
Oral / Subcutan<br />
Subcutan<br />
Dormicum/midazolam 5-10 mg s.c. / i.v. kan titreres op<br />
Evt. Stesolid<br />
10 – 30 mg<br />
rectalt<br />
14/21
Palliation, Skejby sygehus afd. Y5<br />
15/21
Omregningeksempler på forskellige opoider<br />
Omregningeksempler på forskellige opoider<br />
Morfin<br />
Oxycontin<br />
Fentanylplaster<br />
Contalgin<br />
Actiq<br />
Palliation, Skejby sygehus afd. Y5<br />
Tbl morfin mg Omregnet i mg til morfin s.c.<br />
20 10<br />
30 15<br />
40 20<br />
50 25<br />
60 30<br />
o.s.v<br />
Kapsel oxycontin mg Omregnet i mg til tbl morfin<br />
10 20<br />
15 30<br />
20 40<br />
25 50<br />
o.s.v.<br />
Fentanylplaster mikrogr/tm Omregnet i mg til tbl morfin<br />
12,5 30<br />
25 60<br />
50 120<br />
75 180<br />
o.s.v.<br />
Tbl contalgin mg Omregnet i mg til tbl morfin<br />
10 10<br />
20 20<br />
o.s.v.<br />
Actiq ”slikpind” mikrogr. Omregnet i mg til tbl morfin<br />
200 2<br />
400 4<br />
600 6<br />
Kodein Tbl kodein Omregnet i mg til tbl morfin<br />
16/21
Palliation, Skejby sygehus afd. Y5<br />
25-30 ca. 7-10<br />
Konvertering til Metadon- se tidl.<br />
Omregningseksempel:<br />
Tbl morfin 60-100 mg pr døgn=ca 12-20 mg mixt metadon=9,6-16mg<br />
s.c. Metadon<br />
Instruks for subcutan kanyleanlæggelse til s/c administration<br />
Indikation for subcutan admininstration:<br />
-Alternativ til hyppig inj i/m , s/c og i/v,<br />
-til døende patienter<br />
-let og så godt som smertefri at etablere<br />
Anlæggelsessted på kroppen:<br />
-maveskind, forsiden af thorax, lår, overarme, nakke/skulderregionen. Stedet skal være rimelig<br />
velvaskulariseret og ikke præget af ødemer<br />
Forberedelse/materialer.<br />
Tynd subcutan kanyle: ...........................................................................<br />
En lille venflon eller butterfly kan til nød anvendes<br />
Spritswabs<br />
Tegaderm<br />
kanylen sprøjtes inden anlæggelse igennem med NACL<br />
Evt pumpe ...........................................<br />
Anlæggelse:<br />
Huden sprittes af<br />
Der laves en hudfold og nålen føres ind, så der laves en vinkel af 45 grader. Hvis neoflon bruges, tages<br />
den inderste stillette herefter ud.<br />
Lav en rund ”krølle” på slangen og fikser herefter med tegaderm – se billed serien<br />
Kanylen skiftes x 2 ugentlig til et nyt sted på kroppen. Hyppigere ved irritation. Kan i nogle tilfælde<br />
godt holde i op til 6-7 dage.<br />
Der skylles ikke efter med NACL mellem de forskellige præparater . Heller ikke efter endt indgift, da<br />
lumen på kanyle og tilhørende slange er så lille (jf. Hospice Søholm instruks)<br />
Enkeltdosis af medicinindgift max 3-4 ml s/c<br />
Metadon kan virke lidt vævsirriterende.<br />
Toleranceudvikling af medicinen ved den subcutane administration er væsentlig lavere end ved<br />
17/21
Palliation, Skejby sygehus afd. Y5<br />
intravenøs administration!<br />
.<br />
Erfaringsmæssigt fra det palliative team påvirkes nedsættes optagelsen af medicinen kun, når patienten<br />
er febril<br />
Stesolid/Diazepam må ikke gives subcutant. Generelt gælder det, at præparater der ikke må gives<br />
intramuskulært heller ikke må gives subcutant! Se artiklen ”Fastliggende kanyle til subcutan<br />
medicinering” af Hanne Bredsdorff bagerst i mappen... den er rigtig god.<br />
Væskebehandling<br />
Dehydrering er en normal del i dødsprocessens fysiologi. Til det sidste kan patienten ofte indtage væske<br />
peroralt. Gradvist nedsættes behovet for at spise og drikke. Den tiltagende faste øger patientens indhold<br />
af endorfiner, kroppen vænner sig på en anden måde end hos den raske til den ændrede<br />
elektrolytbalance,der er sket over længere tid. Tørstcenteret træder langsomt ud af funktion. Patientens<br />
ADH stiger og basalmetabolismen falder, hvilket medfører at det kolloidosmotiske tryk i blodet falder.<br />
Tilført væske vil resultere i ødemer<br />
Det er meget vigtigt at få klarlagt, hvor patienten er i sit forløb. Behovet for væsketerapi er forskelligt<br />
for patienten med en uhelbredelig sygdom men med en forventet længere levetid (længere end 4- 6 uger<br />
j.v.f. Stein Kaasa) sat op mod patienten, der er terminal og har forventet kort levetid.<br />
Det er uhensigtmæssigt at hydrere patienten med forventet kort levetid. Patienten skal naturligvis<br />
tilbydes væske/knust is og fugtning af munden samt øvrigt indtag per os, men parenteral væske (i/v og<br />
s/c) må frarådes ud fra de ulemper, som det vil kunne påføre patienten. Derfor er det også vigtigt at<br />
koncentrere den subcutane medicinindgift.<br />
Patienten med forventet kort levetid har ofte nedsat hjerte, lever eller lungefunktion og lav se albumin.<br />
Hydrering vil kunne øge patientens gener i form af ødemer,lungestase, tiltagende ascites/ pleuravæske,<br />
øget sekretion fra mund og svælg, tiltagende kvalme/opkastning ved dårlig tarmmotorik, forværring af<br />
evt. diarre, vandladningsgener i form af hyppigere behov for bleskiftninger, hudirritation m.v.<br />
Det er meget vigtigt, at forklare de pårørende grundigt vores overvejelser og argumenter for at undlade<br />
at give patienten væske parenteralt. For dem er det jo uforståeligt, at deres kære ikke skal have væske<br />
og kan opfattes, som at vi lader patienten tørste. Er det svært at opnå denne forståelse og situationen<br />
”kører op” kan man være nødt til kompromiets kunst som at give et minimalt væsketilskud (under ½<br />
liter!) for at pårørende kan holde ud at være i situationen! Der er mange afvejninger/dilemmaer i denne<br />
sidste tid for patienten og de pårørende og os som plejepersonale.<br />
Har patienten en forventet længere levetid og er påvirket af dehydrering (uden at kunne drikke) f.eks.<br />
p.g.a. tarmobstruktion, kan patienten enten hydreres intravenøst eller subcutant. Evt.<br />
væskepukkelmetoden, hvor der gives ½ til 1 liter væske subcutant over alt fra en halv time til natten<br />
over (jf. Hospice Søholm). Således kan patienten være fri for tilkobling til slanger i dagtiden og f.eks.<br />
udnytte friheden til et hjemmebesøg en sidste gang.<br />
18/21
Ernæring<br />
Palliation, Skejby sygehus afd. Y5<br />
Ernæring er en del af livets grundlag og har derfor fortsat betydning uanset hvor kort eller langt dette liv<br />
måtte være. Mad og drikke forbindes med hygge, glæde og sociale kontakter.<br />
I det palliative forløb gælder det om at stimulere appetitten frem for at sammensætte det<br />
ernæringsrigtige måltid.<br />
I det terminale forløb, hvor patienten oftest har kakeksi, ændrer kroppens metabolisme sig, så selv<br />
optimal ernæring ikke har nogen effekt på ernæringsstatus. I forløbet hèr handler det om at afhjælpe<br />
patientens eventuelle tørstfornemmelser og tørhed i munden. Se afsnit Mundpleje/mundtørhed side. 8.<br />
Det er vigtigt at vide, hvor patienten vil spise. I sengen, stolen eller andet sted.<br />
Har patienten lyst til at få børstet tænder før maden serveres. Måske vil patienten gerne vaskes først.<br />
Måske vil patienten gerne spise sammen med pårørende. Disse kan købe madbillet i informationen og<br />
give os besked herom dagen før, så vi kan bestille i køkkenet.<br />
Undgå laksantia til måltiderne<br />
Tilbyd små måltider. Brug tallerkener, der passer i størrelse.<br />
Portionerne, som vi hælder op, er ofte for store - det er dejligt for patienten at kunne spise op engang<br />
imellem.<br />
Tilbyd ønskekost:<br />
Køkkenet kan lave næsten alt.<br />
Køkkenet kontaktes pr. telefon 8093058<br />
Morgen senest kl. 6.45<br />
Middag senest kl. 10.30<br />
Aften senest kl. 16.30<br />
DRIKKEFORSLAG<br />
Lav evt. friskpresset appelsin f.eks. i et lille vinglas, det stimulerer appetitten. Kærnemælk, cultura,<br />
kakao (måske med is eller flødeskum), proteindrik eller med et bedre klingende navn..energidrik!!<br />
Protindrik fra Arla, som smager som cultura.<br />
Milkshake med frugter.<br />
Server eventuel drikken i høje glas, hvis patienten kan have det. Det ser appetitligt ud. Sæt evt. sugerør i<br />
( herved bruges andre smagsløg)<br />
MADFORSLAG<br />
Suppe, kartoffelmos m. smør, kylling. Ofte er det bedre med hakket kød, f.eks. frikadelle (vi har oftest<br />
også frikadeller i fryseren), risengrød, havregrød m. smørklat i, havresuppe evt. lavet på mælk, øllebrød<br />
evt. med fløde. Omelet.<br />
Kransekage til kaffen, chips, nødder m.v.( Se delikatessevognen i køkkenet)<br />
Friske ananasstykker (forebygger også mundsvamp)<br />
Hvis patienten klager over, at maden ikke rigtig smager, som det plejer, skal man være opmærksom på,<br />
om dette kan skyldes mundsvamp. Mundsvamp giver også nedsat appetit, evt.<br />
synkebesvær. Se evt. afsnit Mundpleje/mundtørhed side. 8.<br />
VÆR KREATIV. BRUG FANTASIEN I DIN SERVERING TIL PATIENTEN<br />
VIS PATIENTEN MADSEDLEN<br />
VIS INSPIRATIONSGUIDEN FOR MAD OG MELLEMMÅLTIDER<br />
19/21
Kognitive forstyrrelser/delirium<br />
Palliation, Skejby sygehus afd. Y5<br />
Kognitive forstyrrelser viser sig ved problemer med hukommelse, planlægning,organisering,<br />
abstrahering, opmærksomhed og at bearbejde information hurtigt. Det kan f.eks. være udløst af<br />
hjernemetastaser, urinvejsinfektion, anæmi.<br />
Forstyrrelserne ses ved demens, delirium, depression/mani og skizofreni.<br />
På hospice Søholm laves på mistanke herom ofte en mini mental state examination for at be/afkræfte<br />
det og graden heraf. Her nogle undersøgelses eksempler:<br />
Patienten undersøges for orientering i tid og sted. Stav f.eks ”penge” bagfra, nævn 3 genstande som så<br />
gentages af patienten. Regne med tallet 100 og trække 7 fra hele tiden. Følge opfordringer f.eks.at lukke<br />
øjnene på opfordring eller skrive eget navn.<br />
Delirium kendetegnes ved akut organisk psykosyndron, konfusion, vildelse og eksogen psykose. Over<br />
50 % af patienterne husker disse episoder, som er hjernens reaktion på en biologisk overbelasting.<br />
Patienten får nedsat koncentration, opmærksomhedssvækkelse, forstyrret døgnrytme med natteuro,<br />
hallucinationer,mistolkning af omgivelser, vrangforestillinger,tankekaos. Apati/rastløshed, uro, angst,<br />
vrede, tristhed. Den mellemmenneskelige kontakt præges af utryghed, fjendtlighed eller negativisme<br />
(ligger f.eks. med fast tillukkede øjne).<br />
Årsagerne kan være mange: somatisk sygdom, bivirkning/overdosering af medicin, abstinenser samt en<br />
kombination af ovenstående.<br />
Somatisk sygdom: infektioner (f.eks urinvejsinfektion hos ældre), dehydrering og<br />
elektrolytforstyrrelser, anæmi og hypoxi.<br />
Hjernemetastaser, hvor det hyppigste symptom er hovedpine, svimmelhed og kvalme. Diagnosen stilles<br />
ved CT/MR scanning og behandles med steroider og/eller strålebehandling. De cerebrale symptomer<br />
svinder efter 1-2 uger hos 50-60% ved strålebehandling. Det terminale forløb med hjernemetastaser er<br />
meget svingende p.g.a. ødemet, der kommer og går i hjernen.<br />
Delirium kan være hyper/hypo eller en blanding heraf. Undersøgelser har vist at særligt det hypoaktive<br />
delir overses af op til 70% af sygeplejersker.<br />
Risikofaktorene er demens, fremskreden sygdom, nedsat hørelse/syn, polyfarmaci. Diverse drop,<br />
kathetre, sengehest m.v.<br />
Vær opmærksom på medicinlisten: antikolinerg virkende medicin (antihistaminer, TCA, atropin),<br />
benzodiazepiner, opoider, NSAID, steroid, antikonvulsive m.v.<br />
Sygeplejen:<br />
Lys, ro, tryghed, døgnrytme, enestue evt. med fast vagt. Vær opmærksom på om pt får nok væske. Få,<br />
kendte personer. Værdig omgangstone. I mødet med den afvisende patient, følg dennes<br />
vejrtrækning..ofte god effekt herved.<br />
Farmakologisk behandling<br />
Serenase 0.5 -1 mg stigende til 5mg x 4. Nedtrappes herefter over en uge. Vær opmærksom på, at det<br />
ofte medfører blodtryksfald. Dette kan øge uro/delir symptomer.<br />
Benzodiazepiner ved stærk uro eller angst. Altid ved abstinenssymptomer.<br />
Risperdal 1-6mg eller det ofte foretrukne Zyprexa 2,5-20 mg. Dette virker mere sederende end<br />
Risperdal og er desuden god til natlig uro.<br />
20/21
Palliation, Skejby sygehus afd. Y5<br />
21/21