lingen 2012 - UNIMA Danmark

nr.01/2012

Puppet Road, som jeg har omtalt i mine årsrapporter, har nu åbnet op for
internetportalen Road Of Puppetry.
Alle, der falder ind under følgende grupperinger, kan deltage i denne portal:
teatre, både stationære teatre og de der er på turné, dukketeaterskoler og
workshopsteder, museer og arkiver, scenografer og dukkemagere samt festivaler.
For at komme med i portalen skal man sende følgende oplysninger til
mig pr. mail: navn, postadresse, telefonnumre, mailadresse,
www adresse og foto.
Jeg vil så i samarbejde med Ruth Brockhausen fra Theater der Nacht sørge
for at informationerne kommer på nettet og at der kommer en markering på
kortet (som kan ses på portalen) om hvor institutionen har til huse. Projektet
er blevet gennemført takket været et tilskud fra Den Europæiske Kommission,
der er en af UNIMA’s kommissioner.
I rådes til at tjekke www.road-of-puppetry.com før I sender oplysninger og foto
til mig.
Jeg håber meget at I vil tage imod dette tilbud og bruge det, da det vil være
med til at gøre dansk dukke og animationsteater mere kendt i udlandet.
Af Hans Hartvich-Madsen
(formand Unima Danmark)

* Profilbank på hjemmesiden
* Dukketeater på besøg fra Island
* Festivals
*
*
*Road of Puppetry
*Æresprisen 2011
* Dukke og animationsteater uddannelse i Odsherred
*Og meget mere...
*Københavns musikteater
* Faust på besøg i Warehouse9
* Sanseteater workshop på generalforsamlingen
* Nye kurser på Odsherred
*Referat af mødet 27/11/11

Dear puppeteers, dear colleagues,
The European Commission of Unima is keen
on creating a “Road of Puppetry” throughout
Europe. This project is supported by the
German and international Unima and wants
to go online 2012.
This project is planned as a directory for tourists
that are especially interested in puppetry
and similar forms of theatre. Travelling
along this route would enable people to go
from one place to another and thereby visit a
number of theatres that are otherwise
unknown.
The different places will be marked on a map
and listed in a catalogue online. These should
have opening hours for guests to make a visit
possible. We aim to describe the unique art
in every one of these theatres and workshops
by giving a short summary.
More information can then be found on the
individual websites.
For this purpose, we would like to create a
kind of business card for every place on the
map. To include you in this project and give
a short, impressive idea of what you are
doing, we need a good picture of your institution
and would like you to answer the
following questions (don’t worry – this should
only take about ten minutes of your time!).
Your inclusion in the „Road of Puppetry“, the
upkeep of the website and keeping things upto-date
would cost 5 Euros per Year and institution.
Would you like to participate? Then
please answer these questions and send
them back to info@road-of-puppetry.com
Best Regards
Ruth Brockhausen
2nd board of UNIMA Germany
Road of Puppetry
Name of the puppet-place:
Responsible person:
Street:
Town:
Land:
Telephone:
Mail:
Homepage:
1. Are you a touring theatre Yes No
2. Are you a puppet theatre house Yes No
3. Are you a museum Yes No
4. Do you organize a festival Yes No
5. Are you a school Yes No
6. Are you a puppet-atelier Yes No
7. Are you an organization Yes No
a) Are you a professionally working puppetplace?
Yes No
b) Are you working as a puppet-place beside a
main job? Yes No
c) Do you get state support for your theatre
work? Yes No
What are the specifics of your puppet-activities?
(give a small description of your history, activities
and place.)
Konto:
Owner:
Bankname:
BLZ:
Signature:
Vedhæftet dette nummer af UNIMA nyt
finder du Skemaet som skal udfyldes
hvis du vil være med i Road of Puppetry.
Det skal så sendes til: Hans@unima.dk

Den 22. januar 2012 ved The Downstairs
Puppet Cabaret i Kulturanstalten modtog
Maria Suh og Barnaby Stig Swann Pedersen,
festival arrangørerne af Copenhagen Puppetfestival,
og Puppet Junior, æresprisen 2011
fra UNIMA Danmark.
De kvitterede med en fænomenal ordløs
takketale, hvor de til musik holdt papirer op,
hvorpå de på en meget kreativ måde med
ord og tegninger, fortalte om Puppetfestivalen
fra første idé til nu. De sluttede takkeltalen af
med masser af konfetti og sæbebobler - og
alt dette uden et ord. Det var fantastisk og
publikum var helt vilde.
Her kommer talen fra UNIMA:
„ UNIMA har besluttet at uddele 2 ærespriser
i år - fordi I er to om det - om at skabe
dukketeaterfestival her i København - både
Copenhagen Puppet festival for voksne og
Puppet Junior for børn. Derudover har I været
værter for workshops og I har sammen
med os fået denne cabaret op at stå. Dermed
har I i den grad være med til at synliggøre
kunstarten i Danmark og har gjort meget for
udviklingen og udbredelsen af dukketeatermiljøet.
Det er der grund til at værdsætte.
Desuden har I forstået at få tiltrukket interessante
indenlandske og udenlandske moderne
teatergrupper, der er med til at højne dukketeaterniveauet
og endelig har dette medført
at udenlandske specialister har fundet det
spændende og formålstjenligt at deltage i
festivalerne.
Æresprisen er en lille skulptur af billedkunstneren
Pontus Kjerrman, som beskæftiger sig
meget med mennesker - ofte set som mytologiske
væsner. Den lille skulptur hedder „Du
og Jeg“. Den synes UNIMA passer både til
kunstarten animationsteater - og til jer. Den
kan være et billede på dukkespilleren og dukken,
som nok er adskilt, men samtidig lever
af hinanden, altid i en tæt vekselvirkning, som
giver de overraskelser og det liv, som er så
Æresprisen 2011
unikt for netop denne teaterform. „Du og
jeg „ kan også være et billede på samspillet
mellem spiller og publikum. Og den
kan desuden ses som et symbol for jeres
samarbejde. Altså: til lykke med de fine
resultater I har opnået sammen med jeres
medarbejdere - med et stort ønske om
held og lykke fra UNIMA.
Foto: Sune Aske Jørgensen
Foto: Malene Lela

Dukke og animationsteateruddannelse på
Scenekunstens Udviklingscenter
I 2011 fik Scenekunstens Udviklingscenter
200.000.- kr. i tilskud til en væksthuspakke
indenfor dukke og animationsteaterområdet.
Vi valgte at bruge beløbet til at starte et 2 års
efteruddannelsesprogram primært for professionelle
teaterfolk. Yderligere ville vi lægge
uddannelsesniveauet på et plan hvor det var
muligt at sammenligne denne nye kunstneriske
uddannelse med andre lignende uddannelser
på Scenekunstens Udviklingscenter.
Præsentationen af projektet fik følgende
udformning:.
”Den visuelle scenekunst, dukke- og animationsteaterområdet
er inde i en rivende udvikling.
En række nye europæiske centre for
dukketeater er opstået omkring uddannelsesstederne
i Frankrig, Tyskland, England og Polen. Dukkespillere
udklækket fra skoler som Ecole Nationale
Supérieure des Arts de la Marionnette
i Charleville-Mézières og Ernst Busch i Berlin
har været med til at udvikle nye kunstneriske
udtryk i gensidig dialog med andre kunstarter.
Dukke- og animationsområdet er også i Danmark
inde i en rivende udvikling. Mere end 45
teatre i Danmark beskæftiger sig i større eller
mindre grad med dukke- og animationsdisciplinerne,
og disciplinerne integreres hvert år
i en række små og store forestillinger på de
øvrige teatre og i projekterne.
PRAKTISK INFO
Scenekunstens Udviklingscenter er en selvejende
institution under Kulturministeriet.
Den Scenekunstneriske moduluddannelse er
en ny kunstnerisk uddannelsesplatform, hvor
scenekunstnere kan mødes om tværkunstneriske
udviklingsforløb. Uddannelsen og
Dukke og animationsteateruddannelse
i Danmark
lærerkræfter bliver tilrettelagt i forhold til de
studerendes egne læringsmål. Projektet er
støttet af Scenekunstudvalget.
Undervisningen på Dukke – og Animations
Scenekunstlinjen koordineres af Hans
Hartvich-Madsen og Anders Holst i samarbejde
med de førende europæiske skoler,
Animation Workshop samt scenekunstnere
og teoretikere fra Danmark og hele verdenen
bl.a.
Neville Tranter (Holland), Hans-Jochen
Menzel (Tyskland) leder af Puppenspielkunst
Ernst Busch i Berlin, samt Keith
Johnstone (Canada), Steve Jarand (Canada)
og Thomas Eisenhardt, Nullo Facchini,
Steen Haakon Hansen, samt prof. Ole
Fogh Kirkeby,
Søren Friis Møller B.A., MMD, Ph.d.stipendiat,
CBS, Copenhagen Business
School. Og med masterclass deltagelse af
bl.a. Bodil Alling, Katrine Karlsen, Gertrud
Exner, Peter Holst, Sven E Kristensen.
OPBYGNING
Modul 1: Det personligt skabende, Modul
2: Det interaktivt skabende, Modul 3:
Det tværkunstnerisk skabende, Modul 4:
Værkproduktion 1, Modul 5: Værkproduktion
2, Modul 6: Afslutningsprojekt.”
Vi modtog 175 ansøgninger til Dukke og
animations, samt Auteur uddannelsen.
Dette var et overvældende antal som vi
selvfølgelig var meget glade for, men til
gengæld var det også svært at skulle
udvælge hvem der kunne blive optaget. Vi
besluttede os for at sammensætte holdene
ud fra et diversitets princip, så vi fik så
mange forskellige kompetencer ind på de

to hold som muligt. Følgende 11 blev optaget
på Dukke og animationslinjen: 1/ Katrine
Nielsen, 2/ Dorte Petersen, 3/ Charlotte
Grum, 4/ Camille i Dali Grønne, 5/ Lisa Mette
Juvonen, 6/ Ida Marie Rasmussen, 7/ Anette
Asp Christensen, 8/ Uffe Kristensen, 9/ Morten
Aagaard, 10/ Asger Gomez Frøkov og 11/
Gert Pedersen.
Uddannelsen startede i september 2011. Lige
nu har vi overstået første semester og skal i
gang med det andet. De studerende bliver indtil
nu undervist 3 weekender hvert semester,
men de skal selvfølgelig også arbejde hjemme
enten i grupper eller alene. Indtil videre er
de blevet undervist af Vibeke Wrede, Rikke
Heinsen i teoretiske fag, Ida Tjalve i skyggeteater,
Hans-Jochen Menzel i animation og
Alesja Kovalova underviste i dukkespil og
bevægelse i begge weekender. Hermed sluttede
det personligt skabende modul og det
interaktive modul startede i februar. Her bliver
de bl.a. undervist af Reinhard Stelter, Nicolas
Gousseff og i april af Emil Hansen og Sven E.
Christensen og i juni af Hans Jochen Menzel
og som nævnt underviser Alesja Kovalova på
samtlige tre weekender.
Som en af mine kolleger udtrykker vores
grundsyn i denne forbindelse: ”Moduluddannelserne
tager udgangspunkt i et kunstsyn,
der ser scenekunsten som væsentligt erkendelsesrum
og som en generøs og dynamisk
del af det omkringliggende samfund.
Udgangspunktet for skabelsen af ny, mangfoldig,
original scenekunst må være at ville
fortælle og bidrage med væsentlige fortællinger,
skabt af nye æstetiske formsprog og
udviklet på baggrund af tværfaglige og tværkunstneriske
arbejds- og produktionsprocesser”.
Endelig vil jeg tilføje, at vi har modtaget
yderligere 200.000,- kr. fra Scenekunstudvalget
til det andet undervisnings år
og 30.000,- kr. fra skuespillerforbundet.
Så alt i alt er der stor opbakning til denne
forsøgsuddannelse, hvilket gør at vi håber
at Kulturministeriets kommende Udredningsudvalg
vil anbefale Kulturministeren,
at Dukke og animationsmodul uddannelsen
og Auteurmoduluddannelsen kan blive
godkendt som kompetencegivende kunstneriske
diplomuddannelser, så endnu flere
kan få mulighed for at få en kunstnerisk
videreuddannelse på Scenekunstens Udviklingscenter.
Hans Hartvich-Madsen

Nytår - - igen et nyt år.
Egentlig er jeg et ‚tænke-frem
menneske‘, men netop når året slutter og et
nyt begynder, så læner jeg mig tilbage i min
lænestol, tænder min pibe trods onde kræfter,
der vil forbyde mig mit velvære og så kigger
jeg tilbage. Jeg ser ikke bare tilbage på det
år, der netop er gået, men også langt længere
tilbage. Hvert nytår - hver gang.
Når det gælder det teater som vi beskæftiger
os med, så skal jeg kun kigge 45 år tilbage
- til 1966 - da det startede for mig og os for alvor.
Jeg var for første gang på en scene med
en lille figur på hånden og i salen sad der
mennesker, der havde betalt for at se, hvad
vi havde på hjertet. Det var i 1966 at Det lille
Teater startede i København i en af de små
gader bag rådhuset - Lavendelstræde hed
den.
Der var virkelig Lavendelduft over vores start
selvom det var et sent efterår, at dørene blev
åbnet. Noget af det vi lavede den gang var
vel en smule ‚primitivt‘. Vi vidste ikke meget
om det, at lave teater og så var det noget, der
skulle appellere til børn. Det var børne-teater
vi skulle lave og vi havde egentlig ikke rigtigt
noget at sammenligne med. Der var Staffan
Westerberg i Sverige, men det han skabte
var så personligt, at det ikke kunne bruges
som model. Det væsentlige vi fik ud af mødet
med Staffan, da han kom på gæstespil på
Det lille Teater i 1967, var hans respekt for de
børn forestillingerne var beregnet for.
Den respekt for publikum, har jeg haft lige
siden og den har udvidet sig til også at gælde
de voksne der kommer på teatret. Respekten
for publikum. Men hvad vil det egentlig sige at
vise respekt for noget eller nogen?
For mig betyder det, at jeg tager mine publikummer
alvorligt. De bruger deres tid sammen
med mig - de betaler ofte til og med for
det - og den tid skal de ikke føle, at de har
spildt. Det er som med en vare man køber.
Lever den ikke op til det vi mener den bør, så
Små-snak om teater og
lavendelposer
Af Ole Bruun Rasmussen
er vi blevet snydt. Vi kan levere en vare
tilbage og gå til kassen og få pengene
igen. Sådan er det desværre ikke med
teatret. Har man betalt og forestillingen
er blevet set, så er der ingen penge at få
tilbage, hvad enten man syntes at stykket
var for kort, for langt eller indholdet for
ringe. Kommer vi ikke ud fra teatret med
en stærk og god oplevelse, så er det bare
ærgerligt. Damen eller manden i billetsalget
har for længst lukket lugen og er gået
hjem med pengekassen.
Når jeg tænker tilbage på alle de år, jeg
har været med indenfor det vi nu måske
skal kalde animations-teater, men som jeg
foretrækker at kalde ‚teater med dukker‘,
så er der da højdepunkter, men jeg må
desværre indrømme, at jeg har oplevet flere
ligegyldige forestillinger med dukker (og
somend også uden dukker) end forestillinger
der satte sig fast i mit hjerte og hjerne.
De forestillinger der løftede publikum ud
over den hverdag de kom fra og satte dem
af i - - - netop Lavendelstræde og ikke i
Pisserenden (begge gader er i det indre
København men pisserenden eksisterer
vidst ikke længere), de forestillinger var
ikke de mange. Når jeg nævner Lavendelstræde
så har det absolut intet med Det
lille Teater at gøre i denne sammenligning,
men kun fordi lavendel planten har smukke
blålilla blomster, en skøn duft og gør sindet
let og lykkeligt. Duften af lavendel kan
føre os direkte tilbage til lykkelige stunder
i barndommen, til en gamel have hvor en
mormor havde en hel lille lav hæk med
disse blomster og det summede af bier
og farverige sommerfugle dansede deres
elskovsdans. Hun plukkede blomsterne og
syede dem ind i små poser som blev lagt
mellem det rene tøj i skabet. Når man tog
det tøj på, så var duften der stadig selvom
mange måneder var gået, siden klæderne
kom i skabet med lavendelposerne.

Det er sådan jeg mener at en god forestilling
bør være. Den skal bevare sin duft i tiden frem
og gøre os lykkelige over, at vi fik den oplevelse
da vi satte os sammen med vore børn. Den skal
efter min mening få de små tilskuere til at spørge
- at fantasere og lege ud fra den oplevelse. I
deres kloge spørgsmål får det også os voksne
til at tænke efter. Og så skal man nok lige minde
sig selv om, at leg er alvor, når det drejer sig om
børn. Børneleg har et sigte mod voksenlivet.
Det meste af det såkaldte børneteater jeg har
set, har været ligegyldighedens teater. Ikke noget
man havde lyst til at sy ind i en lille pude og gemme
i sin sjæls klædeskab. Teater man forlader
med et - „Nå!“ og så tænker man på andre og
langt vigtige ting fremover.
Jeg forstår godt, at børneteater og teater med
dukker er så lavt vurderet. Det er ikke fordi det
er for børn men fordi det ikke er noget for nogen,
der er ude efter en virkelig oplevelse som de så
ikke får. Vi kan ikke respektere det, der ikke respekterer
os som mennesker, der både kan se og
tænke efter. Børn er også mennesker der kan se
og tænke. Desværre har vi lært dem at sige tak,
når de får noget, hvad enten dette noget er godt
eller mindre godt. De protesterer sjældent over
det teater de blev budt på, for der er egentlig så
lidt af det.
Hvis man ønsker at se noget af det, jeg nu frækt
påstår er ligegyldigt teater, så behøver man bare
at lukke op for dansk barne-TV. De kalder det udsendelser
fra ‚Landet Ramasjang‘. Det er ikke fra
landet Ramasjang, men slet og ret selv ramasjang.
Ligegyldigt teater som man kun kan more
sig over fordi det viser os hvor tåbelige dem, der
laver det opfører sig. Hvad kan vi bruge det til -
intet. Vi kan knap nok huske hvad der egentlig
skete - vi fandt aldrig ud af hvad det handlede om
og det er nok fordi det ikke handlede om noget
som helst andet end at fjolle rundt. For en sikkerheds
skyld slog jeg lige ordet ramasjang op i
ordbogen. Der stod: - - ‚ramasjang subst. -en el.
-et 1. (spøg.) en larmende løssluppenhed, fx i
forbindelse med en fest.‘ Det er ganske præcist
hvad det er - larmende løssluppenhed. Det bliver
man så - børn og muligvis også voksne - udsat
for som tilskuer. Det her er bare et grelt eksempel
som vi alle betaler til. Hvorfor reagerer vi ikke.
Skal der være fest vil vi deltage ikke blot være
passive tilskuere der end ikke får et lille åndeligt
glas øl eller en snaps til at dølje. Hvorfor
finder vi os i den slags. Jeg er så glad for at
jeg ikke har små børn der kunne komme til at
se den slags ligegyldigheder - spilde deres
tid på den slags forurening. Men jeg har 8
børnebørn, som jeg ikke aner noget om, hvad
de egentlig ser af den slags. Fire af dem bor
i Afrika og der er man helt forskånet for børneunderholdning,
så deres små sjæle er jeg
ikke så bekymrede for. Men dem i Danmark.
Er det dette ligegyldighedernes teater og TV
der skaber ligegyldighed hos dem der konfronteres
med det. Er det sådan modellen for
voksenlivet illustreres - ramasjang.
Jeg har levet i Vestafrika i ganske mange
år, så det interesserer mig meget, når der er
noget på fjernsynet fra dette kontinent. Jeg
var fyldt med forventning om, at opleve noget
spændende, da man i det år der netop er slut,
lavede de små introer om det Vestafrikanske
land, som julekalenderpengene skulle gå til
. Hvor blev jeg dog skuffet. Det var ikke de
gode billeder fra landet, der skuffede, men Hr.
Ramasjang var den, der skulle præsentere
dette land for os. Det var respektløst - lavmålt
- nedgørende - det han gjorde på skærmen
og altså også havde gjort derude i forbindelse
med optagelserne. Det var netop den der
manglende respekt for det liv og de vilkår
menneskene dernede levede under. Det var
hans latterliggørende holdninger til det, der
er blodig alvor for små mennesker dérnede,
som vores danske børn så kunne bruge som
model for deres egne holdninger til befolkningen
nede ved ækvator. Deres liv og hverdag
var bare ramasjang kunne man se på TV‘et.
Det er præcis den samme ligegyldighed og
manglende repekt jeg ofte møder, når jeg
bliver konfronteret med teater med figurer for
børn og en del af dette såkaldte børneteater
er netop noget med dukker.
Når jeg så får vores medlemsblad i hånden,
så oplever jeg lidt den samme disrespekt men
for os teaterfolk. Jeg tænker på den visuelle
udformning. Barnagtige tegninger. Tåbelig
indramning omkring siderne.

Bladet ligner mere en malebog for små børn end
et seriøst fagblad for voksne mennesker, der arbejder
seriøst med teater med dukker. Det ligner
meget en manglende respekt for os læsere, der
jo da nok mest er voksne mennesker. På min
reolhylde for fagtidsskrifter lægger jeg nu altid
‚dukketeater‘ bladet nederst under mere seriøst
udseende tidsskrifter. Jeg synes det blad er
blevet lidt pinligt, at have liggende tilgængeligt for
hvem som helst. Teksterne er der som regel ikke
så meget dårligt at sige om, men det er et blad
der henvender sig til voksne og det ser man først
når man gennemlæser det, hvis man altså føler
at det er et blad der vil os voksne noget. Et blad
det er umagen værd at åbne.
Det blev en lang rejse for at komme til denne,
min kritik af vores UNIMA-blad. Men nogle rejser
er lange, før vi når til det endelige mål. Jeg håber
bare, at denne barnlige udformning af vores
fagblad, ikke får den effekt, at vores forestillinger
bliver ligeså barnlige - barnlige på en dum måde.
Der er jo ikke noget i vejen med at være barnlig
hvis man er barn - så er det nemlig den ægte
vare - men fri os for barnlige voksne. Hvilket barn
kan lære noget væsentligt om at blive voksen af
dem. Man behøver ikke at være barnlig for at omgås
børn. Jeg tror børn respekterer os allermest,
hvis vi er de voksne vi ser ud til at være, når man
ser på størrelsen af os, klædedragten, de dybe
stemmer og de rynkede pander.
Måske er det vi trænger allermest, i vores arbejde
med teater: nogle fornuftige voksne kritikere,
der har respekt for de børn, der skal se vore
forestillinger. Gerne indenfor egne mure og med
nedrullede gardiner, men så sandelig også i medierne
så alle kan følge med.
Og så slutter jeg dette her og tager endnu et
stop i piben i anledning af det nye år der snart
kommer. Om lidt skal jeg hen og renskrive hvad
jeg har noteret på min blok - men først en pibe
og måske lige en kop kaffe, så jeg virkelig får
tid til at tænke igennem. Nytår bør være tid for
eftertanke, men også tid for en varm hilsen til ens
medmennesker.
Jeg slutter altså også med, at ønske jer alle et
rigtig godt nyt år uden for meget ramasjang -
et nyt år fyldt med åndelige lavendler. Dette
skriveri blev så det, jeg brugte en del af min
75-års fødselsdag på og det synes jeg faktisk
var i orden.
PS: Livet er som en rejse til ukendte steder.
Det man skriver hjem om, er som regel de
ubehagelige oplevelser, regnvejs dagene, kulden,
blæsten, lommetyvene osv osv. Det betyder
ikke, at der ikke var fyldt op med dejlige
ting og sager på denne rejse, men det er som
med teaterkritik - gode anmeldelser er bare
dejlige, men det er de dårlige anmeldelser, der
måske får os til at tænke og overveje - som vi
måske lærer noget af om os selv og de andre.
Ovenstående er et af mine
livs-rejsebreve til dem jeg holder af.
GODT NYTÅR
Ole Bruun-Rasmussen - Hörby den 22. dec.
2011

Today, it‘s a celebration day
With a firm gesture we put aside newspapers,
switch off newscasts and propose a toast to
the art and the brotherhood, today is a festive
day, we celebrate the World’s Day of Puppetry.
We cannot forget about the grief, the painful
reality of mishaps and penuries troubling the
world, but exactly because we do not want
to forget, we commit ourselves to celebrate
human dignity, the insatiable zeal of men to
strengthen life against misfortune and death.
Art is a hymn to this dignity, bringing together
in continuous tides past and future generations,
cultures and clans, by poetry. Art establishes
complicity of views between persons
who are marvelling together, creator and
spectator, about the exploration of the unknown.
Every artistic act is a disturbing grain
of sand in the gearing of reality.
The art of puppetry is leading towards these
objectives at a fair speed. Every time we
animate a character we sign a declaration of
independence. As an unruly child of the arts
of images and words, of interpretation and
narration, the marionette reinforces the commitment
to innocence, place of happiness
and also calls for the other extreme, cruelty.
Innocence is important, is harmonious and
fertile, as testified by Jarry or Kurosawa, Miró
or Arseniev and many others.
For cruelty one only has to take measures of
the costume and look in the face with sarcasm.
“ The animal lives in nature like the water in
the water” (M. Eliade). The marionette lives
in the imaginary like the water in the water.
World Puppetry day 21. Marts
af Joan Baixas
A territory where reason verges on the
flows of the animal and vegetal kingdoms,
of earth and water, the imaginary is the
energy reserve of people and tribes and
the marionette plays there freely like a
king, does not analyse, does not intervene,
prospers.
“The differentiating feature of the human
animal is the animation and the first animation
which made men are the gods.
Animation makes us to persons.” (P. Sloterdijk).
The sharpness of this philosophical
reflection pervades the mood in the main
act of the puppeteer: to give life to the
inanimate and to convene people around
this sorcery.
Already some years ago, a handful of
puppeteers had the wise idea to create an
organization to strengten international exchange.
Unima, already turned into a consolidated
reality and extended all over the
world, is now more than ever necessary to
manage the professional efforts regarding
the objectives of the art and human dignity.
So, we praise the gods for granting us this
profession, we thank our grandfathers for
creating Unima and we celebrate the magnificence
of the art of the imaginary, we
bring a toast to the marionette.
Friends, let’s have a GREAT PARTY !
Joan Baixas
http://www.joanbaixas.com

Unima Bestyrelsesmøde Søndag den 27. november
kl. 10:00 På Teatercentrum Farvergade 5 sal,
1463 Kbh. K.
Fremmødte: Astrid, Sune, Stine, Hans og Sif
Afbud: Morten, Ida
1) Valg af ordstyrer og referent.
Sune er ordstyrer. Sif er referent.
2) Godkendelse af Sif referat fra september. Godkendt
Hans forslår, at vi får nedfældet, når der bliver talt
om nye tiltag og hvem der står for dem. Derved
kan vi referere til disse tiltag bl.a. når vi skal søge
penge og intet går i glemmebogen.
3) Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet
den 14. august 2011 Referatet er forsvundet og
det beklages meget. 4) Rapport fra diverse udvalg.
Unima prisen: Vi vedtager, at der på første bestyrelsesmøde
hvert år, skal besluttes hvem der
skal have prisen, hvornår det skal overrækkes og
hvem der står for det.
Amatørudvalget: Sune fortæller om temaweekenden
om hånddukker med Carl Press d.21-22.
januar 2012. Det koster 400 kr at deltage og er
kun for Unima medlemmer. Der er plads til 12
deltagere og det bliver i salen på Kulturanstalten,
hvor der afsluttes med visning på The Downstairs
Puppet Cabaret. UNIMA Kongres i Kina: Hans
og Astrid tager afsted. Sif, Astrid og Hans holder
møde derom efter bestyrelsesmødet og beslutter
bl.a. hvad Unima Danmark skal have med og
hvad vi vil præsentere Danmark med. Der er i
budgettet sat 20.000,- kr. af til dette projekt, men
dette forslår ikke, derfor søges der midler andre
steder. 5) Økonomi v. Sune. Sune meddeler, at
vi har et overskud på 13.000 kr. Turen til Kina og
temaweekenden kommer til at koste. Medlemtallet
i Unima er nede på 87 medlemmer og det er
altså faldende. Sune meddeler, at de nye der har
meldt sig ind, glemmer at betale. Det besluttes, at
den årlige indbetalingsopkrævning igen kommer
Referat bestyrelsesmøde
27.11.2011
af Sif Jessen Hymøller
til at foregå pr. alm. post. Vi vil med andre ord
gå tilbage til at sende girokort pr. brev. Astrid
foreslår, at folk tilmelder det til PBS, men det
mener Sune, at Unima skal betale for, hvis det
er. Det diskuteres, hvorvidt alle får nyhedsbrevet,
når nu det kommer pr. mail eller om dem,
der ikke har internet, skal have brevet med
posten. Har Morten ringet til de medlemmer,
vi ikke har mail adresse på og hørt, om de
har en mailadresse?. Hans siger at for mange
teatre, der spiller med dukker, ikke er medlemmer.
Stine stiller spørgsmålet, hvad vi kan
tilbyde dem. Her opstod der en lang diskussion
der førte frem til Stines følgende formulering:
Der skal være en gulerod for at få folk til
at blive medlemmer.
Stine efterlyser et separat møde om dette, så
der bliver arbejdet for sagen og gjort noget
konkret.
Bestyrelsesmødet d. 8. januar bliver udelukkende
om dette emne.
Vi vil gerne have en person udefra som kan
komme og hjælpe os med at få konkretiseret
en klar profil og klare mål. Stine vil høre en
kontakt ad, hvad det ville koste og vil vende
tilbage omkring dette. Regning fra Teater
Lampe - deres 20 års jubilæum. Dette er ikke
snakket om, men Hans gav dem champagne
i denne anledning på Unimas vegne. Vi vedtager
hermed at samtlige udgifter der skal
dækkes, skal meddeles til hele bestyrelsen og
godkendes af Sune, Hans og Morten. Derved
sker sådanne overraskelser ikke. 6) Vinterkurset
og sommer GF. Sune har allerede fortalt
om vinter temamødet. Hans har talt med
Bjarne om sommer temamødet. Det kan lade
sig gøre at holde temaweekenden på Teater
Refleksion september 2012, men ikke i 2013.
Det diskuteres, hvorvidt vi skal holde det i
Odsherred eller i Århus. Vi vil holde fast i, at
vi sætter fokus på, at der skal komme mange
medlemmer og derfor holder vi fast på beslutningen
om Odsherred.

7) Evaluering af nyhedsbrevet. Astrid og Morten
måtte aflyse nyhedsbrevmødet sidst, da ingen
kunne komme. Hans efterlyser billeder i nyhedsbrevet.
Astrid har ofte ikke billeder. Sif foreslår,
at man efterlyser fotos i bladet. Hans foreslår, at
der bliver efterlyst billedserier, der senere bliver
sendt i bladet. Astrid vil opfordre folk til at sende
billeder ind af deres dukker til billedserier med et
fokusområde. Sune vil lave billedstribe af punkerne
på hjemmesiden. Stine vil overveje og tænke
over, hvordan man kan få folk til at sende materiale
ind til bladet. Astrid vil lave billedserie fra
workshop i Silkeborg til næste nummer. Evt. fast
punkt på bestyrelsesmøderne. Hans foreslår, at
hvert blad skal have en ny farve, så man kan se
forskel. 8) Bestyrelsens meddelelser
Astrid spørger ind til valget om at beholde hjemmesiden,
som den er. Sune forklarer hvilke muligheder
vi talte om på sidste møde og Sune fortæller,
at han har updateret
hjemmesiden med billeder etc. Profilbank - der er
kun modtaget profiler fra 2 personer. Hvad kan
man gøre for at alles profiler bliver ensrettede? Vi
udarbejder et ark hvor folk kan udfylde med info,
så alles profiler bliver ens udformet. Dette sendes
ud pr. mail til alle medlemmer snarest.
Han foreslår, at alle i bestyrelsen tjekker hjemmesiden
og meddeler til Sune, hvis noget indenfor
deres felt eller udvalg skal ændres. Hans
meddeler at uddannelsen i Odsherred har modtaget
yderligere 200.000 kr. til Dukke og animationsuddannelsen
til de 11 elever i det næste år.
Astrid efterlyser info om uddannelsen. Hvem er
kommet ind osv? Hans vil skrive om det til næste
nummer af Nyhedsbrevet. Det besluttes at indkaldelser
til og referater fra bestyrelsesmøderne
sendes til bestyrelsen og til suppleanterne.
9) Nye ideer og tiltag: Dette punkt er taget undervejs
Mødedato for næste bestyrelsesmøde:
Søndag d.18. marts 2012
Referat bestyrelsesmøde
Fortsat
af Sif Jessen Hymøller

UNIMA samler ind til en UNIMA-profilbank, over dukkespillere, dukkemagere,
dukkeinteresserede o.s.v. Så send dit C.V. eller en beskrivelse af dig selv og
dit arbejde til WEB-master Sune Aske Jørgensen ( saj@unima.dk) gerne med
billeder, så lægger han det ud på hjemmesiden. ALLE UNIMA medlemmer er
inviterede til at benytte sig af dette tilbud.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - - - - -
SKRÍMSLIÐ LITLA SYSTIR MÍN
Søndag den 4. marts kl. 15.00 Nordatlantensbrygge, Billetpris: 50 kr.
Teatergruppen 10 Fingur og Nordatlantens Brygge præsenterer anmelderrost
islandsk dukketeater „Skrímslið litla systir mín“ (Min lille søster,
monsteret).
Stykket handler om en dreng, der kommer på en eventyrlig rejse gennem
uhyggelige skove, ad mørke drageveje til verdens ende, og undervejs
lærer at elske sin monstrøse lillsøster.
Alt i forestillingen er lavet af papir og bliver skabt på stedet af dukkeføreren
Helga Arnalds . Her bliver malet, revet og formet og både dukker
og scenografien bliver til for øjnene af os.
Derudover spiller lyd, lys og skygge en stor rolle i forestillingen.
OBS: Forestillingen er på islandsk. Fra 4 år.
Forfatter: Helga Arnalds
Instruktør: Charlotte Bøving
Musik: Eivør Pálsdóttir
- - - - - - -- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Kommende Festivaler:
Puppet Junior, København : 23.-27. august 2012
Ringsted børneteaterfestival: 22.-29. april 2012
Unima verdens kongres med festival, Chengdu, Kina: 27.maj-3.juni 2012
Fidena, Bochum, Tyskland: 10.-20. maj 2012
****************************************************************************************

Naddi - Portrait of a Sea Monster
En dukkeforestilling fra Island 18. maj - 19. maj
Naddi - Portrait of a Sea Monster bygger på
legenden om uhyret Naddi, som boede på den
farlige vej Borgafjordur Eystri i det nordøstlige
Island. Det siges, at han var ansvarlig for mange
dødsfald i området, indtil han blev slået ihjel af en
lokal landmand i en dramatisk kamp i året 1306.
Legenden om Naddi er en fortælling om menneskets
kamp mod den barske nordiske natur og den
evige kamp mellem det gode og det onde.
Forestillingen giver indblik i uhyrets indre, som
viser sig også at have sårbare og smukke sider.
Medvirkende:
Naddi: Sverrir Gudjonsson
Musik, interaktive instrumenter og lyd: Hugi Gudmundsson
Video, elektromagneter og lysreflektioner: Gudmundur
Vignir Karlsson
Viola da gamba: Hanna Loftsdottir
Københavns Musikteater
Dukkerne indtager Københavns musikteater med forestillingerne
Winterreise og et Gæstespil fra Island i maj
Lysdesign: Aðalsteinn Stefánsson
Scenografi og kostumer: Elin Edda Arnadottir
Instruktion: Rasvir
Idé af Sverrir Gudjonsson og Hugi Gudmundsson
WINTERREISE
En eventyrlig teaterkoncert
17. februar - 3. marts ( extra forestilling 5. marts)
Foreningen Elfensbenstaarnets WINTERREISE
er et musikalsk scenedigt, baseret på Schuberts
sangcyklus. Sammen med den internationalt
anerkendte billedkunstner Peter Callesen giver
de en nyfortolkning af liedgenrens klassiker med
elektroniske lydbilleder, dukkeførere og storslået
papirklip.
PÅ OG BAG SCENEN
På scenen: Mezzosopran Trine Bastrup-Møller,
pianist Julie Andkjær Olsen & dukkefører Henriette
Aarup
Instruktør: Anna Dirckinck-Holmfeld
Papirklipscenografi: Peter Callesen
Elektroniske lydlandskaber: Thomas Gooseman
Tonemester: Anders Due-Boje
Kostumedesign: Lise Marker
Lysdesign: Michael Breiner
Dukkemagere: Karen Monrad & Maiken
Bruun-Aamodt

Det er nu helt sikkert, at Karl Huck (Seebühne
Hiddensee, tidl. Homunkulus i Berlin) kommer
på gæstespil i København med sin forestilling
„Faust“, i dagene fra 19.-22, april.
Der bliver forestillinger i Warehouse9, torsdag
d. 19, fredag d. 20, begge dage kl. 20, og
lørdag d. 21 kl. 17. Sandsynligvis vil vi arrangere
en lille „artist‘s talk“ med Karl søndag
eftermiddag.
Forestillingen“Faust“ spilles af Karl Huck, og
deres to måneder lange turne i hele Tyskland
med omkring 100 forestillinger vil blive afsluttet
i København. Ligesom Antje König, som
sidste år spillede sin „Anna Karenin“ i W9,
repræsenterer Karl en dukkespiltradition, som
ikke ses så meget her i landet. Her kombineres
klassisk dukkespilteknik med skuespilkunst
og performancetænkning.
(foto Karsten Bartel)
FAUST
19.22. april 2012
Billetter kan bestilles hos:
www.Warehouse9.dk
Venlig hilsen
Jette Lund

Workshop på Generalforsamlingen
2012
7. - 8. september 2012 holder UNIMA generalforsamling
og seminar i Scenekunstens
Udviklingscenter, Odsherred. Temaet på årets
workshop er:
Sanser og animationer
Vi skal udforske rummet mellem det sentoriske
teater og animationsteatret.
Det sentoriske teater arbejder med at skabe
oplevelser ved brug af andre kanaler end vi er
vant til at opleve teater igennem.
Hvilken duft har en forestilling?
Hvilken smag har et eventyr?
Fra forestillingen: Memoria del Vino TdS
Og hvordan bruger vi sanserne som oplevelsekanal?
Underviser Betina Birkjær arbejder blandt andet
for Teatro de los Sentidos fra Barcelona.
Teatret har rejst verden rundt med deres unikke
og meget personlige forestillinger. I Danmark
har vi senest kunnet opleve ”Orakler” og
”City Puzzle” – begge opført på Republique i
København.
Betina har tidligere undervist i denne særlige
teaterform, blandt andet sammen med sansernes
mester Enrique Vargas, som er leder
af Teatro de los Sentidos.
Workshoppen vil søge ind i rummet hvor det
sentoriske teater og animationsteatret afløser
hinanden og måske skaber en helt ny teaterform.
Leg, nysgerrighed, lethed og imaginære
rum er nøgleordene.
Der undervises i seks timer. Medbring behageligt
tøj.
Mere info følger i næste nummer...

Kommende kurser på Scenekunstens
udviklingscenter i
Odsherred
27.feb.2012 - 02.marts. 2012
International Dukketeater Workshop
v./Thomas Hejlesen og Svend E. Kristensen
(Theatre: Von Heiduck, Mediet og Masken)
Pris: Kr. 3.500
18.05 - 20.05 og 25.05 – 27.05 og 08.06 –
10.06.2012
Dukkekonstruktion. v./ Mariann Aagaard
Pris: 3.850.- (eksl. mad og logi) Kurset foregår
i Århus på Teater Reflektion.
Duda Paiva
03.dec 2012 - 06.dec 2012
Animated Movement v./ Duda Paiva
Pris kr.: 2.000.-
Tilmelding på
ODSHERRED TEATERSKOLE
Scenekunstens udviklingscenter
Annebergparken 22
DK 4500 Nykøbing Sjælland
tlf: +45 59 93 10 09
www.nyscenekunst.dk

OBS Næste UNIMA-
NYT!
planlægges udsendt juli 2012.
Deadline for indsendelse af materiale hertil er:
15. juni 2012!
Artikler, læserbreve o.lign. sendes til:
astridkjaer@hotmail.com

MEDLEM af Unima Danmark
Medlem bliver du ved at kontakte os på
ovenstående adresse eller via vores
hjemmeside www.unima.dk
Medlemskabet løber fra januar til
december.
UNIMA Danmarks bestyrelse:
Formand og rådsmedlem:
Hans Hartvich-Madsen
hans.hartvich.madsen@gmail.com
Næstformand:
Morten Aagaard Borg
morten@unima.dk
rådsmedlem for 2012-2016:
Sif Jessen Hymøller
sifpif@hotmail.com
Blad redaktør og rådsmedlem 2012-
2016:
Astrid Kjær Jensen
astridkjaer@hotmail.com
Kasserer, WEB Master:
Sune Aske Jørgensen
saj@unima.dk
Bestyrelsesmedlem:
Stine Pagh
stineqpagh@hotmail.com
U N I M A
UNION INTERNATIONALE
DE LA
MARIONNETTE
grundlagt 1929 medlem af unesco
Unima Danmark
Odsherred Teaterskole
Annebergparken 22
4500 Nykøbing Sjælland
Telefon: 59 93 03 01
www.unima.dk
KONTINGENT
Kontingentet er p.t.:
500 kr. for teatre og institutioner
300 kr. for enkelt-medlemmer – dog:
100 kr. for studerende.
Bestyrelsesmedlem:
Martin Elung
Odsherred Teaterskole
Institut for Ny Scenekunst
martin@otcenter.dk
Suppleant:
Jette Klit
Nationalmuseet
jette.klit@natmus.dk
Suppleant:
Ida Marie Tjalve
Suppleant:
Ida Hamre
ida.hamre@mail.dk
www.fagforfatter.dk