en Public Choice teori om politisk gevinstsøgning Ny sv - Libertas
en Public Choice teori om politisk gevinstsøgning Ny sv - Libertas
en Public Choice teori om politisk gevinstsøgning Ny sv - Libertas
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Nr. 10 12<br />
Et sådant synspunkt beror nok på <strong>en</strong> række misforståelser, bl.<br />
a. med h<strong>en</strong>syn til markedets karakter, idet man ud fra d<strong>en</strong><br />
traditionelle økon<strong>om</strong>iske <strong>teori</strong> er gået ud fra, at markedet befinder<br />
sig i ligevægt, idet konsum<strong>en</strong>terne har fuldstændig vid<strong>en</strong><br />
<strong>om</strong> de udbudte varer. En mere realistisk opfattelse af markedet<br />
opfatter derimod markedet s<strong>om</strong> <strong>en</strong> dynamisk proces, hvor<br />
ing<strong>en</strong> af aktørerne besidder fuldk<strong>om</strong>m<strong>en</strong> vid<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> hvor informationer<br />
tværtimod selv er et knapt gode, der i lighed med<br />
alle andre varer vil opstå markedspriser på. Set i det lys er<br />
reklame derfor <strong>en</strong> absolut nødv<strong>en</strong>dighed, hvis markedets aktører<br />
skal træffe beslutninger ud fra så gode informationer,<br />
man nu <strong>en</strong>gang skønner nødv<strong>en</strong>digt 35 .<br />
Med h<strong>en</strong>syn til <strong>en</strong> vares værdi, findes der efter liberal opfattelse<br />
ing<strong>en</strong> and<strong>en</strong> form for „retfærdig pris“ <strong>en</strong>d d<strong>en</strong>, man<br />
når frem til i et frit marked. Andre opfattelser af, hvad man<br />
skal forstå ved <strong>en</strong> retfærdig pris, har man ikke kunnet nå til<br />
<strong>en</strong>ighed <strong>om</strong>; s<strong>om</strong> regel har sælger m<strong>en</strong>t, at <strong>en</strong> retfærdig pris lå<br />
over, køber, at d<strong>en</strong> lå under d<strong>en</strong> faktiske markedspris. Hvad et<br />
frit marked giver borgerne mulighed for er at sælge hhv. købe<br />
til d<strong>en</strong> bedst mulige pris. Omtalte betragtninger gælder naturligvis<br />
også for prisdannelse på arbejdsmarkedet, lønn<strong>en</strong>. Også<br />
her vil der, såfremt d<strong>en</strong> <strong>en</strong>kelte udbyder og d<strong>en</strong> <strong>en</strong>kelte aftager<br />
af arbejdskraft ikke hindres heri, indgå frivillige aftaler,<br />
opstå „ligevægtspriser“ for forskellige former for arbejdskraft,<br />
således at der hverk<strong>en</strong> er „købere“, der savner arbejdskraft<br />
eller „sælgere“, der ikke har et arbejde. Specielt med h<strong>en</strong>syn til<br />
arbejdernes frihed til at søge at opnå d<strong>en</strong> bedst mulige løn<br />
brød liberalisterne afgør<strong>en</strong>de med d<strong>en</strong> tidligere opfattelse, hvor<br />
man m<strong>en</strong>te, at fik arbejderne <strong>en</strong> løn, der lå meget over sultegræns<strong>en</strong>,<br />
så ville de blive arbejdsuvillige og dermed ikke bidrage<br />
til skabelse af samfundets rigd<strong>om</strong>. Smith m<strong>en</strong>te i modsætning<br />
hertil, at der ing<strong>en</strong> forskel var mellem d<strong>en</strong> måde kapitalist<strong>en</strong><br />
og arbejder<strong>en</strong> reagerer på udsigt til større indk<strong>om</strong>st: på samme<br />
måde s<strong>om</strong> profitmotivet får igangsætter<strong>en</strong> til at anstr<strong>en</strong>ge sig<br />
mest muligt, vil arbejder<strong>en</strong> lægge sig i sel<strong>en</strong>, hvis han får økon<strong>om</strong>isk<br />
gevinst derved. For begge er udsigt<strong>en</strong> til „belønning“<br />
drivkraft<strong>en</strong>, der øger samfundets velstand, der fører fra <strong>en</strong><br />
nul-sum situation til et plus-sum spil.<br />
Fra behovs- til præstationsprincip<br />
Hvor middelalder<strong>en</strong>s samfund var baseret på et behovsprincip,<br />
hvor <strong>en</strong>hver kunne gøre sådanne krav gæld<strong>en</strong>de, der var pass<strong>en</strong>de<br />
for hans stand, er <strong>en</strong> markedsøkon<strong>om</strong>isk ord<strong>en</strong> karakteriseret<br />
ved et præstationsprincip; man kan kun tilfreds-stille<br />
sine behov i d<strong>en</strong> udstrækning <strong>en</strong>s medborgere er villige til at<br />
betale for det, man selv har præsteret. D<strong>en</strong>, der intet præsterer,<br />
kan heller intet nyde. I et sådant samfund er det ikke nok<br />
at være sult<strong>en</strong> for at få brød, med mindre nog<strong>en</strong> er villig til at<br />
forære d<strong>en</strong> pågæld<strong>en</strong>de brød. Ser vi bort fra sådanne frivillige<br />
gaver samt mulighed<strong>en</strong> for at tvinge andre til at afgive noget af<br />
det, de har præsteret, så vil ing<strong>en</strong> kunne tilfredsstille sine behov<br />
ud<strong>en</strong> selv at have præsteret noget. M<strong>en</strong> at nog<strong>en</strong> skal præstere<br />
tvangsarbejde på grund af andres magtanv<strong>en</strong>delse, opfatter<br />
liberalisterne s<strong>om</strong> moralsk forkastelig. D<strong>en</strong>ne betragtning<br />
gjaldt også for tvang udøvet af stat<strong>en</strong>, så kunne indehaverne<br />
af de <strong>politisk</strong>e magtpositioner være valgt nok så demokratisk.<br />
I et brev til Andrew Jackson siger Th<strong>om</strong>as Jefferson<br />
(1743-1826): A wise and frugal governm<strong>en</strong>t, which shall restrain<br />
m<strong>en</strong> fr<strong>om</strong> injuring one another, which shall leave them otherwise<br />
free to regulate their own pursuits of industry and improvem<strong>en</strong>ts,<br />
and shall not take fr<strong>om</strong> the mouth of labor the bread it has earned....<br />
This is the sum of good governm<strong>en</strong>t.<br />
For liberalisterne findes der ing<strong>en</strong> moralsk ret hverk<strong>en</strong> til<br />
at afkræve andre borgere dele af deres ej<strong>en</strong>d<strong>om</strong> eller påtvinge<br />
dem udgifter for varer og tj<strong>en</strong>esteydelser, de ikke ønsker.<br />
Liberalist<strong>en</strong>s frihedsopfattelse betyder rett<strong>en</strong> til at være fri<br />
for, at andre med magt blander sig i hans private anligg<strong>en</strong>der.<br />
Hvis f. eks. børnetallet falder i et samfund, så er d<strong>en</strong> tj<strong>en</strong>esteydelse<br />
jordemødre, pædagoger, folkeskolelærere etc. tilbyder,<br />
ikke længere efterspurgt i samme udstrækning s<strong>om</strong> før, hvorfor<br />
markedspris<strong>en</strong> (under forudsætning af, at der er et frit<br />
marked for deres tj<strong>en</strong>esteydelser) for deres ydelser falder. Det<br />
er selvfølgelig et vigtigt signal til de pågæld<strong>en</strong>de personer <strong>om</strong> at<br />
mindske udbuddet af de pågæld<strong>en</strong>de ydelser og i stedet søge at<br />
tilbyde noget, der er mere efterspurgt. Det kræver, at de er<br />
villige til at <strong>om</strong>stille sig, m<strong>en</strong> herved sikres <strong>en</strong> mere optimal<br />
udnyttelse af deres arbejdskraft. Lykkes det derimod de pågæld<strong>en</strong>de<br />
m<strong>en</strong>nesker at få politikerne til at interv<strong>en</strong>ere til deres<br />
fordel, er det <strong>en</strong>sbetyd<strong>en</strong>de med <strong>en</strong> sub-optimal udnyttelse<br />
af deres arbejdskraft. Får eksempelvis udbydere af et<br />
bestemt gode <strong>politisk</strong> hjælp til at fastsætte pris<strong>en</strong> højere, <strong>en</strong>d<br />
hvad konkurr<strong>en</strong>cevilkår<strong>en</strong>e betinger, opstår der overproduktion<br />
af godet, samtidigt med at ressourcerne trækkes bort fra<br />
andre <strong>om</strong>råder. Har <strong>om</strong>v<strong>en</strong>dt forbrugerne held med sig til at<br />
opnå <strong>en</strong> <strong>politisk</strong> betinget billiggørelse af et eller andet gode, vil<br />
følg<strong>en</strong> blive mangel på godet og derfor sorte markeder. Kun <strong>en</strong><br />
fri prisdannelse kan skabe balance mellem udbud og efterspørgsel.<br />
Det her sagte gælder naturligvis også for pris<strong>en</strong> på<br />
arbejdskraft, lønn<strong>en</strong>. Presses lønn<strong>en</strong> op over, hvad udbud og<br />
efterspørgsel betinger, vil det medføre arbejdsløshed, bl. a. fordi<br />
produc<strong>en</strong>terne er tvunget til at erstatte <strong>en</strong> for kostbar arbejdskraft<br />
med moderne teknologi.<br />
På samme måde s<strong>om</strong> liberalisterne afviser politikernes indblanding<br />
i markedets prismekanismer, stiller de sig også afvis<strong>en</strong>de<br />
over for såkaldte sociale rettigheder, idet disse for liberalist<strong>en</strong><br />
er <strong>en</strong>sbetyd<strong>en</strong>de med, at nogle borgere kan blive fri<br />
for eg<strong>en</strong> ulykke ved med magt at kunne få andel i andres goder.<br />
Det betyder imidlertid ikke, at man ikke har blik for alle<br />
de m<strong>en</strong>nesker, der ikke kan arbejde, f. eks. på grund af sygd<strong>om</strong>,<br />
invaliditet, alder eller mangl<strong>en</strong>de uddannelse, et emne vi<br />
sid<strong>en</strong> vil se på i and<strong>en</strong> samm<strong>en</strong>hæng.<br />
Markedet og etiske regler<br />
Blandt liberalister er der ført <strong>en</strong> int<strong>en</strong>s debat <strong>om</strong>, hvilke etiske<br />
regler, hvis overhoved nogle, der er nødv<strong>en</strong>dige for at få markedet<br />
til at fungere på <strong>en</strong> måde, så eg<strong>en</strong>interess<strong>en</strong> bliver holdt<br />
ind<strong>en</strong> for sine naturlige grænser og ikke udvikler sig til apatisk<br />
ligegyldighed eller h<strong>en</strong>synsløs egoisme. En barriere mod h<strong>en</strong>synsløs<br />
egoisme eller mangl<strong>en</strong>de vilje til at sørge for sig og sine<br />
kan naturligvis være, at man i opdragels<strong>en</strong> indpr<strong>en</strong>ter børn<strong>en</strong>e<br />
sådanne etiske grundsynspunkter s<strong>om</strong> ærlighed, an<strong>sv</strong>arlighed,<br />
flid, ordhold<strong>en</strong>hed, punktlighed, sans for fairness, respekt for<br />
andre m<strong>en</strong>nesker og deres ej<strong>en</strong>d<strong>om</strong> o.s.v. Man kan diskutere,<br />
<strong>om</strong> sans<strong>en</strong> for sådanne synspunkter er forankret i d<strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskelige<br />
natur, eller <strong>om</strong> d<strong>en</strong>ne etik er opstået s<strong>om</strong> følge af <strong>en</strong><br />
kulturel selektionsproces, hvor netop disse eg<strong>en</strong>skaber har vist<br />
sig at give et samfund store fordele 36 . Hvad <strong>en</strong>t<strong>en</strong> d<strong>en</strong>ne etik<br />
har sit udspring i d<strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskelige natur eller er opstået i <strong>en</strong><br />
selektionsproces, så betyder <strong>en</strong> efterlevelse af sådanne regler,<br />
at samfundet fungerer bedre <strong>en</strong>d noget k<strong>en</strong>dt alternativ. Efterlever<br />
alle borgere sådanne spilleregler, bliver „<strong>om</strong>kostningerne“<br />
ved at <strong>om</strong>gås hinand<strong>en</strong> sænket til et minimum, bl. a.