en Public Choice teori om politisk gevinstsøgning Ny sv - Libertas

45
nel velfærds-økonomis »nirvana-view« og nødvendigheden af
et komparativt-institutionelt perspektiv og Carl Dahlmanns
effektive demonstration af, at der ikke gives noget sådant som
Pareto-relevante externaliteter.
På et mere konstruktivt niveau demonstrerer en række
andre bidragydere, at markedet rent faktisk er kapabelt til at
generere institutionelle arrangementer, der kan transcendere
dets såkaldte »fejl«. Demsetz viser, hvordan offentlige goder
kan udbydes privat, når »non-excludability« kan udelukkes,
og James Buchanan tager i et klassisk bidrag en lignende problematik
op i demonstrationen af private »klubbers« udbud af
offentlige goder. Men hvad med de tilfælde, hvor et offentligt
godes ydelser ikke kan udelukkes fra ikk-betalende forbrugere,
fyrtårns-ydelser fx? En løsning er at binde sådanne ydelser
til andre ydelser, der er »excludable«; fyrtårns-ydelser er
ikke »excludable«, men havneplads er. Havneejere kan opkræve
gebyrer af skibe, der ønsker havneplads og herigennem finansiere
fyrtårns-ydelser. I »The Lighthouse in Economics« (1974)
demonstrerer Ronald Coase, at dette præcist var proceduren
i England indtil 1842, og konkluderer, at »economists wishing
to point to a service which is best provided by the government
Let the People Govern
af Frances Kendall & Leon Louw, Amagi Publication, 1989,
317 s.
Forfatterne til »South Africa The Solution«, Kendall og Louw,
har gjort det igen. Siden udgivelsen af »The Solution« har
forfatterparret været samtaleemne overalt’ på Jorden. »Her
var for alvor et nyt syn på Sydafrikaproblemerne.« Efter udgivelsen
af The Solution har FK & LL holdt foredrag og debatmøder
i mange lande. Overalt mødte de interesse og ikke mindst
spørgsmålet: »Kan det virkelig lade sig gøre?« Mange ønskede
en mere detaljeret beskrivelse af »løsningen«.
Let The People Govern er derfor en brugervejledning for
de, der ønsker at udnytte opskriften i The Solution.
The Solution bryder med alle andre planer for en løsning af
Sydafrikaproblemet ved at pege på en libertariansk model. I
stedet for at diskutere, hvem der skal have magten (sorte,
farvede, indere eller hvide) så beskriver FK & LL en samfundsmodel
meget lig den schweiziske. Et land med et minimum af
central magt. Et land med regioner, der har selvstyre og direkte
demokrati. Et land med udbredt grad af personlig frihed.
»Let The People Govern« har forord skrevet af Frederik
Van Zly Slabbert. Han skriver meget forståeligt, at hans første
Thatcher
af Kenneth Harris, Fontana Paperbacks, 1989, 339 s.
En usandsynligt velskrevet og let læst bog om Thatchers vej til
magten og hendes realisering af ideerne om frihed; 1/3 af statens
sfære er overgået til den private sektor, hvilket-har betydet,
at 600.000 har måttet skifte fra den offentlige sektor til
den private. Fagforeningerne er nede på 22% af den voksne
befolkning mod 30%, da Maggie tiltrådte i 1979. På trods af
en arbejdsløshed på 3 millioner, som nu er drastisk faldende og
1990
should use an example which has a more solid backing«. Et
andet velkendt eksempel, der bliver dekonstrueret i denne bog,
er fortællingen om biavlerne og æbledyrkerne, hvis ydelser skaber
externaliteter for hinanden. Økonomer bruger dette eksempel
i demonstrationen af, hvordan kun skatter og subsidier
kan korrigere eksisterende externaliteter. Imidlertid viser
Steven Cheung i »The Fable of the Bees« (0, hvordan markedet
historisk endogent har generet private kontraktslige relationer
mellem æbledyrkere og biavlere i internalisering af
eksternaliteter. Samme historiske perspektiv underligger Jack
High og Jerome Elligs demonstration af, hvordan markedet
effektivt udbød undervisningsydelser til alle sociale grupper i
USA og England, før offentlig intervention i markedet for
uddannelses-ydelser havde held til at »crowde« privat udbudte
uddannelses-ydelser ud.
Mange økonomer fortsætter, disse argumenter og eksempler
tiltrods, med at retfærdiggøre intervention baseret på en
intellektuelt uhæderlig teori om markedsfejl. Cowens essaysamling
bør derfor findes i biblioteket hos enhver økonomisk
interesseret advokat for frihed.
Nicolai Juul Foss
tanke var »hvad er det for en venstreorienteret titel?« Men må
så erkende, at ideen, bogen og indholdet kræver en provokerende
titel.
Bogen er med sine 18 hovedafsnit og 158 under afsnit opbygget
som et opslagsværk. Hvert underafsnit indledes med et
spørgsmål eller en problemstilling og afsluttes med en summary.
Man kan derfor uden problemer læse et enkelt afsnit og anvende
det uafhængigt af resten af bogen. Bogen kan endvidere
også sagtens læses uden først at have læst The Solution.
FK & LL tilhører klart den del af den libertarianske bevægelse,
som er anvendelsesorienteret. Bogen giver praktiske eksempler
og detaljerede bud på løsninger.
Flere steder, specielt i USA, har libertarianere kritiseret
FK & LL for deres »pragmatisme«. På mit spørgsmål til LL
om, hvorvidt detaljerede beskrivelser er i overensstemmelse
med retten til selv at vælge, svarede han: »Gennem generationer
er folk blevet opdraget til at få løsninger serveret. Hvis vi
blot giver folk filosofiske sætninger, kan vi få samme problem
som det firma, der nægter at bruge reklamemediet: Vi mister
kunder til andre ideologier. Derfor vil jeg hellere benytte en
mere traditionel fremgangsmåde at kommunikere på for at
sikre mig, at ‘folk har åbnet for fjernsynet’.«
Kim Behnke
procentvis lavere end i Danmark. Den monetariske medicin
bragte på ganske få år inflationen fra over 20% ned på 4%.
Væksten har siden 1984 været på ca. 3%, kun overgået af Japan.
Skatterne er blevet sat betydeligt ned, da Thatcher i modsætning
til Schlüter-regeringen har udarbejdet en skattereform
til fordel for borgerne: En drastisk nedsættelse af skatterne,
som er betydelig, selv om de nye indirekte skatter er indført.
Thatcher har med sin stærke og overbevisende vilje og sin intellektuelle,
idémæssige ballast (hentet fra F.A. Hayek og Mil-