Iliaden

Greb en brølende Tyr, som fnøs, mens bort de den slæbte;
Hundene piled afsted, og Knøsene rendte bagefter.
Knap fik Løverne flænget itu det mægtige Høveds
Skind, saa slugte de Blod og Indvold. Hyrderne styrted
Efter dem flux, men hidsed omsonst de hurtige Hunde;
Rædde de gjøs tilbage for Løverne, uden at bide,
Nærmed sig vel, og glammede høit, men vege forknytte.
Videre bilded en Vang den høistnavnkundige Lamfod,
Faarene tripped i Dalen omkring saa sølverne hvide,
Trindt om laae der en Stald og en Fold og tækkede Hytter.
Endelig bilded Hephaistos med spillende Farver en Runddands
Hiin livagtigen lig, som tilforn i det mægtige Knossos
Daidalos ordned med Kunst for den haarfagre Viv Ariadne.
Blomstrende Gutter i Hob med rige livsalige Piger
Svang sig i kredsende Dands, og holdt hinanden om Haandled.
Pigernes Dragt var af fineste Liin, men Gutterne Kjortler
Bar af prunkende Stof, og glindsende fast som en Olie.
Deilige Krandse var Pigernes Pryd, men ved Gutternes Hofte
Hang der en Daggert af Guld, som dingled i sølverne Remme.
Snart med øvede Fødder de hopped, og svang sig i Rundkreds,
Som naar en Pottemager, der sætter sig ned til sin Gjerning,
Tager i Hjulet et Tag, for at see, om det ogsaa vil løbe;
Snart i Rækker fordeelte de hoppede frem mod hinanden.
Rundtom stod der en Sværm og saae til, de yndige Dandse
Mored dem ret; en guddommelig Skjald med Lyren i Hænde
Sang til sit klingende Spil, og to Krumspringere blandt dem
Sloge med Færdighed Hjul, saa saare sin Sang han begyndte.
Ogsaa den mægtige Flod Okeanos bilded Hephaistos
Heelt omkring den yderste Rand af det herlige Rundskjold.
Aldrig saasnart var det store, forsvarlige Skjold blevet færdigt,
Førend han smedded et Pandser, meer blankt end en lysende Lue,
Dertil en Hjelm, heel tung, som passede Helten om Tinding,
Smuk og af prunkende Arbeid, dens Busk var virket af Guldtraad,
Og af det skæreste Tin han tilsidst Beenskinnerne smedded.
Som nu det Hele var færdigt, da tog den navnkundige Lamfod
Alt i sin Favn, og lagde det ned for Achilles's Moder,
Og som en Falk hun foer fra Olymps sneedækkede Tinder,
Bærende bort fra Hephaistos's Boe den straalende Rustning.
Side 256