Iliaden

Medens Kronion til Ilions Stad udskikkede Iris:
Rap dig, hurtige Iris! stig ned fra høien Olympos!
Gak til Ilios hen, og bring Kong Priamos Budskab!
Drage han skal, for at løse sin Søn til Achaiernes Skibe,
Bringende rigelig Skjenk, for Achilles's Sind at formilde.
Ene han drage derhen, og ei ledsage ham Nogen,
Uden en gammel Herold, som følge ham maa for at styre
Mulernes Spand for den rullende Vogn, og tilbage til Staden
Bringe den myrdede Søn, som Helten Achilles ihjelslog.
Ei maa han ængste sin Sjel ved at tænke paa Død eller Fare,
Give jeg vil ham til Leide den kraftige Argosbetvinger,
Følge han skal ham paa Vei, og bringe ham hen til Achilles;
Men naar hans Fører i Tjalden ham ind har bragt til Peleiden,
Da skal ei Helten ham dræbe, men selv mod de Andre ham skjerme;
Han er jo hverken forrykt, eller fræk, ei heller udædisk,
Nei! en ydmygbedende Mand vil venlig han skaane.
Talt; bort skyndte sig Iris, det stormsneltvandrende Iilbud.
Snart til Priamos kom hun, der mødte hun Hylen og Veeraab;
Sønnerne sad i Kreds om Faderen inde paa Gaarden,
Taarerne randt dem paa Klæderne ned, og svøbt i sin Kappe
Laae i Midten paa Jord henstrakt den bedagede Konge,
Tykt besudlet om Hoved og Hals med Skarn, som han dynged
Sammen og kasted med Haand, da i Støv omkring han sig vælted.
Døttrene hyled i Kamrene lydt med Sønnernes Koner,
Tænkende atter og atter paa alle de Mange, de Gjæve,
Som havde Livet forliist for Achaiernes mordiske Hænder.
Hen til Priamos treen hiint Bud fra Zeus, og til Gubben
Talte hun sagtelig saa - gjennem Lemmerne løb ham en Gysen:
Fat dig, Priamos, Dardanos' Søn! og vær ikke bange!
Sandelig ei er jeg kommen herhid, for Ondt at forkynde,
Nei, men venlig i Hu, fra Zeus jeg kommer med Budskab,
Som i det Fjerne beskjermer dig huld og betænker dit Bedste.
Hen skal du drage, saa byder dig Zeus, for Hektor at løse,
Bringende rigelig Skjenk, for Achilles's Sind at formilde;
Ene du drage derhen, og ei ledsage dig Nogen,
Uden en gammel Herold, som følge dig maa for at styre
Mulernes Spand for den rullende Vogn, og tilbage til Staden
Bringe din myrdede Søn, som Helten Achilles ihjelslog.
Ei maa du ængste din Sjel ved at tænke paa Død eller Fare,
Give han vil dig til Leide den kraftige Argosbetvinger,
Følge han skal dig paa Vei og bringe dig hen til Achilles,
Men naar din Fører i Tjalden dig ind har bragt til Peleiden,
Da skal ei Helten dig dræbe, men selv mod de Andre dig skjerme,
Han er jo hverken forrykt eller fræk, ei heller udæisk,
Nei, en ydmygbedende Mand vil venlig han skaane.
Altsom Ordet var talt, forsvandt den hurtige Iris.
Gubben nu flux sine Sønner befoel i Beredskab at holde
Vognen med Mulerne for, og en Kurv paa Karmen at snøre.
Derpaa forføied han selv sig ind i sit Høienloftskammer,
Side 323