Hele publikationen i PDF - Netpub.dk

Pudset skaller af væggene i
den mørke trappeopgang, og betonen
er slidt skæv på de lidt for høje trappetrin,
der fører op til Pansodan Galleriet
i centrum af Burmas hovedby Yangon
(tidligere Rangoon). Der ikke meget
æstetik eller kunst over opstigningen,
men indenfor i de hvidkalkede lokaler,
hvor en fane i loftet holder den værste
middagshede i skak, summer det af
liv. Galleriets ejer, 41-årige Aung Soe
Min, giver hånd og byder på den bedste
kaff e, man kan få i byen.
Det er fi re år siden, han fi k ideen
til at skabe et samlings- og fristed
for landets moderne kunstnere, og
selvom turisterne efterhånden også
fi nder vej til galleriet, og salget af
malerier er steget med 300 procent de
seneste år, har det aldrig været motivationen.
“Jeg har ikke lavet galleriet for, at
der skal være en ny turristattraktion i
Yangon. Jeg har gjort det for Burma,
for at skabe et sted, hvor burmesiske
kunstnere kan udstille deres kunst
og vise, hvad de har at byde på,” siger
Aung Soe Min, der repræsenterer cirka
200 kunstnere i sit lille galleri, hvor udstillingerne
skifter næsten dagligt.
Hvordan han har kunnet få lov til
at drive et galleri, som blandt andet
viser malerier af generaler i selskab
med nøgne kvinder, er lidt af en
gåde – også for Aung Soe Min. Ikke
én gang har han haft besøg af efterretningstjenesten,
der ellers har haft
ry for at slå hårdt ned på alle systemkritikere.
Soe Mins forklaring er, at
styret ganske enkelt ikke har forstået,
hvor stor en magt og indfl ydelse
kunst kan have.
EN BOGORM SLÅR TIL
Galleriet er hans ene hjertebarn.
Bøgerne er det andet. For ud over galleriet
har Soe Min også en af Burmas
største private bogsamlinger. Hvor
mange bøger han har i sit private bibliotek,
ved han ikke, men han får ofte
besøg af Burma-forskere fra blandt
andet Yale University, når de forgæves
har forsøgt at fi nde historiske dokumenter
på Burmas Nationalbibliotek.
“Jeg elsker bøger. Sådan har det altid
været. Nationalbiblioteket har hverken
penge eller uddannet personale til
at etablere en seriøs bogsamling. Hvis
der ikke er nogen, der samler disse
bøger og dokumenter nu, forsvinder
de for altid,” fortæller han, mens han
serverer friskbrygget sort kaff e.
Ved indgangen til galleriet står en
lang træbænk, og her sidder de lokale
boghandlere og venter. Aung Soe Min
ved præcis, hvad han har i sin samling,
og hvad han leder efter. Alligevel
køber han ofte de bøger, gadehandlerne
kommer med.
“De har brug for pengene, og jeg
skal nok fi nde på noget at bruge bøgerne
til,” siger han.
FULD AF IDEER
Aung Soe Min voksede op i en lille
landsby i det centrale Burma. 18 år
gammel lavede han sin egen avis og
senere også en radiostation. Som 25årig
etablerede han sit eget trykkeri i
Yangon. Burmeserne elsker at læse, og
trykkeriet blev hurtigt det største af sin
art i Burma, ikke mindst fordi Soe Min
udviklede en ny forretningsmodel.
Dengang i 1990’erne havde de færreste
råd til at købe nye bøger for de-
“ Folk er helt oppe at køre over
kunstnere, der portrætterer
Aung San. Den slags sælger
virkelig godt nu, men de billeder
er ikke længere de mest interessante,
for nu kan alle gøre det.
res sparsomme månedsløn. Så i stedet
for at sælge bøgerne til private, lejede
han bøgerne ud via private bogudlånere.
Da han solgte trykkeriet, kastede
han sig over fi lmproduktion. To af de
fi lm, han skrev manuskripter til i den
periode, ligger stadig på top 10 over
de meste sete og bedst sælgende fi lm
i Burma.
“Jeg er god til at få ideer og se,
hvordan vi kan gå nye veje. Det er
mit trykkeri et eksempel på. Den
måde, jeg etablerede og skabte den
forretning, efterlignes nu af andre
trykkerier. Det er godt. Jeg kan godt
lide at skabe modeller, som andre kan
bruge,” siger Aung Soe Min en aften,
da vi spiser sammen i Yangons Chinatown.
Et område der, selv på en helt
almindelig onsdag, minder om Jomfru
Ane Gade i Aalborg i juli.
“For bare få måneder siden var byen
helt død på det her tidspunkt,” siger
han og kigger på sit ur, der viser 22.15.
“Men nu, det er utroligt, hvad der
er sket. Det er fantastisk.”
DANSK BISTAND TIL BURMA
Danmark støtter Burma/Myanmar med
100 mio. kr. årligt til forbedring af levevilkår,
sundhed, uddannelse, demokrati og
menneskerettigheder.
'SHWE DAGON DREAM'
KUNSTNER: ZWE YAN NAING
'CRESCENT MOON MUDRA'
KUNSTNER: ZWE YAN NAING
UDEN TITEL
KUNSTNER: YÉ MIN
21/
>