58/ ILLUSTRATION: OTTO DICKMEISS “ Ngo’ens adfærd minder i befolkningens øjne så meget om statens, at de opfatter den som en sådan.
Kronik GØR VI SKADE, NÅR VI GØR GAVN? Ngo’er, der bevæger sig ind på statens område såsom uddannelse og sundhed, kan utilsigtet være med til at sløve den demokratisering, de gerne skulle bidrage til, skriver kronikørerne efter feltstudie i Zambia. Sigrid Lauenborg Dahl Cand.scient.pol. og højskolelærer på globaliseringslinjen Verden Brænder, Krogerup Højskole. Debatten om en ny dansk udviklingsstrategi har været i fuld gang det sidste halve år. Hvem skal have bistandskroner fra Danmark, hvad skal vi støtte, og hvordan skal den gives? Ikke mindst har spørgsmålet om budgetstøtte (det vil sige bistand, der gives uden at være øremærket til bestemte aktiviteter, red.) været en tur igennem vridemaskinen. Det skete da udviklingsminister Christian Friis Bach (R) meddelte, at Danmark fremover vil øge den andel af den danske bistand, som gives i budgetstøtte. Straks rasede debatten, for tænk nu, hvis danske skattekroner ender med at fi nansiere dyre minister-mercedes'er i stedet for malarianet. Derimod opfattes det mindre kontroversielt at støtte lokale ngo’er, der sjældent forbindes med korruption og magtmisbrug. Deres aktiviteter tilskrives tværtimod ofte en positiv rolle, når det drejer sig om at opbygge stærke civilsamfund og etablere velfungerende demokratier. Og opbygning af demokratier står højt på den danske to do-liste, og er således en af de fi re prioriteter, som dansk bistand ifølge den både den tidligere og nye udviklingsstrategi skal fremme. Sat på spidsen er der ofte en tendens til at frede ngo’ernes arbejde i bistandsdebatten, for hvem kan være kritiske over for de folkelige organisationers positive bidrag til udviklingen lokalt? Dog er der noget, der tyder på, at sær- Signe Andreasen Cand.scient.pol. og CSR-rådgiver i konsulentvirksomheden Global CSR. Kronikken bygger på forfatternes speciale Service Delivering NGOs – a Means to a Dead End?” Statskundskab, Københavns Universitet, 2011. STATE-SOCIETY RELATION ADVOCACY UNINTENDED CONSEQUENCES SERVICE DELIVERING NGOS –A MEANS TO A DEAD END? A MASTER'S THESIS BY SIGNE ANDREASEN AND SIGRID LAUENBORG DAHL Kan downloades på http://krogerup.<strong>dk</strong>/IMG/ pdf/Service_delivering_ NGOs.pdf UDVIKLING JUNI / JULI #3 / 2012 ligt ngo’er, der leverer sociale ydelser, utilsigtet kan påvirke borgeres politiske adfærd til skade for demokratiet, og en sådan sammenhæng bør undersøges nærmere og diskuteres åbent. DET KORTE OG DET LANGE SIGTE Få kan være uenige i, at det er godt, når fl ere børn bliver uddannede eller adgangen til sundhedsfaciliteter øges. De serviceydende ngo’er, der verden over bygger skoler og klinikker og uddanner lærere og læger, spiller i dag en uvurderlig rolle på disse områder. Især steder hvor staten er svag træder ngo’erne til – naturligvis med hjælp fra internationale donorer. Men de positive resultater inden for eksempelvis sundhed og uddannelse, som ngo’erne skaber, kan have negative konsekvenser på længere sigt når det gælder udviklingen af velfungerende demokratier. Når kerneserviceydelser som sundhed og uddannelse leveres af ngo’er i stedet for staten, påvirkes befolkningens forventninger og krav til staten i negativ retning. Fremfor at forvente, at staten løfter opgaven, rettes forventningerne i stedet mod ngo’en. Ligeledes er det ngo’en, der er modtager af befolkningens krav om forbedringer af den lokale skole eller sundhedsklinik, da det er mere rationelt at rette disse mod den lokale ngo, der oftest er både lettere tilgængelig og mere responsiv. Hermed svækkes en vigtig 59/ >
Change language