Hele publikationen i PDF - Netpub.dk

More documents

Recommendations

Info

28/ FOTO: ALBERTO MILLARES/SCANPIX korruption. Opbygningen af denne professionelle politistyrke i løbet af ganske få år er foregået i forholdsvis ubemærkethed, men er ikke desto mindre et af Calderóns mest imponerende resultater. Det føderale politi skal nødvendigvis have støtte fra de 350.000 ansatte i det mexicanske delstatspoliti. Calderón har derfor også iværksat reformer af denne politistyrke i tråd med de reformer, han har gennemført i det føderale politi. I betragtning af det store antal nye betjente, der skal sikkerhedsundersøges, ansættes og uddannes, vil det tage fl ere år at fuldføre denne opgave. Og for at garantere, at det føderale og delstatslige politi samarbejder, må den mexicanske regering fi nde en vej uden om provinsguvernørerne, som nominelt kontrollerer delstatspolitiet og hyppigt har samarbejdet med kartellerne. Et vidneudsagn, der for nylig blev afgivet ved en amerikansk forbundsdomstol i Texas, afslører eksempelvis, at den forhenværende guvernør i Tamaulipas, en delstat lige syd for den amerikanske grænse, har modtaget fl ere millioner dollars fra Golf-kartellet. Korrupte guvernører af denne type har været skyld i, at delstatspolitiet ikke griber ind imod og i visse tilfælde ligefrem beskytter kartellets ledere i deres territo- BORGERE I MEXICO CITY PROTESTERER MOD VOLD. OMKRING 50.000 MEXICANERE HAR SIDEN 2006 MISTET LIVET SOM FØLGE AF NARKORELATEREDE DRAB. rium. I fremtiden bør den mexicanske kongres give præsidenten beføjelser til at føderalisere (sætte under den nationale regerings kontrol, red.) politiet i en given delstat, i det mindste i krisesituationer, ligesom den amerikanske præsident kan føderalisere enheder fra den amerikanske nationalgarde. “ Mexicanske fængsler har været plaget af en række pinlige fl ugtepisoder (…) Kartelbosser, som ikke har haft held til at fl ygte, lever et liv i luksus og er i stand til at organisere deres ulovlige forretninger bag tremmerne. Under kampen mod kartellerne erkendte Calderón, at han også var nødt til at reformere retsvæsenet. Mexicanske off entlige anklagere opnår kun en domfældelse i under fem procent af de sager, der vedrører sigtelser for narkosmugling. Til sammenligning ligger domfældelsesprocenten i USA for tilsvarende sigtelser på over 90 procent. For at rette op på dette miserable misforhold har Calderón foreslået, at der må skabes et mere gennemsigtigt straff eretsligt system med off entlige retssager, som gør det nemmere at drage dommere og anklagere til ansvar. Selv i de tilfælde, hvor det i Mexico er lykkedes at fængsle kartellernes medlemmer, har det voldt vanskeligheder at holde dem indespærret på længere sigt. Mexicanske fængsler har været plaget af en række pinlige fl ugtepisoder, først og fremmest den berygtede fl ugt, som lykkedes for Sinaloa-kartellets hovedmand, Joaquin “El Chapo” Guzmán, i 2001. Kartelbosser, som ikke har haft held til at fl ygte, lever et liv i luksus og er i stand til at organisere deres ulovlige forretninger bag tremmerne. Mange af de narkosmuglere, der er blevet pågrebet af det føderale politi, afsoner deres straf i underfi nansierede og underbemandede delstatsfængsler. Med henblik på at holde de vigtigste kartelbosser indespærret har Calderón iværksat opførelsen af et sikkerhedsfængsel og indledt reformer af det mexicanske fængselsvæsen efter amerikansk forbillede. Men indtil disse reformer er gennemført, bør Mexico blive ved med at udlevere så mange af kartellernes hovedmænd og deres vigtigste medhjælpere til USA, som har meget bedre muligheder for at sikre, at de forbliver fængslede.
VÆLG SEJREN Indtil nu har Calderón kun gennemført den ene søjle af sit foreslåede reformprogram – dannelsen af en ny føderal politistyrke. Men indtil videre har han ved at bruge militæret og det reformerede føderale politi været i stand til at føre en stadig mere eff ektiv krig mod kartellerne. I sin forfølgelse af kartellerne har Calderón anvendt en strategi, der betegnes som “konge-strategien”, og som i 1990’erne med held blev anvendt i Colombia mod narkokartellerne. Strategien går ud på at udnytte alle kartellernes svagheder – afl ytte deres kommunikation, afb ryde forsyningen og distributionen af narko og de kemiske stoff er, der er nødvendige for at fremstille den, samt beslaglægge kartelbossernes aktiver. Når myndighederne på denne måde har svækket en bestemt gruppe, kan de fi nde og anholde “kongen” og andre vigtige medlemmer af organisationen, deriblandt ledernes potentielle efterfølgere. “ Politiembedsmændene var i mange tilfælde på kartellernes lønningsliste. I løbet af de sidste tre år er det ved at anvende denne strategi lykkedes den mexicanske stat at pågribe eller dræbe over 40 af de betydeligste kartelgangstere. En af de mest vellykkede operationer fandt sted i december 2009, da mexicanske marinesoldater mere eller mindre tilintetgjorde Beltrán Leyva-kartellet, en underafdeling af Sinaloa, efter at have dræbt lederen Arturo Beltrán Leyva og pågrebet så godt som alle hans vigtigste håndlangere. Siden da har mexicanske tropper også opløst Tijuana-kartellet og i alvorlig grad svækket andre karteller som Golfen, Juárez og La Familia Michoacana. Tilmed Zeta-kartellet (en underafdeling af Golf-kartellet) og Sinaloa er blevet svækket, selv om de stadig er stærke; i begyndelsen af 2012 pågreb mexicanske myndigheder en af grundlæggerne af Zeta-kartellet og et højtstående medlem af Sinaloakartellet – blandt fl ere andre. Hvis det skal lykkes Calderóns efterfølger at opløse de resterende kar- MEXICOS PRÆSIDENT, FELIPE CALDERÓN, INDLEDTE KAMPEN MOD NARKOBARONERNE I 2006. teller, bliver han nødt til at anvende et væsentligt led i “konge-strategien”, som hidtil har manglet: en aggressiv konfi skationspolitik. Dette vil indebære, at det skal være muligt at identifi cere og konfi skere ikke kun de pengemidler, som kartellerne bruger til at gennemføre deres ulovlige transaktioner, men også de formuegoder, som kartelgangsterne har anskaff et med ulovligt tjente penge såsom huse, rancher, fl y, lystbåde, biler og legale erhvervsvirksomheder. En indsats af netop denne art gjorde det muligt for myndighederne i Bogotá at anholde lederne af de colombianske karteller i 1990’erne. Man pågreb de colombianske kartelkonger Pablo Escobar og José Gonzalo Rodriguez Gacha, efter at man havde spærret deres konti og på den måde gjort det svært for dem at betale deres medarbejdere og bestikke embedsmænd. Hvis man i Mexico følger dette eksempel, bliver det meget nemmere at pågribe lederne af Sinaloa og Zeta-kartellet. Når Mexico fj erner kongerne, deres efterfølgere og deres vigtigste håndlangere, vil kartellerne bryde sammen og ikke længere være i stand til at true staten. Når det sker, har Mexico vundet krigen mod narkoorganisationerne. En sådan sejr ser ud til at være inden for rækkevidde, men Calderón har ikke tid til at gøre arbejdet færdigt, eftersom han skal træde tilbage i december 2012. Til alt held for Mexico kan han til sin efterfølger overdrage store resultater i kampen mod kartellerne foruden grundlæggende omstrukturerede institutioner og en eff ektiv strategi. Mexicos kommende præsident skal beslutte, om han vil fortsætte den kamp, som Calderón har påbegyndt, eller om han vil vende tilbage til en forsoningspolitik. Denne beslutning bliver bestemmende for Mexicos fremtid. En eller anden form for aftale med kartellerne kan midlertidigt bringe voldelighederne til ophør, men vil til gengæld dømme Mexico til den organiserede kriminalitets korruption og straff rihed i fl ere generationer frem i tiden og dermed undergrave enhver forhåbning om at indføre retssikkerhed og kunne indtage en plads i første række blandt verdens øvrige industrilande. Calderóns efterfølger må erkende, at den eneste langsigtede løsning på landets problemer med narkokartellerne er at besejre dem, ikke at forhandle med dem. • /Oversat af Claus Bech. Teksten er en oversættelse af artiklen “The Cartel Crackdown”, bragt i Foreign Affairs’ maj/juni-nummer 2012. Reprinted by permission of Foreign Affairs, May/June 2012, Vol 91, No 3. Copyright 2012 by the Council on Foreign Relations, Inc. www.foreignaffairs.com. Robert C. Bonner Senior Principal i rådgivningsvirksomheden Sentinel HS Group og tidligere leder af den amerikanske regerings narkopoliti (DEA). FOTOS: TOMAS BRAVO/SCANPIX (ØV.) & FEDERAL ARBITRATION, INC. (NED.) 29/
Page 1 and 2: EU OG PALÆSTINA ÆSTINA T ERHVERV
Page 3 and 4: Indhold UDVIKLING Grønne investeri
Page 5 and 6: Sukker skal få fl ygtningepiger i
Page 7 and 8: Ramallah, Vestbreddens hovedby bare
Page 9 and 10: donorsamfund har valgt at føre ove
Page 11 and 12: DE PALÆSTINENSISKE SELVSTYREOMRÅD
Page 13 and 14: sespolitik i område C, der ifølge
Page 15 and 16: SØVNDAL: MÅLET MED EU-BISTANDEN E
Page 17 and 18: Et enstemmigt folketing vedtog i sl
Page 19 and 20: AGENDA POLITIK Malawis præsident g
Page 21 and 22: Pudset skaller af væggene i den m
Page 23 and 24: Ambassadørens rejsetips Sydafrika
Page 25 and 26: I juli vælger Mexico en ny præsid
Page 27: NARKOFANGST FREMVISES TIL PRESSEN I
Page 31 and 32: Retsopgør EFTER DRABET Den FN-stø
Page 33 and 34: PLAKATPIGENS BESLUTNING I pausen p
Page 35 and 36: RETFÆRDIGHEDENS UMULIGE PRIS Straf
Page 37 and 38: Det ligeværdige møde METTE MARIE
Page 39 and 40: AGENDA KULTUR Verdens smukkeste bø
Page 41 and 42: BILLEDSERIE BARNEBRUDE I mange samf
Page 43 and 44: GRAVID (NEPAL). NIRUTA BAHADUR BALA
Page 45 and 46: DE UNGE MØDRE (YEMEN). ALLE DISSE
Page 47 and 48: Den danske konsul i Havana er en ho
Page 49 and 50: Cuba DE FEJLSLAGNE PROJEKTERS Ø Jo
Page 51 and 52: forfulgte systemkritikere, bragte k
Page 53 and 54: KULTUREN KORT UDVIKLING UDVÆLGER I
Page 55 and 56: Det er lyden af tapetklister, som k
Page 57 and 58: “SPLAT!” De smører med pensler
Page 59 and 60: Kronik GØR VI SKADE, NÅR VI GØR
Page 61 and 62: AGENDA ERHVERV Frihandelsaftale med
Page 63 and 64: LÆSERNES MENING Send debatindlæg
Page 65 and 66: ASIATISK PLADS KORT NYT OM DANIDA A
Page 67 and 68: FREMBLIK AF MARIE TORP CHRISTENSEN

Hele publikationen i PDF - Netpub.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?