Rapport Sandflugt og klitfredning - erfaringer og status - Naturstyrelsen

Klitfredningspæl
Naturbeskyttelsesloven, der trådte i kraft i 1992, samlede bestemmelser fra naturfredningsloven,
naturforvaltningsloven og sandflugtsloven. Sandflugtslovens regler
blev stort set overført uændrede til den nye lov, men forvaltningen af klitfredningen
undergik en væsentlig ændring. Tidligere var klitfredningen i første række båret af
hensyn til at undgå eller bekæmpe sandflugt. I og med klitfredningsreglerne blev en
del af naturbeskyttelsesloven fik klitfredningen tillige til formål at bevare de åbne kyster
som en væsentlig natur- og landskabsressource.
Med 1992-loven blev sandflugtskommissionerne nedlagt, og det blev overladt til miljøministeren
at iværksætte de foranstaltninger, som er nødvendige for at dæmpe
sandflugt på de klitfredede arealer – i praksis løses opgaven af Skov- og Naturstyrelsens
lokale enheder.
Naturbeskyttelsesloven blev ændret i 1994 (Kystloven) med det væsentligste formål
at opnå en endnu bedre beskyttelse af de åbne og i særdeleshed de uberørte
kyststrækninger med de dertil knyttede naturmæssige værdier og oplevelsesmuligheder
for befolkningen. Den væsentligste ændring for klitforvaltningen var, at normalbredden
af klitfredningszonen målt fra klitfoden, som findes der hvor havklitten
går over i strandbredden, uden for by- og sommerhusområder blev forøget fra 100 m
til 300. Den præcise placering af klitfredningslinien blev fastlagt af miljøministeren efter
indstilling fra den midlertidigt nedsatte Strandbeskyttelseskommission.
20