Rapport Sandflugt og klitfredning - erfaringer og status - Naturstyrelsen

Slåning og græsning kan også have en god effekt, men for at få en varig virkning
skal indsatsen være vedholdende og mangeårig, og så er det endda tvivlsomt, om
man på den måde kan slippe helt af med planten.
De seneste år er der blevet meget fokus på problemet, og der gøres store bestræbelser
på at forbedre mulighederne for at bekæmpe Rosa rugosa uden at ty til anvendelse
af herbicider. I fredningskendelse fra 2007 om Skagens Gren er det bestemt,
at P-plads og klitter omkring P-plads skal lægges radikalt om, og i den forbindelse
har man også indtænkt bekæmpelse af Rosa rugosa, som var særdeles udbredt
i området. Enten fjernes planten i forbindelse med arbejdet eller også dækkes
plantedelene med flere m sand.
Selv om man i dag ikke har en effektiv og overkommelig måde at bekæmpe Rosa rugosa
på, kan man med små midler gøre en del. Først og fremmest kan man arbejde
på, at der ikke plantes Rosa rugosa i naturområder eller i områder, hvorfra planten
kan sprede sig til naturen. Dernæst kan man være opmærksom på, om Rosa rugosa
etablerer sig i nye sårbare naturområde. Når det er tilfældet, bør man fjerne planten
helt, mens den er i en spæd etableringsfase.
En ny opmåling bekræfter, at Rosa rugosa i Thy spreder sig med stor fart, og at
sjældne planter er akut truet.
En minutiøs gennemgang af Thys kystnære klitheder dokumenterer, at antallet af forekomster
er forøget med 72 %, og at planten nu dækker dobbelt så stort et areal
som ved en tilsvarende gennemgang i 2004.
Ud fra plantens spredningshastighed kan man beregne sig til, at den i 2034 vil have
bemægtiget sig over 200 ha af den klithede, som Danmark i kraft af habitatdirektivet
har en særlig forpligtigelse til at bevare.
I forsøg på at imødegå den udvikling har Skov- og Naturstyrelsen, Thy søgt om tilladelse
og penge til at starte forsøg med bekæmpelse af Rosa rugosa i sårbar natur.
Campylopus introflexus eller Stjerne Bredribbe
Mossen Campylopus introflexus findes oprindeligt kun på den sydlige halvkugle. I
1941 blev den første gang fundet i England, hvorfra den har spredt sig til store dele
af det nordvestlige Europa. I Danmark blev den første gang fundet i 1968, og her kan
den i dag findes i den grå klit og på klitheder, bl.a. i Hanstedreservatet.
Mossen spreder sig effektivt ved sporer og vegetative dele og kan være en trussel
mod biodiversiteten ved at udkonkurrere andre mosser, laver og planter, bl.a. frøplanter
af almindelig lyng, Calluna vulgaris.
Mossen bekæmpes ikke i Danmark og hidtidige forsøg på bekæmpelse i andre lande
har ikke været vellykkede.
52