Rapport Sandflugt og klitfredning - erfaringer og status - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Lønstrup By i Vendsyssel ligger relativt højt med en stejl klint som overgang ned til stranden. Publikum kan bevæge sig fra byen til stranden ad den offentlige vej eller ad et stisystem til en trappe, der går fra klinten ned på stranden. Kysten foran Lønstrup er beskyttet af bølgebrydere, og klinten er så stabil, at den stort set er vegetationsdækket. Fra trappen nedad klinten til den offentlige vej er der et par hundreder m. Nogle mennesker er af en eller flere grunde ikke tilfredse med den tilrettelagte adgang. De laver trampestier nedad klinten. Får trampestierne lov til at udvikle sig, kan de blive til vegetatiosløse spor, der graver sig godt ned i terrænet og fremmer klintens nedbrydning. For at modvirke dette lukkes stierne efterhånden, som de opstår - først og fremmest ved nedlægning af store havtorngrene. Selv ved afspærring med så ubehageligt et materiale skal der ikke meget henfald til – om noget – før der er etableret en ny sti igennem afspærringen. Hovedreglen for forvaltning af klitfredede arealer er, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af de klitfredede arealer, og den regel administreres bogstaveligt, selv om det kan forekomme uforståeligt for brugerne. Et eksempel: Når man bor i eller tæt ved et naturskønt klitområde, hvor man måske oven i købet har mulighed for at nyde solnedgangen, får man let den tanke, at det ville være dejligt med en bænk at sidde på. Men man må ikke sætte bænke op. Færdes man i klitterne, vil man sagtens kunne finde bænke. Det vil så være bænke, der har været på stedet ”fra gammel tid”, og hvor man så på et tidspunkt har accepteret en bænk – også således at den ved henfald kan fornyes. Udover at det ikke er tilladt, er der nogle gode begrundelser for, at det er sådan. Der er set talrige eksempler på, at det fodslid, der er under en bænk, der bliver brugt, slider vegetationen i stykker. Når sandet er blottet, kan vinden få fat, og et vindbrud kan hurtigt opstå og udvikle sig til en større kilde til alvorlige sandflugtsproblemer. Endvidere er klitområderne ofte karakteriseret ved at være store uberørte områder, hvor bænke – især hvis de kan ses mod horisonten – virker forstyrrende. 46
Daglig benyttelse af en uskyldig bænk har brudt vegetationsdækket og kan blive starten på et større vindbrud At opfordre befolkningen til mere friluftsliv og motion er kommet højt på dagsordenen for regeringens sundhedsforebyggende arbejde, og i naturen er der god plads til at udfolde sig. Skov- og Naturstyrelsen har i mange år understøttet denne tanke bl.a. gennem støtte til udvikling af naturvejledningen både på offentlige og private arealer – og ved etablering af primitive lejrpladser og åbning for fri teltning i udvalgte områder på Miljøministeriets arealer. 47
Page 1: Rapport Sandflugt og klitfredning -
Page 4 and 5: * Den tilsandede Kirke er det mest
Page 6 and 7: 1. Indledning De danske klitter fin
Page 8 and 9: 2. Danmarks klitareal I 1993 gennem
Page 10 and 11: Som det ses af oversigten er 25 % a
Page 12 and 13: I dele af middelalderensvar var sto
Page 14 and 15: sat grænser for sandflugten”. B
Page 16 and 17: Holdningen til klitter og sandflugt
Page 18 and 19: Martørv i havklitten og nedstyrtet
Page 20 and 21: Sandflugtsdæmpning - nedskæring a
Page 22 and 23: at man er blevet opmærksom på, at
Page 24 and 25: Klitfredningspæl Naturbeskyttelses
Page 26 and 27: 6. Kystsikring Ansvaret for kystsik
Page 28 and 29: har været tale om ganske få huse
Page 30 and 31: 7. Bygninger m.v. I det følgende b
Page 32 and 33: Efter reglerne skal lodsejer henven
Page 34 and 35: 8. Badehuse Allerede med den først
Page 36 and 37: grundsætning påberåbes som begru
Page 38 and 39: Ved konstant sandflugt vokser terr
Page 40 and 41: Dæmning af Furreby Klit med fyrret
Page 42 and 43: Et hovedformål med Skagen Gren-fre
Page 44 and 45: 11. Naturværdier - internationale
Page 46 and 47: Kvælstof depositionen synes at væ
Page 48 and 49: Langt de fleste steder fungerer den
Page 52 and 53: Kreativt brug af affald. Foto: Sven
Page 54 and 55: Projektarealet omfattede ca 24.000
Page 56 and 57: Slåning og græsning kan også hav
Page 58 and 59: konsekvenser af klitfredning inden
Page 60 and 61: Strand og klit er et eftertragtet b
Page 62 and 63: Der er således stadig mange aktør
Page 64 and 65: Rubjerg Knude Fyr 1992 med Skagerra
Page 66 and 67: klittag, men når vinden er kraftig
Page 68 and 69: Det er vigtigt også i fremtiden at

Rapport Sandflugt og klitfredning - erfaringer og status - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?