Rapport Sandflugt og klitfredning - erfaringer og status - Naturstyrelsen

13. Invasive arter
Til langt ind i anden halvdel af det 20. århundrede havde maksimering af volumen og
produktionsværdi den højeste prioritet i jordbrugsproduktionen. Det gjaldt både landbrug,
skovbrug og gartneri og frugtavl. For at få den maksimale produktion benyttede
man sig i udstrakt grad af pesticider og gødskning og man anvendte uden så mange
betænkeligheder plantearter fra hele kloden, hvis man mente, det på den ene eller
anden måde ville give en større produktion eller på anden måde ville være til gavn for
driftsherren.
Først imod slutningen af forrige århundrede blev man rigtig opmærksom på værdien
af naturens autenticitet og biodiversitet. I juni 1992 blev biodiversitets-konventionen
klar til underskrift på miljøtopmødet i Rio de Janeiro. På Johannesburgtopmødet i
2002 blev der enighed om at sætte sig som mål at skabe en betydelig nedgang i tabet
af biodiversitet på jorden inden 2010.
Konventionen fik en dansk opfølgning i 2004 med regeringens handlingsplan for biologisk
mangfoldighed og naturbeskyttelse 2004-09 med standsning af tab af i biodiversitet
inden 2010 som et vigtigt mål. I planen indgår bl.a. en strategi for, hvordan vi
mindsker udbredelsen af de såkaldte invasive arter, der er indført fra udlandet, og
som spreder sig i naturen på bekostning af hjemmehørende plantesamfund.
Bjergfyr og andre nåletræer
Det er langt fra alle indførte arter, der opfører sig invasivt, men nogle trives enormt
godt uden for de områder, hvor man gerne ville drage nytte af dem. Det gælder f.eks.
den almindelige bjergfyr, som sammen med en række andre fyrrearter og andre nåletræer,
f.eks. sitkagran og hvidgran breder sig voldsomt.
Af disse arter er det dog kun bjergfyr, som betragtes som en invasiv art.
Bjergfyrren blev valgt som hovedtræarten i den store skovrejsning i de danske klitområder
fra 1850 til 1930. Bjergfyrren stammer fra Alperne, og ville aldrig ved egen
hjælp være nået til den jyske vestkyst, men der trivedes den så godt, at den efterhånden
ved spredning af frø med hjælp fra vind og dyr blev spredt ud på de nærliggende
klitarealer. Sammen med andre nåletræer kan den i løbet af en kortere eller
længere periode fuldstændigt ændre sådanne arealer fra at være fin natur med en
afbalanceret oprindelig vegetation til nåletræskrat bestående hovedsageligt af indførte
planter. Fra et naturmæssigt synspunkt er dette naturligvis en uheldig udvikling,
som er i konflikt med biodiversitetskonventionens målsætning.
I de sidste årtier af forrige århundrede blev kampen taget om imod denne udvikling.
Det hidtil største projekt blev gennemført fra 2001 til 2005. Projektets titel var ”Genopretning
af klitheder langs den jyske vestkyst” og havde til formål at genskabe
klithedelokaliteter langs den jyske vestkyst, som var ved at ændre karakter på grund
af indvandrende nåletræer.
49