Rapport Sandflugt og klitfredning - erfaringer og status - Naturstyrelsen

ven, såfremt han måtte acceptere et afslag, mens en anden lodsejer i samme område
tidligere har fået tilladelse til et lignende projekt.
I sin replik til Naturklagenævnet gjorde statsskovdistriktet opmærksom på, at den første
lodsejer fik sin sag behandlet efter sandflugtsloven af 1961, som ikke varetog de
samme naturbeskyttelsesmæssige hensyn som naturbeskyttelsesloven. Endvidere
gjorde statsskovdistriktet opmærksom på, at en tilladelse til det ansøgte ville indebære,
at en lang række ejendomme ved Vestkysten herefter ville kunne forvente at få tilladelse
til bastante kystsikringsanlæg, som man i stigende grad er ved at gå væk fra.
Naturklagenævnet fastholdt det givne afslag. Naturklagenævnets afgørelse blev efterfølgende
indbragt for Landsretten i Viborg og senere igen for Højesteret. Afslaget
blev fastholdt ved begge instanser.
I Harrerenden, som er en større sommerhusbebyggelse, der ligger umiddelbart nord
for Lønstrup By, har grundejerne delvis ved egne midler fået udlagt store granitblokke
i havstokken. Herved ser det foreløbig ud til, at man har fået standset kystens tilbagetrækning
og tab af huse, men man har samtidig mistet sin oprindelige sandstrand
til fordel for en strand, der mere ligner en skandinavisk fjeldkyst. I de øvrige
sommerhusområder kæmper man for at få en mere effektiv kyst beskyttelse.
Ved Harrerenden er klitkysten blevet til en stenkyst
25