Usikkerheder på indvindings- og grundvandsdannende oplande

afgrænsningen af indvindingsoplande. Kombinationen af trykniveau og
transmissivitetsdata betyder en afgørende forbedring af mulighederne for afgræsning
af indvindingsoplande.
Den konceptuelle modelusikkerhed dominerer i forhold til parameterusikkerheden,
hvilket er i fuld overensstemmelse med Beven (2002), Neuman and Wierenga (2003)
og Refsgaard et al. (2006). Dette resultat peger derfor på, at anvendelsen af multiple
(alternative) konceptuelle modeller er vigtig for usikkerhedsvurderinger.
Undersøgelsen afviger dog fra Harrar et al. (2003), idet også indvindingsoplandet her
er afvigende.
I midten af 0’erne er brugen af invers modellering blevet en slags state-of-the-art i
forbindelse med grundvandsmodellering. Carrera et al. (2005) beskriver udviklingen
som lidt af et kvantespring i forståelsen af grundvandsstrømning: “Numerical
modelling forced them to be quantitatively consistent when integrating different data
types. Since this is never straightforward, hydrologists were forced to test different
parameter values, to perform sensitivity analysis, and to guess at what could be the
cause behind observed data. In the end, they might not be fully successful, but they
gained understanding, which is what counts for proper decision making”. Det betød,
ifølge Carrera et al., stigende forventningerne til hydrologer. Nu kunne man ikke
længere klare sig med kvalitative vurderinger, der skulle leveres en kvantitativ
vurdering. Samtidig voksede datagrundlag i form af lange dataserier (oppumpninger)
og hydrogeokemiske målinger. Disse data kunne bruges kvantitativt fx som
observationsdata til kalibrering og validering af grundvandsmodellerne. Endelig viste
de mange modeløvelser, at det vigtigste i modellering af grundvandet er den
konceptuelle model” (Carrera et al., 2005). Den tidskrævende manuelle kalibrering
havde betydet, at modellørerne sjældent rettede fokus på den konceptuelle model.
Automatisk kalibrering (inverse rutiner) kunne råde bod på det misforhold.
Håndbog i grundvandsmodellering (Sonnenborg og Henriksen, 2005) afspejler den
modelprotokol, som man i 0’erne så konturerne af, en protokol som opdelte de fem
trin i modelleringsprocessen (Fig. 2) på i alt 45 opgaver jf. HarmoniQuA protokollen
(Refsgaard et al., 2005). Man kan se ”Håndbog i grundvandsmodellering” som en
fremhævning af den iterative og kommunikative proces’s betydning for en troværdig
slutmodel. Men imod harmoniseringen af processen blev heterogeniteten samtidig i
litteraturen udnævnt som en særlig modeludfordring (Eaton et al., 2006).
Troldborg et al. (2007) illustrerer brugen af alternative konceptuelle modeller
kalibreret mod trykniveau og afstrømningsobservationer, og tester efterfølgende om
modellerne kan prediktere aldersdateringer og environmental tracers, som udgør
ekstrapolationer i forhold til den kalibrerede model. Forskellene i de konceptuelle
modeller har betydning både i kalibrerings- og testfasen. De kalibrerede modeller var
rimeligt ens med hensyn til simulering af indvindingsoplande efter kalibrering af
modeltrykniveau og afstrømningsobservationer. Men for resultaterne af
ekstrapolationerne af simuleret alder og simulerede gennembrudskurver fandt
Troldborg et al. (2007) signifikante forskelle mellem de fire alternative modeller.
Samtidig underestimerede modellerne effekterne af model strukturusikkerhed
(geologisk usikkerhed). Artiklen dokumenterede, at for dette tilfælde er konceptuel
usikkerhed den dominerede usikkerhed når det gælder modelsimuleringer, og at
vigtigheden af den konceptuelle usikkerhed stiger i takt med ekstrapoleringen.
Seifert et al. (2007) undersøgte betydningen af konceptuel modelusikkerhed for
begravede dale for to alternative modeller med og uden ’begravet dal’. Begge
modeller kunne kalibreres tilfredsstillende i forhold til trykniveau og afstrømningsdata,
og det er ikke muligt ud fra kalibreringsresultater at afgøre, om den begravede dal
16
G E U S