Usikkerheder på indvindings- og grundvandsdannende oplande

4.5 Sammenfatning
Der er for 4 kildepladser beregnet IO og GO, hvor parameterusikkerheden, og
usikkerheden på den geologiske model er inddraget ved at variere på de geofysiske
skæringsmodstande for sand og ler. Der er herved beregnet forskellige IO og GO
som er sammenlignet og sammenstillet med oprindelige reference- IO og GO for de
4 kildepladser. Sammenstillingen mellem de forskellige beregnede oplande har
resulteret i udpegningen af henholdsvis et stort areal med alle de ovenfornævnte
usikkerheder (foreningsmængdeopland) og et mindre areal, hvor alle oplande og
kørsler falder inden for (fællesmængdeopland).
Undersøgelsen har vist, at 3 ud af 4 oplandsberegninger for henholdsvis IO og GO
beregnet ud fra forskellige geologiske modeller ligger nogenlunde inden for
oplandsafgrænsningen til det stokastiske opland svarende til parameterusikkerheden
for både IO og GO. Dog er der en undtagelse for oplandsberegningerne tilhørende
Broballe kildeplads, hvor oplandet for både IO og GO tæt ved kildepladsen ligger
uden for det stokastiske opland for den geologiske model som har det største
sandindhold. For de øvrige modeller hvor lerindholdet er større befinder både IO og
GO inden for det stokastiske opland.
Nærværende metodik til at undersøge forskellige hydrostratigrafiske og geologiske
modellers betydning for IO og GO er på ingen måde fuldt udtømmende. De mulige
geologiske modeller der i princippet kan forekomme for undersøgelsesområdet vil
give et større usikkerhedsbånd. Men metoden er en let og ligetil metode, der ikke
kræver mange ressourcer i forhold til, at skulle generere nye geologiske lag og
højdemodeller. Den anvender blot de geofysiske data som foreligger, og anvender
således de muligheder der ligger i at tolke skæringsmodstande imellem sand og ler
på forskellige måder.
At nærværende undersøgelse viser, at den introducerede geologiske usikkerhed for
3 modeller kan rummes inden for parameterusikkerheden på de hydrauliske
parametre er enten en tilfældighed, eller kan skyldes at de strukturelle forskelle
mellem de forskellige modeller er lidt begrænset, da der primært er tale om
variationer og gradsforskelle mellem sand og ler, som kompenseres via kalibrering.
Opstilling af usikkerhedsmatrice og en GIS-tabel indeholdende vigtige metadata er
en god måde at synliggøre de usikkerheder, der er forbundet med de enkelte
oplandsberegninger og at præcisere, hvor der er behov for nye data i forbindelse
med fremtidige beregninger af oplande. Samtidig er GIS-tabeller med tilhørende
metadata vigtige i forhold til dokumentationen af, hvordan de enkelte oplande er
beregnet og hvordan de kan anvendes i forbindelse med den efterfølgende
ressource- og indsatsplanlægning i kommunerne.
70
G E U S