Usikkerheder på indvindings- og grundvandsdannende oplande

En konceptuel model indeholder en række elementer bl.a. (i) geologisk model, (ii)
specifikation af anvendte procesligninger (2D/3D, porøse medier/sprækkede medier),
(iii) specifikation af underinddeling af modeldomænet i strukturelle elementer med fx
konstante parameterværdier, (iv) specifikation af randbetingelser, (v) specifikation af
inputdata der driver modellen samt (vi) overordnet forståelse af strømningsforhold og
vandbalancer i området (Refsgaard et al., 2010a: side 23). En konceptuel
oplandsmodel er dermed en hydrologisk og hydrogeologisk forståelsesmodel
tilpasset opgaven at afgrænse IO og GO.
Den konceptuelle model er fundamentet for den senere numeriske modelkonstruktion
og central for håndtering af usikkerheder, da den numeriske models væsentlige
aspekter støbes og tager form i arbejdet med den konceptuelle model. Usikkerheder
på data, modelparametre, den geologiske tolkning og den konceptuelle model skal
derfor vurderes, uanset om usikkerhederne kan kvantificeres eller ”kun” kan
behandles kvalitativt (Refsgaard et al., 2010a). Modellering skal betragtes som en
læringsproces, hvor der skal frembringes ny viden og erkendelse, fx om der er fagligt
belæg for den valgte konceptuelle model. Bl.a. derfor skal det være muligt at vende
tilbage til den konceptuelle model (feedback-loops), og om nødvendigt revidere de
dele, som ny erkendelse undervejs i modelleringsprocessen giver anledning til at
forkaste. Det kan fx være elementer i den geologiske model, randbetingelser,
procesbeskrivelse eller nettonedbørs-input.
Klimavariation og især ændret vandindvinding vil meget ofte give anledning til
ændring i trykniveau. Det er meget vigtigt at vælge naturlige randbetingelser, som er
godt bestemt, fx et trykniveau ved havet eller en rand, hvorigennem der ikke sker
nogen strømning (Refsgaard et al., 2010a:25). Hvis sådanne randbetingelser ikke
kan opnås i umiddelbar nærhed af interesseområdet, kan det være nødvendigt at
flytte randen længere væk, så indflydelsen af randbetingelser reduceres. Da IO og
GO modellering ofte kræver lokale modeller, hvor der ønskes stor nøjagtighed i et
lille område, er randbetingelser lidt af en balancegang mellem at få en detaljering og
de bedst mulige randbetingelser. Det kan være en særdeles god ide at tjekke
antagelser fx vha. DK model.
Datagrundlaget for oppumpninger er selvsagt vigtige for opstillingen af en god og
pålidelig model til bestemmelse af IO og GO. Datatilgængelighed kan dog være en
kilde til usikkerhed, da vanskelig adgang til data kan begrænse muligheden for at
komme igennem jf. et højt ambitionsniveau (stor nøjagtighed), indenfor den aftalte
tidsramme og de afsatte ressourcer.
Eksempel
Nogle data findes i tilgængelige databaser, fx JUPITER og GERDA med høj datatilgængelighed. Disse
data vil let kunne inddrages i den geologiske- og numeriske modellering. Andre data findes ikke i
tilgængelige databaser. Det gælder fx markvandinger, drænoplysninger, geotekniske og
jordforureningsboringer samt oplysninger om vandløbstværprofiler. Disse data vil sjældent indgå i
numeriske modeller, med mindre de indsamles og indarbejdes. Data-tilgængelighed er derfor en kilde til
usikkerhed.
Datausikkerheden når det gælder indvindingsmængder for kildepladsens boringer afhænger dels af
fordelingen på boringer af den samlede indvinding på enkelt boringer, som kun kendes
overslagsmæssigt ud fra fx den tilladte indvindingsmængde. Tidslig variation i oppumpningen (fx
markvanding i sommerperioden) kan give anledning til store variationer i indvindingen over tid.
Inputdata, der skal anvendes til at drive modellen, skal analyseres. Gode klimadata
er meget afgørende for en korrekt vurdering af GO. Det er væsentligt at modelløren
som led i etableringen af den konceptuelle model skaber sig en forståelse af det
hydrogeologiske system der modelleres inkl. strømretninger og vandbalanceforhold
(Refsgaard et al., 2010a:25).
28
G E U S