Usikkerheder på indvindings- og grundvandsdannende oplande

3.1 Modelprocessen og specifikke metoder til usikkerhedshåndtering
Følgende gennemgang af de enkelte usikkerhedsmetoder der kan bringes i spil i
modelprocessen er struktureret jf. Refsgaard, et, al. (2010a), hvor
modelleringsprocessen består af fem trin:
26
• TRIN 1 Modelstudieplan,
• TRIN 2 Data og konceptualisering,
• TRIN 3 Modelopstilling,
• TRIN 4 Kalibrering og validering og
• TRIN 5 Simulering og evaluering.
God praksis i hydrologisk modellering skal bidrage til en videnskabeligt funderet
teknisk løsning af modelopgaver der kan sikre en fælles forståelsesramme blandt alle
involverede aktører omkring resultatet af afgrænsningen af IO og GO og dermed
minimere risikoen for konflikter opstået pga. uklarhed om procedurer og
usikkerhedsmetoder. I den forbindelse er usikkerhedsmatricen en slags ”logbog” og
ved afslutning af processen en ”arbejdsrapport”, der kortfattet redegør for såvel de
vurderede usikkerhedskilder, som de valg der er gjort med henblik på at håndtere
(minimere, beskrive eller sikre læring om usikkerheden).
Trin 1 – Fra Identifikation til Modelstudieplan
Det er vigtigt, at opgavestiller og modellør fra starten gør sig klart, hvad den
numeriske grundvandsmodel skal kunne beregne og anvendes til. Modellen skal i
nærværende sammenhæng opstilles således, at den kan anvendes til at udføre
troværdige partikelbaneberegninger til fastlæggelse af IO og GO i forbindelse med
grundvandskortlægningen. Samtidig skal modellen evt. også kunne beregne
vandbalancer og kvantificere den tilgængelige vandressource i det pågældende
modelområde (Refsgaard et al. 2010a).
Modelstudieplanen skal indeholde målsætninger og kravspecifikationer til
modelleringen, herunder kravene til nøjagtighed af modelresultaterne. Derfor bør
involvering af interessenter overvejes her. Det er vandressourceforvalteren og
interessenterne der specificerer kravene til modellens usikkerheder.
Eksempel
Valget af modeltype afhænger af formålet med modelstudiet. Er formålet fastlæggelse af
indvindings/grundvandsdannende oplande kan der ved lavt ambitionsniveau (screening) anvendes en
analytisk element model (AEM). Såfremt der ønskes et mellem ambitionsniveau kan anvendes en
stationær grundvandsmodel og et partikelbanemodul med en typisk diskretisering på 50-200 m. Er der
behov for stor nøjagtighed (højt ambitionsniveau) anvendes en dynamisk kalibreret og integreret
grundvands- overfladevandsmodel og partikelbanemodul, der køres dynamisk (eller stationært).
Afhængigt at de konkrete forhold vælges horisontal og vertikal diskretisering, så kildepladser og deres
boringer repræsenteres så korrekt som muligt af modellen. Hvis modellen opstilles for et område, hvor
dræning, markvanding og store variationer i indvindingen spiller ind, er det vigtigt, at modellen fra start
opstilles, kalibreres og valideres som en dynamisk model, og at modellens evne til at beskrive
interaktionen mellem grundvand og overfladevand dokumenteres udfra observationsdata.
G E U S