Usikkerheder på indvindings- og grundvandsdannende oplande

More documents

Recommendations

Info

De første eksempler på brug af ”Model averaging” til generel analyse af usikkerheder på alternative konceptuelle modeller var begyndt at dukke op i slutningen af 0’erne (Neuman and Wierenga, 2003; Rojas et al., 2008; Ye et al., 2009). Disse eksempler påviste, at variationsrammen mellem alternative modeller gav større usikkerhedsbånd på prædiktioner end parameterusikkerheds variationsrammen inden for en model. CCA (2009) vurderer, at et væsentligt værktøj i opnåelsen af en bæredygtig grundvandsforvaltning er de numeriske grundvandsmodeller, samt at kommunikation af usikkerheden ved modelsimuleringerne til slutbrugere og beslutningstagerne er den centrale udfordring: ”Numerical models do not provide unequivocal answers to issues in groundwater management; rather they provide simulated results that must then be further considered in the context of providing practical solutions to the problem at hand. It is therefore imperative that model output uncertainty be carefully explained by modellers to decision-makers”. 18 G E U S
Delkonklusion II: I 0’erne vandt forståelsen for betydningen af den konceptuelle model som en central kilde til usikkerhed for bestemmelsen af indvindingsoplandet voksende udbredelse. Man blev mere præcis med hensyn til skelnen mellem grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande, og man forholdt sig i stigende grad kritisk til fx output fra partikelbanesimulering. Brugen af alternative konceptuelle modeller vandt indpas i litteraturen. Nødvendigheden af at inddrage kvalitative vurderinger til meningsfuldt at sammenfatte modellens troværdighed blev konstateret. Vanskeligheden i effektivt at kunne diskriminere mellem alternative konceptuelle modeller alene på baggrund af kalibreringsdata (trykniveau og afstrømning) blev erkendt, og behovet for inddragelse af andre kvantitative data (fx kemidata, aldersdatering, transmissivitet og pejletidsserier) blev anbefalet. Nye metoder bl.a. inverse rutiner og GLUE/Bayesian averaging vandt indpas i den akademiske usikkerhedslitteratur, og Håndbog i grundvandsmodellering inkorporerede den nye HarmoniQuA protokol for kvalitetssikring af modelprocessen med en præcisering af vigtigheden af god kommunikation mellem vandressourceforvalter, modellør, reviewer og interessenter. 2.6 På vej mod 2020 (Litteraturgennemgang - III: 2009 - ) Refsgaard et al. (2010b) sammenfattede den udfordring vi lige nu står overfor som en væsentlig forskningsudfordring frem mod 2020: ”to develop and maintain integrated information systems, including quality assurance and uncertainty information that facilitates active stakeholder involvement and learning”. Henriksen et al. (2009) beskrev, hvordan en sådan læringsproces i højere grad vil kræve en aktiv involvering af interessenterne i selve modelleringsprocessen (Fig. 2), end HarmoniQuA protokollen er udformet til. Omvendt tillod protokollen en interaktion med interessenterne ved syv af i alt 45 trin i modelleringen, og det vurderedes tilstrækkeligt, såfremt problemet var af teknisk karakter (enighed om afgrænsning af problemet og om fremgangsmåden i modelprocessen), og ikke udgjorde en egentlig adaptiv udfordring, der kræver en særlig læringsproces mellem interessenterne om hvad problemet er og hvordan det kan løses (Brugnach et al., 2011). Beven (2009) anskuede modellering og beslutningstagning på en anden måde end tidligere som en læringsproces. Med henvisning til eksemplet Danmark, hvor der efterhånden er dækkende modeller for hele landet, og måske også på et tidspunkt forskellig skala, kan modelleringen bruges i en adaptiv læringsproces, hvor ”det stedspecifikke” (og til dels unikke) udforskes ved en fortsat modelleringsproces der søger at teste og evt. falsificere uholdbare modelantagelser udfra nye data. Der kræves en fortsat reformulering og forbedring af datagrundlag, konceptuel model, modelopstilling, usikkerhedsvurdering og validering, i en fortsat jagt på modellens svagheder og begrænsninger. Ifølge Beven vil det forudsætte mere fokus på data og assimilationsteknikker, der kan forbedre læringen og forsøget på falsificering af modellens beskrivelse af strømningsprocesserne, understøttet af en mere iterativ kortlægning og monitering: ”During that process, it is well to remember that when models are used for a purpose, then it will be necessary to involve the relevant stakeholders in the modelling process, especially once they can start to relate directly to what is being predicted about their local system” (Beven, 2009). Rojas et al. (2010) analyserede betydningen af at ”konditionere” syv alternative konceptuelle modeller i forhold til trykniveauobservationer, strømning ud af G E U S 19
Page 1: Usikkerheder på indvindings- og gr
Page 4 and 5: Usikkerheder på indvindings- og gr
Page 6 and 7: Forord Nærværende rapport er udar
Page 8 and 9: afstrømning til dræn og vandløb
Page 10 and 11: 10 • Numerisk overflade- og grund
Page 12 and 13: struktur. Ofte vil vi kun have et b
Page 14 and 15: Kinzelbach and Vassolo, 1996; Evers
Page 16 and 17: afgrænsningen af indvindingsopland
Page 20 and 21: modelrand og vandløbsafstrømning
Page 22 and 23: 22 • Hydrauliske parametre og het
Page 24 and 25: Matricen er opbygget således, at t
Page 26 and 27: 3.1 Modelprocessen og specifikke me
Page 28 and 29: En konceptuel model indeholder en r
Page 30 and 31: Eksempel: Transmissivitetsværdier
Page 32 and 33: Trin 3 - Modelopstilling I dette tr
Page 34 and 35: Tabel 4 Fokus på modelparametre og
Page 36 and 37: angivelse af dokumenterede anvendel
Page 38 and 39: Traditionelt har man i planlægning
Page 40 and 41: være en god ide at foretage en fø
Page 42 and 43: ved en normaldrift situation. Hvis
Page 44 and 45: 4. Eksempel på oplandsberegninger
Page 46 and 47: Fig. 3b viser en oversigt over kild
Page 48 and 49: Figur 4 Parametre benyttet i parame
Page 50 and 51: For hvert modellag beregnes andelen
Page 52 and 53: usikkerhed for kortlægningsområde
Page 54 and 55: Tabel 8 Usikkerhedsmatrice for Omr
Page 56 and 57: Opland 1: Nordborg kildeplads Nordb
Page 58 and 59: Indvindingsopland Grundvandsdannend
Page 60 and 61: Indvindingsoplandet har en øst-syd
Page 62 and 63: Indvindingsopland Grundvandsdannels
Page 64 and 65: Figur 14 Parameterusikkerheder og r
Page 66 and 67: 66 Figur 16A Figur 16B Figur 16C Fi
Page 68 and 69:
4.4 Dokumentation af oplande IO og
Page 70 and 71:
4.5 Sammenfatning Der er for 4 kild
Page 72 and 73:
men skal ses som et forsøg på at
Page 74 and 75:
6. Referencer Bakker, M. and Strack
Page 76 and 77:
Henriksen, H.J. og Rasmussen, P. (1
Page 78 and 79:
2020. Ground Water. Volume 48, Issu
Page 80:
USIKKERHEDER PÅ INDVINDINGS- OG GR
show all

Usikkerheder på indvindings- og grundvandsdannende oplande

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?