Usikkerheder på indvindings- og grundvandsdannende oplande

5. Konklusioner og anbefalinger
5.1 Konklusioner
Rapporten har gennemgået de væsentlige elementer af betydning for usikkerhederne
i forbindelse med beregning af IO og GO. Rapportens kap. 3, hvor der er givet en
gennemgang af, hvordan man typisk håndterer indsamling af data, opstilling af model
og simuleringer, er udarbejdet, så det med fordel kan læses sammen med Geo-
Vejledning 7 (Refsgaard et. al., 2010a). Der skelnes mellem data, model og
management scenarie usikkerhed (jf. usikkerhedsmatricen illustreret ved en
”videnspyramide”).
Litteraturstudiet har vist at ”state-of-the-art” i usikkerhedsvurderinger for IO og GO
har bevæget sig fra metoder der fokuserede på parameterusikkerhed over mod
metoder der fokuserer på konceptuel model usikkerhed. Samtidig har
modelleringsprocessen og kommunikationen mellem parterne fået stigende
opmærksomhed i de senere år, ligesom erkendelsen af nødvendigheden af
kvantitativt (og hvis ikke en kvantitativ analyse er gennemførlig så i det mindste
kvalitativt) at belyse, hvad usikkerheden på data, model og managementscenarier
betyder for usikkerheden på de afgrænsede IO og GO.
Undersøgelsen har vist at usikkerheden på geologi og den konceptuelle model kan
håndteres ved opstilling af et antal alternative konceptuelle modeller. Det et kan fx
være usikkerheder på forekomsten af dæklag over et magasin, men også lækagelag
mellem primære og sekundære magasiner, men det kunne også være usikkerhed på
grundvandsdannelse, randbetingelser, grundvandsafstrømning til vandløb og
procesbeskrivelser. Der findes egentlige geostatistiske metoder, der evt. kan
benyttes i forbindelse med generering af alternative geologiske modeller
(TPROGS/sGeMS). Der findes en række værktøjer hvorved der kan foretages
målrettede vurderinger af prediktionsusikkerhed (fx følsomhedsanalyser, PEST,
Monte Carlo simulering mm.). Detaljerede observationsdata fx trykniveau,
vandløbsafstrømning, transmissivitetsdata mm. er nødvendige, såfremt man skal
kunne konditionere (diskriminere mellem) de opstillede alternative konceptuelle
modeller, og evaluere hypoteserne der adskiller dem. Resultaterne af de kvantificere
usikkerhedsbånd kan illustreres ved afbildning af reference-IO og –GO, forenings- og
fællesmængde opland på kort.
Opstilling af usikkerhedsmatrice er et vigtigt styringsredskab i processen for valget af
effektive analysemetoder. Usikkerhedsmatricen og opstilling af en GIS tabel
indeholdende vigtige metadata er en god måde at synliggøre de usikkerheder, der er
forbundet med de enkelte oplandsberegninger og at præcisere, hvor der er behov for
nye data, eller fokus i forhold til lagene i videnspyramiden, i forbindelse med
fremtidige beregninger af oplande.
5.2 Anbefalinger
I det følgende er de anbefalinger nævnt, som projektgruppen mener, er væsentlige at
have fokus på, for at kunne håndtere usikkerheder på IO og GO. Anbefalingerne er
ikke noget man skal udarbejde, men nogle gode trin og arbejdsrutiner, man med
fordel bør indarbejde i forbindelse med beregning af IO og GO.
Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at der hele tiden sker en udvikling
inden for hydrologisk modellering med både nye teknikker og ny software. Dette
betyder, at nedenstående anbefalinger ikke skal stå i vejen for en videre udvikling,
G E U S 71