Usikkerheder på indvindings- og grundvandsdannende oplande

Trin 3 – Modelopstilling
I dette trin processeres inputdata til den valgte modelkode, der gennemføres
testkørsler, der specificeres nøjagtighedskriterier til brug for den efterfølgende
kalibrering og validering af modellen. Når det handler om at beregne
indvindingsoplandet til en kildeplads, er overvejelser om følgende forhold i relation til
diskretisering og repræsentation af datainput særligt nyttige:
32
• Indvindingsmængden / og repræsentation af tidslige variationer i
oppumpningen
• Diskretisering af modellen jf. potentialeforhold og gradientforhold i og mellem
magasiner
• Zonering af nettonedbør, dræn, udveksling af vandløb mv.
• Grundvandsdannelse til det primære magasin og interaktion mellem
magasiner
• Transmissivitetsfordeling i magasinet (afhænger af tykkelse og kx)
• Lavpermeable dæklag mellem magasinerne (afhænger af tykkelse og kz)
• Frit eller artesisk magasin.
• Filtersætning i det primære magasin / vertikal indstrømningsfordeling.
• Andre indvindere og årstidsvariation i disses oppumpning (fx markvanding,
dambrug osv.).
Eksempel
Horisontal diskretisering
Den horisontale diskretisering af modelcellegridet har betydning for beregning af både IO og GO. Derfor
anbefales det (Iversen, et. al, 2008), at der i forbindelse med udpegning af IO og GO anvendes en
tilstrækkelig fin diskretisering (ned til 50 meter eller lavere hvis det vurderes nødvendigt) i området tæt
på og omkring kildepladsen.
Vertikal diskretisering
Den vertikale diskretisering bestemmes af enten geologiske og/eller hydrostratigrafiske højdemodellag,
hvortil den numeriske models beregningslag tilpasses. I modeller, hvor der i stedet anvendes pixellering,
vil den vertikale diskretisering af beregningslag være styret af en eller anden mere eller mindre arbitrær
skalering af beregningslagene mellem grundvandspejlet og den impermeable modelbund.
Indre randbetingelser ved vandløb, dræn og søer kræver særlige overvejelser i
forbindelse med modelopstilling til IO og GO. Drænrandbetingelsen er kun aktiv, når
grundvandsspejlet står højere end de indlagte dræn. Vandløbsrandbetingelser tillader
strømning i begge retninger, og her skal man overveje, hvilken type kontakt der er
mellem grundvand og vandløb (direkte, kun vertikalt tryktab gennem bunden eller
kombineret vertikalt og horisontalt tryktab). Endelig skal man for dræn og vandløb
forholde sig til såvel vandstand/kote på randbetingelsen og udstrækning af den
perimeter udvekslingen foregår over (bund eller hele ådal).
Hvorvidt søer og vandløb skal med eksplicit i modellen eller skal håndteres som
drænrandbetingelser afhænger ikke kun af den konceptuelle model, men er også
afhængig af hvilken modelkode man benytter og de forhåndenværende
observationsdata. For vandløb der ikke medtages eksplicit, er det ikke muligt at
vurdere modellens evne til at simulere afstrømninger i vandløbspunkter med fx
synkronmålinger af minimumsvandføringen. Utætte boringer (eller overløbsboringer
til dambrug) og andre menneskeskabte eller naturlige heterogeniteter (fx i kalk) kan
give anledning til særlige udvekslinger mellem grundvand og overfladevand der skal
beskrives med specielle indre randbetingelser. Det samme gælder dræn langs veje
og bygninger, udveksling med regnvands- og kloakledninger mm. fortrinsvis i
byområder.
Når alle data er processerede til det format og den diskretisering, den valgte
modelkode kræver, laves en første testkørsel med såvel strømnings- som
G E U S