Flytter fra Fyn til Kina - CO-industri

co.industri.dk

Flytter fra Fyn til Kina - CO-industri

nr. 11-12 December 2004

Flytter fra Fyn til Kina Side 8-9

Fyret efter 38 år og tvinges på efterløn Side 3

Alle på Lego kæmper for overlevelse Side 4-5

Danmark godt rustet til globaliseringen Side 6-7


Leder

indhold

Den “nye” Fogh

Det lykkedes tilsyneladende statsminister Anders Fogh Rasmussen

at levere et ”80 minutter langt one-man-show uden sidestykke i

dansk politik”, da han talte på Venstres landsmøde for nylig. Ikke et

øje var tørt blandt Venstrefolkene i Herning eller hos et mere eller

mindre ukritisk pressekorps. Væk var den forstenede ”hulemand”,

væk var de ultraliberalistiske slagnumre, væk var enhver tale om

minimalstaten og det private initiativs velsignelser.

Venstre-folket og pressen fik det, de kom efter. De oplevede en

statsminister på slap line. En statsminister uden det ellers

ulastelige mørke jakkesæt, i skjorteærmer, uden manuskript, uden

talerstol eller teleprompter. I en time og tyve minutter talte Anders

Fogh Rasmussen om sine visioner for fremtidens Danmark. De

oplevede en statsminister på slap line. Eller gjorde de? Eller var det

hele ”stadig den velsmurte og veldisciplinerede maskine. Bare på

slap line”, som dagbladet Information efterfølgende beskrev showet.

Altså en meget, meget nøje indstuderet forestilling, der kun skulle

fremstille Anders Fogh Rasmussen som lidt mere menneskelig og

ikke som den benhårde og kyniske politiker, som blandt andet TVdokumentarprogrammet

”Fogh bag facaden” om det danske EU-formandskab

i sin tid afslørede med uhyggelig klarhed.

Opblødning

De borgerlige partiers årelange kamp for privatiseringer i den

offentlige sektor blev tilsyneladende afblæst.

”I skal prøve ikke at låse jer alt for fast i de gamle dogmer om, hvad

liberal politik er. I bør bløde jeres holdning op til, at om det foregår

i privat eller offentligt regi – hvis den kommunale hjemmehjælp er

bedst, er det den, der bliver valgt, hvis den private er bedst, er det

den. Det afgørende er, at den enkelte selv vælger,” sagde Anders

Fogh Rasmussen.

Han lovede også at gøre Danmark til verdens mest konkur-

Fyret efter 38 år og tvinges på efterløn 3

Alle kæmper for at overleve 4

Danmark godt rustet til globaliseringen 6

Flytter fra Fyn til Kina 8

CO-Magasinet udgives af CO-industri -

Centralorganisationen af industriansatte

i Danmark.

Vester Søgade 12, 2. sal

1790 København V.

Tlf. 33 63 80 00

Fax 33 63 80 99

Fax - redaktionen 33 63 80 90

www.co-industri.dk

e-mail: co@co-industri.dk

TR-portræt: Lønforhandling på russisk 12

Succes ude giver arbejdspladser hjemme 14

TekSam årsmøde 16

Bonus skal fastholde opsagte medarbejdere 17

Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ)

Tlf. 33 63 80 14

e-mail: bk@co-industri.dk

Administration: Lise Trampedach

Tlf. 33 63 80 21

e-mail: lt@co-industri.dk

CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter,

sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer,

ESU-medlemmer og andre

med tillidshverv i industrien, som alle modtager

bladet via registrering i medlemsforbundene.

Adresseændringer skal ikke meddeles til

rencedygtige land med social tryghed, mere velfærd, flere arbejdspladser

og ikke for stor økonomisk og social ulighed.

Mediestunt

Det er svært at tage Anders Fogh Rasmussens ”nye kurs” alvorligt

og for ret meget andet end det ”mediestunt”, det åbenbart var. I tre

år har VK-regeringen haft flertallet til at gennemføre de mange

løfter sammen med sit faste støtteparti Dansk Folkeparti, men ikke

en pind er der sket.

På ældreområdet er der ikke kommet færre stopure eller bedre tid.

Tværtimod. Det er blevet til lidt aflad i form af en ældrecheck til

nogle af de dårligt stillede pensionister og lidt småpenge til at holde

liv i nogle herreløse katte for at lukke munden på Pia Kjærsgaard og

hendes parti. På sygehusområdet er der sat gang i nogle flere operationer

– og godt for det. Men det er til gengæld gået ud over andre

områder, der ikke har helt den samme mediebevågenhed.

Mens Anders Fogh Rasmussen har stået i spidsen for regeringen, er

der forsvundet op mod 50.000 job i den private sektor. Den ene

virksomhed efter den anden er lukket og arbejdspladserne flytter

til lavtlønslande. Det rammer i tusindvis af familier og skaber

utryghed i endnu flere. Samtidig er der skåret ned på uddannelserne

og på efteruddannelserne. Omkring 4.000 unge kan ikke få

en praktikplads.

Dertil kommer, at vi de senere år har oplevet en samfundsøkonomisk

omfordeling, hvor de velhavende systematisk er blevet forgyldt,

mens de dårligt stillede har måttet betale. Med nedskæringer,

dyrere busser og tog, øget brugerbetaling og højere daginstitutionstakster

for blot at nævne et par eksempler.

Derfor er der ingen sammenhæng i de mange nye løfter og den

politik, der er gennemført.

Det er for indstuderet og for gennemskueligt.

International fagbevægelse 18

Noter 20

Faglig orientering 22

Gråt guld på dobbelt løn 24

CO-industri, men direkte til forbundet.

Bladet udkommer 11 gange årligt – hver måned

undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den

tredje onsdag i måneden.

Oplag 24.800

Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S

Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret

efter OHSAS 18001

ISSN 1395-9344

Forsidefoto: Niels Nyholm


Af Erik Sandager

Foto Claus Haagensen/Chili

Fyret efter

38 år og

tvinges på

efterløn

83.000 kr. i bonus og fratrædelsesgodtgørelse

til Hans Hjort Møller efter 38 år

ved Dronningborg Industries A/S

Efter 38 års ansættelse blev Hans Hjort

Møller opsagt fra sit arbejde ved

Dronningborg Industries A/S i Randers på

grund af ”arbejdsmangel”. Men han har

alligevel planer om at arbejde i hele

opsigelsesperioden, indtil 4. februar 2005,

fordi han ikke vil gå glip af en fratrædelsesgodtgørelse

på i alt ca. 83.000 kr.

Tillidsfolkene på Dronningborg har aftalt

med ledelsen, at alle 308 opsagte timelønnede

skal have en bonus på 20.000 kr. og

en forhøjelse af timelønnen på 10 kr. i

timen, hvis de arbejder i hele opsigelsesperioden.

Hertil kommer en særlig alders- og anciennitetsbestemt

godtgørelse, hvorefter medarbejdere

på over 50 år med over 25 års

ansættelse får udbetalt 1500 kr. for hvert år,

de har været ansat.

To medarbejdere, Hans Hjort Møller og en

kollega, Lasse, har højeste anciennitet

blandt de timelønnede. De har begge været

ansat på virksomheden i over 38 år og står

til at få udbetalt 57.000 kr. i alders- og anciennitetsbestemt

fratrædelsesgodtgørelse.

Tillidsvalgt i 25 år

Indtil for et år siden var Hans Hjort Møller

tillidsrepræsentant for smedene, og i en

årrække var han medarbejdernes repræsen-

tant i A/S-bestyrelsen. Han kender derfor

Dronningborg Industries fra 38 års ansættelse

og fra 25 år som tillidsvalgt. Det er lige

før den gamle tillidsmand fnyser, når han

omtaler AGCO – den store amerikanske

landbrugsmaskin-koncern, der overtog

Dronningborg Industries A/S i 1998, og som

nu efter kun 6 års ejerskab nedlægger det

meste af produktionen.

- Det er bittert, at de nye ejere behandler

virksomhed og medarbejdere så ringe, for

det har ikke skortet på henvendelser og

advarsler fra tillidsfolk og medarbejdere.

Men de har ikke villet lytte. Og derfor er det

gået galt.

Hans Hjort Møller er hverken særlig

imponeret over eller taknemlig for, at AGCO

vil udbetale fratrædelsesgodtgørelse til

opsagte medarbejdere, der vil forblive i

virksomheden indtil sidste arbejdsdag:

- Det er jo udelukkende for at fastholde

arbejdskraft og knowhow indtil lukningen,

siger han. Det er ikke kun af hensyn til de

ældre medarbejdere på over 50 år. Virksomheden

vil have lavet en masse forarbejde

og reservedele, så de er klar til at blive

samlefabrik næste sommer med kun få

ansatte. For øjeblikket er vi ved at pakke

værktøjer til svejsearbejde, der skal sendes

til Kroatien. En stor del af arbejdet skal

Hans Hjort Møller

lægges ud til underleverandører, for det skal

udføres så billigt som muligt.

Tvinges på efterløn

Hans Hjort Møller var 59 år, da han fik sin

opsigelse, men han blev 60 år lørdag den 18.

september. Han ville gerne have arbejdet

nogle år mere, for helbred, kvalifikationer

og lysten til at præstere godt smedehåndværk

fejler ikke noget. Men nu ender det

sandsynligvis med efterløn - flere år før

planlagt:

- Min kone og jeg har selvfølgelig snakket

om situationen. Vi er enige om, at jeg ikke

skal ud og søge arbejde igen. De kolleger,

der vælger at melde sig ledige, selv om de er

60 år, bliver tvunget til at gå på efterløn. Når

jeg afgår fra jobbet, går jeg sandsynligvis på

efterløn, men det er ikke frivilligt. Halvdelen

af de 60-årige, der er gået på efterløn,

er tvunget til det, viser flere undersøgelser,

som min fagforening Metal har gennemført.

Jeg tror ikke, jeg får noget nyt job.

Fortsætter på side 17

CO-Magasinet · side 2-3


Af Frank Lauridtsen

Foto Palle Peter Skov

Et vigende marked for traditionelt legetøj

har bragt hæderkronede Lego i Billund i en

situation, hvor man nu er tvunget ud i en

regulær kamp for overlevelse - en kamp

hvor en ny ledelse lige nu mobiliserer hver

eneste ansats kræfter for at vinde. Kriser er

ingenlunde et nyt fænomen hos legetøjsgiganten,

men nyt er det, at ledelsen helt

organiseret med tillidsfolkene som mellemled

lige nu støvsuger hvert hjørne for gode

ideer til at gøre virksomheden mere lønsom.

Siden 1999, hvor Lego for første gang

nogensinde måtte notere et underskud, er

det gået fra slemt til værre. Den ene plan

har fulgt den anden, og fyringsrunde har

fulgt fyringsrunde.

7. januar i år offentliggjordes katastroferesultatet

fra 2003 med et minus på bundlinjen

på 1,4 mia. kr. Ud røg ved samme lejlighed

administrerende direktør Poul Plougmann,

og ind som ny trådte ejeren Kjeld

Kirk Kristiansen - en melding der gav anledning

til en vis optimisme og tro på fremtiden

blandt de 3100 ansatte.

Fra ham lød meldingen i januar, at strategien

skulle lægges om, og at man regnede

med et nul-resultat i 2004 uden masseafskedigelser.

21. oktober kom så meddelelsen om, at han

nu trådte tilbage som adm. direktør, og at

målet for 2004 næppe kunne holdes.

Samtidig meldte man åbent ud, at der nu er

tale om en kamp for overlevelse, at ingen

skal være sikre på deres job og at udflytning

af dele af produktionen til Kina nu var en

mulighed, der var under seriøs overvejelse.

Kæmper for arbejdspladsen

Med udsigten til et driftsunderskud i indeværende

år på mellem 200 og 400 millioner

kr. afhængig af den vigtige julehandel ligger

det i kortene, at yderligere ca. 500 ansatte

over de næste halvandet år skal forlade koncernen.

Den situation har fået den nye administrerende

direktør Jørgen Vig Knudstorp til at

kæmper

Alle kæmper nu for

Tillidsfolkene på Lego har lige nu travlt med at formidle gode ideer fra fa

til direktionslokalerne

indlede en dialog med i princippet hver

eneste ansat om, hvordan ting kan gøres

mere rationelt. Med tillidsfolkene som

bindeled mellem direktionslokale og fabriksgulv

indsamles der lige nu ideer til forbedringer

i hele organisationen.

- Vi har de seneste år været gennem adskillige

fyringsrunder, men det nye denne gang

er, at Jørgen Vig Knudstorp har valgt at

indlede en dialog med de ansatte helt ned i

hvert enkelt område. Det er meget positivt,

og kredsen af tillidsfolk holder i øjeblikket

dialogmøder med hver afdeling, hvor vi

snakker med alle ansatte om, hvordan vi

kan gøre tingene bedre og på den måde

bevare flest muligt arbejdspladser her i

Billund. Interessen fra medarbejderne for at

bidrage er stor, og det er der kommet mange

gode ideer ud af - mange i produktionen har

været her i mange år og har derfor stor indsigt

i, hvordan tingene fungerer, fortæller

fællestillidsrepræsentant Berit Flindt Pedersen.

- Der er kommet gode ideer til en anden

ledelsesstruktur og til andre måder at

fordele arbejdet på, ligesom der har været

forslag om, at man i nogle afdelinger kunne

udnytte maskinerne bedre ved at tage arbejde

ind udefra i lavsæsonen. Det er f.eks. en

Berit Flindt Pedersen

mulighed i støbeafdelingen, hvor man kan

køre andre emner på maskinerne ved at

skifte formene. Lige nu indsamler vi ideer

over hele virksomheden - ideer vi så vil

bære tilbage til ledelsen med henblik på at

få størst mulig indflydelse på, hvad der

kommer til at ske, siger Berit Flindt

Pedersen.

Strategi på vej

3 uger efter direktørskiftet og lanceringen

af endnu en plan for Legos fremtid har

tillidsfolkene endnu ikke udarbejdet en

endelig strategi for, hvordan den vanskelige

situation skal håndteres - men man er

opmærksomme på, at det lige nu reelt set

drejer sig om overlevelse og jobfremtid.

- Lige nu ved vi for lidt om, hvad der

egentlig skal ske, men vi har travlt med at

indsamle ideer i alle afdelinger og formidle

dem videre. Samtidig forsøger vi at få så

meget viden om ledelsens plan som muligt,

så vi kan få størst mulig indflydelse på den.

Lige nu er vi alle ret nervøse ved det hele,

uden at der dog er panik, siger Berit Flindt

Pedersen, der understreger, at en beslutning

om at udflytte dele af produktionen til Kina

endnu ikke er truffet - blot nævnt som en

mulighed.


overlevelse

briksgulvene

Varsler og efteruddannelse

Hos SiD i Billund har afdelingsformand Ole

Pihl Marcussen sit bud på, hvordan fagbevægelsen

bør reagere på situationen.

- Siden 1999 har tilværelsen som ansat på

Lego været utryg, og alle ansatte knokler. Vi

ved, at i den nuværende situation er intet

helligt, og efter min mening tvinger det os

nu til at binde dem op på længere varsler og

øget efteruddannelse. 1.000 industrijob flyttes

nu hver måned ud af Danmark, og netop

på Lego er mange ansatte specialiserede i

forhold til netop den virksomhed - derfor er

flere penge til efteruddannelse et must,

siger Ole Pihl Marcussen, der i øvrigt i

forhold til andre virksomheder i området

har noteret sig en ny trend.

- Vi mærker i flere lokalforhandlinger nu et

krav om, at folk skal gå ned i løn, hvis ikke

virksomheden skal lukke eller flytte ud. Det

er en skidt udvikling, og øget efteruddannelse

er et af midlerne til at imødegå det,

siger han.

På kriseramte Lego måtte man i 2004

acceptere en nulløsning, men decideret løntilbagegang

har ikke været i spil.

- Det har aldrig været nævnt, og jeg tror

heller ikke det kommer, siger Berit Flindt

Pedersen.

LEGO

Ansatte Lego Billund ultimo 2004: 3.100

Omsætning koncernen 2002: 11,4 milliarder kroner

2004: Ca. 8 milliarder kroner

Forventninger 2005: 8 milliarder kroner

Omkostninger reduceret 1,1 mia. kr. 2003/2004.

Skal nu yderligere reduceres 600 millioner kroner i 2005

og 500 millioner kroner i 2006

CO-Magasinet · side 4-5


Af Ingrid Pedersen

Foto Jørgen Ploug Larsen

Danmark er godt rust

Vi tjener både penge og arbejdspladser på globaliseringen,

siger Lars Andersen, AE-Rådet

Når Danfoss flytter produktionen til udlandet,

har både produktet og fabrikken samme

standard som i Danmark.

- Fuldstændig samme standard, fremhævede

ingeniør Arno Knöpfli, Danfoss, på COindustris

konference for A/S-bestyrelsesmedlemmer.

Han erkendte, at outsourcing naturligvis er

et spørgsmål om penge, og det er især på

grund af lavere løn, at virksomheden flytter

til lavindkomstlande.

- Men man skal ikke tage fejl af, at andre

kan være bedre til at producere ydelser, end

man selv er. De er virkelig dygtige i både

Baltikum og Indien, sagde han.

Men Danfoss flytter også efter kunderne og

markederne.

- Vi vil være nummer ét eller to inden for

vore kerneområder, og strategien er, at Kina

skal være vort hjemmemarked nummer to –

efter EU, sagde han.

Kenn Lezlie Hansen, Korsnäs Packaging

Nordic A/S, ville gerne vide, hvordan Danfoss

kan forsvare at producere i lande, der

undertrykker menneskerettighederne.

- Vi kan ikke omvende Kina, men ved at

være der kan man vise, hvordan man

også kan gebærde sig. Jeg har selv

besøgt fabrikken i Kina, og den

har samme høje standard

som i Danmark, understregede

Arno Knöpfli.

Kaj Børresen, Energi

Randers, ville gerne

vide, hvordan sammenhængen

mellem

løn og produktivitet

er i de lande,

produktionen flytter

til, sammenlignet

med Danmark.

- Visse steder i

Polen er produktiviteten

højere end

på danske fabrikker,

Kaj Børresen, Energi

Randers, ville gerne vide,

hvordan sammenhængen

mellem løn og produktivitet

er i lavtlønslandene.

og i Tjekkiet er der virkelig mange dygtige

håndværkere. Mange steder i verden vil

produktiviteten hurtigt komme op på dansk

niveau, fremhævede Arno Knöpfli.

Villy R. Jørgensen, GKN-Wheels, fortalte, at

han havde besøgt en finsk fabrik, der havde

flyttet produktionen til Estland. Selv om besøget

var et led i en studietur, var det forbudt

at stille spørgsmål til de ansatte.

- De havde dårlige vilkår, sulteløn, ren akkord

og dårligt arbejdsmiljø, nævnte han.

Arno Knöpfli sagde, at der helt givet findes

slyngler, der flytter produktionen til udlandet.

- Jeg kan ikke kommentere andre virksomheders

opførsel. Men vi holder samme standard,

understregede han.

Danfoss har en omsætning på 15 1 /2 mia.

kroner og 59 produktionssteder fordelt

rundt om i verden. Af virksomhedens

17.500 ansatte er de ca. 6.000 i Danmark.

Forventningen er, at der i de kommende år

vil være færre ansatte i Danmark og flere i

resten af verden.

Som ny teknologi

Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd (AE-Rådet) undrede sig

over, at globaliseringen fylder så meget i

debatten.

- Det skyldes måske, at det er en ny type job,

der er truet af udflytning nu, sagde han og

tilføjede, at vi for længst har accepteret, at

tekstilindustrien og skibsværfterne ikke

længere eksisterer i Danmark.


globalisering

et til globaliseringen

- Men nu er udflytningen rykket opad i stillingshierarkiet,

sagde han.

Han sammenlignede globaliseringen med

indførslen af ny teknologi. Begge har den

effekt, at samfundet samlet set får en velstandsgevinst.

Det standardprægede arbejde

forsvinder, og det stiller store krav om

omstilling og opkvalificering af lønmodtagerne.

- Det store spørgsmål er, hvordan vi fordeler

den velstandsgevinst, den medfører. Det er

politikernes og fagforeningernes udfordring,

så vi undgår amerikanske tilstande,

hvor lønforskellene bliver større og større.

Han viste, at stigende import ganske vist

har kostet job. Til gengæld har de lave

importpriser medført en reallønsstigning

på 2 1 /2 procent og givet tusindvis af andre

job.

- 90’erne var et rigtig godt årti. Ganske vist

mistede vi 200.000 arbejdspladser, men der

blev til gengæld netto skabt 130.000 nye,

understregede han.

Han mener, at en del virksomheder bare

bruger muligheden for at flytte til et

lavtlønsland som en trussel mod medarbejderne.

- Man kan vel godt sige, at det er virksomhederne,

der scorer gevinsten ved globaliseringen.

Ikke lønmodtagerne. Og virksomheden

vil jo nok ikke betale min nye bil

om ti år, når vi ikke har flere arbejdspladser

i Danmark, mente John Ørbech Pedersen,

Korsnäs Packaging.

Han tilføjede, at han og kollegerne hver

eneste dag levede med truslen om, at virksomheden

vil flytte til et lavtlønsland.

Lars Andersen fremhævede også, at det

danske arbejdsmarked er godt rustet til glo-

Virksomheden vil jo

nok ikke betale min

bil om ti år, når der

ikke er flere arbejdspladser

tilbage i

Danmark, mente

John Ørbech

Pedersen.

baliseringen, fordi lønmodtagerne er både

veluddannede og vant til at tage ansvar og

selv løse opgaver.

Brug viden

Jurist i CO-industri Jesper Kragh-Stetting

opfordrede deltagerne til at være meget

opmærksomme, når virksomheden har

fusionsplaner, da det kan have konsekvenser

for kollegerne.

- Det kan medføre både lukninger og

afskedigelser, så det er tordnende vigtigt, at

bestyrelsens medlemmer spørger, hvad

planerne er, forklarede han og opfordrede

til at kontakte bestyrelsesmedlemmer i den

nye virksomhed og etablere et samarbejde

med de medarbejdervalgte der. Han opfordrede

også til at udnytte den viden, man har

om produktionsforholdene, til at sikre kollegerne

bedst muligt.

- Man skal selvfølgelig huske sin tavshedspligt,

mindede han om.

En sten på vejen

- Spillet i samfundet er som at spille Ludo

med børnene. Reglerne er simple og alle

kan være med, sagde lektor Nils Villemoes,

Handelshøjskolen i Århus. Han tegnede

samfundet som fire kvadrater – familien,

firmaet, foreningerne – og nederst til højre

den offentlige sektor, hvor man anbringer

sin syge moster og alt det, der ikke kan

betale sig i resten af samfundet.

Nils Villemoes underviser bl.a. i personaleledelse,

men indrømmede, at ledelse kan

være en lidt diffus størrelse.

- Hvis man siger ’goddag, jeg vil gerne se på

noget ledelse’, kan man godt får det svar, at

‘han er her ikke i dag´, sagde han.

Hvordan kan I

forsvare at producere

i lande, der undertrykkermenneskerettighederne,

spurgte Kenn Lezlie

Hansen, Korsnäs

Packaging Nordic

A/S.

200 med på A/S-konferencerne

Omkring 200 medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

deltog i CO-industris A/S-konferencer

i Odense og Silkeborg. En planlagt

konference i København måtte aflyses på

grund af manglende tilslutning. En del af de

tilmeldte til konferencen i København fik i

stedet lejlighed til at deltage i Odense og

Silkeborg.

- Måske er grunden til, at man kalder det

lederskab, at så ved man da, hvor man har

det, funderede han og tilføjede, at ledelse

handler om at få det nye til at sive ned til

medarbejderne.

- For intet – hverken koncept eller strategi –

er noget værd uden medarbejderne, sagde

han.

Han indrømmede, at det måske kan være

svært at sige, hvad ledelse er. Men det er i

hvert fald ikke at sidde isoleret med lukkede

øjne og lave målsætninger.

- Og når man prøver at tegne det, går det

altid op i en spids, nævnte han og tegnede

et traditionelt pyramideformet hierarki på

tavlen. Han mente også, den kunne ligne en

amagerhylde.

- Men det betyder, at han, der sidder i toppen,

ikke kan se eller mærke, når der er en

sten på vejen, og hvis ikke de, der er i bunden

af amagerhylden, gør opmærksom på

den – fordi stenen ikke er deres ansvar –

risikerer man, at hele læsset vælter, forklarede

han.

CO-Magasinet · side 6-7


Af Bjarne Kjær Af Erik Sandager

Foto Harry NielsenFoto

Niels Nyholm

Sam

CO-industri

CO-industri Alle medarbejdere, der deltager i demontering

og afskibning af fabriksudstyr fra

Thermo King i Langeskov på Fyn til søsterfabrikken

i Suzhou i det sydøstlige Kina,

bliver belønnet med en fastholdelsesbonus

på 50 procent og får dermed 70-75 kr. ekstra

i timeløn.

Sådan er det lykkedes for to fynske tillidsrepræsentanter,

Søren Højgaard Pedersen

og Johnny Visti Larsen, at opnå økonomisk

fordelagtige fratrædelsesvilkår for 104 timelønnede

medarbejdere, der i slutningen af

oktober blev fyret fra Thermo King.

Det gælder lige fra fritstilling med fuld løn

fra første opsigelsesdag og til betalt efteruddannelse

med indbygget økonomisk incitament.

Medarbejdere, der finder andet arbejde

i opsigelsesperioden, får stadig løn fra

Thermo King - i hele opsigelsesperioden.

Årsagen til udflytningen fra Fyn til Kina er

blandt andet prisdumpning fra en japansk

konkurrent, en meget lav dollarkurs der er

til ugunst for dansk produktion, samt meget

lavere fremstillingspriser og løndumpning

i Kina. I forvejen bliver skibscontainerne,

som bliver udstyret med køleanlæg fra

Thermo King, fremstillet i Kina.

Ifølge tillidsrepræsentant Søren Højgaard

Pedersen, Thermo King, er fabrikken i Kina

placeret i en såkaldt eksport-industrizone:

- Det vil sige et område, hvor fagretslige

regler er sat ud af kraft, siger Søren Højgaard

Pedersen. Arbejdsforholdene er meget

ringere end det vi kender, og arbejdsmiljøregler,

som vi kender, findes ikke.

Ingen kompensation

Selv om flere ældre medarbejdere ved

Thermo King på Fyn har over 25 års anciennitet

- enkelte har været ansat i 38 år - ydes

der ingen kompensation i form af fratrædelsesgodtgørelse.

Men timelønnede, der

medvirker til at færdiggøre produktionen

og hjælper til med nedtagning og afskibning

af fabriksudstyr, belønnes med en

såkaldt fastholdelsesbonus. En bonus sva-

Lønforhøjelse på 50 procent til de medarbejdere, der hjælper

flytte Thermo King fra Langeskov på Fyn til Suzhou i det syd

rende til 50 procent af timelønnen. Eller ca.

70-75 kr. ekstra pr. time.

Alle timelønnede bliver tilbudt efteruddannelse

efter eget ønske, så de kan opkvalificere

sig og derved blive bedre rustet til at

finde nyt job. Firmaet betaler alle gebyrer

ved AMU og Teknisk Skole. Alle medarbejdere,

der gennemfører 14 dages refusionsberettiget

efteruddannelse, får til gengæld

forlænget deres opsigelsesvarsel med en

uge. På den måde er der en gulerod, et

ekstra økonomisk incitament, til de medarbejdere,

der forbedrer deres kvalifikationer

i opsigelsesperioden.

Langt over halvdelen af medarbejderne har

taget imod tilbud om efteruddannelse.

Mange er i gang med at opgradere deres

kvalifikationer. Nogle går på CNC-kurser,

andre får opdateret deres kvalifikationer

som svejsere. Nogle tager efteruddannelse

med henblik på jobskifte. Mange er derfor i

gang med at tage stort kørekort til lastbil,

gennemgå kursus i transport af farligt gods,

tage truckcertifikat eller PC-kørekort.

- Kollegerne kan tage op til otte ugers

efteruddannelse, men langt de fleste ønsker

ikke at tage mere end mellem to og fire

ugers efteruddannelse, siger SiD-tillidsrepræsentant

Søren Højgaard Pedersen.

Mulighed for dobbelt-løn

Personaleafdelingen og tillidsfolkene har

gennem kontakter til andre virksomheder

forsøgt at skaffe arbejde til så mange af de

opsagte medarbejdere som muligt. Som led

i jobsøgningen er der udarbejdet en jobprofil

med hver enkelt medarbejders kvalifikationer,

og der har været indrykket annoncer

i de lokale aviser.

På grund af løn i opsigelsesperioden -

uanset andet lønnet arbejde - har medarbejderne

også haft et økonomisk incitament til

at være aktive jobsøgende. Selv om de

påtager sig arbejde med lavere begyndelsesløn

end på Thermo King, hvor timelønnen

lå på ca. 150 kr., risikerer de ikke at lande på

Fyn

Flytter fra Fyn

lavere arbejdsløshedsunderstøttelse. Omkring

20 medarbejdere havde i begyndelsen

af november fået nyt arbejde.

- At de opsagte medarbejdere får fuld løn i

hele opsigelsesperioden - uanset om de finder

nyt arbejde - medvirker til, at de har

nemmere ved at komme op af sofaen og

finde et nyt arbejde - også i de tilfælde, hvor

lønnen er lavere end de 150 kr., de har tjent

her, siger Metal-tillidsrepræsentant Johnny

Visti Larsen.

Medarbejderne i montage og pakkeri, der

har arbejdet i opsigelsesperioden, har fået

en fastholdelsesbonus på 50 procent. Produktionen

af køleanlæg til skibscontainere i

Langeskov stoppede 20. oktober. Omkring ti

timelønnede ventes at arbejde med demontering

og afskibning af fabriksudstyr indtil

slutningen af november.

Efter et mæglingsmøde har de tillidsvalgte -

to tillidsrepræsentanter, seks sikkerhedsrepræsentanter

og en medarbejdervalgt i A/Sbestyrelsen

- fået det lange opsigelsesvarsel

på mellem fem og seks måneder. De tillidsvalgte

er også omfattet af uddannelsesaftalen,

der giver mulighed for op til otte

ugers firma-betalt efteruddannelse i opsigelsesperioden.

Stenrig koncern

Selv om medarbejderne - efter danske forhold

og i forhold til overenskomsten - har

Søren Højgaard Ped


til med at

østlige Kina

ersen

til Kina

til Kina

opnået forholdsvis gode vilkår i forbindelse

med deres opsigelse, så har Søren Højgaard

Pedersen og Johnny Visti Larsen ikke

vanskeligt ved at bevare jordforbindelsen:

- De har så rigelig råd. Sidste år havde de i

Langeskov et overskud på 70,6 mio. kr. De

har en så stor egenkapital, at de har udlånt

200 mio. kr. til andre virksomheder, oplyser

SiD-tillidsrepræsentant Søren Højgaard

Pedersen.

- Det er ikke penge de mangler, siger

Metal-tillidsrepræsentant Johnny Visti

Larsen.

Tillidsfolkene henviser til, at

Thermo King siden 2000 har været

ejet af den stenrige amerikanske koncern

Ingersoll-Rand Company, der

har ca. 50.000 medarbejdere på verdensplan.

Det forlyder, at virksomheden

sidste år sparede 80 mio. dollars i

skat ved at oprette et selskab på Bermuda.

- Vor lokale ledelse ved Thermo King i

Langeskov har gjort, hvad de kunne for at

hjælpe os, inden for de rammer, de har fået

udstukket af amerikanerne, siger Metal-tillidsrepræsentant

Johnny Visti Larsen. De

har fået en pose penge af amerikanerne for

at lukke fabrikken. Pengene er blevet stillet

til rådighed for medarbejderne, hvor de

kunne have nøjedes med at overholde

overenskomstens bestemmelser. Men det er

for nemt at lukke virksomheder i Danmark.

CO-Magasinet · side 8-9


Forøgelse af effektiviteten på Danfoss med -

som det hedder - to-cifrede procentsatser

kan være en pinefuld proces for de ansatte.

På Danfoss i Nordborg har man nu i en halv

snes måneder haft gang i det projekt. Med

hjælp fra eksterne konsulenter - såkaldte navigators

- har man iværksat projekt Danfoss

Produktivitets Program (DPP). Samtlige

produktionsprocesser er vurderet og de ansattes

tidsforbrug minutiøst kortlagt med

henblik på at gøre tingene mere rationelt.

Konsekvensen har blandt andet været gennemgribende

forandringer i såvel den måde,

maskiner er placeret på, som den måde, de

ansatte skal fungere på.

Målet for højere effektivitet har fra konsulenternes

side fra start været udmeldt på

et højt niveau, men i en næsten revolutionerende

omlægning af såvel processer

som arbejdsgange kan meget gå galt - og det

er sket.

For de indtil nu berørte afdelinger har nogle

Af Frank Lauridtsen

Foto: Claus Thorsted

pinefu

En pinefuld

Danfoss-med

Tillidsfolkene har konstant fokus på proces om øg e

hvor nogle siger op, nogle bliver syge mens en del

af de uønskede bivirkninger bl.a. været

stress, forhøjet blodtryk og meget solide

frustrationer i hverdagen - en enkelt ældre

kvindelig ansat blev faktisk så stresset, at

hun besvimede på jobbet og efterfølgende

måtte sygemeldes i en periode.

- Vi tror på, at vi nok skal nå målet om

højere effektivitet og også på en ordentlig

måde. Men en del ting er undervejs i forløbet

gået galt, og det er vi nu i fuld gang med

at forsøge at lære af, så vi kan undgå de negative

konsekvenser, når resten af koncernen

også skal gennemgå programmet. Vi

har derfor nu indkaldt samtlige danske

tillidsfolk til et møde med ledelsen, hvor vi

grundigt vil diskutere forløbet, og hvad vi

kan lære af det, fortæller fællestillidsmand

Svend Åge Hansen, Danfoss i Nordborg.

Medicinen god nok, men...

- Jeg tror, at DPP-medicinen overordnet set

kan være god nok, men det er, som om man

bare i Piloten hældte den ukritisk på os

uden at vurdere konsekvenserne og doseringen.

Der opstod solide kommunikationsvanskeligheder,

da en flok håndplukkede

teoretikere stillede med vidtgående forandringer,

som de bare holdt fast i, skønt folk

på gulvet med mange års erfaring rystede

på hovedet og udtrykte, at det ikke kunne

lade sig gøre. I Pilotafdelingen blev samtlige

maskiner rokeret rundt bortset fra én. Der

skulle skabes små produktions-øer, hvor

maskinerne skulle kobles sammen, skønt de

var indkøbt til at fungere individuelt. Det

gav store problemer, fortæller SiD-tillidsrepræsentant

Knud Jørgensen, hvis afdeling

var blandt de 2 første til at afprøve DPPteorierne.

- I den proces faldt produktiviteten naturligt

nok i en periode, og da man ikke forud på

grund af stort salg havde fået kørt lageret

op, gav det selvfølgelig en flok meget

stressede og frustrerede ansatte. Klimaet på


ld proces

proces for

arbejdere

t effektivitet på Danfoss,

andre går tidligt på efterløn

Knud Jørgensen Svend Åge Hansen Susanna Clausen

vores arbejdsplads blev i en periode virkelig

dårligt, og da de såkaldte navigators efter 13

uger forlod os, stod vi tilbage med et større

reparationsarbejde sammen med vores

daglige ledelse. Det gik vi i gang med, og en

af de nødvendige ting blev, at vi fik justeret

de mål for effektivitet, som var blevet opstillet.

Tingene skal jo kunne lade sig gøre.

Arbejdsklimaet og lysten til at være her var

helt i bund, og nogle søgte væk. Vi har siden

implementeringen af DPP arbejdet hårdt og

målrettet på at genoprette det gode arbejdsklima,

og det er faktisk gået stille og roligt

fremad og er nu på vej til at blive bedre

igen, fortæller Knud Jørgensen.

Stigende tempo

KAD-tillidskvinde Susanna Clausen arbejder

i den første afdeling, der blev berørt af

DPP, og også hun melder om uheldige

bivirkninger af den stærke medicin.

- Folk føler, at tempoet er steget, og deres

hverdag er i høj grad lavet om. Hos os var vi

nødt til at indsnævre det område, der skulle

berøres af DPP. Det omfatter i dag kun en

mindre del af afdelingen, og her viser det

sig, at tingene fungerer godt nu. Jeg skal dog

ikke lægge skjul på, at det har været en drøj

tid, hvor nogle har sagt op, mens andre er

blevet decideret syge af alle forandringerne,

fortæller hun.

DPP overalt

På grund af de utilsigtede bivirkninger af

DPP-omstillingerne har koncernens tillidsfolk

i denne tid blikket stift rettet mod

processen. Det har fra før starten været klart

udmeldt fra ledelsen, at uden deres positive

medvirken kunne det ikke fungere. Den

positive medvirken er de da også parate til

at yde.

- Der er imidlertid i startfasen - næsten som

forventeligt - sket mindre heldige ting, og

det forsøger vi i øjeblikket meget hårdt at

lære af, så vi kan undgå gentagelser, når projektet

i den kommende tid skal spredes til

samtlige Danfoss-fabrikkerne både i ind- og

udland. Vi har f.eks. fra SiD fået tydelige

meldinger om, at en markant del af dem,

der ville på efterløn, har givet DPP som

grund til, at de ikke ønsker at blive længere.

Det synes vi er uheldigt, og det vil nok være

en af de ting der bliver taget op, når vi i nær

fremtid skal have et møde mellem samtlige

tillidsfolk og ledelsen omkring dette her.

Både nu og i de kommende år er der meget

stærk fokus på processens forløb, og det

ventes at blive faste punkter både i SU her,

i koncernens SU og i det europæiske samarbejdsudvalg,

fortæller Svend Åge Hansen.

CO-Magasinet · side 10-11


д

Lønforhandling på

Af Erik Sandager

Foto Harry Nielsen

Kort efter at Poul Martin Valter blev nyvalgt som tillidsrepræsentant på D

fik han sin ilddåb, da der skulle føres lokale lønforhandlinger - på russisk

- Det var russerne, vi forhandlede løn med -

ikke den danske ledelse - og forhandlingerne

foregik på russisk ved hjælp af en

dansk-russisk tolk. Det var første gang jeg

deltog i en lønforhandling, så det var ret

spændende. Alt skulle gå gennem russerne,

fortæller Poul Martin Valter, nyvalgt tillidsrepræsentant

ved DanSteel A/S, Frederiksværk.

De tillidsvalgte førte fælles forhandlinger -

for medlemmer af SiD, Dansk Metal, Dansk

El-Forbund og Ledernes Hovedorganisation

- og lagde ud med at forlange en lønstigning

på fem procent, som blev begrundet med

lønefterslæb i forhold til lokalområdet.

Kravet blev blankt afvist af russerne. Det

kunne der ikke være tale om. De kunne ikke

få en krone i lønstigning. Så svaret var Njet

- et stort rundt NUL. Men efter nogle

forhandlinger, hvor der blev snakket frem

og tilbage, tilbød russerne pludselig en lønstigning

på tre procent.

Et halvt år efter var der, i foråret 2004, på ny

lokale lønforhandlinger, som kun indirekte

foregik på russisk. Det kørte også op i en

spids med faglige møder i kantinen, men

efter en del dramatik og spilfægteri

opnåede medarbejderne en lønforhøjelse på

400 kr. om måneden. Samtidig blev store

lønforskelle delvist udjævnet.

Kulturforskelle

- Det var den danske ledelse vi forhandlede

med, men de måtte tilbage og snakke med

russerne. Det er min klare fornemmelse, at

der ikke bliver sagt ja til noget - uden at det

har været gennem russerne. Jeg tror de

opfatter fagforeninger og tillidsfolk som rebeller.

Det komplicerer samarbejdet, at der

er så store kulturforskelle mellem russerne

og os. Og derfor skal der snakkes mere for

at opnå forståelse for vore synspunkter.

- Russerne var indædte modstandere af at få

medarbejdere repræsenteret i A/S-bestyrelsen.

Men da der blev anlagt en fagretslig sag

og holdt mæglingsmøde, gav de sig pludselig,

og der blev valgt to repræsentanter for

medarbejderne til bestyrelsen. Poul Martin

Valter håber, at medarbejdernes repræsentation

i bestyrelsen kan medvirke til at skabe

en større forståelse for, hvordan et dansk

firma bliver styret og ledet.

- Min forventning er, at vi vil få mere indblik

i selskabets forhold - også de økonomiske

- og få udjævnet nogle af de eksisterende

kulturforskelle til gavn for begge

Navn: Poul Martin Valter

Alder: 48 år

Fødested: Hundested

Bopæl: Frederiksværk

Arbejdsplads: DanSteel A/S

Fagforbund: SiD

Uddannelse: Ufaglært

Tillidshverv: Tillidsrepræsentant og bestyrelsesmedlem i SiD, Frederiksværk.

Valgt som medarbejderrepræsentant i A/S-bestyrelsen

Familie: Gift med Susanne. Tre sønner: Simon, 26 år, Martin, 24 år, Louis, 20

år og to børnebørn

Fritidsinteresser: Familie, fagligt arbejde, husdyr - hund og tre katte

E-mail: Poul@valter.info

parter. Forhåbentlig kan det medvirke til et

mere tillidsfuldt samarbejde.

Det menneskelige

Det, Poul Martin Valter prioriterer højest

som tillidsrepræsentant, er det menneskelige.

At kollegerne kan lide at komme på

arbejde. At klimaet på arbejdspladsen er

godt. At kollegerne har en god arbejdsplads.

- Lønnen spiller også en væsentlig rolle for

trivslen - men penge er ikke alt, siger han.

Poul Martin Valter er stolt af, at det, i samarbejde

med de øvrige tillidsfolk, er lykkedes

at reducere lønspredningen fra 25 til 21 procent.

Ifølge lokalaftalen må lønspredningen

ikke overskride 15 procent, og det mål arbejder

tillidsfolkene efter.

- Men allerede i det gamle firma gik det galt,

siger han.

Spændende

Som nyvalgt tillidsrepræsentant i et nyt

firma er der mange opgaver, der skal løses.

Det er så tidkrævende, at Poul Martin Valter

føler sig nødsaget til at bruge en del fritid

tillidshvervet. Han anslår, der går cirka

10 timer om ugen på fagligt arbejde -

udover arbejdstiden - men han beklager sig

Ж


Ф

РУССКПЙ

ю

russisk

anSteel i Frederiksværk,

ikke. Det er mere spændende og udfordrende

at være tillidsvalgt, end han på forhånd

havde troet. Han prioriterer kontakten

til nye kolleger meget højt.

- Når der bliver ansat nye medarbejdere

tager jeg ud og byder velkommen. Da jeg

arbejder på skiftehold, er jeg nødt til at

bruge fritid på det for at nå ud til alle hold.

For et år siden fik vi etableret en ny klub for

SiD-medlemmer, og det har jeg også brugt

en del tid på. Foruden sikkerhedsrepræsentanter

består klubbens bestyrelse af SiD´ere,

så alle afdelinger gerne skulle være repræsenteret.

Samarbejdet med tillidsvalgte fra

Dansk Metal og Dansk El-Forbund er ikke

formaliseret med faste mødetidspunkter,

men der holdes god og jævnlig kontakt efter

behov.

Gruppeleder

Poul Martin Valter er gruppeleder for et

hold på 20 mand i produktionen, og arbejdet

foregår i treholdsskift, formiddag, eftermiddag,

aften.

- Hvis der mangler folk, er det min opgave

at rokere rundt. Det er min primære opgave

at sikre afløsere og selv om nødvendigt gå

ind som afløser. Jeg kender alle processer i

produktionen, for jeg har arbejdet her i

sammenlagt 28 år og har kun været væk

herfra i to måneder siden jeg var 20 år. Vi

tilrettelægger stort set selv arbejdet i fire

grupper i produktionen. Hvis folk i min

gruppe skal have fri, er det også mig der

arrangerer det.

Russerne bestemmer

- Produktionsmæssigt er der ikke væsentlig

forskel fra Det Danske Stålvalseværk og til

DanSteel A/S. Den danske ledelse, adm.

direktør Bent Pedersen og personalechef

Henrik Ascanius, er den samme. Men den

danske ledelse har ikke samme kompetence

som tidligere. Det er min klare opfattelse, at

alle væsentlige beslutninger skal gå gennem

og godkendes af russerne. Det er en stor

ulempe, og det vanskeliggør et konstruktivt

og tillidsfuldt samarbejde. Årsagen er efter

min mening de store kulturforskelle, der er

mellem russerne og os.

- Mine fremtidsplaner? Jeg tror, jeg bliver

pensioneret herude. Jeg er glad for den arbejdsplads

og har altid været glad for at være

herude. Jeg synes, jeg har mange udfordringer

både i produktionen og som tillidsvalgt,

siger Poul Martin Valter.

DanSteel A/S

På nuværende tidspunkt er der omkring 400

medarbejdere ved DanSteel A/S, der producerer

pladestål.

Omkring 250 medarbejdere er ufaglærte stålteknikere,

mens der er cirka 70 faglærte

smede og elektrikere samt cirka 70 funktionærer.

Bag DanSteel står russisk kapital med den

russiske prins Piotr D. Galitzine som hovedaktionær.

På Danscan, der fremstiller stangstål, er der

ca. 150 ansatte.

Ejerkredsen bag Danscan består af ukrainere

og danskere.

På Danscan Steel, der har overtaget EL-stålværket

og som har samme ejerkreds som

Danscan, er der ca. 110 ansatte.

Da Det Danske Stålvalseværk gik konkurs var

der cirka 1.000 arbejdspladser.

To et halvt år efter konkursen er der reddet

omkring 700 arbejdspladser.

CO-Magasinet · side 12-13


Af Ingrid Pedersen

Foto Niels Nyholm

Succes ude giver

arbejdspladser hje

arbejdspladser hjemme

Næsten halvdelen af de danske virksomheder, der har succes med at

flytte produktionen til udlandet, ansætter også flere folk i Danmark -

Ti procent opgiver og flytter tilbage til Danmark

Det er ikke altid lykken at flytte produktionen

til udlandet.

- Ti procent af de virksomheder, der flytter

til lavtlønslande, ender faktisk med at flytte

Erik Olesen, APV Horsens, ville gerne vide, om etik

overhovedet spiller nogen rolle ved udflytning til

lavtlønslande.

tilbage igen, fortalte projektchef Thomas

Bustrup, Dansk Industri, på CO-industris

konference for medlemmer af Europæiske

Samarbejdsudvalg.

Han understregede også, at der er mange

andre forhold end lønnen, man skal tænke

på i forbindelse med udflytning.

- Det tager eksempelvis 3-5 år at starte en

produktion i Kina, det kan være svært at

skaffe underleverandører, der kan være

toldbarrierer, der kan være problemer med

infrastruktur og logistik – og det kan være

svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft,

sagde han og understregede, at undervejs i

forløbet taber nogle markedet, tålmodigheden

eller pengene.

Thomas Bustrup trøstede med, at succes

ude avler succes hjemme, og næsten halvdelen

af de virksomheder, der har succes med

udflytning, også efterfølgende ansætter

flere medarbejdere hjemme.

- Samtidig stiger importen i de pågældende

lande. Alene i Kina skabes hvert år et nyt

marked på størrelse med Benelux-landene,

fortalte han.

Flere af deltagerne var bekymrede for, hvordan

forholdene er for de udenlandske arbej-

Hvis fagbevægelsen forventer rimeligt kompetente

folk i de Europæiske Samarbejdsudvalg, er det

afgørende, at vi bliver bedre uddannet, sagde

Jørgen Bjergskov Nielsen, NKT Cables.

dere på de nyoprettede virksomheder i

Asien og Østeuropa.

Erik Olesen, APV i Horsens, havde set i et

TV-program, at indiske tekstilarbejdere gik

rundt i rene klorbade.

- Spiller etiske regler overhovedet nogen

rolle ved udflytning? spurgte han.

- Det gør det for store virksomheder. Men er

nok ikke det, der står øverst på sedlen hos

de små og mellemstore, vurderede Thomas

Bustrup.

Jørgen Bjergskov Nielsen, NKT Cables, foreslog,

at arbejdsmiljø og etik burde medtages

i WTO-forhandlingerne.

- Problemet er, at vi har svært ved at kontrollere,

om virksomhederne overholder de

aftaler, der bliver lavet om løn- og arbejdsmiljø,

sagde Erik Olesen og nævnte, at

forholdene i mange af de lande, virksomhederne

flytter til, er som i Danmark på

oldeforældrenes tid.

- Hvis vi som tillidsfolk skal gøre os

gældende i globaliseringen, er vi nødt til at

være bedre uddannede. Det er ikke nok at

have været på G 1, 2 og 3, sagde han.

Flere fremhævede også, at især sprogkurser

er afgørende for at kunne samarbejde med

kolleger i firmaernes udenlandske afdelinger.

- Det ville være dejligt, hvis vi kunne lære

engelsk på forhandlingsniveau, nævnte

Lars Thomsen, Legoland A/S.

- Hvis fagforeningerne forventer rimeligt

kompetente folk til at varetage arbejdet i de

Europæiske Samarbejdsudvalg, skal det

ikke være et spørgsmål om vi kan ’få lov’ at

komme på kurser. Det skal vi have ret til,

understregede Jørgen Bjergskov Nielsen.

Nye toner

Danske arbejdspladser oplever også, at

tonen og samarbejdsformen ændres, når

danske virksomheder bliver opkøbt og der

kommer udenlandsk ledelse.

- Det er i hvert fald en helt ny oplevelse at

forhandle med ledere, der ikke er uddannet

i det danske aftalesystem, fortalte Søren

Nygård fra Polar Seals.

Flere deltagere gav udtryk for, at det er

svært at blive inddraget i beslutninger på et

tidligt tidspunkt.

- Vi oplever tit, at beslutningerne er taget,

før vi bliver informeret, sagde Jan Brandt,

Hydro Aluminium. Han mener også, det

er svært for de forskellige afdelinger

at samarbejde, for alle kæmper mod

hinanden.


Det er umuligt for tillidsrepræsentanterne

at holde øje med arbejdsforholdene,

mme

når virksomheden flytter produktion til

udlandet. DI erkender, at spørgsmålet ikke

er højt prioriteret for de små og

mellemstore virksomheder.

Forventninger

De ansatte på automatfabrikken Wittenborg

har til gengæld forventninger om, at

de kan have glæde af et Europæisk Samarbejdsudvalg.

Wittenborg har købt sin italienske

konkurrent Necta, og siden har

medarbejderne følt, at italienerne bestemmer

det hele.

Tillidsrepræsentant for SiD’erne John Hansen

deltog i konferencen.

- Vi har gennem et par år arbejdet på at få

oprettet et ESU, for vi tror, det kan bruges til

at skaffe oplysninger om italienernes lønog

arbejdsvilkår, sagde John Hansen.

Han er godt klar over, at de ikke kan forhindre

afdelinger i at lukke og produktionen i

at blive flyttet, hvis det er det, ledelsen

ønsker.

- Vi får hele tiden at vide, at italienerne er

billigere. Men vi kan ikke få at vide hvorfor,

sagde han.

En gruppe fra den danske fabrik har været i

Italien for at se på virksomheden der og

kunne konstatere, at vilkårene der er helt

anderledes.

Han mener heller ikke, italienerne er vant

til at have tillidsrepræsentanter, der forhandler

med ledelsen på lige fod.

- Og vi kan eksempelvis ikke få at vide,

om de har overtidsbetaling, fortalte

John Hansen.

Han mener også, at

danske ansatte skal

dygtiggøre sig for at

klare konkurrencen

med lavtlønslandene.

- Det nytter bare ikke

noget, når kurser og

efteruddannelse konstant bliver aflyst. Den

gode grund til aflysningerne er, at vi har for

travlt i produktionen.

Men det er alligevel uheldigt, at kurser og

uddannelse ikke bliver prioriteret,

beklagede han.

Nye partnere

- Globalisering medfører øget velstand. Alle

bliver rigere, når vi ser på bruttonationalproduktet,

sagde konsulent Arne Jensen,

Dansk Metal.

- Men det betyder ikke, at vi individuelt bliver

rigere, tilføjede han.

Han mente, at den udvikling kræver nye

faglige strategier og alliancer, og derfor skal

fagbevægelsen vænne sig til at se forbrugerbevægelser,

Greenpeace, Amnesty International

og andre som sine

nye samarbejdspartnere.

- Af det TV-program om tekstilarbejdere,

som tidligere har været nævnt, fremgik det

også, at fabrikanterne ikke frygter fagbevægelsen,

men frygter forbrugerreaktioner.

De frygter at blive hængt ud og få skadet

deres image, sagde områdeleder Peter

Rimfort, CO-industri.

- Derfor skal vi opprioritere samarbejdet

med de øvrige organisationer, og vi skal

være synlige i de fora, så vi sammen kan

presse virksomhederne til at forbedre

forholdene for de ansatte – også i lavtlønslandene,

sagde han.

Han tilføjede, at på nogle internationale

møder bliver fagbevægelsen opfattet som et

vedhæng til industrien, fordi der er fælles

interesse for at bevare job i hjemlandet.

CO-

Magasinet · side 14-15


500

TekSam-årsdag

til TekSam-årsdag

Omkring 500 medlemmer af samarbejdsudvalgene

i flere end 100 industrivirksomheder

deltog i TekSams årsdag 2004 i

Odense for nylig.

Temaet denne gang var ”Dialog fremmer

forståelse i samarbejdsudvalget”. Det blev

belyst ved oplæg fra dir. Dan Boyter,

Pressalit Group A/S i Ry, og journalist og

studievært i DR Morten Lykkegaard og

gennem otte temamøder om samarbejde

og dialog.

De gennemgående spørgsmål på årsmødet

var outsourcing, udflytning af arbejdspladser

og forandring i virksomheden ved

fusioner og nye udenlandske ejere.

TekSams næstformand Børge Frederiksen

sagde som afslutning på årsmødet, at den

eneste rigtige løsning på problemet

omkring outsourcing er udvikling af kompetence.

Og kompetencen skal ikke være

snævert rettet mod den virksomhed, man

er ansat i. Det er vigtigt, at man også giver

medarbejderne mulighed for at tilegne sig

viden, der ikke alene er rettet mod det

nuværende job. - Det man tidligere kaldte

ufaglærte job i industrien findes stort set

ikke mere. Kompetencen har fået et løft

op. Det er der også brug for fremover,

sagde Børge Frederiksen.

På konferencen præsenterede TekSam en

helt ny dvd ”En arbejdsdag” som inspiration

til dialogen om det psykiske arbejdsmiljø

på virksomhederne. Den er produceret

af dacapoteatret for Dansk Industri og

CO-industri.


Af Erik Sandager

Foto Claus Haagensen/Chili

Fortsat fra side 3

Bonus skal fastholde

opsagte medarbejdere

Det er lykkedes for tillidsfolkene ved Dronningborg

Industries A/S, Randers, at opnå en fratrædelsesordning

for alle timelønnede i hele opsigelsesperioden

Før sommerferien varslede de amerikanske

ejere, AGCO, masseafskedigelser blandt de

ansatte ved mejetærskerfabrikken Dronningborg

Industries A/S i Randers i forbindelse

med en udflytning af en stor del af

produktionen.

Hovedparten af de ansatte på fabrikken –

308 medarbejdere – blev afskediget i slutningen

af august, men først til fratræden i

begyndelsen af det nye år.

De amerikanske ejere, AGCO, har en interesse

i, at medarbejderne ikke forlader deres

job for tidligt, selv om den officielle begrundelse

for opsigelserne er ”arbejdsmangel”.

For virksomheden ønsker en glidende overgang

fra at være en stor mejetærskerfabrik

og til udflytning af en del af produktionen

til blandt andet Kroatien og til, at virksomheden

i Randers omdannes til en samlefabrik

med kun ca. 40 timelønnede. Tidli-

KAD-formand Lillian Knudsen beskriver i

sin erindringsbog ”Den sidste klassekamp”,

hvordan hun i 1992 forsøgte at blive næstformand

i CO-industri, og hvordan hun

måtte tage kampen op mod SiD´s Willy

Strube, der selv gik efter næstformandsposten

i CO. Og det gik tilsyneladende ikke

stille af. Hun fortæller, hvordan KAD-tillidsfolk

på arbejdspladserne kort tid efter

meget overraskende begyndte at ringe til

forbundet om uro blandt KAD-medlemmerne.

- SiD’erne var begyndt at gå på strandhugst

blandt vore medlemmer, og de svageste

KAD-tillidsfolk havde svært ved at dæmme

op for det. Der var nærmest oprør på flere

virksomheder.

gere har der været op til 1200 ansatte på

Dronningborg.

Tillidsrepræsentant Jørgen Kjærgaard, Dronningborg

Industries A/S, oplyser, at det er

lykkedes for tillidsfolkene at forhandle en

bonus til alle opsagte timelønnede medarbejdere,

der vil fortsætte i deres job indtil

udgangen af året.

Alle opsagte, der fortsætter i virksomheden

indtil 31. december 2004, får udbetalt et

engangsbeløb på 20.000 kr. Samtidig får de

10 kr. ekstra pr. time – ca. 6.000 kr. – eller i

alt ca. 26.000 kr.

På Dronningborg er der forholdsvis mange

ældre medarbejdere på over 50 år og med

mange års anciennitet. De bliver tilgodeset

med en ekstra alders- og anciennitetsbestemt

fratrædelsesgodtgørelse.

Medarbejdere på 50 år eller derover, der har

været ansat i 25 år, får 1500 kr. i aftrædelse

Og hun mere end antyder, at Willy Strube

(der dengang var formand for SiD’s

Fabriksgruppe) stod bag uroen, der først

stoppede, da hun efter et møde med Strube

trak sig fra kandidaturen til næstformandsposten.

Bogen er først og fremmest en meget personlig

bog om den unge fabriksarbejderske

og rengøringsassistent, der voksede op i

små kår i Aalborg og med kort skolegang og

ingen uddannelse blev tillidskvinde i

lufthavnen, formand i KAD’s afdeling 1 og

siden 1. april 1985 har været forbundsformand

for Kvindeligt Arbejderforbund. 1.

januar 2005 lukker og slukker Lillian

Knudsen selv verdens eneste rigtige kvindeforbund,

når KAD sluttes sammen med SiD

for hvert år, de har været ansat, oplyser

tillidsrepræsentant Jørgen Kjærgaard. Han

anslår, at omkring 50 kolleger vil kunne få

udbetalt denne ekstra godtgørelse.

Om kollegernes reaktion på fratrædelsesordningen,

der er forhandlet ud fra nogle

helhedsbetragtninger, siger Jørgen Kjærgaard,

at det afhænger af alder og anciennitet.

- Vi syntes ikke vi kunne gøre det bedre – vi

følte ikke, vi kunne få mere ud af virksomheden,

siger han.

Selv om AGCO forsøger at fastholde medarbejderne

under afvikling og omlægning af

produktionen, så er det alligevel lykkedes

for en del af de yngre medarbejdere at finde

andet arbejde. Hver uge forlader mellem 5

og 10 mand Dronningborg Industries for at

tiltræde nyt arbejde – bonus eller ikkebonus.

Den sidste klassekamp

i 3F (Fagligt Fælles Forbund).

Her bliver Lillian

Knudsen formand for en

ny privat servicegruppe,

der bliver den mindste

af 3Fs seks grupper. Af

gruppens knapt 15.000

medlemmer kommer

13.610 fra KAD.

Michael Thorsen og

Lis Hylander: ”Den

sidste klassekamp –

Lillian Knudsens

historie og historier”.

224 sider. Vejl. pris: 249 kr.

Forlaget Lindhardt og Ringhof.

Jørgen Kjærgaard

CO-Magasinet · side 16-17


Foto: ILO

Klip fra fagbladene

60 millioner børnearbejdere

i Indien

Som optakt til en international konference

om børnearbejde i Hyderabad i Indien i

begyndelsen af november offentliggjorde

Frie Faglige Internationale, ICFTU, en ny

rapport om børnearbejde i Indien.

Temaet for konferencen var: ”Væk fra arbejde

ind i skolen – børns ret til undervisning

er ikke til forhandling.” Deltagerne var fagforeninger,

NGO’er, hjælpeorganisationer

og politikere fra hele verden.

På trods af rekordfremgang i økonomien er

Indien fortsat plaget af enorme sociale

Internationa

International fagbe

Ventilation løser

ikke røg-problem

»Hele miseren skyldes netop, at sådanne løsninger

ikke dur, hverken teknisk, økonomisk eller i praksis.

Ventilation er ikke en effektiv løsning. Den kan

i bedste fald reducere generne for gæsterne, men

ikke for alvor afhjælpe problemerne for serveringspersonalet.

Det er rystende, at problemet

bagatelliseres og efterladte fejes til side med ministerielle

bemærkninger og venstrepolitiske ventilationssystemer.«

Miljøsekretær Henrik Hansen i well done (RBF) om

beskæftigelsesministeren, der vil løse problemerne

med passiv rygning med mere ventilation og

adskillelse i ryge og ikke-rygerzoner.

forskelle, fremgår det af rapporten. 400 millioner

lever under fattigdomsgrænsen. Med

mere end 60 millioner børnearbejdere er

Indien det land i verden, der har det højeste

antal børnearbejdere.

De arbejder i landbruget, som tjenestefolk,

vævere, tæppehandlere, diamantslibere,

tekstilarbejdere, mekanikere og i stenbrud.

Kastesystemet, dårlig lovgivning og diskrimination

er med til at udbrede børnearbejde

i Indien. Mange børn bliver desuden holdt

som slaver på grund af forældrenes gæld.

ICFTU-rapporten understreger behovet for

fornyelse af socialpolitikken i Indien, hvor

det økonomiske boom intet har betydet for

hovedparten af befolkningen.

Du kan se hele rapporten på:

http://www.icftu.org/displaydocument.aså?

Index=991220678&Language=EN

Renault indgår aftale

for 130.000

Den franske bilkoncern Renault har indgået

en international rammeaftale (IFA), der

sikrer de fundamentale rettigheder for koncernens

130.000 ansatte overalt i verden.

Aftalen er underskrevet af Renault-koncernens

præsident Louis Schweitzer, generalsekretær

for den internationale sammenslutning

af metalarbejderforbund IMF,

Marcello Malentacchi, og repræsentanter

for Renaults verdensomfattende samarbejds-

Mindre tid til tømrerfaget

»En spritny og alt for omfattende

svendeprøve kombineret med, at

dagens lærlinge får mere undervisning i engelsk,

matematik og samfundsfag – og mindre i tømrerfag

– er forklaringen på det store antal tømrerlærlinge,

som i september 2004 dumpede til

fagets svendeprøve.

Vi har påpeget flere gange, at det går den forkerte

vej. Der bliver mindre undervisningstid til selve

tømrerfaget, og det er uholdbart.«

Faglig sekretær og formand for tømrer-fagkomiteen

ved Aalborg Tekniske Skole Erich Borup i

Fagbladet TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg). Alene

i Aalborg bestod mere end hver fjerde ikke svendeprøven.

udvalg. Tidligere har også bilkoncernerne

DaimlerChrysler og Volkswagen indgået

tilsvarende aftaler med IMF.

I aftalen hedder det, at Renault vedkender

sig sit sociale ansvar og erklærer sig parat til

at følge ILOs konventioner om de ansattes

ret til at etablere og til at melde sig ind i fagforeninger

og til kollektive forhandlinger.

Desuden skal virksomhedens underleverandører

tage højde for rammeaftalen i deres

politik.

- Vi går ud fra, at Renault i sine virksomheder

allerede overholder aftalen. Men det

betyder, at arbejderne i ”nye” lande, hvor

Renault opretter fabrikker – uanset om det

er i Østeuropa, Kina eller Indien – er garanteret

de samme rettigheder. Og det samme

gælder for arbejderne hos Renaults underleverandører,

siger Marcello Malentacchi.

Renaults hovedfabrikker ligger i Frankrig,

Portugal, Rumænien, Slovenien, Spanien,

Tyrkiet, Argentina, Brasilien og Sydkorea.

IMF har nu internationale rammeaftaler

med 10 multinationale koncerner.

GM fyrer 12.000 i Europa

Den amerikansk-ejede bilkoncern General

Motors planlægger at nedlægge 12.000 arbejdspladser

i Europa inden slutningen af

2006. Målet skal være en besparelse på godt

4 milliarder kroner.

Koncernen, der nu skal forhandle nedskæ-

Drejebog om

massefyring

»Vi håber, at drejebogen kan være et redskab andre

steder, hvor ulykken rammer. Vi har ikke facitliste

og færdige løsninger, men kommer med nogle

gode bud. Sammen med SiD´s EU-socialprojekt

lagde afdelingen alle kræfter i og fik afværget de

værste skader for medlemmerne i tæt samarbejde

med andre aktører på arbejdsmarkedet. Under

fyringsrunden på Vestas i 2002 og 2003 fik medlemmerne

krisehjælp, økonomisk rådgivning og

kurser, der fik dem videre i job eller uddannelse.«

Afdelingsformand Paw Jensen, SiD Ringkøbing-

Holmsland, i Fagbladet (SiD).


l fagbevægelse

vægelse

ringsplanerne med de ansatte, har i medierne

gjort det klart, at hovedparten af fyringerne

”vil ske i Tyskland og at det især vil

omfatte ledende medarbejdere og ingeniører”.

Koncernen vil ikke oplyse, på hvilke fabrikker

der skal ske nedskæringer, men henviser

til drøftelser med fagforeningerne.

GM beskæftigede omkring 63.000 ansatte

på 11 fabrikker i Europa ved udgangen af

2003, heraf 32.000 i Tyskland.

Vil nu forhandle om asbest-ofre

Den australske industrikoncern James

Hardie er nu parat til at forhandle med

Australiens fagforbund om kompensation

til de mange tusinde ofre for selskabets

asbest-produkter.

Som optakt til forhandlingerne nedlagde to

senior-bestyrelsesmedlemmer deres poster

efter offentliggørelsen af en fældende juridisk

undersøgelsesrapport. Blandt andet om

et underskud på omkring 9 milliarder kroner

i en særlig fond for James Hardie´s ofre.

Undersøgelsen konkluderede, at selskabet

bevidst havde givet fejlagtige oplysninger

og at selskabet har penge nok til at betale til

ofrene.

Den nye udvikling i sagen kommer umiddelbart

i kølvandet på kampagnen ”Lad

James Hardie betale”, som fagforbund i

Australien, Holland og USA har stået bag.

Kampagnen har presset selskabet, der engang

var Australiens største producent af

asbest-produkter, til at leve op til sit

moralske ansvar for mennesker med asbestrelaterede

sygdomme.

Formanden for Australiens faglige landssammenslutning

(ACTU), Sharan Burrow,

siger, at den internationale protestaktion

har været helt afgørende for at få forhandlingerne

i gang.

EMF skal have ny

generalsekretær

Generalsekretær Reinhard Kuhlmann forlader

sin post i den europæiske sammenslutning

af metalarbejderforbund EMF i

foråret 2005. Han begrunder sin afgang fra

posten med personlige årsager.

Kuhlmann, der blev valgt til posten på

EMFs kongres i København i 2001, har opfordret

EMFs styrelse til at indkalde til et

ekstraordinært styrelsesmøde i februar 2005

for at udpege en efterfølger.

Arbejderleder myrdet

Ahsanullah Master, der var formand for

Bangladesh Institute of Labour Studies,

politiker og fagforeningsaktivist, blev i maj

i år myrdet foran en skole, hvor han talte til

en komité af frivillige for sit parti Awami

League. Ved mødets slutning stormede 15

Styr på arbejdsmiljøet

CO-industri, Dansk Industri og Ledernes Hovedorganisation holder

i slutningen af januar og begyndelsen af februar en række

fyraftensmøder om arbejdsmiljøet i jern- og metalbranchen.

Temaerne på møderne er arbejdstilsynets screening af virksomhederne,

tunge løft, psykisk arbejdsmiljø og arbejdsmiljøcertifikat

efter OHSAS 18001.

Arbejdstilsynet vil i løbet af 2005 besøge samtlige virksomheder

inden for branchen for at screene virksomhedernes arbejdsmiljø.

På fyraftensmøderne vil man gennemgå hvordan screeningen gennemføres

og hvad man kan gøre ude på den enkelte virksomhed for

at forbedre arbejdsmiljøet. Desuden vil der blive præsenteret et nyt

værktøj, som kan benyttes forud for screeningen.

Desuden præsenteres en række nye brancherettede værktøjer, der

vil blive uddelt på møderne.

bevæbnede mænd ind på skolen og dræbte

Master, skriver Ulandsavisen, der udgives af

Fagbevægelsens ulandssekretariat. Mordet

menes begået af politiske modstandere fra

det regerende Nationalistparti.

Ahsanullah Master besøgte for et par år

siden Danmark og CO-industri sammen

med en række fagforeningsledere fra

Bangladesh. De var i Danmark for at se på

demokrati og faglige rettigheder.

Fyraftensmøderne er både for arbejdsgivere, ledere, sikkerheds- og

tillidsrepræsentanter. Alle fyraftensmøde starter kl. 15.00 og slutter

kl. 17.30. Det er gratis at deltage.

Planen for fyraftensmøderne ser således ud:

24. januar Scandic Hotel, Ålborg.

25. januar Scandic Hotel, Århus.

26. januar Scandic Hotel, Kolding.

27. januar Østergaards Hotel, Herning.

1. februar Ledernes Uddannelsescenter, Odense.

2. februar Menstrup Kro - Resort Hotel, Næstved.

3. februar Scandic Hotel, Hvidovre.

Nærmere information om møderne fås ved henvendelse til Michael

Jørgensen, CO-industri, tlf. 33638028. Tilmelding til fyraftensmøderne

kan ske på fax 33638091 eller e-mail ama@co-in dustri.dk

CO-Magasinet · side 18-19


Noter

Fejl i navnene

I artiklen i oktober-nummeret af CO-Magasinet

om arbejdet med konfliktløsning på

virksomheden Alfa Laval i Søborg ved

København var der desværre byttet om på

navnene på alle billederne. Derfor bringer

vi her billedet af de fire implicerede med de

rigtige navne.

CO-Magasinet beklager fejlen.

SiD-tillidsmand John Pedersen (nr. 2 fra venstre) var

mellemmand, da en voldsom konflikt i kvalitetsafdelingen

skulle løses. De timelønnede, her repræsenteret

af specialarbejder Kenneth Christiansen og

maskinarbejder Jimmie Thomsen (nr. 3 og 4 fra venstre),

følte sig kontrolleret og overvåget af værkfører

Henrik Jensen (yderst til v.). I dag har parterne fået

mere tillid til hinanden, så det går den rigtige vej.

Ny næstformand i TL

Hanne Hoffmann Nissen fra TL Østjylland

er valgt som ny næstformand i Teknisk

Landsforbund. På kongressen blev hun

valgt med 163 stemmer mod 87 til Bo Bjørn

Madsen fra TL Roskilde.

På TL-kongressen blev Ole Skals Pedersen

genvalgt som forbundsformand uden modkandidat.

Kongressen vedtog i øvrigt, at hovedbestyrelsen

skal undersøge mulighederne for indførelse

af differentieret kontingent i TL, så

der bliver forskellige valgmuligheder for

den service, det enkelte medlem ønsker.

Natarbejde går ud over helbredet

Kvinder med fast natarbejde har næsten

dobbelt så stor risiko for at få en sen abort

eller et dødfødt barn sammenlignet med

kvinder, der arbejder om dagen. Det viser

en ny undersøgelse fra en forskergruppe

ledet fra Århus Universitet omfattende flere

end 40.000 kvinder, hvoraf 8.075 havde

skifteholdsarbejde, skriver Morgenavisen

Jyllands-Posten.

Selv om gruppen af faste natarbejdere i

undersøgelsen er forholdsvis lille, mener

forskerne, at der er en klar sammenhæng

mellem fast natarbejde og spontane aborter,

og at der er tale om en markant overrisiko.

Nej til lønnedgang

Kravet om lønnedgang for medarbejderne i

emballageindustrien afvises af SiD, hvor

3.300 af de omkring 5.000 ansatte i

branchen er organiseret. Forretningsfører

Peter Andersen, SiD´s industrigruppe, tror

ikke, at lønnedgang er en brugbar løsning

for at undgå udflytning af virksomheder.

- Vi tror ikke det er realistisk at sætte folk

ned i løn. Og vi kan ikke genkende de tal,

som er blevet fremlagt. Hvis der er nogle af

vore medlemmer, der tjener op til 600.000

kroner om året, som det bliver nævnt, er det

fordi de arbejder syv dage om ugen og også

får tillæg. Det er branchen selv gået med til,

siger han.

Også HK har taget afstand fra branchens

forslag om lønnedgang.

Ulovligt arbejde

Antallet af udenlandske lønmodtagere, som

udfører ulovligt arbejde i Danmark, stiger

konstant. Siden den 23. august i år har

Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT) registeret

109 sager, der involverer 449 håndværkere

fra især Polen og Litauen.

75 procent af håndværkerne fra de nye EUlande

siger, at de er udstationeret, for 25

procent af håndværkernes vedkommende

er der tale om, at de arbejder som

selvstændige i Danmark, skriver BAT-kartellet

i en ny aktivitetsrapport.

Hver femte fyres på

jysk garnfabrik

Hver femte af de 520 ansatte på garnfabrikken

Trevira Neckelmann i Silkeborg mister

deres job, når virksomheden flytter en

stor del af produktionen til Guben i

Tyskland, hvor Trevira også har en fabrik.

Det vurderer fællestillidsmand John Falbe

Hansen, der venter, at de første maskiner i

løbet af få dage vil være på vej til den tyske

fabrik.

Bedre hjælp ved massefyringer

Hvert år er 10.000 danske lønmodtagere

ofre for massefyringer, og mange bliver

hængende i langtidsledighed. Derfor vil LO

og Socialdemokratiet have forbedret reglerne

for hjælpen i forbindelse med massefyringer.

Socialdemokraterne fremsætter et lovforslag

om at genindføre den varslingspulje,

som regeringen afskaffede i 2001. Partiet

bakker desuden op om en række forslag,

som LO har fremlagt i et udspil om bedre

regler i forbindelse med massefyringer.

- Det nytter ikke, at man skal ned på knæ og

tigge foran beskæftigelsesministeren, hver

gang der er brug for penge. Systemet er for

restriktivt og bureaukratisk, og det forsinker

hjælpen, så folk risikerer at ende i

langtidsledighed, siger den socialdemokratiske

arbejdsmarkedsordfører Jan Petersen.

Jobforsikring dækker under

julefrokost

Hvis du skulle snuble over en ølflaske eller

forvride ryggen under dansen i forbindelse

med firmaets julefrokost, har du mulighed

for at få erstatning fra arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring.

Men hvis uheldet indtræffer

efter, at chefen har forladt festen, er

det straks mere tvivlsomt, om der kan blive

tale om erstatning. Det skriver nyhedsmagasinet

ArbejdsMiljø, der udgives af ArbejdsmiljøRådets

Servicecenter.

4.700 flere i arbejde

Ifølge Danmarks Statistik er der sket en

minimal stigning i antallet af nye fuldtidsjob

fra andet til tredje kvartal 2004.

Stigningen skyldes især udviklingen i den

private sektor, hvor der er skabt omkring

8.400 nye job. Derimod er beskæftigelsen i

det offentlige faldet, og dermed bliver

stigningen ikke større. Der har især været

en udvikling indenfor beskæftigelse i

bygge- og anlægsbranchen.


60 år

Faglig sekretær i CO-industri Aase Dybart

bliver 60 år søndag den 12. december.

Aase Dybart kommer fra Thy i Nordvestjylland.

Efter skolen kom hun i huset

og allerede som 16-årig rejste hun til

hovedstaden, hvor hun arbejdede på

forskellige industrivirksomheder, inden

hun igen vendte tilbage til Thy. Her fik

hun blandt andet arbejde i fiskeindustrien

i Hanstholm og i Glyngøre og på

sygehuset i Thisted, inden hun i 1973

kom til Coloplast i Thisted. Her var hun i

syv år tillidsrepræsentant for Kvindeligt

Arbejderforbunds medlemmer på virksomheden,

indtil hun i 1983 blev næstformand

i KAD´s Thisted-afdeling og året

efter formand for afdelingen, der på det

tidspunkt talte omkring 1.700 medlemmer.

I perioden som afdelingsformand

sad Aase Dybart i det lokale AMU-centers

bestyrelse samt i KAD’s hovedbestyrelse.

I 1991 sagde Aase Dybart farvel til posten

som afdelingsformand i Thisted og flyt-

CO-Meddelelser

De seneste meddelelser til medlemsforbundene,

anført i den rækkefølge, de er

udsendt:

2004/120

Elite Miljø A/S / GPV Electronics i Års –

Virksomhedsoverdragelse / frasigelse af

overenskomst.

2004/119

Protokollering af pensionsforhold.

2004/116

Betaling for 24. december 2004 –

Industriens Overenskomst.

2004/115

”Det gode liv”, nr. 2 af 3 – Et vikingeskib

fødes.

2004/114

Trivsel på fjerkræslagterier.

2004/113

“Det gode liv”, nr. 1 af 3 – Væltepeter af

træ.

tede igen fra Thy til Sjælland, hvor hun

i et år var KAD´s distriktssekretær i

Frederiksborg og Roskilde amter. 1. februar

1992 blev hun ansat som forbundssekretær

i KAD med jernindustrien

som sit hovedarbejdsområde. Efter kun

seks måneder i kvindernes forbundshus

som forbundssekretær blev Aase Dybart

ansat i CO-industri som faglig sekretær

den 1. august 1992.

I CO-industri har hendes hovedarbejdsområder

først og fremmest været opbygningen

af Industriens Pension helt fra

den spæde start i begyndelsen af 1993.

Hun deltager desuden i fagretlige sager

rundt om i landet ligesom hun er sekretær

i CO-industris Ligestillings- og socialpolitiske

udvalg og i støberiudvalget.

Fritiden går først og fremmest med

sejlads i familiens 32 fods motorbåd,

Bådelauget i Dragør, familie og de ni

børnebørn samt udlandsrejser.

2004/112

Affald – Industriel behandling –

Informationsmateriale.

2004/110

ESU-kursus for Vestas A/S.

2004/111

Rapport om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers

indflydelse – engelsk

udgave.

2004/098

OK 2004 - lærlingebestemmelser.

2004/095

Plusløn-pjecer – Saint Gobain Isover,

Nassau Door, Energi Randers og Plusløn

i Praksis.

2004/109

Ementor Danmark A/S / F.L. Smith

Airtech A/S – Virksomhedsoverdragelse /

frasigelse af overenskomst.

2004/106

Meddelelsesoversigt nr. 76 – 100.

Der er reception i CO-industris mødelokale,

Vester Søgade 12, 2. sal, 1790

København V, onsdag den 15. december

kl. 10-12.

2004/107

Ny forfatningstraktat i EU.

2004/105

Mikroskoper – Vejledning om arbejde

med mikroskoper og lup.

2004/104

Svejsning og nitrøse gasser.

2004/103

Støberier – Vejledning om støberier.

2004/102

Antenner – vejledning om antenner og

antennemaster.

2004/101

www.catub.dk

2004/100

Afholdelse af konfliktløsningsmøder, jf.

overenskomsternes – I-OK § 49 stk. 7 og

F-OK § 20 stk. 8.

2004/099

Elling & Ejsing A/S Maskinværksted af

1988, Nordvestkajen 1, 9850 Hirtshals.

CO-Magasinet · side 20-21


Faglig orientering

Faglig orientering

Her bringes de seneste informationer om

blandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene,

nye pjecer og tryksager, kurser

og konferencer, faglige voldgiftskendelser,

OK-nyt m.v.

OK-Nyt

Betaling for 24. december

Ved overenskomstforhandlingerne i år 2000

opnåedes enighed om, at juleaftensdag den

24. december er at betragte som hel fridag

og skal betales ud fra bestemmelserne i

Industriens Overenskomst § 28, stk. 2 (tilskadekomst

– dvs. personlig løn plus fast

påregnelige tillæg).

Ved overenskomstforhandlingerne i år opnåedes

enighed om, at den 24. december

med virkning fra 1. januar 2005 er at regne

som søgnehelligdag og skal aflønnes som

sådan. Derfor skal der for den 24. december

2004 fortsat aflønnes efter § 28 stk. 2.

Pensionsforhold

CO-industri har indgået aftale med Dansk

Industri om protokollering af pensionsordninger.

Efter aftalen skal CO-industri senest

Faglig voldgift

Yderligere oplysninger ligger på CO-industris

hjemmeside www.co-industri.dk

Adgangen til faglige voldgiftskendelser, OKdelen,

skifteholdsprogram, CO-Meddelelser,

CO/DI-aftaler og A/S-Service under Med-

to måneder efter en virksomheds indmeldelse

i Dansk Industri modtage det

materiale, der er nødvendigt for at kunne

foretage en protokollering af pensionsforholdene

i henhold til Industriens Overenskomst

§ 48 stk. 5 og § 48 stk. 7 og Industriens

Funktionæroverenskomst § 2 stk. 4.

Konfliktløsningsmøder

CO-industri og Dansk Industri er blevet

enige om, hvordan bestemmelserne om konfliktløsningsmøder

(I-OK § 49 stk. 7 og F-

OK § 20 stk. 8) skal benyttes i praksis:

1. Møder, der er begæret inden kl. 10.00 skal

holdes samme dag.

2. Møder, der er begæret efter kl. 10.00 skal

afholdes dagen efter.

3. Den part, der begærer mødet, skal dog

forinden den formelle begæring kontakte

Bortvisning var i orden

En faglig voldgift rejst af CO-industri for SiD for et medlem mod Dansk

Industri for virksomheden Bambo Produktion A/S i Åbenrå fastslår, at virksomheden

var berettiget til at bortvise en medarbejder. I den pågældende

sag var der opstået uenighed om medarbejderen rent faktisk havde været på

arbejde på tidspunkter, hvor han havde stemplet sig ind.

CO-industri havde krævet, at virksomheden skulle betale erstatning for tabt

arbejdsfortjeneste i opsigelsesperioden fra den 21. august 2003 og 70 dage

frem samt en godtgørelse til den bortviste. DI påstod frifindelse og krævede

desuden, at medarbejderen tilbagebetalte 9.934 kroner til virksomheden og

at den bortviste ikke havde ret til overarbejdsbetaling for den 16. august.

Da parterne ikke kunne blive enige, blev afgørelsen truffet af opmanden,

højesteretsdommer Per Sørensen.

Han tilkendegav straks, at bortvisningen var berettiget, og at han ville følge

DI´s påstande, hvis der skulle afsiges en kendelse. Dog således, at medarbejderen

ikke skal tilbagebetale overarbejdsbetaling for den 2. august.

lemsservice på hjemmesiden er forbeholdt

medlemmer og kræver et særligt password.

Du kan høre nærmere herom i CO-industri

på 33 63 80 00.

modstående organisation pr. telefon og

oplyse om den problemstilling, som man

er bekendt med på den pågældende virksomhed.

4. Den modstående part skal hurtigst muligt

og senest 24 timer efter melde tilbage pr.

telefon.

5. Herefter fremsættes begæring og møde

afholdes (jf. 1 og 2).

Videre hedder det i aftalen, at der ikke kan

holdes konfliktløsningsmøder under en løbende

konflikt. Og afholdelse af – eller mangel

på – konfliktløsningsmøde kan ikke i Arbejdsretten

påberåbes som hverken en

skærpende eller en formildende omstændighed

ved en arbejdsnedlæggelse. Endelig

hedder det, at møderne fortrinsvis holdes

hos Dansk Industri på Rådhuspladsen i

København, alternativt efter aftale andetsteds.

Kurser og konferencer

ESU-kursus for Vestas

Som led i CO-industris service over for tillidsrepræsentanter,

der påtænker at etablere et Europæisk Samarbejdsudvalg

(ESU) i deres virksomhed – enten på eget

initiativ eller fra et datterselskab – kan CO-industri

etablere to FIU-kurser som optakt hertil. Det er om oprettelse

af nationalt netværk og om baggrund for og etablering

af ESU.

Kurserne etableres som FIU-kurser, og forbundene skal

derfor dække FIU-bidraget.

Fællesklubben på Vestas A/S har ønsket opstart af ESU, og

her er planlagt et kursus 27. februar – 2. marts 2005 på

LO-skolen (FIU-kursus nr. 4705-05-00-11).

Der forventes at deltage 40 tillidsrepræsentanter.

Kurser ud over de her nævnte vil være rene virksomhedsbetalte

kurser.


Pjecer og Tryksager

OK2004 – lærlinge

Lærlingebestemmelserne i Industriens Overenskomst 2004 med

tilhørende bilag er nu udsendt i en særlig lommeudgave.

A/S-rapport – på engelsk

Pjecen om de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers indflydelse

er udsendt i en engelsk version. Den kan dels anvendes af

medarbejdervalgte, der vil udbrede kendskabet til deres vilkår til

ikke-dansktalende kolleger, og dels i internationale sammenhænge,

hvor det kan være gavnligt at udbrede kendskabet til den danske

ordning for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

EU på tegnebrættet

CO-industri og Dansk Industri har udsendt pjecen ”EU på tegnebrættet”

om EU’s nye forfatningstraktat. Med pjecen ønsker DI og

CO-industri at give startskuddet til debatten om forfatningstraktaten.

4 nye Pluslønpjecer

CO-industri og Dansk Industri har udsendt fire nye pjecer om

industriens Plunløn-system.

Pjecerne ”Saint Gobain Isover”, ”Nassau Door” og ”Energi Randers”

fortæller om lønsystemprocesserne på hver virksomhed. De handler

om henholdsvis kvalifikationsløn for timelønnede, resultatløn

for timelønnede og nyt lønsystem til alle funktionærer.

Pjecen ”Plusløn i praksis” beskriver vejen til et nyt lønsystem og

beskriver de forhold, der er kritiske for en succesfuld udvikling og

indførelse af et nyt lønsystem.

Det gode liv

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udsendt pjecerne ”Det

gode liv – Et vikingeskib fødes” og ”Det gode liv – Væltepeter af

træ”. De er udarbejdet af Træets Arbejdsmiljøudvalg. De handler om

det psykiske arbejdsmiljø, som beskrives gennem en række livsbekræftende

historier, der kan gøre arbejdsmiljøet nærværende for

den enkelte.

Affald

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udsendt pjecen ”Affald –

Industriel behandling – Informationsmateriale”. Den er udarbejdet

på baggrund af I-BARs elektroniske vejledning ”Affald – Industriel

behandling”, der ligger på www.i-bar.dk

Mikroskoper

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udsendt ”Mikroskoper –

Vejledning om arbejde med mikroskoper og lup”. Den angiver det

niveau og den praksis, som parterne ønsker skal være til stede

ved arbejde med mikroskop og lup.

Se CO-Meddelelser

side 21

Antenner

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet en vejledning

om arbejde i antenner og antennemaster. Det omfatter antenneanlæg

på større ejendomme, fællesantenneanlæg, parabolanlæg,

mobiltelefonanlæg, radio/tv, linkanlæg og overvågnings- og alarmmaster

inkl. forsvarets master og sirenemaster.

Svejsning

I samarbejde med FORCE Technology har Industriens

Branchearbejdsmiljøråd udarbejdet vejledningen ”Svejsning og

nitrøse gasser”. Den er baseret på undersøgelser af forskellige

tekniske løsninger ved anvendelse af alternative processer, ventilation

og åndedrætsværn.

Støberier

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udsendt vejledningen

”Støberier”. Den angiver det niveau og den praksis, parterne ønsker

skal være til stede på støberier. Vejledningen erstatter BSR 1-vejledning

om støberier.

Trivsel på fjerkræslagterier

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udsendt rapporten ”Trivsel

på fjerkræslagterier”. Den beskriver kortlægningen af barrierer og

muligheder for på længere sigt at gennemføre organisationsændringer,

så det psykiske arbejdsmiljø forbedres i fjerkræbranchen

og EGA reduceres mest muligt. Rapporten er udarbejdet af

Arbejdsmedicinsk Klinik Aalborg på baggrund af interviews på

fjerkræslagterierne Rose Poultry og Danpo. Den kan ses på www.i-bar.dk

CO-Magasinet · side 22-23


Afsenderadresse:

Postboks 7777

7000 Fredericia

Af Erik Sandager

Foto Niels Nyholm

- Det bedste ved jobskiftet er, at jeg får

udbetalt løn fra Thermo King i hele

opsigelsesperioden - 4 måneder - selv om

jeg allerede har fundet andet arbejde ved

Kverneland Group i Kerteminde.

Kort efter at Arne Winther Pedersen blev

afskediget fra Thermo King i Langeskov

efter 38 år og 4 måneders ansættelse blev

den 60-årige svejser headhunted til et job

som svejser ved Kverneland Group i

Kerteminde.

Værkfører Jens Erik Jensen, Kverneland

Group, Kerteminde, havde ingen betænkeligheder

ved at ansætte Arne Winther i en

situation, hvor virksomheden står og

mangler svejsere:

- Alder behøver ikke at diskvalificere.

Arne var klar til at komme i arbejde

straks. Han ser jo frisk ud. Ligner en person,

der er fit for fight. Har vi en mand på

60 år, som vi kan få to gode år ud af, så er

det fint med os. Det kan være lige så godt

som at antage en ung mand, der måske er

mange problemer med, siger Jens Erik

Jensen.

Arne Winther var til jobsamtale ved

Kverneland fredag den 29. oktober. Han

blev antaget og startede i sit nye job som

svejser mandag den 1. november.

- Nej, jeg havde ikke forventet, jeg ville

finde andet arbejde, da Thermo King i

slutningen af oktober besluttede at flytte

hele produktionen fra Fyn til Kina, siger

Arne Winther. Med min alder - jeg bliver

61 år i januar - havde jeg regnet med, jeg

ville blive sendt på efterløn. Men det

havde ingen interesse, det er jeg for ung

til.

Går glip af 40 års jubilæum

Arne Winther havde kalkuleret med at

fortsætte sit arbejde ved Thermo King

indtil han var blevet 63 år.

- Så havde jeg fået mit 40 års jubilæum

med, og efter planen ville jeg så stoppe et

halvt år efter, som 63-årig. Men det

jubilæum er foreløbig udskudt. Det ligger

noget langt ude i fremtiden nu, fortæller

den nyansatte svejser med et grin.

- Nej, jeg er ikke uddannet smed, og jeg er

gået ud af 7. klasse. Men jeg har da svejset

i 38 år. Det eneste jeg ved er, at jeg kan

svejse i både aluminium og jern. Mon

ikke jeg kan kalde mig for tillært svejser.

- Jeg kan køre truck, og jeg kan stå ved

en robot. På den måde er jeg alsidig.

Jeg har vel deltaget i 10-12 kurser. Det

er min erfaring, at efteruddanne kan

betale sig.

Hvis Arne Winther ikke havde været

fritstillet med fuld løn i hele

opsigelsesperioden (uanset jobsituation),

ville det ikke kunne betale sig

for ham at tage nyt job. Han er gået

ned i løn fra omkring 150 kr. til en

startløn på 120 kr. i timen.

- Mine fremtidsplaner? Nu må

vi se hvordan det går med

det nye job. Jeg kunne

godt tænke mig et par

år mere på arbejdsmarkedet.

Mine planer

er foreløbig at fortsætte

til jeg bliver 63 år.

Jeg kan ikke finde mig i at

gå hjemme - ikke endnu da.

Maskinel Magasinpost

ID nr.: 11161

Gråt guld på dobbelt løn

Arne Winther Pedersen, 60 år og svejser i samme

firma i 38 år og 4 måneder, fik ikke lov at gå

ledig, da Thermo King flyttede til Kina

More magazines by this user
Similar magazines