Flytter fra Fyn til Kina - CO-industri

nr. 11-12 December 2004 

Flytter fra Fyn til Kina Side 8-9 

Fyret efter 38 år og tvinges på efterløn Side 3 

Alle på Lego kæmper for overlevelse Side 4-5 

Danmark godt rustet til globaliseringen Side 6-7

Leder 

indhold 

Den “nye” Fogh 

Det lykkedes tilsyneladende statsminister Anders Fogh Rasmussen 

at levere et ”80 minutter langt one-man-show uden sidestykke i 

dansk politik”, da han talte på Venstres landsmøde for nylig. Ikke et 

øje var tørt blandt Venstrefolkene i Herning eller hos et mere eller 

mindre ukritisk pressekorps. Væk var den forstenede ”hulemand”, 

væk var de ultraliberalistiske slagnumre, væk var enhver tale om 

minimalstaten og det private initiativs velsignelser. 

Venstre-folket og pressen fik det, de kom efter. De oplevede en 

statsminister på slap line. En statsminister uden det ellers 

ulastelige mørke jakkesæt, i skjorteærmer, uden manuskript, uden 

talerstol eller teleprompter. I en time og tyve minutter talte Anders 

Fogh Rasmussen om sine visioner for fremtidens Danmark. De 

oplevede en statsminister på slap line. Eller gjorde de? Eller var det 

hele ”stadig den velsmurte og veldisciplinerede maskine. Bare på 

slap line”, som dagbladet Information efterfølgende beskrev showet. 

Altså en meget, meget nøje indstuderet forestilling, der kun skulle 

fremstille Anders Fogh Rasmussen som lidt mere menneskelig og 

ikke som den benhårde og kyniske politiker, som blandt andet TVdokumentarprogrammet 

”Fogh bag facaden” om det danske EU-formandskab 

i sin tid afslørede med uhyggelig klarhed. 

Opblødning 

De borgerlige partiers årelange kamp for privatiseringer i den 

offentlige sektor blev tilsyneladende afblæst. 

”I skal prøve ikke at låse jer alt for fast i de gamle dogmer om, hvad 

liberal politik er. I bør bløde jeres holdning op til, at om det foregår 

i privat eller offentligt regi – hvis den kommunale hjemmehjælp er 

bedst, er det den, der bliver valgt, hvis den private er bedst, er det 

den. Det afgørende er, at den enkelte selv vælger,” sagde Anders 

Fogh Rasmussen. 

Han lovede også at gøre Danmark til verdens mest konkur- 

Fyret efter 38 år og tvinges på efterløn 3 

Alle kæmper for at overleve 4 

Danmark godt rustet til globaliseringen 6 

Flytter fra Fyn til Kina 8 

CO-Magasinet udgives af CO-industri - 

Centralorganisationen af industriansatte 

i Danmark. 

Vester Søgade 12, 2. sal 

1790 København V. 

Tlf. 33 63 80 00 

Fax 33 63 80 99 

Fax - redaktionen 33 63 80 90 

www.co-industri.dk 

e-mail: co@co-industri.dk 

TR-portræt: Lønforhandling på russisk 12 

Succes ude giver arbejdspladser hjemme 14 

TekSam årsmøde 16 

Bonus skal fastholde opsagte medarbejdere 17 

Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ) 

Tlf. 33 63 80 14 

e-mail: bk@co-industri.dk 

Administration: Lise Trampedach 

Tlf. 33 63 80 21 

e-mail: lt@co-industri.dk 

CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, 

sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, 

ESU-medlemmer og andre 

med tillidshverv i industrien, som alle modtager 

bladet via registrering i medlemsforbundene. 

Adresseændringer skal ikke meddeles til 

rencedygtige land med social tryghed, mere velfærd, flere arbejdspladser 

og ikke for stor økonomisk og social ulighed. 

Mediestunt 

Det er svært at tage Anders Fogh Rasmussens ”nye kurs” alvorligt 

og for ret meget andet end det ”mediestunt”, det åbenbart var. I tre 

år har VK-regeringen haft flertallet til at gennemføre de mange 

løfter sammen med sit faste støtteparti Dansk Folkeparti, men ikke 

en pind er der sket. 

På ældreområdet er der ikke kommet færre stopure eller bedre tid. 

Tværtimod. Det er blevet til lidt aflad i form af en ældrecheck til 

nogle af de dårligt stillede pensionister og lidt småpenge til at holde 

liv i nogle herreløse katte for at lukke munden på Pia Kjærsgaard og 

hendes parti. På sygehusområdet er der sat gang i nogle flere operationer 

– og godt for det. Men det er til gengæld gået ud over andre 

områder, der ikke har helt den samme mediebevågenhed. 

Mens Anders Fogh Rasmussen har stået i spidsen for regeringen, er 

der forsvundet op mod 50.000 job i den private sektor. Den ene 

virksomhed efter den anden er lukket og arbejdspladserne flytter 

til lavtlønslande. Det rammer i tusindvis af familier og skaber 

utryghed i endnu flere. Samtidig er der skåret ned på uddannelserne 

og på efteruddannelserne. Omkring 4.000 unge kan ikke få 

en praktikplads. 

Dertil kommer, at vi de senere år har oplevet en samfundsøkonomisk 

omfordeling, hvor de velhavende systematisk er blevet forgyldt, 

mens de dårligt stillede har måttet betale. Med nedskæringer, 

dyrere busser og tog, øget brugerbetaling og højere daginstitutionstakster 

for blot at nævne et par eksempler. 

Derfor er der ingen sammenhæng i de mange nye løfter og den 

politik, der er gennemført. 

Det er for indstuderet og for gennemskueligt. 

International fagbevægelse 18 

Noter 20 

Faglig orientering 22 

Gråt guld på dobbelt løn 24 

CO-industri, men direkte til forbundet. 

Bladet udkommer 11 gange årligt – hver måned 

undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den 

tredje onsdag i måneden. 

Oplag 24.800 

Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S 

Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret 

efter OHSAS 18001 

ISSN 1395-9344 

Forsidefoto: Niels Nyholm

Af Erik Sandager 

Foto Claus Haagensen/Chili 

Fyret efter 

38 år og 

tvinges på 

efterløn 

83.000 kr. i bonus og fratrædelsesgodtgørelse 

til Hans Hjort Møller efter 38 år 

ved Dronningborg Industries A/S 

Efter 38 års ansættelse blev Hans Hjort 

Møller opsagt fra sit arbejde ved 

Dronningborg Industries A/S i Randers på 

grund af ”arbejdsmangel”. Men han har 

alligevel planer om at arbejde i hele 

opsigelsesperioden, indtil 4. februar 2005, 

fordi han ikke vil gå glip af en fratrædelsesgodtgørelse 

på i alt ca. 83.000 kr. 

Tillidsfolkene på Dronningborg har aftalt 

med ledelsen, at alle 308 opsagte timelønnede 

skal have en bonus på 20.000 kr. og 

en forhøjelse af timelønnen på 10 kr. i 

timen, hvis de arbejder i hele opsigelsesperioden. 

Hertil kommer en særlig alders- og anciennitetsbestemt 

godtgørelse, hvorefter medarbejdere 

på over 50 år med over 25 års 

ansættelse får udbetalt 1500 kr. for hvert år, 

de har været ansat. 

To medarbejdere, Hans Hjort Møller og en 

kollega, Lasse, har højeste anciennitet 

blandt de timelønnede. De har begge været 

ansat på virksomheden i over 38 år og står 

til at få udbetalt 57.000 kr. i alders- og anciennitetsbestemt 

fratrædelsesgodtgørelse. 

Tillidsvalgt i 25 år 

Indtil for et år siden var Hans Hjort Møller 

tillidsrepræsentant for smedene, og i en 

årrække var han medarbejdernes repræsen- 

tant i A/S-bestyrelsen. Han kender derfor 

Dronningborg Industries fra 38 års ansættelse 

og fra 25 år som tillidsvalgt. Det er lige 

før den gamle tillidsmand fnyser, når han 

omtaler AGCO – den store amerikanske 

landbrugsmaskin-koncern, der overtog 

Dronningborg Industries A/S i 1998, og som 

nu efter kun 6 års ejerskab nedlægger det 

meste af produktionen. 

- Det er bittert, at de nye ejere behandler 

virksomhed og medarbejdere så ringe, for 

det har ikke skortet på henvendelser og 

advarsler fra tillidsfolk og medarbejdere. 

Men de har ikke villet lytte. Og derfor er det 

gået galt. 

Hans Hjort Møller er hverken særlig 

imponeret over eller taknemlig for, at AGCO 

vil udbetale fratrædelsesgodtgørelse til 

opsagte medarbejdere, der vil forblive i 

virksomheden indtil sidste arbejdsdag: 

- Det er jo udelukkende for at fastholde 

arbejdskraft og knowhow indtil lukningen, 

siger han. Det er ikke kun af hensyn til de 

ældre medarbejdere på over 50 år. Virksomheden 

vil have lavet en masse forarbejde 

og reservedele, så de er klar til at blive 

samlefabrik næste sommer med kun få 

ansatte. For øjeblikket er vi ved at pakke 

værktøjer til svejsearbejde, der skal sendes 

til Kroatien. En stor del af arbejdet skal 

Hans Hjort Møller 

lægges ud til underleverandører, for det skal 

udføres så billigt som muligt. 

Tvinges på efterløn 

Hans Hjort Møller var 59 år, da han fik sin 

opsigelse, men han blev 60 år lørdag den 18. 

september. Han ville gerne have arbejdet 

nogle år mere, for helbred, kvalifikationer 

og lysten til at præstere godt smedehåndværk 

fejler ikke noget. Men nu ender det 

sandsynligvis med efterløn - flere år før 

planlagt: 

- Min kone og jeg har selvfølgelig snakket 

om situationen. Vi er enige om, at jeg ikke 

skal ud og søge arbejde igen. De kolleger, 

der vælger at melde sig ledige, selv om de er 

60 år, bliver tvunget til at gå på efterløn. Når 

jeg afgår fra jobbet, går jeg sandsynligvis på 

efterløn, men det er ikke frivilligt. Halvdelen 

af de 60-årige, der er gået på efterløn, 

er tvunget til det, viser flere undersøgelser, 

som min fagforening Metal har gennemført. 

Jeg tror ikke, jeg får noget nyt job. 

Fortsætter på side 17 

CO-Magasinet · side 2-3

Af Frank Lauridtsen 

Foto Palle Peter Skov 

Et vigende marked for traditionelt legetøj 

har bragt hæderkronede Lego i Billund i en 

situation, hvor man nu er tvunget ud i en 

regulær kamp for overlevelse - en kamp 

hvor en ny ledelse lige nu mobiliserer hver 

eneste ansats kræfter for at vinde. Kriser er 

ingenlunde et nyt fænomen hos legetøjsgiganten, 

men nyt er det, at ledelsen helt 

organiseret med tillidsfolkene som mellemled 

lige nu støvsuger hvert hjørne for gode 

ideer til at gøre virksomheden mere lønsom. 

Siden 1999, hvor Lego for første gang 

nogensinde måtte notere et underskud, er 

det gået fra slemt til værre. Den ene plan 

har fulgt den anden, og fyringsrunde har 

fulgt fyringsrunde. 

7. januar i år offentliggjordes katastroferesultatet 

fra 2003 med et minus på bundlinjen 

på 1,4 mia. kr. Ud røg ved samme lejlighed 

administrerende direktør Poul Plougmann, 

og ind som ny trådte ejeren Kjeld 

Kirk Kristiansen - en melding der gav anledning 

til en vis optimisme og tro på fremtiden 

blandt de 3100 ansatte. 

Fra ham lød meldingen i januar, at strategien 

skulle lægges om, og at man regnede 

med et nul-resultat i 2004 uden masseafskedigelser. 

21. oktober kom så meddelelsen om, at han 

nu trådte tilbage som adm. direktør, og at 

målet for 2004 næppe kunne holdes. 

Samtidig meldte man åbent ud, at der nu er 

tale om en kamp for overlevelse, at ingen 

skal være sikre på deres job og at udflytning 

af dele af produktionen til Kina nu var en 

mulighed, der var under seriøs overvejelse. 

Kæmper for arbejdspladsen 

Med udsigten til et driftsunderskud i indeværende 

år på mellem 200 og 400 millioner 

kr. afhængig af den vigtige julehandel ligger 

det i kortene, at yderligere ca. 500 ansatte 

over de næste halvandet år skal forlade koncernen. 

Den situation har fået den nye administrerende 

direktør Jørgen Vig Knudstorp til at 

kæmper 

Alle kæmper nu for 

Tillidsfolkene på Lego har lige nu travlt med at formidle gode ideer fra fa 

til direktionslokalerne 

indlede en dialog med i princippet hver 

eneste ansat om, hvordan ting kan gøres 

mere rationelt. Med tillidsfolkene som 

bindeled mellem direktionslokale og fabriksgulv 

indsamles der lige nu ideer til forbedringer 

i hele organisationen. 

- Vi har de seneste år været gennem adskillige 

fyringsrunder, men det nye denne gang 

er, at Jørgen Vig Knudstorp har valgt at 

indlede en dialog med de ansatte helt ned i 

hvert enkelt område. Det er meget positivt, 

og kredsen af tillidsfolk holder i øjeblikket 

dialogmøder med hver afdeling, hvor vi 

snakker med alle ansatte om, hvordan vi 

kan gøre tingene bedre og på den måde 

bevare flest muligt arbejdspladser her i 

Billund. Interessen fra medarbejderne for at 

bidrage er stor, og det er der kommet mange 

gode ideer ud af - mange i produktionen har 

været her i mange år og har derfor stor indsigt 

i, hvordan tingene fungerer, fortæller 

fællestillidsrepræsentant Berit Flindt Pedersen. 

- Der er kommet gode ideer til en anden 

ledelsesstruktur og til andre måder at 

fordele arbejdet på, ligesom der har været 

forslag om, at man i nogle afdelinger kunne 

udnytte maskinerne bedre ved at tage arbejde 

ind udefra i lavsæsonen. Det er f.eks. en 

Berit Flindt Pedersen 

mulighed i støbeafdelingen, hvor man kan 

køre andre emner på maskinerne ved at 

skifte formene. Lige nu indsamler vi ideer 

over hele virksomheden - ideer vi så vil 

bære tilbage til ledelsen med henblik på at 

få størst mulig indflydelse på, hvad der 

kommer til at ske, siger Berit Flindt 

Pedersen. 

Strategi på vej 

3 uger efter direktørskiftet og lanceringen 

af endnu en plan for Legos fremtid har 

tillidsfolkene endnu ikke udarbejdet en 

endelig strategi for, hvordan den vanskelige 

situation skal håndteres - men man er 

opmærksomme på, at det lige nu reelt set 

drejer sig om overlevelse og jobfremtid. 

- Lige nu ved vi for lidt om, hvad der 

egentlig skal ske, men vi har travlt med at 

indsamle ideer i alle afdelinger og formidle 

dem videre. Samtidig forsøger vi at få så 

meget viden om ledelsens plan som muligt, 

så vi kan få størst mulig indflydelse på den. 

Lige nu er vi alle ret nervøse ved det hele, 

uden at der dog er panik, siger Berit Flindt 

Pedersen, der understreger, at en beslutning 

om at udflytte dele af produktionen til Kina 

endnu ikke er truffet - blot nævnt som en 

mulighed.

overlevelse 

briksgulvene 

Varsler og efteruddannelse 

Hos SiD i Billund har afdelingsformand Ole 

Pihl Marcussen sit bud på, hvordan fagbevægelsen 

bør reagere på situationen. 

- Siden 1999 har tilværelsen som ansat på 

Lego været utryg, og alle ansatte knokler. Vi 

ved, at i den nuværende situation er intet 

helligt, og efter min mening tvinger det os 

nu til at binde dem op på længere varsler og 

øget efteruddannelse. 1.000 industrijob flyttes 

nu hver måned ud af Danmark, og netop 

på Lego er mange ansatte specialiserede i 

forhold til netop den virksomhed - derfor er 

flere penge til efteruddannelse et must, 

siger Ole Pihl Marcussen, der i øvrigt i 

forhold til andre virksomheder i området 

har noteret sig en ny trend. 

- Vi mærker i flere lokalforhandlinger nu et 

krav om, at folk skal gå ned i løn, hvis ikke 

virksomheden skal lukke eller flytte ud. Det 

er en skidt udvikling, og øget efteruddannelse 

er et af midlerne til at imødegå det, 

siger han. 

På kriseramte Lego måtte man i 2004 

acceptere en nulløsning, men decideret løntilbagegang 

har ikke været i spil. 

- Det har aldrig været nævnt, og jeg tror 

heller ikke det kommer, siger Berit Flindt 

Pedersen. 

LEGO 

Ansatte Lego Billund ultimo 2004: 3.100 

Omsætning koncernen 2002: 11,4 milliarder kroner 

2004: Ca. 8 milliarder kroner 

Forventninger 2005: 8 milliarder kroner 

Omkostninger reduceret 1,1 mia. kr. 2003/2004. 

Skal nu yderligere reduceres 600 millioner kroner i 2005 

og 500 millioner kroner i 2006 


Af Ingrid Pedersen 

Foto Jørgen Ploug Larsen 

Danmark er godt rust 

Vi tjener både penge og arbejdspladser på globaliseringen, 

siger Lars Andersen, AE-Rådet 

Når Danfoss flytter produktionen til udlandet, 

har både produktet og fabrikken samme 

standard som i Danmark. 

- Fuldstændig samme standard, fremhævede 

ingeniør Arno Knöpfli, Danfoss, på COindustris 

konference for A/S-bestyrelsesmedlemmer. 

Han erkendte, at outsourcing naturligvis er 

et spørgsmål om penge, og det er især på 

grund af lavere løn, at virksomheden flytter 

til lavindkomstlande. 

- Men man skal ikke tage fejl af, at andre 

kan være bedre til at producere ydelser, end 

man selv er. De er virkelig dygtige i både 

Baltikum og Indien, sagde han. 

Men Danfoss flytter også efter kunderne og 

markederne. 

- Vi vil være nummer ét eller to inden for 

vore kerneområder, og strategien er, at Kina 

skal være vort hjemmemarked nummer to – 

efter EU, sagde han. 

Kenn Lezlie Hansen, Korsnäs Packaging 

Nordic A/S, ville gerne vide, hvordan Danfoss 

kan forsvare at producere i lande, der 

undertrykker menneskerettighederne. 

- Vi kan ikke omvende Kina, men ved at 

være der kan man vise, hvordan man 

også kan gebærde sig. Jeg har selv 

besøgt fabrikken i Kina, og den 

har samme høje standard 

som i Danmark, understregede 

Arno Knöpfli. 

Kaj Børresen, Energi 

Randers, ville gerne 

vide, hvordan sammenhængen 

mellem 

løn og produktivitet 

er i de lande, 

produktionen flytter 

til, sammenlignet 

med Danmark. 

- Visse steder i 

Polen er produktiviteten 

højere end 

på danske fabrikker, 

Kaj Børresen, Energi 

Randers, ville gerne vide, 

hvordan sammenhængen 

mellem løn og produktivitet 

er i lavtlønslandene. 

og i Tjekkiet er der virkelig mange dygtige 

håndværkere. Mange steder i verden vil 

produktiviteten hurtigt komme op på dansk 

niveau, fremhævede Arno Knöpfli. 

Villy R. Jørgensen, GKN-Wheels, fortalte, at 

han havde besøgt en finsk fabrik, der havde 

flyttet produktionen til Estland. Selv om besøget 

var et led i en studietur, var det forbudt 

at stille spørgsmål til de ansatte. 

- De havde dårlige vilkår, sulteløn, ren akkord 

og dårligt arbejdsmiljø, nævnte han. 

Arno Knöpfli sagde, at der helt givet findes 

slyngler, der flytter produktionen til udlandet. 

- Jeg kan ikke kommentere andre virksomheders 

opførsel. Men vi holder samme standard, 

understregede han. 

Danfoss har en omsætning på 15 1 /2 mia. 

kroner og 59 produktionssteder fordelt 

rundt om i verden. Af virksomhedens 

17.500 ansatte er de ca. 6.000 i Danmark. 

Forventningen er, at der i de kommende år 

vil være færre ansatte i Danmark og flere i 

resten af verden. 

Som ny teknologi 

Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens 

Erhvervsråd (AE-Rådet) undrede sig 

over, at globaliseringen fylder så meget i 

debatten. 

- Det skyldes måske, at det er en ny type job, 

der er truet af udflytning nu, sagde han og 

tilføjede, at vi for længst har accepteret, at 

tekstilindustrien og skibsværfterne ikke 

længere eksisterer i Danmark.

globalisering 

et til globaliseringen 

- Men nu er udflytningen rykket opad i stillingshierarkiet, 

sagde han. 

Han sammenlignede globaliseringen med 

indførslen af ny teknologi. Begge har den 

effekt, at samfundet samlet set får en velstandsgevinst. 

Det standardprægede arbejde 

forsvinder, og det stiller store krav om 

omstilling og opkvalificering af lønmodtagerne. 

- Det store spørgsmål er, hvordan vi fordeler 

den velstandsgevinst, den medfører. Det er 

politikernes og fagforeningernes udfordring, 

så vi undgår amerikanske tilstande, 

hvor lønforskellene bliver større og større. 

Han viste, at stigende import ganske vist 

har kostet job. Til gengæld har de lave 

importpriser medført en reallønsstigning 

på 2 1 /2 procent og givet tusindvis af andre 

job. 

- 90’erne var et rigtig godt årti. Ganske vist 

mistede vi 200.000 arbejdspladser, men der 

blev til gengæld netto skabt 130.000 nye, 

understregede han. 

Han mener, at en del virksomheder bare 

bruger muligheden for at flytte til et 

lavtlønsland som en trussel mod medarbejderne. 

- Man kan vel godt sige, at det er virksomhederne, 

der scorer gevinsten ved globaliseringen. 

Ikke lønmodtagerne. Og virksomheden 

vil jo nok ikke betale min nye bil 

om ti år, når vi ikke har flere arbejdspladser 

i Danmark, mente John Ørbech Pedersen, 

Korsnäs Packaging. 

Han tilføjede, at han og kollegerne hver 

eneste dag levede med truslen om, at virksomheden 

vil flytte til et lavtlønsland. 

Lars Andersen fremhævede også, at det 

danske arbejdsmarked er godt rustet til glo- 

Virksomheden vil jo 

nok ikke betale min 

bil om ti år, når der 

ikke er flere arbejdspladser 

tilbage i 

Danmark, mente 

John Ørbech 

Pedersen. 

baliseringen, fordi lønmodtagerne er både 

veluddannede og vant til at tage ansvar og 

selv løse opgaver. 

Brug viden 

Jurist i CO-industri Jesper Kragh-Stetting 

opfordrede deltagerne til at være meget 

opmærksomme, når virksomheden har 

fusionsplaner, da det kan have konsekvenser 

for kollegerne. 

- Det kan medføre både lukninger og 

afskedigelser, så det er tordnende vigtigt, at 

bestyrelsens medlemmer spørger, hvad 

planerne er, forklarede han og opfordrede 

til at kontakte bestyrelsesmedlemmer i den 

nye virksomhed og etablere et samarbejde 

med de medarbejdervalgte der. Han opfordrede 

også til at udnytte den viden, man har 

om produktionsforholdene, til at sikre kollegerne 

bedst muligt. 

- Man skal selvfølgelig huske sin tavshedspligt, 

mindede han om. 

En sten på vejen 

- Spillet i samfundet er som at spille Ludo 

med børnene. Reglerne er simple og alle 

kan være med, sagde lektor Nils Villemoes, 

Handelshøjskolen i Århus. Han tegnede 

samfundet som fire kvadrater – familien, 

firmaet, foreningerne – og nederst til højre 

den offentlige sektor, hvor man anbringer 

sin syge moster og alt det, der ikke kan 

betale sig i resten af samfundet. 

Nils Villemoes underviser bl.a. i personaleledelse, 

men indrømmede, at ledelse kan 

være en lidt diffus størrelse. 

- Hvis man siger ’goddag, jeg vil gerne se på 

noget ledelse’, kan man godt får det svar, at 

‘han er her ikke i dag´, sagde han. 

Hvordan kan I 

forsvare at producere 

i lande, der undertrykkermenneskerettighederne, 

spurgte Kenn Lezlie 

Hansen, Korsnäs 

Packaging Nordic 

A/S. 

200 med på A/S-konferencerne 

Omkring 200 medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer 

deltog i CO-industris A/S-konferencer 

i Odense og Silkeborg. En planlagt 

konference i København måtte aflyses på 

grund af manglende tilslutning. En del af de 

tilmeldte til konferencen i København fik i 

stedet lejlighed til at deltage i Odense og 

Silkeborg. 

- Måske er grunden til, at man kalder det 

lederskab, at så ved man da, hvor man har 

det, funderede han og tilføjede, at ledelse 

handler om at få det nye til at sive ned til 

medarbejderne. 

- For intet – hverken koncept eller strategi – 

er noget værd uden medarbejderne, sagde 

han. 

Han indrømmede, at det måske kan være 

svært at sige, hvad ledelse er. Men det er i 

hvert fald ikke at sidde isoleret med lukkede 

øjne og lave målsætninger. 

- Og når man prøver at tegne det, går det 

altid op i en spids, nævnte han og tegnede 

et traditionelt pyramideformet hierarki på 

tavlen. Han mente også, den kunne ligne en 

amagerhylde. 

- Men det betyder, at han, der sidder i toppen, 

ikke kan se eller mærke, når der er en 

sten på vejen, og hvis ikke de, der er i bunden 

af amagerhylden, gør opmærksom på 

den – fordi stenen ikke er deres ansvar – 

risikerer man, at hele læsset vælter, forklarede 

han. 


Af Bjarne Kjær Af Erik Sandager 

Foto Harry NielsenFoto 

Niels Nyholm 

Sam 

CO-industri 

CO-industri Alle medarbejdere, der deltager i demontering 

og afskibning af fabriksudstyr fra 

Thermo King i Langeskov på Fyn til søsterfabrikken 

i Suzhou i det sydøstlige Kina, 

bliver belønnet med en fastholdelsesbonus 

på 50 procent og får dermed 70-75 kr. ekstra 

i timeløn. 

Sådan er det lykkedes for to fynske tillidsrepræsentanter, 

Søren Højgaard Pedersen 

og Johnny Visti Larsen, at opnå økonomisk 

fordelagtige fratrædelsesvilkår for 104 timelønnede 

medarbejdere, der i slutningen af 

oktober blev fyret fra Thermo King. 

Det gælder lige fra fritstilling med fuld løn 

fra første opsigelsesdag og til betalt efteruddannelse 

med indbygget økonomisk incitament. 

Medarbejdere, der finder andet arbejde 

i opsigelsesperioden, får stadig løn fra 

Thermo King - i hele opsigelsesperioden. 

Årsagen til udflytningen fra Fyn til Kina er 

blandt andet prisdumpning fra en japansk 

konkurrent, en meget lav dollarkurs der er 

til ugunst for dansk produktion, samt meget 

lavere fremstillingspriser og løndumpning 

i Kina. I forvejen bliver skibscontainerne, 

som bliver udstyret med køleanlæg fra 

Thermo King, fremstillet i Kina. 

Ifølge tillidsrepræsentant Søren Højgaard 

Pedersen, Thermo King, er fabrikken i Kina 

placeret i en såkaldt eksport-industrizone: 

- Det vil sige et område, hvor fagretslige 

regler er sat ud af kraft, siger Søren Højgaard 

Pedersen. Arbejdsforholdene er meget 

ringere end det vi kender, og arbejdsmiljøregler, 

som vi kender, findes ikke. 

Ingen kompensation 

Selv om flere ældre medarbejdere ved 

Thermo King på Fyn har over 25 års anciennitet 

- enkelte har været ansat i 38 år - ydes 

der ingen kompensation i form af fratrædelsesgodtgørelse. 

Men timelønnede, der 

medvirker til at færdiggøre produktionen 

og hjælper til med nedtagning og afskibning 

af fabriksudstyr, belønnes med en 

såkaldt fastholdelsesbonus. En bonus sva- 

Lønforhøjelse på 50 procent til de medarbejdere, der hjælper 

flytte Thermo King fra Langeskov på Fyn til Suzhou i det syd 

rende til 50 procent af timelønnen. Eller ca. 

70-75 kr. ekstra pr. time. 

Alle timelønnede bliver tilbudt efteruddannelse 

efter eget ønske, så de kan opkvalificere 

sig og derved blive bedre rustet til at 

finde nyt job. Firmaet betaler alle gebyrer 

ved AMU og Teknisk Skole. Alle medarbejdere, 

der gennemfører 14 dages refusionsberettiget 

efteruddannelse, får til gengæld 

forlænget deres opsigelsesvarsel med en 

uge. På den måde er der en gulerod, et 

ekstra økonomisk incitament, til de medarbejdere, 

der forbedrer deres kvalifikationer 

i opsigelsesperioden. 

Langt over halvdelen af medarbejderne har 

taget imod tilbud om efteruddannelse. 

Mange er i gang med at opgradere deres 

kvalifikationer. Nogle går på CNC-kurser, 

andre får opdateret deres kvalifikationer 

som svejsere. Nogle tager efteruddannelse 

med henblik på jobskifte. Mange er derfor i 

gang med at tage stort kørekort til lastbil, 

gennemgå kursus i transport af farligt gods, 

tage truckcertifikat eller PC-kørekort. 

- Kollegerne kan tage op til otte ugers 

efteruddannelse, men langt de fleste ønsker 

ikke at tage mere end mellem to og fire 

ugers efteruddannelse, siger SiD-tillidsrepræsentant 

Søren Højgaard Pedersen. 

Mulighed for dobbelt-løn 

Personaleafdelingen og tillidsfolkene har 

gennem kontakter til andre virksomheder 

forsøgt at skaffe arbejde til så mange af de 

opsagte medarbejdere som muligt. Som led 

i jobsøgningen er der udarbejdet en jobprofil 

med hver enkelt medarbejders kvalifikationer, 

og der har været indrykket annoncer 

i de lokale aviser. 

På grund af løn i opsigelsesperioden - 

uanset andet lønnet arbejde - har medarbejderne 

også haft et økonomisk incitament til 

at være aktive jobsøgende. Selv om de 

påtager sig arbejde med lavere begyndelsesløn 

end på Thermo King, hvor timelønnen 

lå på ca. 150 kr., risikerer de ikke at lande på 

Fyn 

Flytter fra Fyn 

lavere arbejdsløshedsunderstøttelse. Omkring 

20 medarbejdere havde i begyndelsen 

af november fået nyt arbejde. 

- At de opsagte medarbejdere får fuld løn i 

hele opsigelsesperioden - uanset om de finder 

nyt arbejde - medvirker til, at de har 

nemmere ved at komme op af sofaen og 

finde et nyt arbejde - også i de tilfælde, hvor 

lønnen er lavere end de 150 kr., de har tjent 

her, siger Metal-tillidsrepræsentant Johnny 

Visti Larsen. 

Medarbejderne i montage og pakkeri, der 

har arbejdet i opsigelsesperioden, har fået 

en fastholdelsesbonus på 50 procent. Produktionen 

af køleanlæg til skibscontainere i 

Langeskov stoppede 20. oktober. Omkring ti 

timelønnede ventes at arbejde med demontering 

og afskibning af fabriksudstyr indtil 

slutningen af november. 

Efter et mæglingsmøde har de tillidsvalgte - 

to tillidsrepræsentanter, seks sikkerhedsrepræsentanter 

og en medarbejdervalgt i A/Sbestyrelsen 

- fået det lange opsigelsesvarsel 

på mellem fem og seks måneder. De tillidsvalgte 

er også omfattet af uddannelsesaftalen, 

der giver mulighed for op til otte 

ugers firma-betalt efteruddannelse i opsigelsesperioden. 

Stenrig koncern 

Selv om medarbejderne - efter danske forhold 

og i forhold til overenskomsten - har 

Søren Højgaard Ped

til med at 

østlige Kina 

ersen 

til Kina 

til Kina 

opnået forholdsvis gode vilkår i forbindelse 

med deres opsigelse, så har Søren Højgaard 

Pedersen og Johnny Visti Larsen ikke 

vanskeligt ved at bevare jordforbindelsen: 

- De har så rigelig råd. Sidste år havde de i 

Langeskov et overskud på 70,6 mio. kr. De 

har en så stor egenkapital, at de har udlånt 

200 mio. kr. til andre virksomheder, oplyser 

SiD-tillidsrepræsentant Søren Højgaard 

Pedersen. 

- Det er ikke penge de mangler, siger 

Metal-tillidsrepræsentant Johnny Visti 

Larsen. 

Tillidsfolkene henviser til, at 

Thermo King siden 2000 har været 

ejet af den stenrige amerikanske koncern 

Ingersoll-Rand Company, der 

har ca. 50.000 medarbejdere på verdensplan. 

Det forlyder, at virksomheden 

sidste år sparede 80 mio. dollars i 

skat ved at oprette et selskab på Bermuda. 

- Vor lokale ledelse ved Thermo King i 

Langeskov har gjort, hvad de kunne for at 

hjælpe os, inden for de rammer, de har fået 

udstukket af amerikanerne, siger Metal-tillidsrepræsentant 

Johnny Visti Larsen. De 

har fået en pose penge af amerikanerne for 

at lukke fabrikken. Pengene er blevet stillet 

til rådighed for medarbejderne, hvor de 

kunne have nøjedes med at overholde 

overenskomstens bestemmelser. Men det er 

for nemt at lukke virksomheder i Danmark. 


Forøgelse af effektiviteten på Danfoss med - 

som det hedder - to-cifrede procentsatser 

kan være en pinefuld proces for de ansatte. 

På Danfoss i Nordborg har man nu i en halv 

snes måneder haft gang i det projekt. Med 

hjælp fra eksterne konsulenter - såkaldte navigators 

- har man iværksat projekt Danfoss 

Produktivitets Program (DPP). Samtlige 

produktionsprocesser er vurderet og de ansattes 

tidsforbrug minutiøst kortlagt med 

henblik på at gøre tingene mere rationelt. 

Konsekvensen har blandt andet været gennemgribende 

forandringer i såvel den måde, 

maskiner er placeret på, som den måde, de 

ansatte skal fungere på. 

Målet for højere effektivitet har fra konsulenternes 

side fra start været udmeldt på 

et højt niveau, men i en næsten revolutionerende 

omlægning af såvel processer 

som arbejdsgange kan meget gå galt - og det 

er sket. 

For de indtil nu berørte afdelinger har nogle 

Af Frank Lauridtsen 

Foto: Claus Thorsted 

pinefu 

En pinefuld 

Danfoss-med 

Tillidsfolkene har konstant fokus på proces om øg e 

hvor nogle siger op, nogle bliver syge mens en del 

af de uønskede bivirkninger bl.a. været 

stress, forhøjet blodtryk og meget solide 

frustrationer i hverdagen - en enkelt ældre 

kvindelig ansat blev faktisk så stresset, at 

hun besvimede på jobbet og efterfølgende 

måtte sygemeldes i en periode. 

- Vi tror på, at vi nok skal nå målet om 

højere effektivitet og også på en ordentlig 

måde. Men en del ting er undervejs i forløbet 

gået galt, og det er vi nu i fuld gang med 

at forsøge at lære af, så vi kan undgå de negative 

konsekvenser, når resten af koncernen 

også skal gennemgå programmet. Vi 

har derfor nu indkaldt samtlige danske 

tillidsfolk til et møde med ledelsen, hvor vi 

grundigt vil diskutere forløbet, og hvad vi 

kan lære af det, fortæller fællestillidsmand 

Svend Åge Hansen, Danfoss i Nordborg. 

Medicinen god nok, men... 

- Jeg tror, at DPP-medicinen overordnet set 

kan være god nok, men det er, som om man 

bare i Piloten hældte den ukritisk på os 

uden at vurdere konsekvenserne og doseringen. 

Der opstod solide kommunikationsvanskeligheder, 

da en flok håndplukkede 

teoretikere stillede med vidtgående forandringer, 

som de bare holdt fast i, skønt folk 

på gulvet med mange års erfaring rystede 

på hovedet og udtrykte, at det ikke kunne 

lade sig gøre. I Pilotafdelingen blev samtlige 

maskiner rokeret rundt bortset fra én. Der 

skulle skabes små produktions-øer, hvor 

maskinerne skulle kobles sammen, skønt de 

var indkøbt til at fungere individuelt. Det 

gav store problemer, fortæller SiD-tillidsrepræsentant 

Knud Jørgensen, hvis afdeling 

var blandt de 2 første til at afprøve DPPteorierne. 

- I den proces faldt produktiviteten naturligt 

nok i en periode, og da man ikke forud på 

grund af stort salg havde fået kørt lageret 

op, gav det selvfølgelig en flok meget 

stressede og frustrerede ansatte. Klimaet på

ld proces 

proces for 

arbejdere 

t effektivitet på Danfoss, 

andre går tidligt på efterløn 

Knud Jørgensen Svend Åge Hansen Susanna Clausen 

vores arbejdsplads blev i en periode virkelig 

dårligt, og da de såkaldte navigators efter 13 

uger forlod os, stod vi tilbage med et større 

reparationsarbejde sammen med vores 

daglige ledelse. Det gik vi i gang med, og en 

af de nødvendige ting blev, at vi fik justeret 

de mål for effektivitet, som var blevet opstillet. 

Tingene skal jo kunne lade sig gøre. 

Arbejdsklimaet og lysten til at være her var 

helt i bund, og nogle søgte væk. Vi har siden 

implementeringen af DPP arbejdet hårdt og 

målrettet på at genoprette det gode arbejdsklima, 

og det er faktisk gået stille og roligt 

fremad og er nu på vej til at blive bedre 

igen, fortæller Knud Jørgensen. 

Stigende tempo 

KAD-tillidskvinde Susanna Clausen arbejder 

i den første afdeling, der blev berørt af 

DPP, og også hun melder om uheldige 

bivirkninger af den stærke medicin. 

- Folk føler, at tempoet er steget, og deres 

hverdag er i høj grad lavet om. Hos os var vi 

nødt til at indsnævre det område, der skulle 

berøres af DPP. Det omfatter i dag kun en 

mindre del af afdelingen, og her viser det 

sig, at tingene fungerer godt nu. Jeg skal dog 

ikke lægge skjul på, at det har været en drøj 

tid, hvor nogle har sagt op, mens andre er 

blevet decideret syge af alle forandringerne, 

fortæller hun. 

DPP overalt 

På grund af de utilsigtede bivirkninger af 

DPP-omstillingerne har koncernens tillidsfolk 

i denne tid blikket stift rettet mod 

processen. Det har fra før starten været klart 

udmeldt fra ledelsen, at uden deres positive 

medvirken kunne det ikke fungere. Den 

positive medvirken er de da også parate til 

at yde. 

- Der er imidlertid i startfasen - næsten som 

forventeligt - sket mindre heldige ting, og 

det forsøger vi i øjeblikket meget hårdt at 

lære af, så vi kan undgå gentagelser, når projektet 

i den kommende tid skal spredes til 

samtlige Danfoss-fabrikkerne både i ind- og 

udland. Vi har f.eks. fra SiD fået tydelige 

meldinger om, at en markant del af dem, 

der ville på efterløn, har givet DPP som 

grund til, at de ikke ønsker at blive længere. 

Det synes vi er uheldigt, og det vil nok være 

en af de ting der bliver taget op, når vi i nær 

fremtid skal have et møde mellem samtlige 

tillidsfolk og ledelsen omkring dette her. 

Både nu og i de kommende år er der meget 

stærk fokus på processens forløb, og det 

ventes at blive faste punkter både i SU her, 

i koncernens SU og i det europæiske samarbejdsudvalg, 

fortæller Svend Åge Hansen. 


д 

Lønforhandling på 


Foto Harry Nielsen 

Kort efter at Poul Martin Valter blev nyvalgt som tillidsrepræsentant på D 

fik han sin ilddåb, da der skulle føres lokale lønforhandlinger - på russisk 

- Det var russerne, vi forhandlede løn med - 

ikke den danske ledelse - og forhandlingerne 

foregik på russisk ved hjælp af en 

dansk-russisk tolk. Det var første gang jeg 

deltog i en lønforhandling, så det var ret 

spændende. Alt skulle gå gennem russerne, 

fortæller Poul Martin Valter, nyvalgt tillidsrepræsentant 

ved DanSteel A/S, Frederiksværk. 

De tillidsvalgte førte fælles forhandlinger - 

for medlemmer af SiD, Dansk Metal, Dansk 

El-Forbund og Ledernes Hovedorganisation 

- og lagde ud med at forlange en lønstigning 

på fem procent, som blev begrundet med 

lønefterslæb i forhold til lokalområdet. 

Kravet blev blankt afvist af russerne. Det 

kunne der ikke være tale om. De kunne ikke 

få en krone i lønstigning. Så svaret var Njet 

- et stort rundt NUL. Men efter nogle 

forhandlinger, hvor der blev snakket frem 

og tilbage, tilbød russerne pludselig en lønstigning 

på tre procent. 

Et halvt år efter var der, i foråret 2004, på ny 

lokale lønforhandlinger, som kun indirekte 

foregik på russisk. Det kørte også op i en 

spids med faglige møder i kantinen, men 

efter en del dramatik og spilfægteri 

opnåede medarbejderne en lønforhøjelse på 

400 kr. om måneden. Samtidig blev store 

lønforskelle delvist udjævnet. 

Kulturforskelle 

- Det var den danske ledelse vi forhandlede 

med, men de måtte tilbage og snakke med 

russerne. Det er min klare fornemmelse, at 

der ikke bliver sagt ja til noget - uden at det 

har været gennem russerne. Jeg tror de 

opfatter fagforeninger og tillidsfolk som rebeller. 

Det komplicerer samarbejdet, at der 

er så store kulturforskelle mellem russerne 

og os. Og derfor skal der snakkes mere for 

at opnå forståelse for vore synspunkter. 

- Russerne var indædte modstandere af at få 

medarbejdere repræsenteret i A/S-bestyrelsen. 

Men da der blev anlagt en fagretslig sag 

og holdt mæglingsmøde, gav de sig pludselig, 

og der blev valgt to repræsentanter for 

medarbejderne til bestyrelsen. Poul Martin 

Valter håber, at medarbejdernes repræsentation 

i bestyrelsen kan medvirke til at skabe 

en større forståelse for, hvordan et dansk 

firma bliver styret og ledet. 

- Min forventning er, at vi vil få mere indblik 

i selskabets forhold - også de økonomiske 

- og få udjævnet nogle af de eksisterende 

kulturforskelle til gavn for begge 

Navn: Poul Martin Valter 

Alder: 48 år 

Fødested: Hundested 

Bopæl: Frederiksværk 

Arbejdsplads: DanSteel A/S 

Fagforbund: SiD 

Uddannelse: Ufaglært 

Tillidshverv: Tillidsrepræsentant og bestyrelsesmedlem i SiD, Frederiksværk. 

Valgt som medarbejderrepræsentant i A/S-bestyrelsen 

Familie: Gift med Susanne. Tre sønner: Simon, 26 år, Martin, 24 år, Louis, 20 

år og to børnebørn 

Fritidsinteresser: Familie, fagligt arbejde, husdyr - hund og tre katte 

E-mail: Poul@valter.info 

parter. Forhåbentlig kan det medvirke til et 

mere tillidsfuldt samarbejde. 

Det menneskelige 

Det, Poul Martin Valter prioriterer højest 

som tillidsrepræsentant, er det menneskelige. 

At kollegerne kan lide at komme på 

arbejde. At klimaet på arbejdspladsen er 

godt. At kollegerne har en god arbejdsplads. 

- Lønnen spiller også en væsentlig rolle for 

trivslen - men penge er ikke alt, siger han. 

Poul Martin Valter er stolt af, at det, i samarbejde 

med de øvrige tillidsfolk, er lykkedes 

at reducere lønspredningen fra 25 til 21 procent. 

Ifølge lokalaftalen må lønspredningen 

ikke overskride 15 procent, og det mål arbejder 

tillidsfolkene efter. 

- Men allerede i det gamle firma gik det galt, 

siger han. 

Spændende 

Som nyvalgt tillidsrepræsentant i et nyt 

firma er der mange opgaver, der skal løses. 

Det er så tidkrævende, at Poul Martin Valter 

føler sig nødsaget til at bruge en del fritid 

på tillidshvervet. Han anslår, der går cirka 

10 timer om ugen på fagligt arbejde - 

udover arbejdstiden - men han beklager sig 

Ж

Ф 

РУССКПЙ 

ю 

russisk 

anSteel i Frederiksværk, 

ikke. Det er mere spændende og udfordrende 

at være tillidsvalgt, end han på forhånd 

havde troet. Han prioriterer kontakten 

til nye kolleger meget højt. 

- Når der bliver ansat nye medarbejdere 

tager jeg ud og byder velkommen. Da jeg 

arbejder på skiftehold, er jeg nødt til at 

bruge fritid på det for at nå ud til alle hold. 

For et år siden fik vi etableret en ny klub for 

SiD-medlemmer, og det har jeg også brugt 

en del tid på. Foruden sikkerhedsrepræsentanter 

består klubbens bestyrelse af SiD´ere, 

så alle afdelinger gerne skulle være repræsenteret. 

Samarbejdet med tillidsvalgte fra 

Dansk Metal og Dansk El-Forbund er ikke 

formaliseret med faste mødetidspunkter, 

men der holdes god og jævnlig kontakt efter 

behov. 

Gruppeleder 

Poul Martin Valter er gruppeleder for et 

hold på 20 mand i produktionen, og arbejdet 

foregår i treholdsskift, formiddag, eftermiddag, 

aften. 

- Hvis der mangler folk, er det min opgave 

at rokere rundt. Det er min primære opgave 

at sikre afløsere og selv om nødvendigt gå 

ind som afløser. Jeg kender alle processer i 

produktionen, for jeg har arbejdet her i 

sammenlagt 28 år og har kun været væk 

herfra i to måneder siden jeg var 20 år. Vi 

tilrettelægger stort set selv arbejdet i fire 

grupper i produktionen. Hvis folk i min 

gruppe skal have fri, er det også mig der 

arrangerer det. 

Russerne bestemmer 

- Produktionsmæssigt er der ikke væsentlig 

forskel fra Det Danske Stålvalseværk og til 

DanSteel A/S. Den danske ledelse, adm. 

direktør Bent Pedersen og personalechef 

Henrik Ascanius, er den samme. Men den 

danske ledelse har ikke samme kompetence 

som tidligere. Det er min klare opfattelse, at 

alle væsentlige beslutninger skal gå gennem 

og godkendes af russerne. Det er en stor 

ulempe, og det vanskeliggør et konstruktivt 

og tillidsfuldt samarbejde. Årsagen er efter 

min mening de store kulturforskelle, der er 

mellem russerne og os. 

- Mine fremtidsplaner? Jeg tror, jeg bliver 

pensioneret herude. Jeg er glad for den arbejdsplads 

og har altid været glad for at være 

herude. Jeg synes, jeg har mange udfordringer 

både i produktionen og som tillidsvalgt, 

siger Poul Martin Valter. 

DanSteel A/S 

På nuværende tidspunkt er der omkring 400 

medarbejdere ved DanSteel A/S, der producerer 

pladestål. 

Omkring 250 medarbejdere er ufaglærte stålteknikere, 

mens der er cirka 70 faglærte 

smede og elektrikere samt cirka 70 funktionærer. 

Bag DanSteel står russisk kapital med den 

russiske prins Piotr D. Galitzine som hovedaktionær. 

På Danscan, der fremstiller stangstål, er der 

ca. 150 ansatte. 

Ejerkredsen bag Danscan består af ukrainere 

og danskere. 

På Danscan Steel, der har overtaget EL-stålværket 

og som har samme ejerkreds som 

Danscan, er der ca. 110 ansatte. 

Da Det Danske Stålvalseværk gik konkurs var 

der cirka 1.000 arbejdspladser. 

To et halvt år efter konkursen er der reddet 

omkring 700 arbejdspladser. 


Af Ingrid Pedersen 

Foto Niels Nyholm 

Succes ude giver 

arbejdspladser hje 

arbejdspladser hjemme 

Næsten halvdelen af de danske virksomheder, der har succes med at 

flytte produktionen til udlandet, ansætter også flere folk i Danmark - 

Ti procent opgiver og flytter tilbage til Danmark 

Det er ikke altid lykken at flytte produktionen 

til udlandet. 

- Ti procent af de virksomheder, der flytter 

til lavtlønslande, ender faktisk med at flytte 

Erik Olesen, APV Horsens, ville gerne vide, om etik 

overhovedet spiller nogen rolle ved udflytning til 

lavtlønslande. 

tilbage igen, fortalte projektchef Thomas 

Bustrup, Dansk Industri, på CO-industris 

konference for medlemmer af Europæiske 

Samarbejdsudvalg. 

Han understregede også, at der er mange 

andre forhold end lønnen, man skal tænke 

på i forbindelse med udflytning. 

- Det tager eksempelvis 3-5 år at starte en 

produktion i Kina, det kan være svært at 

skaffe underleverandører, der kan være 

toldbarrierer, der kan være problemer med 

infrastruktur og logistik – og det kan være 

svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft, 

sagde han og understregede, at undervejs i 

forløbet taber nogle markedet, tålmodigheden 

eller pengene. 

Thomas Bustrup trøstede med, at succes 

ude avler succes hjemme, og næsten halvdelen 

af de virksomheder, der har succes med 

udflytning, også efterfølgende ansætter 

flere medarbejdere hjemme. 

- Samtidig stiger importen i de pågældende 

lande. Alene i Kina skabes hvert år et nyt 

marked på størrelse med Benelux-landene, 

fortalte han. 

Flere af deltagerne var bekymrede for, hvordan 

forholdene er for de udenlandske arbej- 

Hvis fagbevægelsen forventer rimeligt kompetente 

folk i de Europæiske Samarbejdsudvalg, er det 

afgørende, at vi bliver bedre uddannet, sagde 

Jørgen Bjergskov Nielsen, NKT Cables. 

dere på de nyoprettede virksomheder i 

Asien og Østeuropa. 

Erik Olesen, APV i Horsens, havde set i et 

TV-program, at indiske tekstilarbejdere gik 

rundt i rene klorbade. 

- Spiller etiske regler overhovedet nogen 

rolle ved udflytning? spurgte han. 

- Det gør det for store virksomheder. Men er 

nok ikke det, der står øverst på sedlen hos 

de små og mellemstore, vurderede Thomas 

Bustrup. 

Jørgen Bjergskov Nielsen, NKT Cables, foreslog, 

at arbejdsmiljø og etik burde medtages 

i WTO-forhandlingerne. 

- Problemet er, at vi har svært ved at kontrollere, 

om virksomhederne overholder de 

aftaler, der bliver lavet om løn- og arbejdsmiljø, 

sagde Erik Olesen og nævnte, at 

forholdene i mange af de lande, virksomhederne 

flytter til, er som i Danmark på 

oldeforældrenes tid. 

- Hvis vi som tillidsfolk skal gøre os 

gældende i globaliseringen, er vi nødt til at 

være bedre uddannede. Det er ikke nok at 

have været på G 1, 2 og 3, sagde han. 

Flere fremhævede også, at især sprogkurser 

er afgørende for at kunne samarbejde med 

kolleger i firmaernes udenlandske afdelinger. 

- Det ville være dejligt, hvis vi kunne lære 

engelsk på forhandlingsniveau, nævnte 

Lars Thomsen, Legoland A/S. 

- Hvis fagforeningerne forventer rimeligt 

kompetente folk til at varetage arbejdet i de 

Europæiske Samarbejdsudvalg, skal det 

ikke være et spørgsmål om vi kan ’få lov’ at 

komme på kurser. Det skal vi have ret til, 

understregede Jørgen Bjergskov Nielsen. 

Nye toner 

Danske arbejdspladser oplever også, at 

tonen og samarbejdsformen ændres, når 

danske virksomheder bliver opkøbt og der 

kommer udenlandsk ledelse. 

- Det er i hvert fald en helt ny oplevelse at 

forhandle med ledere, der ikke er uddannet 

i det danske aftalesystem, fortalte Søren 

Nygård fra Polar Seals. 

Flere deltagere gav udtryk for, at det er 

svært at blive inddraget i beslutninger på et 

tidligt tidspunkt. 

- Vi oplever tit, at beslutningerne er taget, 

før vi bliver informeret, sagde Jan Brandt, 

Hydro Aluminium. Han mener også, det 

er svært for de forskellige afdelinger 

at samarbejde, for alle kæmper mod 

hinanden.

Det er umuligt for tillidsrepræsentanterne 

at holde øje med arbejdsforholdene, 

mme 

når virksomheden flytter produktion til 

udlandet. DI erkender, at spørgsmålet ikke 

er højt prioriteret for de små og 

mellemstore virksomheder. 

Forventninger 

De ansatte på automatfabrikken Wittenborg 

har til gengæld forventninger om, at 

de kan have glæde af et Europæisk Samarbejdsudvalg. 

Wittenborg har købt sin italienske 

konkurrent Necta, og siden har 

medarbejderne følt, at italienerne bestemmer 

det hele. 

Tillidsrepræsentant for SiD’erne John Hansen 

deltog i konferencen. 

- Vi har gennem et par år arbejdet på at få 

oprettet et ESU, for vi tror, det kan bruges til 

at skaffe oplysninger om italienernes lønog 

arbejdsvilkår, sagde John Hansen. 

Han er godt klar over, at de ikke kan forhindre 

afdelinger i at lukke og produktionen i 

at blive flyttet, hvis det er det, ledelsen 

ønsker. 

- Vi får hele tiden at vide, at italienerne er 

billigere. Men vi kan ikke få at vide hvorfor, 

sagde han. 

En gruppe fra den danske fabrik har været i 

Italien for at se på virksomheden der og 

kunne konstatere, at vilkårene der er helt 

anderledes. 

Han mener heller ikke, italienerne er vant 

til at have tillidsrepræsentanter, der forhandler 

med ledelsen på lige fod. 

- Og vi kan eksempelvis ikke få at vide, 

om de har overtidsbetaling, fortalte 

John Hansen. 

Han mener også, at 

danske ansatte skal 

dygtiggøre sig for at 

klare konkurrencen 

med lavtlønslandene. 

- Det nytter bare ikke 

noget, når kurser og 

efteruddannelse konstant bliver aflyst. Den 

gode grund til aflysningerne er, at vi har for 

travlt i produktionen. 

Men det er alligevel uheldigt, at kurser og 

uddannelse ikke bliver prioriteret, 

beklagede han. 

Nye partnere 

- Globalisering medfører øget velstand. Alle 

bliver rigere, når vi ser på bruttonationalproduktet, 

sagde konsulent Arne Jensen, 

Dansk Metal. 

- Men det betyder ikke, at vi individuelt bliver 

rigere, tilføjede han. 

Han mente, at den udvikling kræver nye 

faglige strategier og alliancer, og derfor skal 

fagbevægelsen vænne sig til at se forbrugerbevægelser, 

Greenpeace, Amnesty International 

og andre som sine 

nye samarbejdspartnere. 

- Af det TV-program om tekstilarbejdere, 

som tidligere har været nævnt, fremgik det 

også, at fabrikanterne ikke frygter fagbevægelsen, 

men frygter forbrugerreaktioner. 

De frygter at blive hængt ud og få skadet 

deres image, sagde områdeleder Peter 

Rimfort, CO-industri. 

- Derfor skal vi opprioritere samarbejdet 

med de øvrige organisationer, og vi skal 

være synlige i de fora, så vi sammen kan 

presse virksomhederne til at forbedre 

forholdene for de ansatte – også i lavtlønslandene, 

sagde han. 

Han tilføjede, at på nogle internationale 

møder bliver fagbevægelsen opfattet som et 

vedhæng til industrien, fordi der er fælles 

interesse for at bevare job i hjemlandet. 

CO- 

Magasinet · side 14-15

500 

TekSam-årsdag 

til TekSam-årsdag 

Omkring 500 medlemmer af samarbejdsudvalgene 

i flere end 100 industrivirksomheder 

deltog i TekSams årsdag 2004 i 

Odense for nylig. 

Temaet denne gang var ”Dialog fremmer 

forståelse i samarbejdsudvalget”. Det blev 

belyst ved oplæg fra dir. Dan Boyter, 

Pressalit Group A/S i Ry, og journalist og 

studievært i DR Morten Lykkegaard og 

gennem otte temamøder om samarbejde 

og dialog. 

De gennemgående spørgsmål på årsmødet 

var outsourcing, udflytning af arbejdspladser 

og forandring i virksomheden ved 

fusioner og nye udenlandske ejere. 

TekSams næstformand Børge Frederiksen 

sagde som afslutning på årsmødet, at den 

eneste rigtige løsning på problemet 

omkring outsourcing er udvikling af kompetence. 

Og kompetencen skal ikke være 

snævert rettet mod den virksomhed, man 

er ansat i. Det er vigtigt, at man også giver 

medarbejderne mulighed for at tilegne sig 

viden, der ikke alene er rettet mod det 

nuværende job. - Det man tidligere kaldte 

ufaglærte job i industrien findes stort set 

ikke mere. Kompetencen har fået et løft 

op. Det er der også brug for fremover, 

sagde Børge Frederiksen. 

På konferencen præsenterede TekSam en 

helt ny dvd ”En arbejdsdag” som inspiration 

til dialogen om det psykiske arbejdsmiljø 

på virksomhederne. Den er produceret 

af dacapoteatret for Dansk Industri og 

CO-industri.


Foto Claus Haagensen/Chili 

Fortsat fra side 3 

Bonus skal fastholde 

opsagte medarbejdere 

Det er lykkedes for tillidsfolkene ved Dronningborg 

Industries A/S, Randers, at opnå en fratrædelsesordning 

for alle timelønnede i hele opsigelsesperioden 

Før sommerferien varslede de amerikanske 

ejere, AGCO, masseafskedigelser blandt de 

ansatte ved mejetærskerfabrikken Dronningborg 

Industries A/S i Randers i forbindelse 

med en udflytning af en stor del af 

produktionen. 

Hovedparten af de ansatte på fabrikken – 

308 medarbejdere – blev afskediget i slutningen 

af august, men først til fratræden i 

begyndelsen af det nye år. 

De amerikanske ejere, AGCO, har en interesse 

i, at medarbejderne ikke forlader deres 

job for tidligt, selv om den officielle begrundelse 

for opsigelserne er ”arbejdsmangel”. 

For virksomheden ønsker en glidende overgang 

fra at være en stor mejetærskerfabrik 

og til udflytning af en del af produktionen 

til blandt andet Kroatien og til, at virksomheden 

i Randers omdannes til en samlefabrik 

med kun ca. 40 timelønnede. Tidli- 

KAD-formand Lillian Knudsen beskriver i 

sin erindringsbog ”Den sidste klassekamp”, 

hvordan hun i 1992 forsøgte at blive næstformand 

i CO-industri, og hvordan hun 

måtte tage kampen op mod SiD´s Willy 

Strube, der selv gik efter næstformandsposten 

i CO. Og det gik tilsyneladende ikke 

stille af. Hun fortæller, hvordan KAD-tillidsfolk 

på arbejdspladserne kort tid efter 

meget overraskende begyndte at ringe til 

forbundet om uro blandt KAD-medlemmerne. 

- SiD’erne var begyndt at gå på strandhugst 

blandt vore medlemmer, og de svageste 

KAD-tillidsfolk havde svært ved at dæmme 

op for det. Der var nærmest oprør på flere 

virksomheder. 

gere har der været op til 1200 ansatte på 

Dronningborg. 

Tillidsrepræsentant Jørgen Kjærgaard, Dronningborg 

Industries A/S, oplyser, at det er 

lykkedes for tillidsfolkene at forhandle en 

bonus til alle opsagte timelønnede medarbejdere, 

der vil fortsætte i deres job indtil 

udgangen af året. 

Alle opsagte, der fortsætter i virksomheden 

indtil 31. december 2004, får udbetalt et 

engangsbeløb på 20.000 kr. Samtidig får de 

10 kr. ekstra pr. time – ca. 6.000 kr. – eller i 

alt ca. 26.000 kr. 

På Dronningborg er der forholdsvis mange 

ældre medarbejdere på over 50 år og med 

mange års anciennitet. De bliver tilgodeset 

med en ekstra alders- og anciennitetsbestemt 

fratrædelsesgodtgørelse. 

Medarbejdere på 50 år eller derover, der har 

været ansat i 25 år, får 1500 kr. i aftrædelse 

Og hun mere end antyder, at Willy Strube 

(der dengang var formand for SiD’s 

Fabriksgruppe) stod bag uroen, der først 

stoppede, da hun efter et møde med Strube 

trak sig fra kandidaturen til næstformandsposten. 

Bogen er først og fremmest en meget personlig 

bog om den unge fabriksarbejderske 

og rengøringsassistent, der voksede op i 

små kår i Aalborg og med kort skolegang og 

ingen uddannelse blev tillidskvinde i 

lufthavnen, formand i KAD’s afdeling 1 og 

siden 1. april 1985 har været forbundsformand 

for Kvindeligt Arbejderforbund. 1. 

januar 2005 lukker og slukker Lillian 

Knudsen selv verdens eneste rigtige kvindeforbund, 

når KAD sluttes sammen med SiD 

for hvert år, de har været ansat, oplyser 

tillidsrepræsentant Jørgen Kjærgaard. Han 

anslår, at omkring 50 kolleger vil kunne få 

udbetalt denne ekstra godtgørelse. 

Om kollegernes reaktion på fratrædelsesordningen, 

der er forhandlet ud fra nogle 

helhedsbetragtninger, siger Jørgen Kjærgaard, 

at det afhænger af alder og anciennitet. 

- Vi syntes ikke vi kunne gøre det bedre – vi 

følte ikke, vi kunne få mere ud af virksomheden, 

siger han. 

Selv om AGCO forsøger at fastholde medarbejderne 

under afvikling og omlægning af 

produktionen, så er det alligevel lykkedes 

for en del af de yngre medarbejdere at finde 

andet arbejde. Hver uge forlader mellem 5 

og 10 mand Dronningborg Industries for at 

tiltræde nyt arbejde – bonus eller ikkebonus. 

Den sidste klassekamp 

i 3F (Fagligt Fælles Forbund). 

Her bliver Lillian 

Knudsen formand for en 

ny privat servicegruppe, 

der bliver den mindste 

af 3Fs seks grupper. Af 

gruppens knapt 15.000 

medlemmer kommer 

13.610 fra KAD. 

Michael Thorsen og 

Lis Hylander: ”Den 

sidste klassekamp – 

Lillian Knudsens 

historie og historier”. 

224 sider. Vejl. pris: 249 kr. 

Forlaget Lindhardt og Ringhof. 

Jørgen Kjærgaard 


Foto: ILO 

Klip fra fagbladene 

60 millioner børnearbejdere 

i Indien 

Som optakt til en international konference 

om børnearbejde i Hyderabad i Indien i 

begyndelsen af november offentliggjorde 

Frie Faglige Internationale, ICFTU, en ny 

rapport om børnearbejde i Indien. 

Temaet for konferencen var: ”Væk fra arbejde 

ind i skolen – børns ret til undervisning 

er ikke til forhandling.” Deltagerne var fagforeninger, 

NGO’er, hjælpeorganisationer 

og politikere fra hele verden. 

På trods af rekordfremgang i økonomien er 

Indien fortsat plaget af enorme sociale 

Internationa 

International fagbe 

Ventilation løser 

ikke røg-problem 

»Hele miseren skyldes netop, at sådanne løsninger 

ikke dur, hverken teknisk, økonomisk eller i praksis. 

Ventilation er ikke en effektiv løsning. Den kan 

i bedste fald reducere generne for gæsterne, men 

ikke for alvor afhjælpe problemerne for serveringspersonalet. 

Det er rystende, at problemet 

bagatelliseres og efterladte fejes til side med ministerielle 

bemærkninger og venstrepolitiske ventilationssystemer.« 

Miljøsekretær Henrik Hansen i well done (RBF) om 

beskæftigelsesministeren, der vil løse problemerne 

med passiv rygning med mere ventilation og 

adskillelse i ryge og ikke-rygerzoner. 

forskelle, fremgår det af rapporten. 400 millioner 

lever under fattigdomsgrænsen. Med 

mere end 60 millioner børnearbejdere er 

Indien det land i verden, der har det højeste 

antal børnearbejdere. 

De arbejder i landbruget, som tjenestefolk, 

vævere, tæppehandlere, diamantslibere, 

tekstilarbejdere, mekanikere og i stenbrud. 

Kastesystemet, dårlig lovgivning og diskrimination 

er med til at udbrede børnearbejde 

i Indien. Mange børn bliver desuden holdt 

som slaver på grund af forældrenes gæld. 

ICFTU-rapporten understreger behovet for 

fornyelse af socialpolitikken i Indien, hvor 

det økonomiske boom intet har betydet for 

hovedparten af befolkningen. 

Du kan se hele rapporten på: 

http://www.icftu.org/displaydocument.aså? 

Index=991220678&Language=EN 

Renault indgår aftale 

for 130.000 

Den franske bilkoncern Renault har indgået 

en international rammeaftale (IFA), der 

sikrer de fundamentale rettigheder for koncernens 

130.000 ansatte overalt i verden. 

Aftalen er underskrevet af Renault-koncernens 

præsident Louis Schweitzer, generalsekretær 

for den internationale sammenslutning 

af metalarbejderforbund IMF, 

Marcello Malentacchi, og repræsentanter 

for Renaults verdensomfattende samarbejds- 

Mindre tid til tømrerfaget 

»En spritny og alt for omfattende 

svendeprøve kombineret med, at 

dagens lærlinge får mere undervisning i engelsk, 

matematik og samfundsfag – og mindre i tømrerfag 

– er forklaringen på det store antal tømrerlærlinge, 

som i september 2004 dumpede til 

fagets svendeprøve. 

Vi har påpeget flere gange, at det går den forkerte 

vej. Der bliver mindre undervisningstid til selve 

tømrerfaget, og det er uholdbart.« 

Faglig sekretær og formand for tømrer-fagkomiteen 

ved Aalborg Tekniske Skole Erich Borup i 

Fagbladet TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg). Alene 

i Aalborg bestod mere end hver fjerde ikke svendeprøven. 

udvalg. Tidligere har også bilkoncernerne 

DaimlerChrysler og Volkswagen indgået 

tilsvarende aftaler med IMF. 

I aftalen hedder det, at Renault vedkender 

sig sit sociale ansvar og erklærer sig parat til 

at følge ILOs konventioner om de ansattes 

ret til at etablere og til at melde sig ind i fagforeninger 

og til kollektive forhandlinger. 

Desuden skal virksomhedens underleverandører 

tage højde for rammeaftalen i deres 

politik. 

- Vi går ud fra, at Renault i sine virksomheder 

allerede overholder aftalen. Men det 

betyder, at arbejderne i ”nye” lande, hvor 

Renault opretter fabrikker – uanset om det 

er i Østeuropa, Kina eller Indien – er garanteret 

de samme rettigheder. Og det samme 

gælder for arbejderne hos Renaults underleverandører, 

siger Marcello Malentacchi. 

Renaults hovedfabrikker ligger i Frankrig, 

Portugal, Rumænien, Slovenien, Spanien, 

Tyrkiet, Argentina, Brasilien og Sydkorea. 

IMF har nu internationale rammeaftaler 

med 10 multinationale koncerner. 

GM fyrer 12.000 i Europa 

Den amerikansk-ejede bilkoncern General 

Motors planlægger at nedlægge 12.000 arbejdspladser 

i Europa inden slutningen af 

2006. Målet skal være en besparelse på godt 

4 milliarder kroner. 

Koncernen, der nu skal forhandle nedskæ- 

Drejebog om 

massefyring 

»Vi håber, at drejebogen kan være et redskab andre 

steder, hvor ulykken rammer. Vi har ikke facitliste 

og færdige løsninger, men kommer med nogle 

gode bud. Sammen med SiD´s EU-socialprojekt 

lagde afdelingen alle kræfter i og fik afværget de 

værste skader for medlemmerne i tæt samarbejde 

med andre aktører på arbejdsmarkedet. Under 

fyringsrunden på Vestas i 2002 og 2003 fik medlemmerne 

krisehjælp, økonomisk rådgivning og 

kurser, der fik dem videre i job eller uddannelse.« 

Afdelingsformand Paw Jensen, SiD Ringkøbing- 

Holmsland, i Fagbladet (SiD).

l fagbevægelse 

vægelse 

ringsplanerne med de ansatte, har i medierne 

gjort det klart, at hovedparten af fyringerne 

”vil ske i Tyskland og at det især vil 

omfatte ledende medarbejdere og ingeniører”. 

Koncernen vil ikke oplyse, på hvilke fabrikker 

der skal ske nedskæringer, men henviser 

til drøftelser med fagforeningerne. 

GM beskæftigede omkring 63.000 ansatte 

på 11 fabrikker i Europa ved udgangen af 

2003, heraf 32.000 i Tyskland. 

Vil nu forhandle om asbest-ofre 

Den australske industrikoncern James 

Hardie er nu parat til at forhandle med 

Australiens fagforbund om kompensation 

til de mange tusinde ofre for selskabets 

asbest-produkter. 

Som optakt til forhandlingerne nedlagde to 

senior-bestyrelsesmedlemmer deres poster 

efter offentliggørelsen af en fældende juridisk 

undersøgelsesrapport. Blandt andet om 

et underskud på omkring 9 milliarder kroner 

i en særlig fond for James Hardie´s ofre. 

Undersøgelsen konkluderede, at selskabet 

bevidst havde givet fejlagtige oplysninger 

og at selskabet har penge nok til at betale til 

ofrene. 

Den nye udvikling i sagen kommer umiddelbart 

i kølvandet på kampagnen ”Lad 

James Hardie betale”, som fagforbund i 

Australien, Holland og USA har stået bag. 

Kampagnen har presset selskabet, der engang 

var Australiens største producent af 

asbest-produkter, til at leve op til sit 

moralske ansvar for mennesker med asbestrelaterede 

sygdomme. 

Formanden for Australiens faglige landssammenslutning 

(ACTU), Sharan Burrow, 

siger, at den internationale protestaktion 

har været helt afgørende for at få forhandlingerne 

i gang. 

EMF skal have ny 

generalsekretær 

Generalsekretær Reinhard Kuhlmann forlader 

sin post i den europæiske sammenslutning 

af metalarbejderforbund EMF i 

foråret 2005. Han begrunder sin afgang fra 

posten med personlige årsager. 

Kuhlmann, der blev valgt til posten på 

EMFs kongres i København i 2001, har opfordret 

EMFs styrelse til at indkalde til et 

ekstraordinært styrelsesmøde i februar 2005 

for at udpege en efterfølger. 

Arbejderleder myrdet 

Ahsanullah Master, der var formand for 

Bangladesh Institute of Labour Studies, 

politiker og fagforeningsaktivist, blev i maj 

i år myrdet foran en skole, hvor han talte til 

en komité af frivillige for sit parti Awami 

League. Ved mødets slutning stormede 15 

Styr på arbejdsmiljøet 

CO-industri, Dansk Industri og Ledernes Hovedorganisation holder 

i slutningen af januar og begyndelsen af februar en række 

fyraftensmøder om arbejdsmiljøet i jern- og metalbranchen. 

Temaerne på møderne er arbejdstilsynets screening af virksomhederne, 

tunge løft, psykisk arbejdsmiljø og arbejdsmiljøcertifikat 

efter OHSAS 18001. 

Arbejdstilsynet vil i løbet af 2005 besøge samtlige virksomheder 

inden for branchen for at screene virksomhedernes arbejdsmiljø. 

På fyraftensmøderne vil man gennemgå hvordan screeningen gennemføres 

og hvad man kan gøre ude på den enkelte virksomhed for 

at forbedre arbejdsmiljøet. Desuden vil der blive præsenteret et nyt 

værktøj, som kan benyttes forud for screeningen. 

Desuden præsenteres en række nye brancherettede værktøjer, der 

vil blive uddelt på møderne. 

bevæbnede mænd ind på skolen og dræbte 

Master, skriver Ulandsavisen, der udgives af 

Fagbevægelsens ulandssekretariat. Mordet 

menes begået af politiske modstandere fra 

det regerende Nationalistparti. 

Ahsanullah Master besøgte for et par år 

siden Danmark og CO-industri sammen 

med en række fagforeningsledere fra 

Bangladesh. De var i Danmark for at se på 

demokrati og faglige rettigheder. 

Fyraftensmøderne er både for arbejdsgivere, ledere, sikkerheds- og 

tillidsrepræsentanter. Alle fyraftensmøde starter kl. 15.00 og slutter 

kl. 17.30. Det er gratis at deltage. 

Planen for fyraftensmøderne ser således ud: 

24. januar Scandic Hotel, Ålborg. 

25. januar Scandic Hotel, Århus. 

26. januar Scandic Hotel, Kolding. 

27. januar Østergaards Hotel, Herning. 

1. februar Ledernes Uddannelsescenter, Odense. 

2. februar Menstrup Kro - Resort Hotel, Næstved. 

3. februar Scandic Hotel, Hvidovre. 

Nærmere information om møderne fås ved henvendelse til Michael 

Jørgensen, CO-industri, tlf. 33638028. Tilmelding til fyraftensmøderne 

kan ske på fax 33638091 eller e-mail ama@co-in dustri.dk 


Noter 

Fejl i navnene 

I artiklen i oktober-nummeret af CO-Magasinet 

om arbejdet med konfliktløsning på 

virksomheden Alfa Laval i Søborg ved 

København var der desværre byttet om på 

navnene på alle billederne. Derfor bringer 

vi her billedet af de fire implicerede med de 

rigtige navne. 

CO-Magasinet beklager fejlen. 

SiD-tillidsmand John Pedersen (nr. 2 fra venstre) var 

mellemmand, da en voldsom konflikt i kvalitetsafdelingen 

skulle løses. De timelønnede, her repræsenteret 

af specialarbejder Kenneth Christiansen og 

maskinarbejder Jimmie Thomsen (nr. 3 og 4 fra venstre), 

følte sig kontrolleret og overvåget af værkfører 

Henrik Jensen (yderst til v.). I dag har parterne fået 

mere tillid til hinanden, så det går den rigtige vej. 

Ny næstformand i TL 

Hanne Hoffmann Nissen fra TL Østjylland 

er valgt som ny næstformand i Teknisk 

Landsforbund. På kongressen blev hun 

valgt med 163 stemmer mod 87 til Bo Bjørn 

Madsen fra TL Roskilde. 

På TL-kongressen blev Ole Skals Pedersen 

genvalgt som forbundsformand uden modkandidat. 

Kongressen vedtog i øvrigt, at hovedbestyrelsen 

skal undersøge mulighederne for indførelse 

af differentieret kontingent i TL, så 

der bliver forskellige valgmuligheder for 

den service, det enkelte medlem ønsker. 

Natarbejde går ud over helbredet 

Kvinder med fast natarbejde har næsten 

dobbelt så stor risiko for at få en sen abort 

eller et dødfødt barn sammenlignet med 

kvinder, der arbejder om dagen. Det viser 

en ny undersøgelse fra en forskergruppe 

ledet fra Århus Universitet omfattende flere 

end 40.000 kvinder, hvoraf 8.075 havde 

skifteholdsarbejde, skriver Morgenavisen 

Jyllands-Posten. 

Selv om gruppen af faste natarbejdere i 

undersøgelsen er forholdsvis lille, mener 

forskerne, at der er en klar sammenhæng 

mellem fast natarbejde og spontane aborter, 

og at der er tale om en markant overrisiko. 

Nej til lønnedgang 

Kravet om lønnedgang for medarbejderne i 

emballageindustrien afvises af SiD, hvor 

3.300 af de omkring 5.000 ansatte i 

branchen er organiseret. Forretningsfører 

Peter Andersen, SiD´s industrigruppe, tror 

ikke, at lønnedgang er en brugbar løsning 

for at undgå udflytning af virksomheder. 

- Vi tror ikke det er realistisk at sætte folk 

ned i løn. Og vi kan ikke genkende de tal, 

som er blevet fremlagt. Hvis der er nogle af 

vore medlemmer, der tjener op til 600.000 

kroner om året, som det bliver nævnt, er det 

fordi de arbejder syv dage om ugen og også 

får tillæg. Det er branchen selv gået med til, 

siger han. 

Også HK har taget afstand fra branchens 

forslag om lønnedgang. 

Ulovligt arbejde 

Antallet af udenlandske lønmodtagere, som 

udfører ulovligt arbejde i Danmark, stiger 

konstant. Siden den 23. august i år har 

Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT) registeret 

109 sager, der involverer 449 håndværkere 

fra især Polen og Litauen. 

75 procent af håndværkerne fra de nye EUlande 

siger, at de er udstationeret, for 25 

procent af håndværkernes vedkommende 

er der tale om, at de arbejder som 

selvstændige i Danmark, skriver BAT-kartellet 

i en ny aktivitetsrapport. 

Hver femte fyres på 

jysk garnfabrik 

Hver femte af de 520 ansatte på garnfabrikken 

Trevira Neckelmann i Silkeborg mister 

deres job, når virksomheden flytter en 

stor del af produktionen til Guben i 

Tyskland, hvor Trevira også har en fabrik. 

Det vurderer fællestillidsmand John Falbe 

Hansen, der venter, at de første maskiner i 

løbet af få dage vil være på vej til den tyske 

fabrik. 

Bedre hjælp ved massefyringer 

Hvert år er 10.000 danske lønmodtagere 

ofre for massefyringer, og mange bliver 

hængende i langtidsledighed. Derfor vil LO 

og Socialdemokratiet have forbedret reglerne 

for hjælpen i forbindelse med massefyringer. 

Socialdemokraterne fremsætter et lovforslag 

om at genindføre den varslingspulje, 

som regeringen afskaffede i 2001. Partiet 

bakker desuden op om en række forslag, 

som LO har fremlagt i et udspil om bedre 

regler i forbindelse med massefyringer. 

- Det nytter ikke, at man skal ned på knæ og 

tigge foran beskæftigelsesministeren, hver 

gang der er brug for penge. Systemet er for 

restriktivt og bureaukratisk, og det forsinker 

hjælpen, så folk risikerer at ende i 

langtidsledighed, siger den socialdemokratiske 

arbejdsmarkedsordfører Jan Petersen. 

Jobforsikring dækker under 

julefrokost 

Hvis du skulle snuble over en ølflaske eller 

forvride ryggen under dansen i forbindelse 

med firmaets julefrokost, har du mulighed 

for at få erstatning fra arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring. 

Men hvis uheldet indtræffer 

efter, at chefen har forladt festen, er 

det straks mere tvivlsomt, om der kan blive 

tale om erstatning. Det skriver nyhedsmagasinet 

ArbejdsMiljø, der udgives af ArbejdsmiljøRådets 

Servicecenter. 

4.700 flere i arbejde 

Ifølge Danmarks Statistik er der sket en 

minimal stigning i antallet af nye fuldtidsjob 

fra andet til tredje kvartal 2004. 

Stigningen skyldes især udviklingen i den 

private sektor, hvor der er skabt omkring 

8.400 nye job. Derimod er beskæftigelsen i 

det offentlige faldet, og dermed bliver 

stigningen ikke større. Der har især været 

en udvikling indenfor beskæftigelse i 

bygge- og anlægsbranchen.

60 år 

Faglig sekretær i CO-industri Aase Dybart 

bliver 60 år søndag den 12. december. 

Aase Dybart kommer fra Thy i Nordvestjylland. 

Efter skolen kom hun i huset 

og allerede som 16-årig rejste hun til 

hovedstaden, hvor hun arbejdede på 

forskellige industrivirksomheder, inden 

hun igen vendte tilbage til Thy. Her fik 

hun blandt andet arbejde i fiskeindustrien 

i Hanstholm og i Glyngøre og på 

sygehuset i Thisted, inden hun i 1973 

kom til Coloplast i Thisted. Her var hun i 

syv år tillidsrepræsentant for Kvindeligt 

Arbejderforbunds medlemmer på virksomheden, 

indtil hun i 1983 blev næstformand 

i KAD´s Thisted-afdeling og året 

efter formand for afdelingen, der på det 

tidspunkt talte omkring 1.700 medlemmer. 

I perioden som afdelingsformand 

sad Aase Dybart i det lokale AMU-centers 

bestyrelse samt i KAD’s hovedbestyrelse. 

I 1991 sagde Aase Dybart farvel til posten 

som afdelingsformand i Thisted og flyt- 

CO-Meddelelser 

De seneste meddelelser til medlemsforbundene, 

anført i den rækkefølge, de er 

udsendt: 

2004/120 

Elite Miljø A/S / GPV Electronics i Års – 

Virksomhedsoverdragelse / frasigelse af 

overenskomst. 

2004/119 

Protokollering af pensionsforhold. 

2004/116 

Betaling for 24. december 2004 – 

Industriens Overenskomst. 

2004/115 

”Det gode liv”, nr. 2 af 3 – Et vikingeskib 

fødes. 

2004/114 

Trivsel på fjerkræslagterier. 

2004/113 

“Det gode liv”, nr. 1 af 3 – Væltepeter af 

træ. 

tede igen fra Thy til Sjælland, hvor hun 

i et år var KAD´s distriktssekretær i 

Frederiksborg og Roskilde amter. 1. februar 

1992 blev hun ansat som forbundssekretær 

i KAD med jernindustrien 

som sit hovedarbejdsområde. Efter kun 

seks måneder i kvindernes forbundshus 

som forbundssekretær blev Aase Dybart 

ansat i CO-industri som faglig sekretær 

den 1. august 1992. 

I CO-industri har hendes hovedarbejdsområder 

først og fremmest været opbygningen 

af Industriens Pension helt fra 

den spæde start i begyndelsen af 1993. 

Hun deltager desuden i fagretlige sager 

rundt om i landet ligesom hun er sekretær 

i CO-industris Ligestillings- og socialpolitiske 

udvalg og i støberiudvalget. 

Fritiden går først og fremmest med 

sejlads i familiens 32 fods motorbåd, 

Bådelauget i Dragør, familie og de ni 

børnebørn samt udlandsrejser. 

2004/112 

Affald – Industriel behandling – 

Informationsmateriale. 

2004/110 

ESU-kursus for Vestas A/S. 

2004/111 

Rapport om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers 

indflydelse – engelsk 

udgave. 

2004/098 

OK 2004 - lærlingebestemmelser. 

2004/095 

Plusløn-pjecer – Saint Gobain Isover, 

Nassau Door, Energi Randers og Plusløn 

i Praksis. 

2004/109 

Ementor Danmark A/S / F.L. Smith 

Airtech A/S – Virksomhedsoverdragelse / 

frasigelse af overenskomst. 

2004/106 

Meddelelsesoversigt nr. 76 – 100. 

Der er reception i CO-industris mødelokale, 

Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 

København V, onsdag den 15. december 

kl. 10-12. 

2004/107 

Ny forfatningstraktat i EU. 

2004/105 

Mikroskoper – Vejledning om arbejde 

med mikroskoper og lup. 

2004/104 

Svejsning og nitrøse gasser. 

2004/103 

Støberier – Vejledning om støberier. 

2004/102 

Antenner – vejledning om antenner og 

antennemaster. 

2004/101 

www.catub.dk 

2004/100 

Afholdelse af konfliktløsningsmøder, jf. 

overenskomsternes – I-OK § 49 stk. 7 og 

F-OK § 20 stk. 8. 

2004/099 

Elling & Ejsing A/S Maskinværksted af 

1988, Nordvestkajen 1, 9850 Hirtshals. 


Faglig orientering 

Faglig orientering 

Her bringes de seneste informationer om 

blandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene, 

nye pjecer og tryksager, kurser 

og konferencer, faglige voldgiftskendelser, 

OK-nyt m.v. 

OK-Nyt 

Betaling for 24. december 

Ved overenskomstforhandlingerne i år 2000 

opnåedes enighed om, at juleaftensdag den 

24. december er at betragte som hel fridag 

og skal betales ud fra bestemmelserne i 

Industriens Overenskomst § 28, stk. 2 (tilskadekomst 

– dvs. personlig løn plus fast 

påregnelige tillæg). 

Ved overenskomstforhandlingerne i år opnåedes 

enighed om, at den 24. december 

med virkning fra 1. januar 2005 er at regne 

som søgnehelligdag og skal aflønnes som 

sådan. Derfor skal der for den 24. december 

2004 fortsat aflønnes efter § 28 stk. 2. 

Pensionsforhold 

CO-industri har indgået aftale med Dansk 

Industri om protokollering af pensionsordninger. 

Efter aftalen skal CO-industri senest 

Faglig voldgift 

Yderligere oplysninger ligger på CO-industris 

hjemmeside www.co-industri.dk 

Adgangen til faglige voldgiftskendelser, OKdelen, 

skifteholdsprogram, CO-Meddelelser, 

CO/DI-aftaler og A/S-Service under Med- 

to måneder efter en virksomheds indmeldelse 

i Dansk Industri modtage det 

materiale, der er nødvendigt for at kunne 

foretage en protokollering af pensionsforholdene 

i henhold til Industriens Overenskomst 

§ 48 stk. 5 og § 48 stk. 7 og Industriens 

Funktionæroverenskomst § 2 stk. 4. 

Konfliktløsningsmøder 

CO-industri og Dansk Industri er blevet 

enige om, hvordan bestemmelserne om konfliktløsningsmøder 

(I-OK § 49 stk. 7 og F- 

OK § 20 stk. 8) skal benyttes i praksis: 

1. Møder, der er begæret inden kl. 10.00 skal 

holdes samme dag. 

2. Møder, der er begæret efter kl. 10.00 skal 

afholdes dagen efter. 

3. Den part, der begærer mødet, skal dog 

forinden den formelle begæring kontakte 

Bortvisning var i orden 

En faglig voldgift rejst af CO-industri for SiD for et medlem mod Dansk 

Industri for virksomheden Bambo Produktion A/S i Åbenrå fastslår, at virksomheden 

var berettiget til at bortvise en medarbejder. I den pågældende 

sag var der opstået uenighed om medarbejderen rent faktisk havde været på 

arbejde på tidspunkter, hvor han havde stemplet sig ind. 

CO-industri havde krævet, at virksomheden skulle betale erstatning for tabt 

arbejdsfortjeneste i opsigelsesperioden fra den 21. august 2003 og 70 dage 

frem samt en godtgørelse til den bortviste. DI påstod frifindelse og krævede 

desuden, at medarbejderen tilbagebetalte 9.934 kroner til virksomheden og 

at den bortviste ikke havde ret til overarbejdsbetaling for den 16. august. 

Da parterne ikke kunne blive enige, blev afgørelsen truffet af opmanden, 

højesteretsdommer Per Sørensen. 

Han tilkendegav straks, at bortvisningen var berettiget, og at han ville følge 

DI´s påstande, hvis der skulle afsiges en kendelse. Dog således, at medarbejderen 

ikke skal tilbagebetale overarbejdsbetaling for den 2. august. 

lemsservice på hjemmesiden er forbeholdt 

medlemmer og kræver et særligt password. 

Du kan høre nærmere herom i CO-industri 

på 33 63 80 00. 

modstående organisation pr. telefon og 

oplyse om den problemstilling, som man 

er bekendt med på den pågældende virksomhed. 

4. Den modstående part skal hurtigst muligt 

og senest 24 timer efter melde tilbage pr. 

telefon. 

5. Herefter fremsættes begæring og møde 

afholdes (jf. 1 og 2). 

Videre hedder det i aftalen, at der ikke kan 

holdes konfliktløsningsmøder under en løbende 

konflikt. Og afholdelse af – eller mangel 

på – konfliktløsningsmøde kan ikke i Arbejdsretten 

påberåbes som hverken en 

skærpende eller en formildende omstændighed 

ved en arbejdsnedlæggelse. Endelig 

hedder det, at møderne fortrinsvis holdes 

hos Dansk Industri på Rådhuspladsen i 

København, alternativt efter aftale andetsteds. 

Kurser og konferencer 

ESU-kursus for Vestas 

Som led i CO-industris service over for tillidsrepræsentanter, 

der påtænker at etablere et Europæisk Samarbejdsudvalg 

(ESU) i deres virksomhed – enten på eget 

initiativ eller fra et datterselskab – kan CO-industri 

etablere to FIU-kurser som optakt hertil. Det er om oprettelse 

af nationalt netværk og om baggrund for og etablering 

af ESU. 

Kurserne etableres som FIU-kurser, og forbundene skal 

derfor dække FIU-bidraget. 

Fællesklubben på Vestas A/S har ønsket opstart af ESU, og 

her er planlagt et kursus 27. februar – 2. marts 2005 på 

LO-skolen (FIU-kursus nr. 4705-05-00-11). 

Der forventes at deltage 40 tillidsrepræsentanter. 

Kurser ud over de her nævnte vil være rene virksomhedsbetalte 

kurser.

Pjecer og Tryksager 

OK2004 – lærlinge 

Lærlingebestemmelserne i Industriens Overenskomst 2004 med 

tilhørende bilag er nu udsendt i en særlig lommeudgave. 

A/S-rapport – på engelsk 

Pjecen om de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers indflydelse 

er udsendt i en engelsk version. Den kan dels anvendes af 

medarbejdervalgte, der vil udbrede kendskabet til deres vilkår til 

ikke-dansktalende kolleger, og dels i internationale sammenhænge, 

hvor det kan være gavnligt at udbrede kendskabet til den danske 

ordning for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. 

EU på tegnebrættet 

CO-industri og Dansk Industri har udsendt pjecen ”EU på tegnebrættet” 

om EU’s nye forfatningstraktat. Med pjecen ønsker DI og 

CO-industri at give startskuddet til debatten om forfatningstraktaten. 

4 nye Pluslønpjecer 

CO-industri og Dansk Industri har udsendt fire nye pjecer om 

industriens Plunløn-system. 

Pjecerne ”Saint Gobain Isover”, ”Nassau Door” og ”Energi Randers” 

fortæller om lønsystemprocesserne på hver virksomhed. De handler 

om henholdsvis kvalifikationsløn for timelønnede, resultatløn 

for timelønnede og nyt lønsystem til alle funktionærer. 

Pjecen ”Plusløn i praksis” beskriver vejen til et nyt lønsystem og 

beskriver de forhold, der er kritiske for en succesfuld udvikling og 

indførelse af et nyt lønsystem. 

Det gode liv 

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udsendt pjecerne ”Det 

gode liv – Et vikingeskib fødes” og ”Det gode liv – Væltepeter af 

træ”. De er udarbejdet af Træets Arbejdsmiljøudvalg. De handler om 

det psykiske arbejdsmiljø, som beskrives gennem en række livsbekræftende 

historier, der kan gøre arbejdsmiljøet nærværende for 

den enkelte. 

Affald 

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udsendt pjecen ”Affald – 

Industriel behandling – Informationsmateriale”. Den er udarbejdet 

på baggrund af I-BARs elektroniske vejledning ”Affald – Industriel 

behandling”, der ligger på www.i-bar.dk 

Mikroskoper 

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udsendt ”Mikroskoper – 

Vejledning om arbejde med mikroskoper og lup”. Den angiver det 

niveau og den praksis, som parterne ønsker skal være til stede 

ved arbejde med mikroskop og lup. 

Se CO-Meddelelser 

side 21 

Antenner 

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet en vejledning 

om arbejde i antenner og antennemaster. Det omfatter antenneanlæg 

på større ejendomme, fællesantenneanlæg, parabolanlæg, 

mobiltelefonanlæg, radio/tv, linkanlæg og overvågnings- og alarmmaster 

inkl. forsvarets master og sirenemaster. 

Svejsning 

I samarbejde med FORCE Technology har Industriens 

Branchearbejdsmiljøråd udarbejdet vejledningen ”Svejsning og 

nitrøse gasser”. Den er baseret på undersøgelser af forskellige 

tekniske løsninger ved anvendelse af alternative processer, ventilation 

og åndedrætsværn. 

Støberier 

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udsendt vejledningen 

”Støberier”. Den angiver det niveau og den praksis, parterne ønsker 

skal være til stede på støberier. Vejledningen erstatter BSR 1-vejledning 

om støberier. 

Trivsel på fjerkræslagterier 

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udsendt rapporten ”Trivsel 

på fjerkræslagterier”. Den beskriver kortlægningen af barrierer og 

muligheder for på længere sigt at gennemføre organisationsændringer, 

så det psykiske arbejdsmiljø forbedres i fjerkræbranchen 

og EGA reduceres mest muligt. Rapporten er udarbejdet af 

Arbejdsmedicinsk Klinik Aalborg på baggrund af interviews på 

fjerkræslagterierne Rose Poultry og Danpo. Den kan ses på www.i-bar.dk 


Afsenderadresse: 

Postboks 7777 

7000 Fredericia 


Foto Niels Nyholm 

- Det bedste ved jobskiftet er, at jeg får 

udbetalt løn fra Thermo King i hele 

opsigelsesperioden - 4 måneder - selv om 

jeg allerede har fundet andet arbejde ved 

Kverneland Group i Kerteminde. 

Kort efter at Arne Winther Pedersen blev 

afskediget fra Thermo King i Langeskov 

efter 38 år og 4 måneders ansættelse blev 

den 60-årige svejser headhunted til et job 

som svejser ved Kverneland Group i 

Kerteminde. 

Værkfører Jens Erik Jensen, Kverneland 

Group, Kerteminde, havde ingen betænkeligheder 

ved at ansætte Arne Winther i en 

situation, hvor virksomheden står og 

mangler svejsere: 

- Alder behøver ikke at diskvalificere. 

Arne var klar til at komme i arbejde 

straks. Han ser jo frisk ud. Ligner en person, 

der er fit for fight. Har vi en mand på 

60 år, som vi kan få to gode år ud af, så er 

det fint med os. Det kan være lige så godt 

som at antage en ung mand, der måske er 

mange problemer med, siger Jens Erik 

Jensen. 

Arne Winther var til jobsamtale ved 

Kverneland fredag den 29. oktober. Han 

blev antaget og startede i sit nye job som 

svejser mandag den 1. november. 

- Nej, jeg havde ikke forventet, jeg ville 

finde andet arbejde, da Thermo King i 

slutningen af oktober besluttede at flytte 

hele produktionen fra Fyn til Kina, siger 

Arne Winther. Med min alder - jeg bliver 

61 år i januar - havde jeg regnet med, jeg 

ville blive sendt på efterløn. Men det 

havde ingen interesse, det er jeg for ung 

til. 

Går glip af 40 års jubilæum 

Arne Winther havde kalkuleret med at 

fortsætte sit arbejde ved Thermo King 

indtil han var blevet 63 år. 

- Så havde jeg fået mit 40 års jubilæum 

med, og efter planen ville jeg så stoppe et 

halvt år efter, som 63-årig. Men det 

jubilæum er foreløbig udskudt. Det ligger 

noget langt ude i fremtiden nu, fortæller 

den nyansatte svejser med et grin. 

- Nej, jeg er ikke uddannet smed, og jeg er 

gået ud af 7. klasse. Men jeg har da svejset 

i 38 år. Det eneste jeg ved er, at jeg kan 

svejse i både aluminium og jern. Mon 

ikke jeg kan kalde mig for tillært svejser. 

- Jeg kan køre truck, og jeg kan stå ved 

en robot. På den måde er jeg alsidig. 

Jeg har vel deltaget i 10-12 kurser. Det 

er min erfaring, at efteruddanne kan 

betale sig. 

Hvis Arne Winther ikke havde været 

fritstillet med fuld løn i hele 

opsigelsesperioden (uanset jobsituation), 

ville det ikke kunne betale sig 

for ham at tage nyt job. Han er gået 

ned i løn fra omkring 150 kr. til en 

startløn på 120 kr. i timen. 

- Mine fremtidsplaner? Nu må 

vi se hvordan det går med 

det nye job. Jeg kunne 

godt tænke mig et par 

år mere på arbejdsmarkedet. 

Mine planer 

er foreløbig at fortsætte 

til jeg bliver 63 år. 

Jeg kan ikke finde mig i at 

gå hjemme - ikke endnu da. 

Maskinel Magasinpost 

ID nr.: 11161 

Gråt guld på dobbelt løn 

Arne Winther Pedersen, 60 år og svejser i samme 

firma i 38 år og 4 måneder, fik ikke lov at gå 

ledig, da Thermo King flyttede til Kina

Flytter fra Fyn til Kina - CO-industri

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?