Flytter fra Fyn til Kina - CO-industri

More documents

Recommendations

Info

Af Ingrid Pedersen Foto Niels Nyholm Succes ude giver arbejdspladser hje arbejdspladser hjemme Næsten halvdelen af de danske virksomheder, der har succes med at flytte produktionen til udlandet, ansætter også flere folk i Danmark - Ti procent opgiver og flytter tilbage til Danmark Det er ikke altid lykken at flytte produktionen til udlandet. - Ti procent af de virksomheder, der flytter til lavtlønslande, ender faktisk med at flytte Erik Olesen, APV Horsens, ville gerne vide, om etik overhovedet spiller nogen rolle ved udflytning til lavtlønslande. tilbage igen, fortalte projektchef Thomas Bustrup, Dansk Industri, på CO-industris konference for medlemmer af Europæiske Samarbejdsudvalg. Han understregede også, at der er mange andre forhold end lønnen, man skal tænke på i forbindelse med udflytning. - Det tager eksempelvis 3-5 år at starte en produktion i Kina, det kan være svært at skaffe underleverandører, der kan være toldbarrierer, der kan være problemer med infrastruktur og logistik – og det kan være svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft, sagde han og understregede, at undervejs i forløbet taber nogle markedet, tålmodigheden eller pengene. Thomas Bustrup trøstede med, at succes ude avler succes hjemme, og næsten halvdelen af de virksomheder, der har succes med udflytning, også efterfølgende ansætter flere medarbejdere hjemme. - Samtidig stiger importen i de pågældende lande. Alene i Kina skabes hvert år et nyt marked på størrelse med Benelux-landene, fortalte han. Flere af deltagerne var bekymrede for, hvordan forholdene er for de udenlandske arbej- Hvis fagbevægelsen forventer rimeligt kompetente folk i de Europæiske Samarbejdsudvalg, er det afgørende, at vi bliver bedre uddannet, sagde Jørgen Bjergskov Nielsen, NKT Cables. dere på de nyoprettede virksomheder i Asien og Østeuropa. Erik Olesen, APV i Horsens, havde set i et TV-program, at indiske tekstilarbejdere gik rundt i rene klorbade. - Spiller etiske regler overhovedet nogen rolle ved udflytning? spurgte han. - Det gør det for store virksomheder. Men er nok ikke det, der står øverst på sedlen hos de små og mellemstore, vurderede Thomas Bustrup. Jørgen Bjergskov Nielsen, NKT Cables, foreslog, at arbejdsmiljø og etik burde medtages i WTO-forhandlingerne. - Problemet er, at vi har svært ved at kontrollere, om virksomhederne overholder de aftaler, der bliver lavet om løn- og arbejdsmiljø, sagde Erik Olesen og nævnte, at forholdene i mange af de lande, virksomhederne flytter til, er som i Danmark på oldeforældrenes tid. - Hvis vi som tillidsfolk skal gøre os gældende i globaliseringen, er vi nødt til at være bedre uddannede. Det er ikke nok at have været på G 1, 2 og 3, sagde han. Flere fremhævede også, at især sprogkurser er afgørende for at kunne samarbejde med kolleger i firmaernes udenlandske afdelinger. - Det ville være dejligt, hvis vi kunne lære engelsk på forhandlingsniveau, nævnte Lars Thomsen, Legoland A/S. - Hvis fagforeningerne forventer rimeligt kompetente folk til at varetage arbejdet i de Europæiske Samarbejdsudvalg, skal det ikke være et spørgsmål om vi kan ’få lov’ at komme på kurser. Det skal vi have ret til, understregede Jørgen Bjergskov Nielsen. Nye toner Danske arbejdspladser oplever også, at tonen og samarbejdsformen ændres, når danske virksomheder bliver opkøbt og der kommer udenlandsk ledelse. - Det er i hvert fald en helt ny oplevelse at forhandle med ledere, der ikke er uddannet i det danske aftalesystem, fortalte Søren Nygård fra Polar Seals. Flere deltagere gav udtryk for, at det er svært at blive inddraget i beslutninger på et tidligt tidspunkt. - Vi oplever tit, at beslutningerne er taget, før vi bliver informeret, sagde Jan Brandt, Hydro Aluminium. Han mener også, det er svært for de forskellige afdelinger at samarbejde, for alle kæmper mod hinanden.
Det er umuligt for tillidsrepræsentanterne at holde øje med arbejdsforholdene, mme når virksomheden flytter produktion til udlandet. DI erkender, at spørgsmålet ikke er højt prioriteret for de små og mellemstore virksomheder. Forventninger De ansatte på automatfabrikken Wittenborg har til gengæld forventninger om, at de kan have glæde af et Europæisk Samarbejdsudvalg. Wittenborg har købt sin italienske konkurrent Necta, og siden har medarbejderne følt, at italienerne bestemmer det hele. Tillidsrepræsentant for SiD’erne John Hansen deltog i konferencen. - Vi har gennem et par år arbejdet på at få oprettet et ESU, for vi tror, det kan bruges til at skaffe oplysninger om italienernes lønog arbejdsvilkår, sagde John Hansen. Han er godt klar over, at de ikke kan forhindre afdelinger i at lukke og produktionen i at blive flyttet, hvis det er det, ledelsen ønsker. - Vi får hele tiden at vide, at italienerne er billigere. Men vi kan ikke få at vide hvorfor, sagde han. En gruppe fra den danske fabrik har været i Italien for at se på virksomheden der og kunne konstatere, at vilkårene der er helt anderledes. Han mener heller ikke, italienerne er vant til at have tillidsrepræsentanter, der forhandler med ledelsen på lige fod. - Og vi kan eksempelvis ikke få at vide, om de har overtidsbetaling, fortalte John Hansen. Han mener også, at danske ansatte skal dygtiggøre sig for at klare konkurrencen med lavtlønslandene. - Det nytter bare ikke noget, når kurser og efteruddannelse konstant bliver aflyst. Den gode grund til aflysningerne er, at vi har for travlt i produktionen. Men det er alligevel uheldigt, at kurser og uddannelse ikke bliver prioriteret, beklagede han. Nye partnere - Globalisering medfører øget velstand. Alle bliver rigere, når vi ser på bruttonationalproduktet, sagde konsulent Arne Jensen, Dansk Metal. - Men det betyder ikke, at vi individuelt bliver rigere, tilføjede han. Han mente, at den udvikling kræver nye faglige strategier og alliancer, og derfor skal fagbevægelsen vænne sig til at se forbrugerbevægelser, Greenpeace, Amnesty International og andre som sine nye samarbejdspartnere. - Af det TV-program om tekstilarbejdere, som tidligere har været nævnt, fremgik det også, at fabrikanterne ikke frygter fagbevægelsen, men frygter forbrugerreaktioner. De frygter at blive hængt ud og få skadet deres image, sagde områdeleder Peter Rimfort, CO-industri. - Derfor skal vi opprioritere samarbejdet med de øvrige organisationer, og vi skal være synlige i de fora, så vi sammen kan presse virksomhederne til at forbedre forholdene for de ansatte – også i lavtlønslandene, sagde han. Han tilføjede, at på nogle internationale møder bliver fagbevægelsen opfattet som et vedhæng til industrien, fordi der er fælles interesse for at bevare job i hjemlandet. CO- Magasinet · side 14-15
Page 1 and 2: nr. 11-12 December 2004 Flytter fra
Page 3 and 4: Af Erik Sandager Foto Claus Haagens
Page 5 and 6: overlevelse briksgulvene Varsler og
Page 7 and 8: globalisering et til globaliseringe
Page 9 and 10: til med at østlige Kina ersen til
Page 11 and 12: ld proces proces for arbejdere t ef
Page 13: Ф РУССКПЙ ю russisk anStee
Page 17 and 18: Af Erik Sandager Foto Claus Haagens
Page 19 and 20: l fagbevægelse vægelse ringsplane
Page 21 and 22: 60 år Faglig sekretær i CO-indust
Page 23 and 24: Pjecer og Tryksager OK2004 - lærli

Flytter fra Fyn til Kina - CO-industri

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?