Delprojekt 1: Planlovens muligheder for aktiv regulering

More documents

Recommendations

Info

Case: Sluseholmen – byggemodning via selskabsdannelse Teglværkshavnen under omdannelse Foto: Frederikke Friderichsen Som den eneste kommune i landet oprettede Københavns Kommune i 003 et byggemodningsselskab for at igangsætte byudviklingen af Sluseholmen. Dette skete i samarbejde med Københavns Havn. Ønsket var at udvikle 35.000 etagemeter, overvejende boliger, på Sluseholmen, efter en ambitiøs plan af den hollandske arkitekt Sjoerd. Sluseholmen er beliggende i den sydligste del af Københavns Sydhavn og har omfattet erhvervsområder med traditionelle havneaktiviteter og industri. I 0’erne er en stor del af de arealer, der ligger tættest ved Sjællandsbroen blevet benyttet til nye domiciler for IT- og kommunikationsvirksomheder. Udviklingen af ca. 000 boliger på Sluseholmen er første etape af et stort by- og boligudviklings projekt for Sydhavnen, hvor i alt ca. 5.000 boliger i løbet af en årrække skal opføres som en kanalby efter hollandsk model. Sluseholmen har en solitær beliggenhed i forhold til de aktiviteter, der omgiver området, og som overvejende er store erhvervsvirksomheder og lediggjorte erhvervsarealer. Bystrukturelt ligger Sydhavnen i dag relativt afskåret fra øvrige bykvarterer. Som led i omdannelsen anlægges gennemgående veje, broer, skole og daginstitutioner. Da planlægningen af Sluseholmen og den øvrige del af Sydhavnen startede i 00 , fremstod projektet blandt grundejere og developere som ambitiøst og urealistisk. Boligbyggeriet var begrænset i Københavns Kommune og Sydhavnen fremstod langt fra som et attraktivt sted at placere sine investeringer. Københavns Kommune og Københavns Havn oprettede derfor et byggemodningsselskab for Sluseholmen, der var udset til at være den første etape af omdannelsen af hele Sydhavnen til et boligområde. Hovedformålet med kommunens engagement i selskabet har været, at omdannelsen af Sydhavnen til et boligområde overhovedet kom i gang. Selskabet blev oprettet som et kommanditaktieselskab med hjemmel i kommunalfuldmagten og altså ikke efter lov 384 om kommunernes deltagelse i erhvervsdrivende selskaber. Københavns Kommune og Københavns Havn indskød hver 0 mio. kr. i selskabet og stillede herudover tilsammen 80 mio. kr. til rådighed som ansvarlig lånekapital. Fornyelse af Planlægningen - kvalitet i bydels- og lokalplanlægningen 4
Lokalplan nr. 3 0- & . Teglværkshavnen Midlerne blev anvendt til erhvervelse af arealerne på Sluseholmen. Herefter kunne grundene sælges til investorer og developere, idet der i salgsaftalen indgik byrdefordeling m.m. i forhold til byggemodning. Parallelt med ovennævnte proces blev udviklet et byarkitektonisk koncept for en kanalby, hvor konceptet ligger til grund for salgsaftalen. Selskabet kunne oprettes indenfor kommunalfuldmagten, da opkøb af jord skete med henblik på en konkret omdannelse og ikke i spekulationsøjemed. Forskellen mellem opkøbet af arealerne og det senere salg skulle finansiere byggemodning, og selskabet havde dermed en økonomisk risiko eller en mulighed for gevinst. Udgangspunktet er, at selskabets ejere (Københavns Kommune og Københavns Havn) opnår en normal forrentning af den indskudte kapital. Når selskabet likvideres, tilbageføres kapitalen til ejerne. Fornyelse af Planlægningen - kvalitet i bydels- og lokalplanlægningen 43
Page 1 and 2: Delprojekt 1: Planlovens muligheder
Page 3 and 4: Introduktion Kommunerne konkurrerer
Page 5 and 6: Sammenfatning Interviewene med komm
Page 7 and 8: Kommunernes muligheder gennem planl
Page 9 and 10: Den franske selskabsmodel er mere v
Page 11 and 12: 1. Tendenser i byudviklingen og byo
Page 13 and 14: 1.4 Kommunernes og investorernes sy
Page 15 and 16: Kommunen finder det frugtbart at ku
Page 17 and 18: 2. Aktuelle erfaringer med byomdann
Page 19 and 20: De byomdannelsesområder, der er i
Page 21 and 22: En kommune er bekymret for, om der
Page 23 and 24: Kommunen overvejer ikke at gå ind
Page 25 and 26: Digitaliseret plan, Artillerivej sy
Page 27 and 28: Der er derfor i realiteten behov fo
Page 29 and 30: Baggrunden for disse spørgsmål er
Page 31 and 32: Omdannelsen af ældre erhvervs- og
Page 33 and 34: - Lydhørhed overfor synspunkter og
Page 35 and 36: kommunernes styrelse. Udvalget best
Page 37 and 38: tilstrækkeligt provenu til at komm
Page 39 and 40: GENTLEMAN AGREEMENT PRIVAT RETLIG A
Page 41: 3.3 Erhvervsdrivende selskaber Komm
Page 45 and 46: Case: Omdannelse af erhvervsområde
Page 47 and 48: Det fastlægges gennem bestemmelser
Page 49 and 50: af Nyborg Lystbådehavn. Det oprind
Page 51 and 52: Som fællesskabsmyndighed kan en ko
Page 53 and 54: Parallelt hertil kan en saglig komm
Page 55 and 56: I teori og praksis er det antaget,
Page 57 and 58: (fortsat) I stk. 3, . pkt., er det
Page 59 and 60: Lov om planlægning § 5. Stk. . I
Page 61 and 62: Der findes derimod ikke i dansk lov

Delprojekt 1: Planlovens muligheder for aktiv regulering

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?