Delprojekt 1: Planlovens muligheder for aktiv regulering

Sammenfatning
Interviewene med kommunerne viser, at der ikke er én fremgangsmåde der anvendes, når kommunerne
omdanner ældre erhvervs- og havnearealer. Der bliver anvendt forskellige midler, kommuner
indtager forskellige roller, omdannelser sker ud fra forskellige begrundelser, og de sker med
meget forskellig hastighed. Det skyldes dels forskelle på områderne med hensyn til ejerforhold,
beliggenhed, omdannelsesmuligheder, fremtidig anvendelse mm., og dels at tradition og praksis i
kommunerne varierer i forhold til, hvordan der planlægges. Plankulturen i kommuner baserer sig
på politiske, organisatoriske og faglige forskelligheder.
Kommunerne indtager meget forskellige roller. Nogle steder er kommunen kun planmyndighed
ved omdannelserne. Det er f.eks. tilfældet, hvor der er tale om ældre erhvervsområder med opdelte
ejerforhold. Andre steder køber kommunen jord, udvikler og sælger videre. Det drejer sig
typisk om situationer, hvor omdannelsen sker i kommunale selvstyrehavne, og hvor kommunerne
køber jord af havnen. Nogle kommuner sælger alene de arealer, hvor der bygges, og beholder
ejerskabet til fællesarealer, kajpromenader osv., således at kommunerne står for den fremtidige
vedligeholdelse.
Fælles for de interviewede kommuner er, at de oplever omdannelserne som forholdsvis komplicerede,
og der er en betydelig usikkerhed i de kommunale forvaltninger i forhold til, hvordan processen
gribes an og omdannelsen igangsættes og realiseres.
Der er dog flere gode eksempler på vellykkede planprocesser og omdannelser af erhvervs- og
havneområder, såvel gennemført før som efter ændringen af planloven i 003 med indførelsen af
de nye muligheder for byomdannelsesområder.
Den vellykkede proces for en omdannelse ser ud til at indeholde følgende elementer:
- klare politiske udmeldinger – også til erhvervsvirksomheder,
- tidlig udmelding til områdets aktører og eventuelle tilbageværende erhverv,
- åbne processer,
- borgerinddragelse og dialog med væsentlige interessenter og aktører om den
fremtidige anvendelse,
- lydhørhed over for synspunkter og særinteresser,
- information om og markedsføring af området,
- tværsektorielt samarbejde i kommunerne, hvilket f.eks. kan være en projektorganisation
omfattende de relevante forvaltninger.
De gode eksempler begrænser sig ikke udelukkende til områder med vækst, eller steder, hvor
investorernes interesser er store. En væsentlig forudsætning er også, at den politiske opbakning
er bred, og at planprocessen kan gennemføres i en åben dialog. Kommunernes plankultur eller
virksomhedskultur ser ud til at være en væsentlig parameter, og ikke mindst en klar og tidlig udmelding
fra politisk hold ser ud til at kunne stimulere processen.
De redskaber, kommunerne anvender i forbindelse med planprocessen og omdannelserne af
områderne, er ikke særlig avancerede. Det er planloven suppleret med forskellige dialogmetoder,
og i det omfang, der er tale om opkøb og kommunalt ejede arealer, anvendes også forskellige
salgsklausuler for at få omdannelserne realiseret efter kommunens ønsker.
Igangsættelsen af planprocessen, byggemodningen og omdannelsen kræver ofte betydelige ressourcer
og investeringer fra kommunerne. I nogle af de interviewede kommuner ser det ud til,
Fornyelse af Planlægningen
- kvalitet i bydels- og lokalplanlægningen 5