Delprojekt 1: Planlovens muligheder for aktiv regulering

Lov om planlægning
§ 5. Stk. . I en lokalplan kan der optages bestemmelser om:
[..]
) tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede område
som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse,
) foretagelse af afskærmningsforanstaltninger såsom anlæg af beplantningsbælte, støjvold, mur
og lignende som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse eller ændret anvendelse af et ubebygget
areal,
3) oprettelse af grundejerforeninger for nye haveboligområder, erhvervsområder, områder for
fritidsbebyggelse eller byomdannelsesområder, herunder om medlemspligt og om foreningens ret
og pligt til at forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fællesarealer og fællesanlæg,
Spørgsmålet er imidlertid, hvor langt disse muligheder rækker med hensyn til at tilpligte bygherrer
og grundejerforeninger at etablere fællesanlæg; og med hensyn til at tilpligte grundejerforeninger
at drive og vedligeholde fællesanlæg?
Forudsætningsvis skal det præciseres, at da en lokalplan generelt kun griber ind i fremtidige
forhold, og ikke ændrer på eksisterende lovlige forhold, er der ikke mulighed for at kræve, at eksisterende
grundejere i et nyt byomdannelsesområde skal være medlem af en nyoprettet grundejerforening.
Dermed er grundejerforeningsbestemmelserne ikke optimale i byomdannelsesområder,
der består af en blanding af nye og eksisterende grundejere, idet sidstnævnte ikke kan ”tvinges
med” i en ny grundejerforening – og dermed bidrage til finansiering af de fællesanlæg, som lokalplanen
i givet fald pålægger grundejerforeningen at etablere og drive.
Ud over krav om tilslutningspligt til kollektiv vand-, varme- og elforsyning o.l. beliggende i eller
udenfor lokalplanområdet, har kommunen mulighed for at gennemtvinge etablering af fællesanlæg
indenfor lokalplanområdet. Med fællesanlæg menes – for en større eller mindre del af
lokalplanområdets beboere – fælles udendørs opholdsarealer, fællesbygninger (med vaskerum,
selskabslokaler, hobbyrum m.v., som sikrer fælles sociale formål), fælles parkering og andre færdselsarealer,
der fungerer som private fællesveje i privatvejslovens forstand.
Der er således ikke noget til hinder for, at en kommune i et havneområde under byomdannelse
kræver oprettelse af en grundejerforening, som skal forestå etablering, drift og vedligeholdelse af
en privat stibro over et indre havnebassin for at få områdets infrastruktur til at hænge sammen.
Det forudsættes naturligvis, at fællesanlægget er planlægningsmæssigt begrundet, samt at det
respekterer almindelige proportionalitetshensyn, derved at bygherrer/grundejere ikke pålægges
uforholdsmæssigt store økonomiske byrder.
Desuden omtaler lovbemærkningerne 6 , der ledsagede kommuneplanloven, hvori bestemmelserne
blev introduceret, også eksplicit børneinstitutioner (vuggestuer og børnehaver) som fællesanlæg,
der kan kræves etableret som forudsætning for meddelelse af ibrugtagningstilladelse.
Det må imidlertid anses for usikkert, hvor langt bestemmelsen rækker med hensyn til, at en kommune
kan kræve, at en bygherre eller grundejerforening etablerer – og driver – børneinstitutioner
og andre anlæg, som kommunerne har tradition for at etablere og drive over de kommunale bud-
6 Lovforslag nr. 68, Folketinget 73-74, fremsat d. . maj 74 (§ 3, stk. 6).
Fornyelse af Planlægningen
- kvalitet i bydels- og lokalplanlægningen 5