Delprojekt 1: Planlovens muligheder for aktiv regulering

Markedet for opførelse af boliger i København har ændret sig betydeligt siden etableringen
af byggemodningsselskabet. Der er nu stor efterspørgsel efter boligjord, hvilket
har fremmet mulighederne betydeligt for omdannelse af erhvervs- og havnearealer, men
da selskabet blev etableret, var situationen meget anderledes. De private interesser i
omdannelsen af de efterfølgende etaper af Sydhavnsprojektet har vist sig så store, at
et økonomisk engagement fra kommunens side ikke har været nødvendigt. Projektet på
Sluseholmen har – sammen med den generelle udvikling på ejendomsmarkedet - haft
den ønskede effekt, at kickstarte den videre omdannelse.
Modellen er interessant og kan være relevant i forbindelse med omdannelse af andre
byområder.
Byomdannelsesselskaber oprettet ved lov
Lov om Københavns Havn blev i ændret, og havnens formål blev udvidet fra at drive havnevirksomhed
til også at skulle tilrettelægge og gennemføre omdannelsen af de havneområder,
som ikke fortsat skal anvendes til havneformål. Københavns Havn er således et byomdannelsesselskab
og er ved en lovændring i år 000 omdannet til et statsligt aktieselskab. Ørestadsselskabet
blev oprettet ved lov i som et interessentskab ejet af Københavns Kommune og staten.
Byudviklingen på Vestamager forudsattes at give et finansieringsgrundlag for etablering af en
metro.
Der er i dag overvejelser om at etablere ét fælles byudviklingsselskab for havnen og for Ørestad
og at hente finansieringsbidrag fra omdannelsen af havnearealerne til anlæggelse af en metrocityring.
Freja Ejendomme A/S har som hovedformål at erhverve faste ejendomme fra den danske stat og
selskaber, hvor staten er medejer, med henblik på videresalg. Staten er eneaktionær.
I forhold til denne undersøgelse er det fortsat et åbent spørgsmål, hvilke muligheder selskabsdannelser
rummer i forhold til de ønsker, kommuner har i forbindelse med igangsættelse og gennemførelse
af omdannelser. Det er også ganske klart, at Lov 384 ikke er udformet med henblik på
omdannelse af byområder, så der mangler måske et lovgrundlag for selskabsdannelser i forbindelse
med byudvikling.
Flere kommuner overvejer selskabsdannelser i forbindelse med byudvikling, og som nævnt er der
en enkelt, der har gjort det. Det drejer sig i alle tilfælde om omdannelser, hvor det er byggemodningen,
der er barrieren for omdannelsen. Et gennemført eksempel er som nævnt Sluseholmen i
København. Selskabsdannelse overvejes derudover i Roskilde Kommune i forbindelse med udviklingen
af Unicon grunden og i Herning Kommune i forbindelse med den kommende omdannelse
af Tingvej-området.
Fornyelse af Planlægningen
- kvalitet i bydels- og lokalplanlægningen 44