Mangler.pdf

mende høje bølger, der sprøjtede op fra det mørke dyb,
parate til at sluge alt, der kom i nærheden.
Fysisk var det også næsten umuligt at færdes på klipperne.
Jeg havde ikke forventet så mange kanter og dybe
huller. Der gik da heller ikke længe, før en smerte pludselig
ramte mig, og noget vådt løb fra mit knæ. Jeg blev et
øjeblik hypnotiseret af at se, hvordan en rød farve bredte
sig mere og mere på stoffet på mine bukser, der havde fået
en flænge. Jeg stod en stund og ømmede mig, mens jeg
modigt bøjede ansigtet ned for at se, hvor slemt det stod
til. Og da jeg løftede ansigtet op igen, fik jeg tilfældigt øje
på dig, dér, ude på den yderste klippe. Du stod med ryggen
mod mig, helt stille. Jeg betragtede dig et stykke tid og
tænkte, om havet mon rørte dig på samme måde, som det
rørte mig, siden du havde vovet dig helt derud. Du rørte i
hvert fald mig, da du pludselig vendte dig om og mødte
mine øjne uden undren eller overraskelse, men fjernt, som
om du så igennem mig og om på den anden side. Jeg
vendte mig om et øjeblik for at se, om der skulle være nogen
eller noget bag mig, men da jeg missede med øjnene,
så jeg du smilede til mig.
Langsomt begyndte du at gå hen imod mig, som om
du havde ventet, jeg ville komme. Og da du tog min hånd
i din og nærmest hviskende sagde „Jeg er så glad for at se
dig.”, følte jeg mig uventet tryg i din fremmede hånd.
Alligevel kørte det hele rundt for mig i et øjebliks forvirring.
„Jamen …” forsøgte jeg, men du afbrød mig ved
at lægge din hånd mod min mund, „Shhh …”, og sammen
gik vi i stilhed tilbage mod land, satte os ind i min bil og
kørte af sted uden at sige et ord. Ind til byen til min lille
lejlighed, hvor vi smed overtøjet. Gik ind i min lille lyse
10