Mangler.pdf

Bjarne gjorde en undtagelse for billeder af Frelseren,
men ellers var han fanatisk, og vi tre-fire stykker drog som
en billedepatrulje rundt i landet hen over sommeren og
rev billeder ned eller forsøgte at overmale dem. På kunstudstillinger
vendte vi ryggen ud på billederne, indtil Poul
og Jan blev anholdt … Vi kom derfor ikke med til besættelsen
af Hjardemål Kirke i Nordjylland. Vi så bare på tv,
at en gruppe havde besat kirken og nu var blevet smidt ud
igen. Hvad de egentlig ville, husker jeg ikke.
På Studenterhuset i Århus kom jeg den sommer i snak
med en ung, langhåret fyr, der sad og læste i Kristeligt
Dagblad. Jeg gættede på, at han læste teologi, men han var
i virkeligheden en rigtig ungdomsoprører, der havde været
med til at besætte universitetet, og som deltog i alle
mulige demonstrationer og den slags. Da det var mig, der
havde kontaktet ham, var jeg jo nødt til at høre hans indignerede
beretninger om politiets påståede brutalitet ved
nogle Vietnam-demonstrationer, han havde været med til,
og han fremviste et ar på benet efter en påkørsel af en
politimand på motorcykel. På hans spørgsmål om jeg slet
ikke var med i oprøret, svarede jeg indigneret nej, men jeg
var lige ved at komme til at nævne de to gange, politiet
havde noteret mit navn i forbindelse med vores billedstorm.
Han kiggede underligt på mig, indtil han rejste sig,
som om han kunne se, der var noget, jeg skjulte.
Min forlovede og jeg havde jo giftet os et halvt års tid i
forvejen og boede som nævnt i min gamle lejlighed. Både
hendes og mine forældre havde lagt kraftigt pres på os,
for at vi skulle giftes lovformeligt, når vi nu alligevel var
ved at flytte sammen. Det var en mærkelig periode, det år.
50