Mangler.pdf

Der løber to mørklødede drenge
De krydser vejen, selvom der er rødt
I Nike Shox, og med en voldsom fart
Næsten som om de stikker af fra noget
Kvinden rejser sig med et sæt,
hun ser med store øjne på drengene,
hun ser vred ud,
hun gør et tag i sin lomme,
måske klar til at trykke 112,
hun kigger grundigt på drengene
I lyskrydset svinger en gul bus ind på vejen,
nu holder den ved busstoppestedet
Drengene sætter farten ned
Da de når bussens dør, stiger de ind
Jeg frydes
Jeg ved, hvad hun tænkte
Hun sætter sig atter ned,
og mumler igen noget uforståeligt
Jeg synes umiskendeligt, at jeg hører ordet „perkere”
[Hun rejser sig,
da hun ser de to drenge løbe over vejen
Gad vide, hvad de løber fra
Hun håber inderligt,
at der aldrig er nogen, der skal opleve at miste, som hende
Hun beder til Gud,
at der i dette øjeblik ikke vil komme en bil i fuld fart,
inden drengene når at krydse vejen,
hun er klar til at gribe telefonen,
ringe efter en ambulance,
hvis nu …
Hun hvisker stille for sig selv:
„Børn er så skrøbelige, må tiden gøre dem stærkere.”]
32