Mangler.pdf

Men så skræppede sønnen op som en anden sulten
fugleunge. Han ville have sin far for sig selv. Så måtte
Bjarne ty til næven igen. Følelser var der ikke plads til,
ikke mellem de store armbevægelser, en søn og elefanterne.
Et skridt frem og to tilbage. Sådan var Bjarnes liv. Og
sønnen var med overalt, stadig evigt skræppende. Altid
sulten efter fars opmærksomhed mellem arbejde og elefanter
og kvinder. Et stort kaos. Oppe i Bjarnes hoved.
Det var en evig kamp at skaffe penge til det store hus
og regninger. Bjarne måtte tage lån og snyde sin skat. Og
Skat. Der var frit slag på alle hylder. Indtil sønnen blev
større, og elefanterne fyldte mere. Så fløj sønnen fra reden
med stækkede vinger. Hjem til sin mor, som blev tvunget
til at magte ham.
Så tabte Bjarne mælet og blev stum. Hans store kæft havde
lukket munden på ham selv. Den selvsamme kæft, som
havde skræmt alle andre væk. Og så de store armbevægelser,
der slog for hårdt. Selv kvinderne havde han brugt op. Der
var ikke flere tilbage at ramme. Men Bjarne blev ramt. Gik
konkurs med firma og hele molevitten og flyttede i lejlighed
midt i Randers. Bjarne kunne ellers have nået så langt, men
endte helt ude på Lars Tyndskids marker.
Det var også dér, på Lars Tyndskids marker, at Bjarnes
sidste ansigt var at finde. Så skævt stod det til. Bjarne havde
nemlig en sygdom lige midt i hjertet af Randers. Det
var ikke noget, man rigtigt kunne se på ham, men den var
der. Det havde den været det meste af hans liv.
Det var startet, da han bare var 15 år gammel. Sådan
midt i det hele. Han havde ellers været en glad dreng med
ild i røven. Det kunne hans forældre godt skrive under på.
Og det havde de også gjort med masser af endefuld og tæsk.
28