Mangler.pdf

der og din krop, der indtog mig lige så længselsfuldt, som
min egen krop tog imod dig. Overgav mig til dine hæse
ord, der vedblev at hviske i mine ører, hvor dejlig jeg var.
Lige indtil du havde rejst dig op og var gået med et
„farvel”, der vedblev at runge i mit indre.
Ilten er ved at forsvinde under min brændende dyne, og jeg
løfter den væk fra mit ansigt. Tager en dyb indånding og
lader det dunkle aftenlys blænde mine øjne, så de kan
vænne sig til ikke at være gemt i mørkets favnende drømme.
Efter timer under dynen har jeg indset, at du ikke kommer
tilbage. Jeg rejser mig derfor fra sengen og tager tøj på.
Pakker mig godt ind, for jeg må derud, på klippestykkerne,
og se, om du er der. Fordi det er så længe siden, jeg
har været sammen med en mand. Så længe siden, at jeg er
blevet elsket, og min krop skriger efter at fastholde dig
indeni, så du kan krybe rundt under huden og tænde bål.
Jeg sætter mig ind i bilen og kører af sted mod det
elskede hav, hvor jeg altid har kunnet finde fred og forlige
mig med mig selv og mit ensomme liv. Men nu kører jeg
udelukkende for at møde dig.
Skyerne, der tidligere på dagen endnu ikke hang som
en mørk skygge over landet, ligger nu som et tæppe under
solen og slipper regnen løs, der falder på min bilrude.
Typisk, tænker jeg, men smiler, for det vækker minder fra
aftenen før, og jeg længes mod et deja-vu.
Jeg sidder et stykke tid i bilen på parkeringspladsen
ved stranden og kigger ud over havet, der igen i aften er i
oprør. Ved ikke, hvad jeg kan vente mig. Måske er du der
slet ikke, og jeg gribes af panik. Stiger ud af bilen og går
langsomt ned mod sandstranden og videre ud på klippe-
12