Oversigt over eksamensspørgsmålstitler for 1m ke den 21.-22. juni ...

1m ke / 2011 / Nørresundby Gymnasium og HF / Eksamensspørgsmål / JLO 1
Oversigt over eksamensspørgsmålstitler for 1m ke den 21.-22. juni 2011:
1. Grundstoffer, kemiske forbindelser og den kemiske reaktion
2. Atomer, molekyler og kemiske observationer
3. Forbrændingsreaktioner
4. Carbonhydrider – med fokus på struktur, isomeri og navngivning
5. Carbonhydrider – med fokus på kemiske og fysiske egenskaber
6. Alkaner
7. Kemiske mængdeberegninger – stofmængde
8. Kemiske mængdeberegninger – stofmængdekoncentration
9. Fremstilling af et salt
10. Salte og deres egenskaber
11. Syrer, baser og pH
12. Syre-basereaktioner og syre-basetitrering
På de efterfølgende sider følger de komplette eksamensspørgsmål.
Alle eksamensspørgsmål dubleres til eksamen, således at første eksaminand trækker sin opgave
mellem 24 spørgsmål, mens sidste eksaminand vil have 5 spørgsmål at trække sin opgave
iblandt.
Der tages forbehold for censors henstilling om ændringer i eksamensspørgsmålene.
Mvh. Jakob Løvschall/JLO

1m ke / 2011 / Nørresundby Gymnasium og HF / Eksamensspørgsmål / JLO 2
1. Grundstoffer, kemiske forbindelser og den kemiske reaktion
I din besvarelse af nedenstående opgave skal du bl.a. inddrage øvelsen:
”Små reagensglasforsøg”
Giv en redegørelse for atomet og dets opbygning og forklar herudfra, hvad det er der adskiller
forskellige grundstoffer fra hinanden. Du kan f.eks. sammenligne natrium og chlor.
Beskriv udførelse af mindst to af forsøgene fra øvelsen ”Små reagensglasforsøg” og fortæl, hvad
du observerede både før, under og efter reaktion.
Afstem reaktionsskemaerne for de valgte reaktioner fra øvelsen og belys i forlængelse heraf
fagbegreberne kemisk formel, kemisk forbindelse og tilstandsformer.
Stikord:
Elementarpartikler: proton, neutron, elektron, atomsymbol og atomnummer, skalmodel og elektronstruktur,
hovedgrupper og perioder i det Periodiske System, metaller, halvmetaller, ikke-metaller, afstemning af
reaktionsskema med koefficienter, regler for opskrivning og ”læsning” af en kemisk formel, forskel på grundstoffer og
kemiske forbindelser, molekyler og salte, angivelse af et fast stof, en væske, en gas og et stof opløst i vand

1m ke / 2011 / Nørresundby Gymnasium og HF / Eksamensspørgsmål / JLO 3
2. Atomer, molekyler og kemiske observationer
I din besvarelse af nedenstående opgave skal du bl.a. inddrage øvelsen:
”Små reagensglasforsøg”
Giv en redegørelse for atomet og dets opbygning og forklar herudfra, hvad det er der adskiller
forskellige grundstoffer fra hinanden. Du kan f.eks. sammenligne natrium og chlor.
I øvelsen ”Små reagensglasforsøg” indgår en række molekyler som produkter i de forskellige
forsøg. Udvælg mindst to af disse molekyler og forklar, hvordan atomerne i disse molekyler holdes
sammen vha. elektronparbindinger.
Fortæl, hvordan du kunne observere dannelsen af nogle af disse molekyler ved forsøgene.
Stikord:
Elementarpartikler: proton, neutron, elektron, atomsymbol og atomnummer, skalmodel og elektronstruktur,
hovedgrupper og perioder i det Periodiske System, metaller, halvmetaller, ikke-metaller, N2, H2O, H2, NH3, nødvendigt
antal bindinger ifølge ædelgasregel, ”låne” og ”udlåne” elektroner, elektronparbinding/”fælles” elektronsky,
elektronprikformel, stregformel, enkelt-, dobbelt- og tripelbinding, observationer: ”dug”, lugt, ”knaldgas”

1m ke / 2011 / Nørresundby Gymnasium og HF / Eksamensspørgsmål / JLO 4
3. Forbrændingsreaktioner
I din besvarelse af nedenstående opgave skal du bl.a. inddrage øvelsen:
”Påvisning af forbrændingsreaktioner i kroppen”
Gennemgå omhyggeligt formålet med og udførelsen af øvelsens to forsøg. Forklar og vurder
dernæst, om dine observationer påviste CO2-udskillelse og O2-forbrug.
Opskriv og afstem reaktionsskemaet for forbrænding af glucose i kroppen.
Præcisér, hvad der kendetegner forbrændingsreaktioner og giv andre eksempler, som du f.eks. kan
belyse ved at beskrive selve reaktionsforløbet og opskrive reaktionsskema herfor.
Stikord:
Påvisning af CO2-udskillelse: vejrtrækning gennem vaskeflaskeopstilling, indåndings- og udåndingsluftens passage,
CO2/H2CO3, pH og syre-baseindikator, påvisning af O2-forbrug: brændetid for fyrfadlys i atmosfærisk luft og
udåndingsluft, afstemning af reaktionsskema med koefficienter, R-værdi, metallers reaktion med O2, carbonhydriders
reaktion med O2

1m ke / 2011 / Nørresundby Gymnasium og HF / Eksamensspørgsmål / JLO 5
4. Carbonhydrider – med fokus på struktur, isomeri og navngivning
I din besvarelse af nedenstående opgave skal du bl.a. inddrage øvelsen:
”Substitution i alkan”
Giv en kort præsentation af carbonhydriderne.
Beskriv og forklar med selvvalgte eksempler blandt carbonhydriderne, hvordan ædelgasreglen
opfyldes ved dannelse af elektronparbindinger, hvordan strukturformler tegnes, hvad der forstås
ved isomeri og hvilke regler man skal bruge ved navngivning af carbonhydriderne.
Derudover skal du belyse substitutionsreaktionen, som carbonhydrider kan deltage i, idet du
inddrager øvelsen ”Substitution i alkan”.
Stikord:
Råolie, alkaner, alkener, (alkyner), arener, ædelgasregel (oktet-/duetregel), elektronprikformel, streg- eller
strukturformel, ligekædede og forgrenede carbonhydrider og muligheden for isomeri: samme molekylformel, men
forskellige strukturformler, navngivningsregler: hovedkæde = stamnavn, sidegrupper og nummerering, substitution
(”udskifte”), reaktionsbetingelser: lys/mørke, hvad udskiftes og hvordan observeredes det? reaktionsskema

1m ke / 2011 / Nørresundby Gymnasium og HF / Eksamensspørgsmål / JLO 6
5. Carbonhydrider – med fokus på kemiske og fysiske egenskaber
I din besvarelse af nedenstående opgave skal du bl.a. inddrage øvelsen:
”Substitution i alkan”
Giv en kort præsentation af carbonhydriderne med eksempler på formler, strukturer og navne.
Beskriv, hvilke reaktioner specielt alkaner kan deltage i, idet øvelsen ”Substitution i alkan”
inddrages. Forklar reaktioner vha. reaktionsskemaer.
Derudover skal du belyse mindst ét eksempel på carbonhydridernes fysiske egenskaber.
Stikord:
Alkaner, alkener, (alkyner), arener, molekylformler, streg-/strukturformler, navngivningsregler, forbrændingsreaktion
– fuldstændig og ufuldstændig (sodning), opskrivning og afstemning af reaktionsskemaer, substitutionsreaktion
(”udskiftningsreaktion”), hvad ”udskiftes” når heptan reagerer med brom? reaktionsskema, smeltepunkt, kogepunkt –
fraktioneret destillation af råolie, opløselighed

1m ke / 2011 / Nørresundby Gymnasium og HF / Eksamensspørgsmål / JLO 7
6. Alkaner
I din besvarelse af nedenstående opgave skal du bl.a. inddrage øvelsen:
”Substitution i alkan”
Redegør for og beskriv alkanerne, idet du med selvvalgte eksempler kommer ind på molekyl- og
strukturformler, muligheder for isomeri, navne og navngivningsregler.
Forklar, hvordan øvelsen ”Substitution i alkan” blev brugt til at påvise, at der kan foregå en
substitutionsreaktion mellem heptan og dibrom under særlige reaktionsbetingelser.
Suppler din besvarelse med yderligere et eksempel på en kemisk eller fysisk egenskab ved
alkanerne, som udnyttes i vores samfund.
Stikord:
Alkaner: de ligekædede, deres molekylformler og navne, muligheden for forgrening og dermed isomeri: samme
molekylformel, men forskellige strukturformler, navngivningsregler: hovedkæde = stamnavn, sidegrupper og
nummerering, substitution (”udskifte”), reaktionsbetingelser: lys eller mørke, påvisning af reaktion: pH af vandfase og
tilsætning af AgNO3, forbrændingsreaktioner, opløsningsmiddel, kogepunkter og fraktioneret destillation af råolie

1m ke / 2011 / Nørresundby Gymnasium og HF / Eksamensspørgsmål / JLO 8
7. Kemiske mængdeberegninger – stofmængde
I din besvarelse af nedenstående opgave skal du bl.a. inddrage øvelsen:
”Kemisk hævemiddel”
Giv en kort redegørelse for størrelsen stofmængde samt hvad der menes med f.eks. 1 mol H2O.
Beskriv formål og forsøgsgang i øvelsen ”Kemisk hævemiddel”. Vis og prøv dernæst at forklare,
hvordan øvelsens måleresultater blev anvendt i de efterfølgende beregninger.
Derudover skal du begrunde anvendelsen af hævemidlet ved bagning af kager samt vurdere
mulige fejlkilder ved forsøget.
Stikord:
Stofmængde n, ”antalsenhed” mol, Avogadros konstant NA, afstemning af reaktionsskema, måling af masse m før og
efter reaktion, bestemmelse af molar masse M ud fra formel, ”trekantsammenhæng” mellem n, M og m,
sammenhæng mellem reaktionskoefficienter og stofmængder, sammenligning af teoretisk beregning med
eksperimentelt resultat, udvikling af CO2 ved opvarmning, fejlkilder – såvel de, der bør undgås som de, der er umulige
at undgå.

1m ke / 2011 / Nørresundby Gymnasium og HF / Eksamensspørgsmål / JLO 9
8. Kemiske mængdeberegninger – stofmængdekoncentration
I din besvarelse af nedenstående opgave skal du bl.a. inddrage øvelsen:
”Vands hårdhed”
Giv en kort redegørelse for størrelsen stofmængdekoncentration samt hvad der menes med f.eks.
1 M NaCl(aq).
Beskriv formål og forsøgsgang omhyggeligt i øvelsen ”Vands hårdhed”. Vis og forklar dernæst,
hvordan øvelsens måleresultater blev anvendt i de efterfølgende beregninger.
Derudover skal du kort diskutere årsagen til grundvandets hårdhed, samt hvilken interesse det har
at kende denne hårdhed.
Stikord:
Stofmængdekoncentration c og ”trekantsammenhæng” med n og V, M = mol/L, titrering: burette, reaktionskolbe,
magnetomrører, indikator, udluftning og nulstilling af burette, brug af c og V til beregning af stofmængde n og masse
m af Ca 2+ , udregning af hårdhed i dH, evt. diskussion af fejlkilder, nedsivning af regnvand og opløsning af Ca 2+ - og
Mg 2+ -ioner, sammenhæng mellem hårdhed og sæbes vaskeevne, tilkalkning af vandhaner, kogekander osv.

1m ke / 2011 / Nørresundby Gymnasium og HF / Eksamensspørgsmål / JLO 10
9. Fremstilling af et salt
I din besvarelse af nedenstående opgave skal du bl.a. inddrage øvelsen:
”Fremstilling af alun”
Giv en overordnet beskrivelse af salte/ionforbindelser mht. til deres opbygning, f.eks. med
udgangspunkt i NaCl.
Redegør for forsøgsgangen i øvelsen ”Fremstilling af alun”. Vis under redegørelsen, hvordan
sugefiltreringen foregik.
Forklar med udgangspunkt i det afstemte reaktionsskema for alunfremstillingen, hvordan du kan
beregne det teoretisk opnåelige udbytte af alun. Sammenlign med det praktiske udbytte og
diskutér årsager til forskelle mellem udbytterne.
Stikord:
Positive og negative ioner, stærk ionbinding, iongitter og krystalform, fremstilling af alun: opløsning af salte, afkøling
og krystallisation pga. mættet opløsning, sugefiltrering: filtrering og vaskning (med ethanol) af alunkrystaller, vejning
af praktisk udbytte, teoretisk udbytte: beregning af molar masse M ud fra formel, ”trekantsammenhæng” mellem n,
M og m, ækvivalente mængder eller begrænsende faktor, praktisk udbytte: alun mistes pga. opløselighed

1m ke / 2011 / Nørresundby Gymnasium og HF / Eksamensspørgsmål / JLO 11
10. Salte og deres egenskaber
I din besvarelse af nedenstående opgave skal du bl.a. inddrage øvelsen:
”Små forsøg med salte”
Giv en overordnet beskrivelse af salte/ionforbindelser mht. til deres opbygning og karakteristika,
f.eks. med udgangspunkt i NaCl.
Inddrag dernæst eksempler fra øvelsen ”Små forsøg med salte” til at beskrive saltes kemiske
egenskaber og forklare dine observationer med reaktionsskemaer.
Derudover skal du give nogle eksempler på anvendelser og navngivning af salte.
Stikord:
Positive og negative ioner, stærk ionbinding, iongitter og krystalform, farve, smeltepunkt, opløselighed i vand,
krystalvand, reaktioner mellem sure og basiske salte, fældning af et salt, opskrivning af reaktionsskemaer, kemisk
hævemiddel, ”afløbsrens”, krydderi/smagsforstærker, brusetabletter, saltning om vinteren, mørtel, formel/navn:
positiv(e) del(e) først, negativ(e) del(e) sidst, formel ”elektrisk neutral”

1m ke / 2011 / Nørresundby Gymnasium og HF / Eksamensspørgsmål / JLO 12
11. Syrer, baser og pH
I din besvarelse af nedenstående opgave skal du bl.a. inddrage øvelsen:
”Kemi i dagligdagen – syrer, baser og pH”
Giv en kort beskrivelse af syrer og baser med definition og konkrete eksempler på disse med
navne og formler.
Beskriv med udgangspunkt i øvelsen ”Kemi i dagligdagen – syrer, baser og pH”, hvordan pH blev
bestemt af forskellige væsker. Definér pH og forklar, hvad det er et mål for. Uddyb endvidere
sammenhængen mellem pH og de aktuelle koncentrationer [H3O + ] og [OH ].
Derudover skal du belyse nogle af følgende forhold vedr. syrer og baser: Risiko og sikkerhed,
praktiske anvendelser eller eksempler på syre-basereaktioner.
Stikord:
Evne til at afgive og optage hydroner, generelle karakteristika, navne og formler for nogle almindelige syrer og baser,
kolorimetrisk bestemmelse af pH: universalindikatorpapir og pH-stick, pH-definition og pH-skala, sur, neutral og basisk
opløsning og ”balance” mellem [H3O + ] og [OH ], ætsningsfare og sikkerhedsforanstaltninger, opsamling af affald,
rengøring, afkalkning, syltning, smagsregulering, ”kulsyre”, neutralisation, en syres eller bases reaktion med vand

1m ke / 2011 / Nørresundby Gymnasium og HF / Eksamensspørgsmål / JLO 13
12. Syre-basereaktioner og syre-basetitrering
I din besvarelse af nedenstående opgave skal du bl.a. inddrage øvelsen:
”Ethansyreprocenten i husholdningseddike”
Giv med udgangspunkt i øvelsen ”Ethansyreprocenten i husholdningseddike” en kort redegørelse
for, hvilket apparatur man altid/ofte benytter ved en syre-basetitrering i kemi.
Beskriv og forklar, hvordan du bestemte ethansyreprocenten i husholdningseddike, idet du bl.a.
inddrager syre-basetitreringsreaktionen og beregningerne i din gennemgang.
Derudover skal du give nogle selvvalgte eksempler på reaktionsskemaer for syre-basereaktioner,
hvor du får præciseret, hvad der sker under disse.
Stikord:
Burette, reaktionskolbe, magnetomrører, evt. pipette og målekolbe, indikator, udluftning og nulstilling af burette,
syre-basetitreringsreaktion, fremstilling og brug af opløsninger, valg af syre-baseindikator, bestemmelse af
ækvivalenspunkt, beregninger: bestemmelse af stofmængde n og masseprocent masse% af eddikesyre, reaktion
mellem stærk syre og stærk base, en syres og/eller en bases reaktion med vand