Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse
1. Indledning…............................................................................................................................... s.2
1.1Introduktion til GMO……………………..……............................................................... s.2
2. Problemstillinger........................................................................................................................ s.4
2.1 Hvilke formål kan der være ved at fremstille GMO-planter?………………..……...….. s.4
2.2 Giver GMO-planter et bedre udbytte eller ej?..................................………………….... s.5
2.3 Skader GMO den vilde natur?..................................………………………..………….. s.6
2.4 Skader GMO os selv?…………………………………………………………………… s.9
2.5 Hvorfor EU er bagud i forhold til USA og andre lande?………………………….…… s.12
2.6 Hvilke fordele og ulemper er der ved patenter af GMO-produkter………….……….…s.14
3. Konklusion……........................................................................................................................ s.15
Litteraturliste……....................................................................................................................... s.16
1

1. Indledning
1.1 Introduktion til GMO
GMO står for GenModificeret Organisme. Vi vil i denne opgave kun beskæftige os med planter og
herunder hovedsagelig planter, som ellers kunne tænkes at være af interesse i forbindelse med landbrugsproduktion.
De fleste planter, der dyrkes i landbruget, starter som frø, der spirer, vokser op og høstes. De eneste
undtagelser, vi lige kan komme i tanker om, som formeres vegetativt, er kartofler og jordbær. Dette
har en vis betydning i forbindelse med vores emne, idet frøformering indebærer en kønnet formering
med meiose, kønsceller og bestøvning, mens vegetativ formering egentlig bare er den samme
klon af en plante, der dyrkes videre i det uendelige. Når det endelig er lykkedes for et firma at få
lavet en succesfuld gensplejsning af en plante efter stort besvær og mange penge, så gælder det om
at bevare denne plante med dens nye egenskaber for evig tid. Det må alt andet lige være meget
nemmere, hvis planten kan vegetativt formeres i stedet for, hvis den kun kan frøformeres. Denne
problemstilling har også betydning i forbindelse med den debat, der er om gensplejsede planter i
naturen og spredningen af de fremmede gener til vilde planter, men det vil vi alt sammen vende
tilbage til senere.
Men først lige lidt om, hvordan man i det hele taget gensplejser planter. Det første man skal gøre, er
at identificere den helt bestemte egenskab, man er ude efter i en eller anden organisme (og det kan
være alt lige fra bakterier til svampe eller en vild plante eller sågar mennesker). Dernæst skal man
sikre sig, at den iagttagne egenskab skyldes et (eller flere) bestemte gener i organismen. Så skal
man have identificeret og isoleret genet, have kunstigt opformeret genet, og endelig overført det til
den afgrødeplante, man ønsker skal have den nye egenskab. Det lyder simpelt nok, men selv med
vores forholdsvis begrænsede indsigt i hvordan gener fungerer og reguleres og kommer fænotypisk
til udtryk, så kan vi godt se, at det ikke er nemt, at få til at lykkes. Det er derfor en kæmpe investering
for et firma at frembringe sådanne transgene planter, og derfor vil firmaet naturligt nok søge at
beskytte sig økonomisk gennem patenter m.m. Men hele denne problemstilling vil vi også vende
tilbage til.
Uden at gå i detaljer, skal vi her kort beskrive nogle af de teknikker, der anvendes, når man fremstiller
en transgen plante. Når man har fået øje på en bestemt interessant egenskab hos en organisme.
Det kunne f.eks. være evnen til at producere et bestemt giftstof, som er giftigt for insekter, men
2

ikke for mennesker. Først skal man have identificeret hvilke gener, der giver bakterien denne egenskab
(Vi er ikke helt klar over, hvordan man gør det!). Dernæst skal man have ”klippet” genet/generne
ud. Det sker ved hjælp af nogle bestemte enzymer, som vist nok oprindeligt stammer
fra bakterier. De hedder restriktionsenzymer, og de har den egenskab, at de kan klippe DNA over
ved bestemte basesekvenser. Dernæst skal man have opformeret det bestemte stykke DNA, som
indeholder det/de relevante gener. Det gøres ved en teknik, som hedder PCR (vi har indtil videre
kun hørt om den i teorien). Kort fortalt går det ud på, at man i et apparat kunstigt opformerer et bestemt
stykke DNA til mange identiske udgaver. Så skal man have overført genet til værtsorganismen.
Det kan gøres på flere forskellige måder. En af de måder, man åbenbart har haft rimeligt held
med er ved hjælp af en naturlig jordbakterie ved navn Agrobakterium tumefaciens 1 . Det er en bakterie,
som naturligt har evnen til at inficere tokimbladede planter (altså ikke korn og græs) 2 i sårområder
ved roden af planten og sprøjte dele af sit DNA ind i planterodcellerne, så disse celler omprogrammeres
til at danne en ”svulst”, som bakterierne selv har gavn af. Dette sker via et plasmid (kaldet
Ti-plasmid), som bakterierne indeholder 3 . Det er lykkedes at indsætte forskellige gener i dette
Ti-plasmid, som derved har fået en helt ny egenskab (den ønskede) og at få bakterierne til at overføre
denne nye egenskab til bl.a. majs 4 , som herefter er blevet mere eller mindre resistent overfor diverse
insektangreb. Man kan spørge sig selv om sådanne ”insektgiftige” majsplanter er sunde for
svin eller måske os mennesker at spise. Vi har lært historien om DDT på klassen, som jo viste, at
det ikke er let at forudsige langtidseffekter af insektgifte. Men den problemstilling vil vi også vende
tilbage til.
Endelig vil vi kort omtale en anden metode til at overføre gener til planteceller. Den hedder en genkanon.
Den går i korthed ud på, at man ”coater” mikroskopiske små guldpartikler med de gener,
man ønsker overført til plantecellerne. Så skyder man ganske enkelt partiklerne gennem cellevæggen
ind i plantecellen og håber på, at den ønskede egenskab bliver optaget og kommer til udtryk i
planten. Så vidt vi kan forstå er det lykkedes 5 .
1 Genetik og Gen-etik. V.J.Jarsen, S.Mark, K.Selchau, Gyldendal 2003 og BioNyt. Populær Forskning. nr. 115. 15/10 2001.
2 Genetik og Gen-etik. V.J.Jarsen, S.Mark, K.Selchau, Gyldendal 2003
3 Genetik og Gen-etik. V.J.Jarsen, S.Mark, K.Selchau, Gyldendal 2003
4 Bioteknologi. T.R.Mikkelsen , Nucleus, 2002
5 Genetik og Gen-etik. V.J.Jarsen, S.Mark, K.Selchau, Gyldendal 2003
3

Vi vil nu gennemgå og diskutere nogle af de mange – og temmelig uoverskuelige – problemstillinger,
der rejser sig i forbindelse med dyrkning af GM-planter.
2. Problemstillinger
2.1 Hvilke formål kan der være ved at fremstille GMO‐planter?
Formålet med at fremstille GM-planter er at udvikle planter med nye og unikke egenskaber, der på
en eller anden måde er til gavn for os mennesker. I landbruget kan effektiviteten i produktionsprocesserne
forbedres, da man tilfører planterne bestemte ønskværdige egenskaber. Man opnår bedre
plantekvaliteter og dermed højere udbytte i produktionen. Man ændre således planternes egenskaber,
så de fx er i stand til at modstå plantegifte (fx det velkendte Round Up), som er et meget udbredt
herbicid i landbruget over hele verden. En problemstilling som vi mener at have øje på her, er
om dette vil øge eller mindske forbruget af herbicider, men en formindskelse af forbruget af herbicider
ville være en fordel for miljøet. Andre eksempler er at gøre planter mere resistente imod insektangreb
af forskellige slags samt svampesygdomme og virussygdomme, således at det giver et
større udbytte. I dag anslås det at ca. 25 % af afgrøderne på verdensplan ødelægges af insektangreb
før høst. Endnu et formål er at producere planter med kvalitetsegenskaber, der indeholder en højere
koncentration af ernæringsmæssige vigtige stoffer fx vitaminer og mineraler.
De samfundsmæssige fordele ved GM-planter er mangfoldige for fremtiden.
GM-planter med særlige egenskaber til brug for lægemidler som fx vitaminer, hormoner, enzymer
og mineraler, samt GM-planter med spiselige vacciner – har stor betydning for befolkninger med
underernæring og stor dødelighed af banale sygdomme i verden. I fremtiden vil denne udvikling
betyde, at de massive sundhedsproblemer i ulandene kan minimeres.
GM-planter til medicinfremstilling: f.eks. udvikles der i dag GM-planter til produktion af medicin
mod fx leddegigt, HIV og kræft. 6 Producenterne forventer at kunne nedsætte produktionsomkostningerne
på visse kostbare lægemidler bl.a. leddegigtbehandling. Desuden vil det også gavne miljøet,
idet man mindsker forbruget af kemikalier i medicinfremstillingen, da det er planteproducerede
råmateriale. GM-planter med særlige egenskaber til rensning af forurenet jord med miljøskadelige
stoffer, såsom planter der opsuger tungmetaller og organiske opløsningsmidler, og omdanner disse
til mindre giftige stoffer. Dette vil skåne vores miljø betydeligt. 7
6 http://www.tekno.dk/pdf/ : Nummer 204 pdf.
7 Bioteknologi, Thomas R. Mikkelsen, Nucleus 1. udgave, 3. oplag 2004
4

2.2 Giver GMO‐planter et bedre udbytte eller ej?
Flere lande i EU er begyndt at overveje GMO produkter og forske i området. Men giver GMO produkter
et bedre udbytte? Eller er udbyttet tilnærmelsesvis det samme? Og kan det overhovedet svare
sig økonomisk at producere GMO produkter? Disse spørgsmål vil vi besvare ved at stille flere kilder
kritisk op imod hinanden. Den første artikel vi her vil nævne, er fra BioNyt – Populær forskning
Nr. 107. Artiklen handler om en leder af et center i Kenya for udnyttelse af bioteknologi i landbruget,
der har skrevet en større artikel i Nature omkring, at Afrika ikke må gå glip af en bioteknologisk
revolution. Et citat fra kilden, der beskriver hans holdning til udbyttet af GMO produkter er:
”Florence Wambugu forsøgte i 10 år uden held at forøge produktionen af sødkartofler
ved hjælp af traditionelle metoder. Derimod kom der hurtigt resultater, da bioteknologien
blev taget i brug under et udlandsophold.” 8
Ud fra dette citat kan vi tydeligt se, at denne kilde mener, at udbyttet af GMO produkter er større
end udbyttet af produkter uden GMO indblanding.
I det hele taget er det lettere at dyrke GM planter, da de kan være både herbicid- og skadedyrsresistente.
9 Ideen med de herbicidresistente afgrøder benævnes i bogen ”Bioteknologi” af Thomas R.
Mikkelsen, hvor fx soja gøres resistent over for det ikke-selektive herbicid glyfosat (Roundup) ved
at få indsat gener fra nogle bakterier. Herved kan man sprøjte sine marker for ukrudt med herbicidet
uden, at det vil få nogen effekt på afgrøden, men kun på ukrudtet, der ikke er resistente for herbicidet,
hvorimod man ville være nødt til at bruge selektive herbicider, der kun dræber bestemte planter,
hvis ikke afgrøden var resistent for herbicidet.
En anden mulighed, der nævnes er GM planter, der er resistente over for skadedyr. Disse GM afgrøder
producerer et giftstof, der dræber de skadedyr, som æder af planten. Et eksempel på en sådan
afgrøde finder vi i USA, Argentina, Canada og Kina, hvor der anvendes majs og bomuld, der har
fået indsat et gen, der gør dem i stand til, at producere Bt-toksiner, som er giftige over for skadedyr.
10
At afgrøderne har denne evne, vil helt sikkert øge udbyttet af afgrøderne både økonomisk og fysisk,
da forskere, ifølge den tidligere nævnte kilde, anslår at op til 25 % af verdens afgrøder af disse
Side 19
8 Bioteknologiske fødevarer Afrika har brug for bioteknologi, linje 19-25
9 Thomas R. Mikkelsen: Bioteknologi, Nucleus, 1. udgave 2004. S. 22
10 Thomas R. Mikkelsen: Bioteknologi, Nucleus, 1. udgave 2004. S. 22-24
5

angreb før de høstes. 11 Men hvis ikke afgrøderne var resistente overfor skadedyrene, ville man fx
være nødt til at sprøjte en del mere imod disse skadedyr, hvilket ikke gavner miljøet. Derfor kan
man ved brug af skadedyrsresistente afgrøder mindske forbruget af kemiske bekæmpelsesmidler.
Noget man selvfølgelig skal være opmærksom på, er skadedyrenes evne til at udvikle resistens over
for kemiske bekæmpelsesmidler og GM afgrødernes giftstoffer. Dette sker i stor udstrækning, når
de samme midler bliver brugt imod skadedyrene, hvilket jo netop er tilfældet i skadedyrsresistente
afgrøder, der producerer giftstof. 12 Alle disse egenskaber er bestemt nogle, der gør brugen af GMO
fristende.
Et sted, hvor GM afgrøder muligvis kan redde liv, er i Afrika. Her benyttes en plante, der er en ligeså
stor del af den afrikanske kultur, som kartoflen er for os danskere. Det eneste problem er blot, at
casava planten indeholder cyanogene glucosider, hvilket er nogle stoffer, som frigiver det ekstremt
giftige stof cyanid, når cassava-planten knuses. Og da det kræver utrolig meget forarbejdningstid at
fjerne en stor del af cyaniden fra planten, vil en genmodificeret version af planten, som ikke frigiver
cyanid, være på sin plads. Og dette er også noget som forskere arbejder på, og faktisk har fået fremstillet,
men som der dog stadig forskes på. Disse planter er derfor ikke nået til Afrika endnu, men de
vil bestemt være ideelle, og kan være med til at løse nogle af verdens ulandsproblemer. Et problem
kan dog være, hvis firmaer tager patent på en plante som den genmodificerede cassavaplante. 13
Dette problem vil vi senere komme ind på.
2.3 Skader GMO den vilde natur?
Når man gensplejser, ændrer man som bekendt på en organismes genetiske sammensætning. Dette
har oftest til formål at forbedre eller forædle organismen og derved tilpasse den til fx landbruget.
Men er det ikke farligt at pille ved naturen? Leger man ikke med evolutionsteorien når man krydser
gener fra dyr, bakterier og planter, og får nye organismer, som under ingen omstændigheder ville
kunne opstå i naturen, eller overleve uden en landmands intensive pleje? Teorier om at GMO forringer
biodiversiteten, og at GMO planter kan overføre gener til vilde planter og sprede sig som
invasiveplanter, forvirrer og bekymrer befolkninger verden over. Det er disse spørgsmål, som vi i
dette afsnit vil gå i dybden med. Der vil altså blive set på, hvilke konsekvenser gensplejsning over-
11 Bioteknologi, Thomas R. Mikkelsen, Nucleus 1. udgave, 3. oplag 2004, S. 22-24
12 Christian Damgaard, Gösta Kjellsson, Christian Kjær og Beate Strandberg: Genmodificerede planter, Hovedland, 2. udgave 2005
http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_miljobib/rapporter/MB07.pdf Kap. 4
13 Jan Dahlmann: Gensplejset fattigmandskost, Ingeniøren, 2006 http://ing.dk/artikel/69567-gensplejset-
fattigmandskost?highlight=cassava
6

ordnet har for naturen, samt om der er fordele for naturen i forbindelse med GMO. Derudover vil vi
komme med vores bud på, hvordan vi passer bedst på naturen i forbindelse med gensplejsning.
Et af de store spørgsmål inden for GMO-forskningen er, om gensplejsede planter forringer biodiversiteten
i et område. Frygten går på, om en gensplejset plante kan klare sig bedre end de naturlige
planter på stedet, og derved udkonkurrere disse. Hvis man kigger på de planter, som vokser på markerne
rundt omkring, er de ofte så kultiverede, at de ikke vil kunne klare sig i den vilde natur. De
fleste er forædlet gennem tusinder af år, og er derfor slet ikke beregnet til at overleve i naturen. De
er beregnet til at give bedre overskud, og har ikke de nødvendige tilpasninger. Derfor er faren for, at
genmanipulerede kulturplanter spredes, meget lille. Nogle kan klare sig et år eller to, men herefter
udkonkurreres de af habitatets naturlige beboere 14 . GMO-afgrøder forringer altså ikke biodiversiteten
mere end det GMO frie landbrug.
En anden ting som der ofte tales om når man ser på gensplejsning af planter er, at en gensplejset
plantes pollen kan bestøve en vild slægtning, og derved danne en ny art med nye egenskaber, som
giver GMO-planten en fordel i at invadere et område. Dette kaldes for bio-invasion. Hvis én plante
erstattes af en anden, kan det have konsekvenser for hele det pågældende økosystem.
Et eksempel på dette kunne være bjørnekloen. Det er ikke en gensplejset plante, men bragt hjem af
turister, og altså ikke kommet til landet ved naturlig indvandring. Bjørnekloen trives godt i Danmark,
og har med sin giftige stængel og blade, stort set ingen naturlige fjender i Danmark. Planten
breder sig nogle steder ukontrolleret på trods af kommunernes pligt til at gribe ind. Dette scenarie er
ikke utænkeligt med en gensplejset plante. En afgrøde som fx raps (Brassica napus) vil kunne sende
pollen til mange vilde slægtninge, som fx agerkål (Brassica campestris), som så vil indbygge det
gensplejsede gen i de nye planter. Fx kunne en penicillinproducerende plante sprede sig vildt i naturen.
Når denne dør, vil den efterlade penicillinrester i naturen, og nye penicillinresistente bakterier
vil kunne opstå.
Man skal dog igen tage med i disse overvejelser, at gensplejsede planter generelt er udsat for meget
strenge kontrol- og overvågningsprocedurer før planterne overhovedet bruges til forsøg i naturen.
Teknologirådet giver følgende forslag til, hvordan man undgår bio-invasion af vilde GMO-planter:
”For at undgå problemer med GM-skabt planteinvasion, må man sørge for, at planten ikke spreder
sig uden for marken, eller at der ikke sker udveksling af pollen mellem afgrøden og dens vilde
14 Bionyt nr. 113
7

slægtninge. Dette sikres mest simpelt ved at anvende plantearter, hvor formeringen udelukkende
sker ved selvbestøvning, eller hvor afgrøden ingen vilde slægtninge har.” 15
Indtil nu har vi i dette afsnit set på ulemper og farer for naturen i forbindelse med GMO, men er der
også fordele? Der er generelt en frygt for den gale videnskabsmand, som optræder i utallige film og
bøger, som med en ondsindet plan forsøger at ødelægge verden. Men der kan også foretages gensplejsninger
til fordel for miljøet. Der er lavet mange nye planter, som er tiltænkt en forbedring af
miljøet.
”Der er blevet udviklet en gensplejset poppel, hvis træ er ændret, så det kan laves til papir med et
formindsket brug af kemikalier. Nævnes kan også kartofler, der producerer stivelse, som behøver
mindre forarbejdning, og dermed lavere forbrug af energi.” 16
De såkaldte ”Roundup-Ready-sojabønner” er meget kontroversielle; især pga. spørgsmålet om patenter,
hvilket vil blive behandlet senere i denne rapport; men det har faktisk vist sig, at ”Roundup-
Ready-sojabønnen” har ledt til et mindre forbrug af pesticider:
”I gamle dage, før 1996, skulle man for at bekæmpe ukrudtet bruge forskellige ukrudtsmidler på
forskellige tidspunkter. Landmanden skulle have et øje på hver finger for at få en effektiv ukrudtsbekæmpelse.
Med roundup-ready sojabønner kan man sprøjte, når det passer ind i arbejdet, og
spare 50% af udgiften til ukrudtsmidler” 17
Der nævnes dog også senere i artiklen, at dette kan være netop at lege med evolutionen, da ukrudtsplanterne
før eller siden vil blive resistente overfor roundup, og at man så skal til at finde en ny gift
og en ny gensplejset plante, og at man på den måde kommer ind i en ond spiral.
Der er ingen tvivl om, at gensplejsning og naturen er et følsomt emne. For det store spørgsmål er,
om mennesket kan styre den enorme magt, det nu har fået over naturen. Vi er ikke i tvivl om, at
hvis man respekterer naturen og gør alt på dens præmisser, kan gensplejsning bruges til fordel for
denne. Men hvis man derimod er uforsigtig, kan det let gå galt og få uoverskuelige konsekvenser.
Derfor er den eneste måde, vi kan passe på naturen, når vi taler om gensplejsning, altid at respektere
den, frem for multinationale selskabers, ofte pengegriske og sjældent miljøvenlige, interesser.
2.4 Skader GMO os selv?
15 Teknologirådet
16 Teknologirådet
17 Danmarks Radio; Gensplejsede sojabønner – går det an?
8

I debatten omkring genmodificerede organismer, er der flere synsvinkler og forskellige spørgsmål,
der dukker op i den forbindelse. Et meget oplagt et er, hvad med os selv? Tager mennesker skade af
planter, der er genmodificerede, eller kan de gavne og hjælpe os. Formålet med at genmodificere
planter er forskelligt. Det kan være for at få et større udbytte af en bestemt afgrøde, ved for eksempel
af gøre den resistent overfor et ukrudt eller et insekt. Man kan dog også genmodificere, for at
hjælpe eller forbedre menneskets helbred. Dette kan man bl.a., ved at lave vacciner, som kan hjælpe
mod nogle sygdomme.
Der findes som nævnt en debat vedrørende GMO. Den handler både om det etiske ved at genmodificere
organismer, men også om det sundhedsmæssige, som hvad GMO gør eller kan gøre ved
mennesker. Derfor er der både fordele som ulemper ved dette. Nogle af disse vil nu blive gennemgået.
Et nyt skridt i udviklingen af gensplejsning, er vaccinen. Det revolutionære ved dette er, at vaccinationen
er spiselig. Når man vaccinerer mennesker, tager man stoffer fra en mikroorganisme i form
af døde mikroorganismer eller overfladeproteiner fra mikroorganismen. Menneskets immunforsvar
vil reagere med nogle antigener derpå, og derved begynde at lave antistoffer som passer dertil, og
derved beskytter kroppen sig selv mod den mikroorganisme antigenerne kommer fra, da kroppen
kan huske disse antigener, hvis man skulle bliver eksponeret for dem. I stedet for dette, som sker
gennem en indsprøjtning, forsker man i at sætte gener, der koder for antigener ind i planter, kaldet
transgene planter. Dette skulle gerne virke på samme måde, som ved indsprøjtning 18 . En stor fordel,
og sandsynligvis også det hovedsaglige i hvorfor man har forsket i det, er at det i fattige lande er
svært at vaccinere med indsprøjtning, da vaccinerne både skal transporteres, holdes køligt og skal
indsprøjtes af uddannet sundhedspersonale. Det kan også være problematisk at holde disse kølige, i
Afrika og andre varme steder 19 . Det er desuden påvist, at de transgene planter virker. Der er lavet
forsøg med kolibakterier, på både dyr og mennesker. Et gen fra en kolibakterie, som koder for en
del af et bakteriegiftstof, blev sat ind i en kartoffel, og blev derved transgen. Mus blev fodret med
kartoflen. Derefter blev en mus, der havde spist af kartoflen, og en mus som ikke havde spist af
kartoflen sat i kontakt med kolibakterier. Musen, der havde spist af kartoflen, blev ikke syg, men
musen, der ikke havde spist af kartoflen blev syg. Det samme gjaldt for mennesker. Lige præcis
denne vaccine vil kunne forhindre omkring en million dødsfald, som skyldes diarré-sygdomme.
18 Bioteknologi, Thomas R. Mikkelsen, Nucleus 1. udgave, 3. oplag 2004
19 http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=876&toppic=kategori2&language=dk
9

Der findes desuden kartofler, der indeholder vaccine mod hepatitis B og eksperimenter med en rissort,
der skal kunne spises, og dermed vaccinere med mæslinger.
Udover vaccinerne kan det nævnes, at der findes en landmand i USA, som producere proteinet lipase
i sine majs, som bruges i behandling af sygdommen cystisk fibrose, og hjælper mennesker med
denne sygdom til at fordøje deres mad. Et andet eks. er bananer og kartofler, der beskytter mod den
seksuelt overførte sygdom HPV(som kan give livmoderhalskræft). Vi har også margarine med forhøjet
kolesteroltal, A-vitamin ris, og tomater, der beskytter mod kræft 1 . Derudover er der blevet
lavet forsøg med en tomat, som har fået gener, der farver blomsten løvemund. Forskere fandt derefter
ud af, at de kunne få tomaterne til at danne anthocyaniner, som er en antioxidant, der findes i
brombær og solbær, som nedsætter risikoen for kræft og hjertesygdomme. Forsøget er testet på
mus, der var genetisk manipuleret til at udvikle kræft. De mus, som fik en diæt med den lilla tomat
levede 40 dage længere end musene uden. (Mus ikke på diæt: 142 dage, mus på diæt: 182 dage) 20
Ifølge Thomas R. Mikkelsen, som er forfatter af bogen Bioteknologi, skulle der ikke være nogen
sundhedsmæssige bekymringer i forbindelse med transgene planter. Han skriver følgende:
”Der er ikke nogen gode grunde til at tro at fx planteolie der er fremstillet af frø fra transgene,
herbicidtolerante rapsplanter, eller tomatketchup der er fremstillet af tomater fra transgene, insektresistente
tomatplanter, skulle indeholde færre sunde stoffer eller flere giftige stoffer end ”almindelige”
planteolie og tomatketchup” 1
Derfor kan man på mange måder gøre rigtig mange gode ting for menneskene. Udover at man kan
rede mennesker, som hver dag dør af en sygdom som mæslinger, med transgene planter, som hverken
kræver kølige forhold eller en uddannet person til at give vaccinationen, men blot skal spises,
kan man muligvis også forhindre forskellige slags kræft. Første situation vil være meget gavnligt
for fattige udviklingslande, der kæmper med sygdomme vi ikke bekymre os om i langt den samme
grad, primært fordi vi har vacciner til dem og lever under helt andre forhold. Derimod er kampen
mod kræft mere væsentlig i den vestlige verden.
Når vi snakker om GMO i fødevarer, er det med en negativ klang. Når vi, som forbruger vælger et
produkt, ligger vi stor vægt på, om det smager godt, og samtidigt er sundt. Derfor vælger mange at
købe økologiske fødevarer, da vi er begyndt at blive mere fokuseret på, hvordan vores mad bliver
produceret. Når man inden for det bioteknologiske, får flere muligheder for at lave genteknologi,
20 http://ing.dk/artikel/92636
10

skabes der skepsis blandt forbrugerne. Vores fødevarer kan godt blive for industrialiserede, og forbrugerne
får en manglende tillid til produktet. Forbrugerne er bange for de farer, der kan være for
miljøet, og usikkerheden for sundheden ved produktet. I Danmark har 25 % af befolkningen en ekstrem
negativ holdning til GMO, hvor der i Italien kun er 5 %, der har en ekstrem negativ holdning.
Dette skyldes bl.a., at diskussionen begyndte før i Nordeuropa end i Sydeuropa.
Nogle af de ting man er bange for ved GMO, er f.eks. forureningen af miljøet ved brug af GMO.
Rapporten ”Øget global GMO-forurening” 21 , er blevet offentliggjort af Greenpeace i samarbejde
med GeneWatchen. Rapporten gør status for, i hvilken udstrækning gensplejsede organismer spredes
i naturen. Rapporten viser en stigende GMO-forurening, ulovlig handel med GMO-frø, og at
man blander GMO med afgrøder og produkter. Det påvises, at der i 39 lande er blevet afsløret 113
forureningssager. Det er kun halvdelen af de lande, som har tilladt dyrkning af GMO-planter. Et af
tilfældene var Bt10 skandalen, hvor det er blevet bevist, at utestede eksperimenterede GMO-majs er
kommet til USA ved et uheld. Det var biotekvirksomheden ”Syngenta”, som var skyld i, at denne
GMO-majs havnede på amerikanske marker og derfor også i europæisk import af GMO-majs. EU
er et af de steder, hvor reglerne er strengest, og her ses det, at der er problemer med risikovurdering,
overvågningsplaner og et sporingssystem. Det er derfor naivt at tro, at USA selv vil informere EU,
når der sker fejl med hensyn til GMO-skandaler, siger Dan Belusa, som er GMO-talsmand for
Greenpeace i Norden. Greenpeace vil indføre et internationalt register, hvor al GMO-forurening
skal opbevares 22 .
Man frygter også, at gensplejsede fødevarer er farlige at spise, da gensplejset mad kan indeholde
fremmede gensekvenser. Imidlertid er der så vidt vi ved, aldrig konstateret nogen farer ved at spise
gener, lige meget om de er gensplejset eller ej. Men gensekvenser producerer uforudsete nye proteiner,
som kan give allergiske reaktioner 23 .
En anden rapport har vist, at gensplejsede kartofler kan give svulster og formindske leveren. En
russisk hemmeliggjort rapport har vist, at hvis rotter spiste genmodificerede kartofler, ville de få
svulster i nyrerne, og at deres lever svandt ind. Dyr som spiser gensplejsede kartofler, vil få en høje-
21 http://www.greenpeace.org/denmark/press/pressemeddelser/oget-global-gmo-forure
22 http://www.greenpeace.org/denmark/press/pressemeddelser/oget-global-gmo-forure
23 http://www.greenpeace.org/denmark/kampagner/gmo/risici-ved-GMO
11

e risiko for celleforandringer, hvis de spiser genmodificerede kartofler. Rotternes vægt og deres
mængde af hæmoglobin i blodet ville falde markant 24 .
Dog mener vi, at GMO er meget nyttig. Det er med til at bekæmpe sundhedsmæssige forhold, som
vi i dag døjer med, og der bliver samtidigt forsket og eksperimenteret med gensplejsning, som kan
gøre endnu mere for os. Det eneste minus ved GMO er dog, at vi ikke ved med sikkerhed, om det
kan få nogle utilsigtede konsekvenser, både på os mennesker, såvel som på naturen. Som det ser ud
nu, især taget de fattige lande i betragtning, vil mange lande være for GMO.
2.5 Hvorfor er EU bagud i forhold til USA og andre lande?
I 1980’erne blev den første genmodificerede plante fremstillet, og udviklingen er gået hurtigt siden.
I 1994 kom den første genmodificerede fødevare på markedet i USA. Det var en tomat, der havde
fået tilføjet et gen, der bremsede modnings- og forrådnelsesprocessen. Allerede dengang kunne man
købe tomatpuré i England, fremstillet ud fra den genmodificerede tomat, som man producerede i
USA. Siden da har forbrugerne i EU kunne købe mange andre genmodificerede fødevarer, der er
fremstillet hovedsageligt i USA, Argentina og Brasilien, såfremt de er godkendt af EU.
En af grundende til, at man måtte importere disse fødevare var, at man i EU ikke havde godkendelser
til, at producere genmodificerede fødevareafgrøder.
I USA har man en lovgivningsproces på godkendelse af en GM-afgrøde, der varer ca. 15 måneder,
mens man i EU har en lovgivningsproces på minimum 30 måneder, hvilket giver en asynkron godkendelse
af GM-afgrøder på verdensmarkedet. Grunden til, at lovgivningsprocessen i EU er langsommere
end lovgivningsprocessen i f.eks. USA er, at man i EU tager højde for en lang række sikkerhedsforanstaltninger
som f.eks. risiko for dyr og mennesker, eventuelle risici for miljøet og indvendinger
fra offentligheden. Især indvendinger fra offentligheden, tages der stor højde for, når man
skal godkende en GM-afgrøde. Dette betyder, at godkendelsen af en GM-afgrøde bliver et etisk
spørgsmål, og kan spoleres af græsrodsbevægelser og andre modstandere så let som ingenting.
I EU har man siden GM-grøderne kom frem kun givet tilladelse til tidsbegrænset dyrkning af GMafgrøder.
Det betyder at GM-afgrøder i EU, stort set kun dyrkes på forsøgsbasis, altså ikke som en
decideret produktion. Grunden til, at man stort set kun dyrker på forsøgsbasis, er at EU til enhver tid
kan trække godkendelsen tilbage, hvis der findes en risiko ved dyrkning af GM-afgrøden. Overord-
24 http://ing.dk/artikel/75450
12

net set er godkendelsesprocessen af GM-afgrøder i EU baseret på sikkerhedsmæssige – og etiske
overvejelser, som også understreges af Barbara Helfferich, talsmand for miljøkommissær Staros
Dimas, der er ansvarlig for GMO-godkendelser.
”Vores lovgivning er baseret på sikkerhed - og det vil vi ikke gå på kompromis med. 25 ”
Dette forsigtighedsprincip, der gælder både i forbindelse med tilladelser til markedsføring samt i
forbindelse med forsøgsudsætninger af genmodificerede afgrøder eller produkter, har resulteret i en
konkret problematik. Det drejer sig bl.a. om importen af soja, som har stor betydning for EU, idet
den udgør ca. 300 % af EU’s egenproduktion, som er på ca. 12 mio. tons. Problemet med import af
soja opstår, fordi man i USA, Brasilien og Argentina har udviklet en ny genmodificeret sojaplante,
som endnu ikke er godkendt til import i EU. Derfor vil den manglende godkendelse af sojaen resultere
i økonomiske problemer. EU-kommissionen har opstillet et worst case scenarium, som også
regnes for det mest realistiske. Scenariet lyder således:
”Et worst case scenarium, hvor der ikke kan importeres fra hverken USA, Argentina eller Brasilien.
Her vil EU komme til at mangle ca. 32 mio. tons soja, hvoraf de 7 mio. tons dog forventes at kunne
erstattes af korn. Der forventes prisstigninger på 600 pct. Disse vil have katastrofale effekter i form
af nedgang i svineproduktionen på 29 pct., hvorved EU forventes at blive nettosvineimportør. 26 ”
Som det fremgår ud fra EU-kommissionens vurdering, er det vitalt at finde en løsning på den nuværende
problematik på godkendelsesområdet af GM-afgrøder.
Det er dog ikke altid godkendelsen af GM-afgrøder der er problemet i EU, man har i mange år kunne
købe genmodificerede produkter produceret uden for EU. Borgerne i EU har da heller ikke vist
nogen modvilje i at købe disse produkter, da produkterne er GMO mærket så det tydeligt fremgår,
at produktet altså er genmodificeret. Den største årsag til at de genmodificerede vare sagtens kan
sælges i EU er at de er langt billigere end almindeligt fremstillede produkter. Det er her tydeligt, at
langt fra alle borgere i EU, der er imod genmodificerede afgrøder.
Der hersker altså i EU en stor dobbeltmorale omkring GM-afgrøder, da man gerne vil importere de
fleste produkter og sælge dem i europæiske butikker men derimod ikke direkte vil give tilladelse til
en egentlig produktion hos landmanden i EU.
25 Af Mette Holt, fredag 09. nov. 2007 kl. 00:45, fra http://ing.dk/artikel/83027?highlight=Bayer
26 Dansk Landbrug, Plante- og husdyrpolitik 11. august 2008: Fakta om dyrkning af GM-afgrøder
13

2.6 Hvilke fordele og ulemper er der ved patenter af GMO‐produkter?
GM-afgrøderne bliver hovedsageligt fremstillet af private organisationer, der efter de har fremstillet
en afgrøde med en bestemt gen søger om at få patent på genet. Allerede nu har kun 9 selskaber verden
over indgivet over 500 patent ansøgninger på forskellige genmodificerede afgrøder. Når virksomheden
får patent på en bestemt genmodificeret afgrøde er det frem over virksomheden der bestemmer
prisen på afgrøden, og har alt ret til den bestemte afgrøde, både hvad gælder produktion og
salg af afgrøden. Frygten ved patent på de genmodificerede afgrøder er, at de store virksomheden
vil gå ind og få alt for stort monopol på markedet, og værre endnu udnytte deres magt, og især i
udviklingslande vil de store virksomheder kunne på magten over fremtidens genmodificerede produkter,
som man mener, er fremtiden indenfor landbrug, pga. det større udbytte og mindre omkostninger
ved produktionen. Man frygter at patenten vil føre til at de store virksomheder vil kunne forbyde
uafhængig forskning af GM-afgrøder og undergrave bøndernes ret til selv at gemme og udveksle
frø.
Og med klimaforandringerne forude vil dette patent-dilemma kunne få katastrofale følger, især for
småbønder i udviklingslandene, hvor bønderne så kan blive ”tvunget” til at opkøbe nye frø år for år,
til en pris som virksomhederne kan ændre som de har lyst til. Men hvis dette derimod undgås vil
genmodificerede afgrøder blive en stor gevinst for især småbønderne i udviklingslandende.
Men interesseorganisationerne for de virksomheder der fremstiller GM-afgrøder, er enige om at:
”Patentlovgivning er uhyre vigtig. Kun sådan kan vi beskytte intellektuel ejendom og sikre, at vi
kan blive ved med at bringe innovative teknologier ud på markedet,” 27 .
Virksomhederne mener selv at patentlovgivningen også er til fordi at det er dyrt at fremstille et nyt
GM-produkt.
Dette dilemma vi her får opridset ligger til grundlag for, at der skal findes nogle klare regler omkring
patent på de GM-produkter, så patenter ikke kan misbruges af de store virksomheder, der
fremstiller dem. Så man ville kunne undgå at virksomhederne undergraver bøndernes ret til at
gemme og udveksle frø, og også holde GM-virksomhederne fra at forbyde uafhængig forskning af
GM-afgrøder.
27 FØDEVAREKONTROL: GMO -koncerner på patentjagt” Information 10.06.2008 1. sektion. Af Af Geoffrey Lean
14

3. Konklusion
Grundlæggende er vi enige om i klassen, at GMO er kommet for at blive, og at der er utroligt mange
spændende perspektiver for GMO i fremtiden. Vores grundholdning er således positiv. Men hele
området og de perspektiver, der tegner sig er fuldstændig uoverskuelige, hvis man bare giver los. Vi
mener derfor, at den europæiske kritiske holdning til godkendelse af nye GMO`er, er rigtig – også
selvom det kommer til at betyde en midlertidig nedgang i f.eks. svineproduktionen.
Problemet for forbrugerne (os almindelige danskere) er, at det er umuligt at gennemskue, om et
givet GMO-produkt kan udgøre en fare for os (eller for naturen). Lad os give et konkret eksempel:
Vi har lært gennem vores læsning, at der nu findes en kartoffel, som også danske kartoffelavlere
kunne være interesseret i, som er gjort resistent mod skimmelsvamp. Hvad betyder det? Det betyder,
at der er indsat et (eller flere?) gener i kartoflen, som producerer et (eller flere) stof(fer), som
gør, at den ikke bliver angrebet af skimmelsvamp – altså en form for fungicid? Vi har prøvet at finde
ud af, hvad dette nærmere går ud på, men har måttet give op. Det er givet vis en forretningshemmelighed.
Vi må gå ud fra, at disse nye stoffer i den modificerede kartoffel er blevet (eller bliver)
gennemtjekket for alle tænkelige bivirkninger både for os mennesker og i naturen. Men kan
selv eksperter gennemskue det helt? Vi tvivler. Derfor går vi ind for det europæiske forsigtighedsprincip
– dog forhåbentlig uden at bremse al udvikling, for det vil vi heller ikke.
Patenter og forretningshemmeligheder er forståelige nok, men lige så vigtigt er vores egen og naturens
fortsatte sundhed, mener vi.
Rapporten er udarbejdet af:
Jacob, Trine, Ane, Anne Katrine, Christina, Jesper, Peter, Marlene, Cecilie, Signe, Rasmus, Carina
og Jeanette
Vejleder:
Kjeld Nielsen
15

Litteraturliste:
Hjemmesider:
- http://ing.dk/artikel/83027?highlight=Bayer
- http://abe.dynamicweb.dk/Default.asp?ID=149 : www.biotekcenter.dk
- http://www.greenpeace.org/denmark/kampagner/gmo/risici-ved-GMO
- http://ing.dk/artikel/75450
- http://www.greenpeace.org/denmark/press/pressemeddelser/oget-global-gmo-forure
- http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_miljobib/rapporter/MB07.pdf
- http://ing.dk/artikel/69567-gensplejset-fattigmandskost?highlight=cassava
- http://www.tekno.dk/pdf/
‐ http://ing.dk/artikel/92636
‐ http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=876&toppic=kategori2&language=dk
Bøger/Blade:
- Genetik og Gen-etik. V.J.Jarsen, S.Mark, K.Selchau, Gyldendal 2003
- BioNyt. Populær Forskning. nr. 115. 15/10 2001
- Fødevarestyrelsen folderen GMO, trykt i 2005
- Dansk Landbrug, Plante- og husdyrpolitik 11. august 2008: Fakta om dyrkning af GM-afgrøder
- FØDEVAREKONTROL: GMO -koncerner på patentjagt” Information 10.06.2008 1. sektion. Af
Af Geoffrey Lean
- Teknologirådet
- Danmarks Radio; Gensplejsede sojabønner – går det an?
- Bionyt nr. 113
- Christian Damgaard, Gösta Kjellsson, Christian Kjær og Beate Strandberg: Genmodificerede planter,
Hovedland, 2. udgave 2005
16

- Bioteknologiske fødevarer Afrika har brug for bioteknologi, linje 19-25
- Bioteknologi, Thomas R. Mikkelsen, Nucleus 1. udgave, 3. oplag 2004
17