forhandlere tror på boom i salg af husstandsvindmøller - LiveBook

plushus

2 Ingeniøren · Individuel energi · 30. september 2011 

INDIVIDUEL ENERGI 

bRæNDEoVNE/pILLEfyR 

Styr pillefyret 

med en 

smartphone 

Parcelhusejere har fået øjnene 

op for biobrændsel, der 

i dag både er brugervenligt 

og smart designet. 

bIobRæNDSEL 

Af Torben Svane Christensen 

redaktion@ing.dk 

Fra at være en miljørigtig opvarmningskilde, 

der krævede en stor indsats 

fra ejerens side med hensyn til 

påfyldning af piller, rengøring og 

asketømning, er pillefyr i dag så automatiske, 

at de stort set ikke kræver 

vedligeholdelse, og påfyldningen 

sker fuldautomatisk. 

»De pillefyr, der er på markedet i 

dag, er meget brugervenlige, og man 

kan sagtens have et pillefyr i et parcelhus. 

De sviner ikke, og der er ikke 

meget arbejde med dem, når de først 

er installeret,« siger Jes Sig Ander- 

bIobRæNDSELSkEDLER 

teknologisk Institut har på deres 

hjemmeside en liste over typegodkendte 

biobrændselskedler. Kedlerne er tildelt 

et miljømærke og et energimærke, 

der gør det nemmere at finde de mest 

energi- og miljøvenlige anlæg. 

http://www.biomasse.teknologisk.dk/ 

kedler/index.htm 

sen, der er konsulent på Center for 

Vedvarende Energi og Transport ved 

Teknologisk Institut, der tester pillefyr. 

Desuden er pillefyr ikke længere 

en stor indretning, der kræver god 

plads. 

Kenneth Davidsen, indehaver af 

BioTeknik, sælger mange pillefyr til 

parcelhusejere. 

»Den nye generation af de østrigske 

pillefyr, jeg forhandler, fylder ikke 

meget mere end et lille køkkenskab,« 

siger han. 

Reduceret strømforbrug 

Samtidig er der gjort meget for at 

reducere strømforbruget. Kenneth 

Davidsen oplyser, at mens strømforbruget 

på de gamle pillefyr ved opstart 

med en varmeblæser er 1.000- 

1.400 watt, anvender de nye fyr en 

glødestav, der kun bruger 257 watt. 

I standby bruger et fyr som Hapero 

kun 7 watt. Ydelsen kan gå helt ned 

til 1,5 kilowatt. Desuden er det 100 

procent selvrensende, og den eneste 

støj, der kommer fra kedlen, er, når 

den tager piller ind. 

Kenneth Davidsen fortæller, at han 

for nylig har været i Østrig og fået demonstreret 

en styring med touchscreen 

til deres kedler, hvor man kan 

skrue op og ned for temperaturen 

med en smartphone. Herhjemme arbejder 

Nordjysk Bioenergi også med 

at gøre styringen af kedlerne mere 

NoRDjySk bIoENERGI apS har udviklet 

et brugervenligt interface til en 

touchscreen-styring, som snart kommer 

på markedet. 

brugervenlige, fortæller direktør 

Kim Gregersen: 

»Det bliver med touchscreen med 

et meget brugervenligt interface, 

som den almindelige forbruger nemt 

kan sætte sig ind i. Men der bliver og- 

så mulighed for at gå dybere ind i detaljerne 

for fagfolk og teknikinteresserede. 

Når vi er færdige, skal det testes 

hos almindelige forbrugere og 

superbrugere. Det skal helst være sådan, 

at man ikke behøver at læse en 

lang manual for at kunne betjene 

det.« 

Udviklingen fortsætter 

Nordjysk Bioenergi har også i samarbejde 

med eksterne programmører 

Brændeovne tilpasses fremtidens behov 

Superisolerede huse kræver 

intelligente brændeovne, der 

kommer ned i ydelse. Samtidig 

udvikler producenterne 

brændeovne, der kan opvarme 

vand til blandt andet 

gulvvarme. 

bRæNDEoVNE 



Mange boligejere argumenterer 

imod brændeovne, fordi det er hårdt 

arbejde at kløve brænde og stable det 

og besværligt at fodre ovnen og holde 

liv i forbrændingen. Men også på 

grund af forureningen. 

Alle de argumenter kender brændeovnsproducenterne, 

som derfor 

gør en indsats for at nedbringe udledningen 

af partikler, og det ser ud til at 

gå den rigtige vej. 

»Der er fortsat en nedgang i de nye 

brændeovnes partikeludledning. Jeg 

har testet en ovn, der var helt nede på 

0,8 gram pr. kilo. For at få Svanemærket 

må en brændeovn maksimalt udlede 

4 gram pr. kilo, og i brændeovnsbekendtgørelsen 

er kravet 10 gram 

pr. kilo, så vi er langt under både den 

frivillige mærkningsordning og 

myndighedernes krav,« siger Jes Sig 

Andersen, der er konsulent på Center 

for Vedvarende Energi og Transport 

ved Teknologisk Institut, hvor han 

tester nye brændeovne. 

Jes Sig Andersen ser også et andet 

kendetegn ved de brændeovne, som 

producenterne udvikler nu. 

»De er nede i ydelse, og det er godt, 

for i dag er husene så tætte, at det er 

bRæNDEoVNEN Q-tEE fra Rais A/S har 

en partikeludledning på blot 0,8 g/kg. 

vigtigt med en ovn, der kan fyres på 

en måde, så der ikke bliver for varmt i 

huset,« siger han. 

Mindre risiko for uheldig fyring 

Til gengæld har han ikke set de store 

teknologiske landvindinger, som 

kunne gøre det nemmere at være 

brændeovnsbruger – endnu. 

»Der er ved at blive udviklet forskellige 

former for styringsmodeller, 

der skal være med til at mindske risikoen 

for uheldig fyring. Inden for de 

næste fem år vil vi se flere af den 

slags ovne,« siger Jes Sig Andersen. 

Hos brændeovnsproducenten 

Hwam er man i gang med at udvikle 

mere intelligente brændeovne. 

»Vi kan jo godt opnå gode resultater, 

når vi tester vores ovne, men udfordringen 

består i, at ovnene bliver 

så automatiserede, blandt andet ved 

REDaktøR: Henning Mølsted / aNNoNcER: Kåre Eliasen / Telefon +45 33 26 53 92 / tRyk: Dansk Avistryk / SamLEt opLaG: 79.984 eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 1. halvår 2011) / 

UDGIVER: Mediehuset Ingeniøren A/S, Skelbækgade 4, 1717 København V, Telefon +45 33 26 53 00, Fax +45 33 26 53 01 / Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA / 

DIREktIoN: Arne R. Steinmark, ansv. chefredaktør og adm. direktør, Christian Hjorth, kommerciel direktør 

fået udviklet en widget til Android, så 

man via nettet kan tjekke data på sin 

smartphone. Men udviklingen stopper 

ikke her. 

»Vi er i gang med at udvikle en app 

til vores kunder med iPhone, men det 

er lidt mere besværligt, fordi det er så 

lukket et system,« siger Kim Gregersen, 

der også oplever en stigende interesse 

blandt boligejere for at investere 

i pillefyrsanlæg. 

Nordjysk Bioenergi befinder sig i 

digital styring af luftarter, så det bliver 

så nemt som overhovedet muligt 

for brugerne at få det optimale ud af 

dem,« siger Jesper Boje Nielsen, der 

er chef for udviklingsafdelingen hos 

Hwam. 

Brændeovne med vandtank 

Han fortæller også, at man i fremtiden 

vil udvikle mere på brændeovne, 

der kan levere varmt vand til blandt 

andet gulvvarme. 

»Vi har en enkelt model nu, hvor 

der sidder en 15 liter vandtank over 

bålet. Når vandet er varmt nok, ledes 

det ud i systemet. På den model er 

varmefordelingen 70 procent, der ledes 

ud i rummet, og 30 procent, der 

bruges til opvarmning af vandet, 

men vi vil gerne op på en 50/50-model 

blandt andet ved at udvikle en 

vandtank, der kobles oven på brand-

den billige ende, idet deres mindste 

anlæg koster cirka 30.000 kroner inklusive 

montering, hvor man opnår en 

besparelse på varmeudgiften på 60 

procent. 

»De oliepriser, vi har, og den lave 

pris, pillerne er nede i, betyder, at et 

anlæg er tjent hjem igen på cirka to 

år,« siger Kim Gregersen og fortæller, 

at arbejdsmængden i forbindelse 

med et pillefyr er cirka et kvarter om 

ugen. j 

kammeret, så den ikke nedkøler bålet,« 

siger Jesper Boje Nielsen, der 

forventer en stigning i salget af brændeovne 

med vandtank. 

Brændeovnsproducenten Rais A/S 

i Frederikshavn står bag brændeovnen 

Q-Tee, der er nede på 0,8 gram 

pr. kilo i partikeludledning. 

»Jeg tror selvfølgelig, at der også i 

fremtiden vil være brug for brændeovne, 

men udviklingen skal følge 

med de nye krav og behov. Q-Tee er 

specielt udviklet med en lav ydelse til 

de tætte lavenergiboliger, og den fås 

også med vores Air-System, der henter 

forbrændingsluften udefra, så en 

tændt emhætte eller en åben dør ikke 

har indflydelse på forbrændingen,« 

siger Ann Charlotte Wellejus, der er 

marketingansvarlig hos Rais. j 

Et Sæt fRa NoRDjySk 

bIoENERGI. Pillefyr 

og beholder til 

piller. 

De oliepriser, vi har, og den lave pris, pillerne 

er nede i, betyder, at et anlæg er tjent hjem på 

cirka to år. Kim Gregersen, Nordjysk Bioenergi 

HapERo, som 

BioTeknik forhandler, 

fylder 

ikke mere end et 

køkkenskab og 

har et lavt strømforbrug. 

Ingeniøren · Individuel energi · 30. september 2011 

StøRRELSE på aNLæG 

Hvor stort et anlæg skal man bruge ved et almindelig 

isoleret hus? 

Hus på 70-100 m 2 : 10 kw. Olieforbrug: 3.500 l 





Kilde: Nordjysk Bioenergi ApS 

Opvarm 100 m2 for mindre end 4.000 kr. pr. år 

Centralvarme Varmefl ytning Topafgang Fedtsten Indbygning Konvektion 

Danmarks største udvalg af træpilleovne. Nem og billig varme. 

Kontakt Ecoteck - vi er klar til at rådgive dig og 

henvise til en forhandler 

www.ecoteck.dk • info@ecoteck.dk • Tlf. 9646 4146 

3


brændeovne/pIllefyr 

Jes Sig Andersen skiftede elvarme 

ud med pillefyr kombineret 

med en brændeovn. 

Det har givet besparelser og 

bedre varmekomfort. 

pIllefyr 



Til daglig tester Jes Sig Andersen 

brændeovne på Teknologisk Institut, 

men før han blev ansat her, stod han 

over for et varmt valg hjemme i privaten. 

Han bor i en lille landsby i et velisoleret 

hus fra 1933 på 190 kvadratmeter. 

Da familien købte huset i 1998, 

kom varmen fra elvarme og en ældre 

støbejernsbrændeovn. 

»Det blev aldrig rigtig varmt i huset, 

og vi savnede et fyrrum, hvor vi 

kunne tørre tøj. Tidligere havde jeg 

brændefyr, men det er der for meget 

arbejde med, så det skulle det ikke 

være,« siger han. 

Robust og enkelt fyr 

Der var ikke mulighed for at få 

fjernvarme eller gas i området, så 

Jes Sig Andersen kontaktede den lokale 

smedemester, der foreslog et 

dansk produceret pillefyr af typen 

Baxi. 

»Dengang vidste jeg ikke ret meget 

om teknologien, men det er et 

robust og enkelt fyr, og så har det et 

pænt kabinet, så det kan stå inde i 

huset,« siger han. 

Pillefyret kostede 35.000 kroner, 

og de første år brugte det piller for 

cirka 7.000 kroner årligt. 

»Da fik vi leveret fem ton ad gangen, 

men så gik jeg over til at få leveret0 

et ton ad gangen. Det betaler jeg 

lidt ekstra for. Desuden er forbruget 

i de kolde vintre steget, så jeg bruger 

vel seks ton piller årligt til 1.900 kroner 

pr. ton,« siger han. 

Pillefyret er fra før, der kom automatisk 

indsugning af pillerne, så 

der er lidt arbejde forbundet med 

det. 

»Magasinet kan rumme 100 kilo 

piller, og de rækker til en uge om 

vinteren, men kun fire dage, hvis 

det er meget koldt. Jeg skal selv tømme 

aske af fyret, og det kræver, at jeg 

holder lidt øje med det,« siger han. 

Jes Sig Andersen har ikke regnet på 

pIlletfyret fra Baxi har en overskuelige regulering af fyringssystemet. 

Jes sIg Andersen har ud over et pillefyr skiftet sin gamle brændeovn ud med en 

mere moderne. Fotos: Das Büro 

varmen kommer fra piller og brænde 

tilbagebetalingstiden på pillefyret, 

der har en levetid på mindst 10-15 år. 

»Men hvis jeg har sparet cirka 

6.000 kroner årligt, så var det betalt i 

2008, og varmen koster pillernes pris 

og den strøm, der bruges på fyret,« 

siger han. 

Til sammenligning brugte han 

mellem 12.000 og 15.000 kroner, da 

huset havde elvarme. 

Besparelser og et varmere hus 

Den gamle brændeovn er også skiftet 

ud med en nyere model af mærket 

Trendline til 13.000 kroner. 

»Vi ville gerne have en brændeovn 

med glaslåge, godt spjældsystem og 

stort brændkammer, der kan tage 

stykker på op til 35 centimeter. Vi 

bruger den dagligt, når det er fyringssæson,« 

siger han. 

Ud over besparelserne har 

vi fået et meget varmere 

hus og et godt fyrrum, hvor 

vi kan tørre tøj. 

Jes Sig Andersen 

De fem rummeter, han bruger om 

året, får han stort set gratis, men hvis 

han skulle købe brændet, ville det koste 

cirka 350 kroner pr. rummeter. 

»Ud over besparelserne har vi fået 

et meget varmere hus og et godt fyrrum, 

hvor vi kan tørre tøj,« siger Jes 

Sig Andersen. j

folk bliver mere og mere miljøbevidste. I hele landet oplever vi, hvordan 

flere og flere udskifter deres gamle brændeovne til svanemærkede og 

langt mere miljøvenlige ovne. Henrik Bjarne Jensen, Skorstensfejerlauget 

HAR MILJØ OG ØKONOMI BETYDNING FOR DIG? 

Hos SKOVBO opfylder vi dine boligdrømme efter miljøvenlige forskrifter 

Skovbo er førende inden for lavenergihuse. Vi bygger lavenergiklasse 2015 huse, der sikrer 

dig store fremtidige besparelser i privatøkonomien, imens du reducerer CO2 udslippet, og 

er med til at løfte vores store og fælles ansvar for miljøet. 

Vi anvender miljøvenlige og CO2 neutrale materialer. Det er din garanti for et optimalt inde- 

klima. Et Skovbo hus, kan leveres med den facade du ønsker, og du kan være selv-, med- 

eller totalbygger på projektet. 

Dit personlige SKOVBO hus er en sikker investering i en bæredygtig fremtid. 

Lavenergi – for fremtiden 

Skovbo Villa A/S—7100 Vejle 

Bestil Bestil et katalog et katalog på www.skovbohuse.dk på www.skovbohuse.dk eller ring eller på ring 70 på 26 70 86 26 00 86 00 


Næsten alle solgte brændeovne er svanemærkede 

Miljøbevidste danskere kan 

vælge imellem 328 svanemærkede 

brændeovne. Dem 

køber vi i stor stil, og det 

har drastisk nedbragt partikel-emissionen. 

mIlJø 

Af Birgitte Marfelt bim@ing.dk 

Hvert år smider danskerne 25.000 

gamle, partikelosende brændeovne 

ud og erstatter dem med nye, svanemærkede 

modeller. For et par år siden 

investerede vi årligt i 40.000 nye 

brændeovne. 

Men selv om krisesnak har lagt en 

lille dæmper på udskiftningstakten, 

bliver Danmarks samlede bestand på 

750.000 brændeovne stadig renere. 

Det er Skorstensfejerlauget, Teknologisk 

Institut og Nationalt Center 

for Miljø og Energi (DMU) enige 

om. 

»Folk bliver mere og mere miljøbevidste. 

I hele landet oplever vi, hvordan 

flere og flere udskifter deres 

gamle brændeovne til svanemærkede 

og langt mere miljøvenlige ovne,« 

siger Skorstenfejerlaugets miljø- 

konsulent, Henrik Bjarne Jensen, 

der er skorstensfejermester i København. 

Det indtryk bekræfter kemiingeniør 

Ole-Kenneth Nielsen fra DMU’s 

afdeling for systemanalyse. Han er 

projektleder på de årlige emissionsopgørelser 

for brændeovne. 

»Siden brændeovnenes emission 

af fine partikler, PM 2,5 (det vil sige 

med en mindre diameter end 2,5 mikrometer, 

red.), toppede i 2007, er 

emissionen på bare to år faldet fra 

20.093 ton til 16.998 ton, og udledningen 

falder fortsat kraftigt,« siger 

Ole-Kenneth Nielsen. 

Nye ovne langt fra emissionsloft 

Brændeovnsbekendtgørelsen fra 

2007 satte for første gang loft over 

den mængde partikler, som brændeovne 

må udlede. Men loftet, der er på 

10 gram partikler pr. kg brændsel, 

bliver slet ikke udnyttet. 

Til efteråret kommer DMU med en 

endnu ikke helt færdig fremskrivning 

af udviklingen i 2010, fortæller 

Ole-Kenneth Nielsen: 

»Den vil vise, at udledningen er reduceret 

kraftigt, fordi de gamle ovne 

bliver skiftet ud med moderne med 

en langt lavere emission.« 

mIlJøvenlIge brændeovne, som denne model 360 fra producenten Hwam, vinder 

mere og mere ind herhjemme. PR-foto 

Forklaringen er, at de nye, svanemærkede 

brændeovne udleder mindre 

end halvdelen af den tilladte 

mængde på PM10 pr. m3 luft. 

95 procent er svanemærket 

De miljøskånsomme ovne tiltaler 

tydeligvis danskerne. I dag udgør 

de svanemærkede 95 procent af 

samt lige solgte brændeovne i Danmark, 

vurderer NCME og Teknologisk 

Institut. Sidstnævnte samarbejder 

med producenter af brændeovne 

om at udvikle og optimere forbrændingsteknologien: 

»I dag har forbrugerne 328 svanemærkede, 

danskproducerede brændeovne 

at vælge imellem,« fortæller 

Åbent hus: 

Hver Søndag fra kl. 13.00 -15.00 på: 

Utzons allé 12, 5240 Odense NØ. 

Sydager 5, 4070 Kr. Hyllinge 

5 

pressemedarbejder i Miljømærkning 

Danmark Tine Due Hansen. 

»Fordi der i den grad har været fokus 

på udslip, tør ingen producent lade være 

med at have mindst ét produkt, der 

er miljømærket,« forklarer hun. 

Godt med luft 

I Skorstensfejerlauget er vurderingen 

også, at danskerne er blevet mere 

bevidste om, hvad de fylder i brændeovnen. 

»Det afspejler sig tydeligt i, hvor 

meget de soder,« siger miljø konsulent 

Henrik Bjarne Jensen. 

Om det er brænde eller træbriketter, 

der bliver lagt i ovnen, spiller ingen 

rolle, selv om træpillekedler har 

en langt lavere emission end ovne, 

fastslår Ole-Kenneth Nielsen fra 

DMU. 

Til gengæld spiller det en stor rolle, 

hvordan man brænder navnlig træbriketter 

af, fortæller Henrik Bjarne 

Jensen: 

»Hvis man lukker ned for forbrændingsluften, 

soder de. Det gør nogle 

mennesker om natten, hvor briketterne 

så kan stå og gløde. Men hvis 

man brænder dem rigtigt af, soder 

briketter overhovedet ikke mere end 

almindeligt brænde,« fastslår han. j 

kl-kommunikation.dk


vIndenergI 

vIndmøllen her blev sat op i sommer i Gribskov. Den er på 13,7 kW, har et 15 meter højt tårn og et vingefang på 8,5 meter. Vindmøllen er altså lidt større end de 6 kW typer, som kan benytte nettomålerordningen. 

Foto: Ecowind 

Fagfolk til mølleejere: Kun tåber 

frygter ikke vindstille og turbulens 

Gennemsnitlig vindstyrke, 

vindretning samt lokale lægivere 

skal man havde 100 

procent tjek på, før man 

overvejer at anskaffe sig en 

husstandsvindmølle. Ellers 

lurer fiaskoen. 

husstandsmøller 

Af Sanne Wittrup sw@ing.dk 

Både sælgers og købers viden om 

husstandsvindmøller er utrolig vigtig, 

hvis et mølleeventyr skal ende 

lykkeligt – og ikke med skuffelser 

og frustration over en for ringe elproduktion. 

Vinden i et område overvurderes typisk, 

og lægivere som træer og huse 

undervurderes – og derfor er viden om 

netop vindstyrke, vindretning og lokale 

lægivere på den påtænkte mølleplads 

noget af det vigtigste at få styr 

på, inden man begynder at tænke på at 

købe en vindmølle. 

Det mener i hvert fald energivejleder 

Lars Campradt fra Energitjenesten: 

»Når man skal beregne, hvad en 

vindmølle kan yde, indgår vind hastigheden 

i regnestykket i tredje potens. 

Derfor er det rigtig vigtigt at kende 

vindforholdene der, hvor man har 

tænkt sig at stille vindmøllen op,« forklarer 

Lars Campradt. 

Han råder potentielle mølleejere til 

selv at kigge på lokale vindmålinger 

og eventuelt benytte et skema fra 

Vindmølleindustrien til at estimere, 

hvad bygninger, træer og andet giver 

af turbulens i vindbilledet inden for 

de fremherskende vindretninger: 

»Med den korrigerede middelvindhastighed 

kan man temmelig simpelt 

lave en grov beregning af udbyttet 

fra en vindmølle på en givet placering,« 

siger han. 

Gør det ikke selv 

Danmarks Vindmølleforenings tekniske 

konsulent, Strange Skriver, 

mener, at det kræver en god vindmæssig 

placering, hvis man skal have 

en fornuftig økonomi i en husstandsvindmølle. 

Hvilket vil sige en 

fritliggende placering – uden væsentlige 

lægivere som bygninger og træer 

tæt på: 

»Jeg vil gerne advare imod, at man 

kaster sig ud i at vurdere vindforholdene 

selv. Det kræver stor erfaring, 

og vi anbefaler, at én af vore konsulenter 

giver et mere præcist bud på, 

hvad møllen kan producere på den 

pågældende placering,« siger han. 

Middelvindhastigheden skal bruges, 

når man – sammen med fabrikantens 

effektkurve – skal beregne, 

hvilken årsproduktion man kan forvente 

sig af vindmøllen på den pågældende 

placering. 

Alle vindmøller over 1 kW, som 

sælges i Danmark, skal være systemgodkendte. 

Testen omfatter dog ikke 

deres produktionsevne, fordi det ville 

blive for dyrt for de små fabrikanter: 

Basal viden om fysik 

Både køber og sælger bør også sætte 

sig ind i en vis basal vindmøllefysik, 

hvis man går efter en vellykket vindmøllecase. 

»For eksempel skal der være et fornuftigt 

forhold mellem bestrøget areal 

og generatorstørrelse. Generelt kan 

man sige, at jo større vingefang (bestrøget 

areal), des mere kan vindmøllen 

producere ved en given vindhastighed 

– forudsat at vingeprofil og generator 

er optimeret i forhold til hinanden,« 

forklarer Lars Campradt. 

Maksimalgrænsen opad er på 40 

kvm for små vindmøller, som kun 

skal gennem en begrænset test før 

godkendelse. 

Højden på tårnet har ganske stor 

betydning, for jo højere tårn, desto 

højere produktion – og endelig er 

valg af mølletype vigtigt. Her er de 

fleste i dag vandretakslede, såkaldte 

hurtigløbere, som er miniudgaver 

af de store vindmøller, vi kender 

så godt. 

Der findes også nogle – primært 

mindre lodretakslede typer som 

Darrieuxrotoren eller Savoniusrotoren, 

som populært sagt er en opskåret 

olietønde: 

Ifølge seniorforsker Peggy Friis fra 

RisøDTU er hurtigløberne de mest 

effektive, fordi de har mere effektive 

vingeprofiler. Darrieuxrotoren – 

som for eksempel den i medierne 

omtalte Venco Twistermodel – er 

kun halvt så effektiv som hurtigløberne 

på grund af forskellen i de 

aerodynamiske principper. 

Kig på møllens historik 

Steen Buskov fra Gørlev har været 

indehaver af en skotskfabrikeret 

husstandsmølle gennem snart et år, 

og han mener, det også er vigtigt, at 

man kigger på mølletypens alder og 

konstruktion: 

»Jeg ville være forsigtig med at købe 

et helt nyt produkt. Selvom afregnings 

og skatteregler er gode, så er 

der ikke meget margen til reparations 

omkostninger, så jeg mener, at 

man skal gå efter kvalitet og holdbarhed 

og så måske nøjes med lidt mindre 

elproduktion,« siger han. 

Steen Buskov har investeret i en 6 

kW vindmølletype af et meget enkelt 

design: vinger, en aksel og en generator. 

Vingerne på møllen – som kører 

bag tårnet i forhold til vinden – er 

hængslet og vipper bagud, hvis det 

blæser for meget. 

»Vi ville have været tilfredse med 

en produktion på 7.000 kWh om året, 

men den har nu produceret mellem 

10.000 og 11.000 kWh, så det er rigtig 

fint her, hvor vi har en middelvindhastighed 

på omkring 5 meter i sekundet,« 

siger han. j 

Fornemmelse For vInd 

hvis man gerne vil have en fornemmelse 

af vindforholdene et bestemt sted, 

kan man begynde med at kigge på 

DMI’s målinger af vindstyrke og -retninger 

65 steder i landet over en tiårig 

periode: http://www.dmi.dk/dmi/ 

tr99-13.pdf 

På nettet kan man også finde et skema, 

hvor man indtaste lokale lægivere og 

dermed få en fornemmelse af, hvad det 

betyder for vindstyrken: 

www.vindselskab.dk/da/tour/wres/ 

shelter/index.htm 

endelig har energitjenesten udarbejdet 

et lille regneark, hvor man – ved 

hjælp af oplysninger fra de nævnte 

skemaer – kan få et vink om, hvad en 

vindmølle med et bestemt vingefang 

kan producere på en bestemt placering: 

www.energitjenesten.dk/index. 

php?id=2553. 

Kilde: Energitjenesten Syd og Sønderjylland

25kW-mølle fra 

Randers klar til 

danske parceller 

En ny 25 kW-husstandsvindmølle 

skal først og fremmest 

sælges i udlandet, fordi de 

danske afregningsregler indsnævrer 

markedet for møller 

i den størrelse. 

vIndenergI 

Af Kent Krøyer kk@ing.dk 

Et nyt vindmølleeventyr er på vej i 

Randers. Firmaet HS Wind har fået 

godkendt sin første husstandsvindmølle, 

Viking 25 kW SWT, hos Risø 

DTU, og nu er salgsarbejdet ved at 

komme i omdrejninger. Fortrinsvis i 

udlandet, fordi de snævre regler for 

tilskud til mølleejere begrænser markedet 

temmelig meget i Danmark. 

»Ifølge reglerne må elmåleren ikke 

løbe baglæns med mere end 6 kW, 

medmindre der er tale om en offentlig 

eller selvejende institution. De kan 

nemlig afregne med 6 kW pr. 100 kvadratmeter 

etageareal,« siger direktør 

Svend Enevoldsen, som er den ene af 

firmaets to stiftere. 

Han nævner som eksempel, at 

vindmøllen købes af en svineavler, 

som bruger 200.000 kWh årligt. Hvis 

møllen står et godt sted og yder 

50.000 kWh om året, er den 40.000 

kroner værd om året i hans budget. 

Men for en efterskole vil møllen være 

80.000 kroner værd takket være afregningsreglerne. 

»Det er altså nogle mærkelige regler 

med de 100 m 2 etageareal. Som 

om det handlede om en treværelses 

lejlighed på Frederiksberg. Det har jo 

intet med vindkraft at gøre,« siger 

han. 

En privat landejendom, der er nyrenoveret 

med jordvarme og et elforbrug 

på over 20 MWh, vil dog også 

være en potentiel kunde. 

Enklere regler i udlandet 

Men den nye danske vindmølle skal 

først og fremmest sælges i udlandet, 

hvor reglerne er mere enkle. HS 

Wind har foreløbig etableret et salgskontor 

i Tyskland, og flere er på vej. 

»I England får en mølleejer 2,30 

kroner pr. kWh, uanset hvor meget 

hans mølle producerer,« siger han. 

Møllen Viking 25 kW SWT har en 

høj ydelse i forhold til navhøjden på 

18 meter. Den begynder at producere 

strøm ved en vind på 3 meter pr. 

sekund. Allerede ved 9,5 sekundmeter 

er den oppe på over 19 kW, og 

når vindhastigheden stiger, holder 

møllen først op og slår bremserne i, 

når vindhastigheden kommer over 

25 sekundmeter. Det kan man studere 

på effektkurven på firmaets 

hjemmeside. 

En placering i landskabet, hvor den 

gennemsnitlige vindhastighed er 5 

sekundmeter, vil give de ovennævnte 

50 MWh ydelse om året, mens en 

gennemsnitlig hastighed på 8 sekundmeter 

vil give over 100 MWh. 

Møllen er i øvrigt nem at servicere. 

Den kan rejses op og lægges ned på 

sammenlagt et kvarter ved hjælp af et 

spil. 

Udviklet på få år 

HS Wind har haft stor nytte af at være 

stiftet i vindmøllernes eget land, 

tæt på det tidligere Vestashovedsæde 

i Randers, hvor mange af branchens 

underleverandører er samlet. 

Det har kun taget to et halvt år at 

udvikle møllen. 

»Vi begyndte jo ikke fra bunden. 

Jeg har selv været i branchen siden 

1983, og jeg underviser på Danish 

University Wind Energy Training. Vi 

har kunnet trække på de dygtigste 

danske specialister fra både Risø 

det er altså nogle 

mærkelige 

regler med de 

100 m2 etageareal. 

som om 

det handlede om 

en treværelses 

lejlighed på Frederiksberg. 

Svend 

Enevoldsen 

hvIs vIKIng 25kW-møllen står et godt 

sted og yder 50.000 kWh om året, kan 

den være 40.000 kroner værd om året 

for en landmand. Foto: HS Wind 

DTU, fra Aalborg Universitet og fra 

et netværk af leverandører, når vi 

stod over for problemstillinger, vi ikke 

selv kunne løse. Vi har været godt 

hjulpet undervejs,« siger Svend Enevoldsen. 

j 

Markedet for de små vindmøller 

var en jungle for et 

par år siden, vurderer flere 

eksperter. I dag er de værste 

eksemplarer væk. 

husstandsmøller 


En jungle. Sådan beskriver chefkonsulent 

Peggy Friis fra Risø DTU situationen 

på markedet for husstandsmøller 

for et par år siden, da små 

husstandsmøller, minimøller eller 

mikromøller begyndte at blive populære 

blandt danskere, der gerne vil 

gøre noget for miljøet. 

»Der strømmede mange billige 

vindmøller ind over Danmark fra Kina, 

bestilt hjem over nettet – uden ret 

meget dokumentation for noget som 

helst. Men nu er de værste eksemplarer 

væk, og efterhånden er der en hel 

del virksomheder, der importerer 

udmærkede møller, og som har forstået, 

hvad en vindmølle egentlig er 

for noget,« siger hun. 

Også konsulent Strange Skriver fra 

Danmarks Vindmølleforening, der 

typecertificerer møller med rotorarealer 

op til 40 kvm, var en overgang 

nervøs for de billige kinesiske vindmøller: 

»Vi ser ikke de værste skodmøller 

mere – primært fordi vi er gået ind og 

har stillet krav til holdbarhed med 

mere i forbindelse med systemgodkendelsen. 

Men også fordi importørerne 

selv kan se, at kvaliteten er utilstrækkelig,« 

siger han. 

Han tror dog ikke, at fiaskohistori 


Billige små møller 

har skæmmet markedet 

Smart – Smartere – Trådløs 

Forudsætningen for Smart Grid er intelligente elmålere med trådløs kommunikation. 

Intelligente elmålere giver mulighed for at fjernaflæse elforbruget, koble forbrug og produktion 

helt tæt, undgå dyre buffere og inddrage vedvarende energi fra vind, sol og biobrændsel. 

Som Danmarks eneste producent af intelligente elmålere arbejder vi for indførslen af et Smart 

Grid, der fremmer brugen af vedvarende energi, giver mulighed for et fleksibelt elforbrug og kan 

håndtere indførslen af stadig flere varmepumper og elbiler. 

Vi satser stærkt på udvikling af teknologi og mennesker og er drevet af troen på, at der altid findes 

en bedre løsning - intelligent elmåling er en bedre løsning. 

7 

erne er helt slut, idet det stadig er fristende 

for nye spillere at importere 

nogle billige møller og lade lokale 

installatører sætte dem på og dermed 

tage skraldet. 

Energitjenesten kender flere eksempler 

på, at vindmøller ikke lever op til 

det, fabrikanterne lover. For eksempel 

oplevede en mølleejer i Billund, at 

hans 3,5 kW vindmølle kun producerede 

1.000 kWh om året – mod fabrikantens 

løfte om 5.000 kWh. 

Gode eksempler 

»Men der er heldigvis også gode eksempler, 

og der er sket rigtig meget 

det seneste års tid, hvor forhandlere 

af de lidt større møller er begyndt at 

tage vindkraft mere alvorligt. For eksempel 

er de begyndt at lægge produktionstal 

ud for deres vindmøller 

forskellige steder i landet, således at 

kommende mølleejere kan få et mere 

realistisk billede af møllens performance 

under forskellige vindforhold,« 

siger Lars Campradt fra Energitjenesten. 

Brancheforeningen for husstandsmøller 

ærgrer sig over de negative historier 

om de små vindmøller: 

»De kinesiske møller er ikke og har 

aldrig været godkendt, så de kan slet 

ikke nettilsluttes i Danmark. Derfor 

er der heller ikke grund til at bruge 

mere krudt på dem. For generelt er de 

godkendte husstandsvindmøller på 

markedet i dag i orden,« siger Morten 

V. Petersen. 

Han tilføjer, at foreningen kraftigt 

opfordrer sine medlemmer til at 

komme med verificerede produktionstal 

og være realistiske i deres 

salgsmateriale. j 

Kamstrup A/S · Industrivej 28, Stilling · 8660 Skanderborg · Tel: 89 93 10 00 · info@kamstrup.com · www.thegreendifference.info


solenergI 

Solceller er faldet i pris, men 

der udvikles stadig på levetiden 

og effektiviteten af teknologien. 

Solfangerne skal 

have mere optimal styring 

i forhold til at kommunikere 

med husets andre varmeleverandører. 

solvarme 



I takt med de stigende energipriser er 

solfangere blevet mere attraktive for 

boligejere, der gerne vil skære ned på 

udgifterne til energi. Og der kommer 

flere og flere producenter på markedet, 

som kan levere solfangere og solceller 

til stadigt lavere priser. 

»Det er selvfølgelig en fordel, når vi 

snakker konkurrence, men der er også 

kommet noget billigt skrammel på 

markedet,« siger Ivan Katic fra Teknologisk 

Institut, som rådgiver om 

solceller og solfangere. 

Hvis man overvejer at investere i 

en solenergi, råder han derfor til at 

tjekke kvalitetssikringsordningen. 

Suntracker 

dækker snildt 

hele husstandens 

elforbrug 

Dansk solcelleproducent 

oplever stigende interesse 

for suntrackere, der hiver 

mere energi ud af sollyset. 

Ivar Rosenberg Jensen er 

ovenud tilfreds med sin, 

men det trak ud med at få 

tilladelse fra kommunen. 

suntracker 



Solceller, der dagen igennem drejer 

sig mod Solen, producerer mere 

strøm. Derfor var Ivar Rosenberg Jensen 

ikke i tvivl, da han stod over for at 

skulle investere i en alternativ energikilde 

til sit nybyggede hus, der i forvejen 

er udstyret med jordvarmeanlæg. 

»Jeg overvejede at få solceller på taget, 

men så hørte jeg om suntracker 

og besluttede at investere i sådan en,« 

siger han. 

Suntrackeren, der med solceller 

ligner en stor flad radar, kræver god 

plads, og det er der på udenomsarealerne 

ved Ivar Rosenberg Jensens bolig. 

Han havde et stykke jord med 

græs, hvor der ikke er nogen træer, og 

her er den stillet op. 

Ivar Rosenberg Jensen har givet 

50.000 kroner for suntrackeren, der 

er fra Dansk Solenergi, plus 30 solcellepaneler, 

som fylder 40 kvadratmeter. 

Hvis solcellerne var monteret på 

et tag, ville de kunne producere 5.700 

kWh. Inverteren er en Fronius IG 

PLUS 70-2, forbundet til en Fronius 

Datalogger, så han på producentens 

hjemmeside kan følge med i, hvor 

meget energi der produceres. 

Mere solskin på Lolland 

Ivar Rosenberg Jensen har lavet en 

hjemmeside, hvor alle interesserede 

kan gå ind og følge med i, hvor meget 

installationen producerer. 

»Jeg sammenligner med en mand i 

Jylland, der også har en suntracker og 

en hjemmeside, hvor jeg kan se, hvad 

han producerer. Jeg ligger hele tiden 

højere. Hvad det skyldes, ved jeg ikke, 

men vi må åbenbart have flere solskinstimer 

her på Lolland, siger han. 

Det er tilladt for private husstande 

at installere op til 6 kWp (kilowatt 

peak) solceller og benytte elnettet til 

parkering af solstrømmen; en ordning, 

der i daglig tale kaldes for ‘nettomålingsordningen’. 

Med suntrackeren er Ivar Rosenberg 

Jensen dækket ind med strøm 

til boligen og varmepumpen. 

»Private må kun have anlæg på 6 

kWp, men vi har et årligt forbrug på 

mellem 6.500 og 7.000 kWh årligt, og 

det kan jeg dække nu med suntrackeren, 

fordi jeg kan hente mere energi 

ud af solcellerne,« siger han. 

Svært at få tilladelse 

Ivar Rosenberg Jensen har en baggrund 

som mekaniker, så suntracke- 

»Her kan man læse om certificerede 

produkter og installatører. Der vil 

fremover komme mere fokus på uddannelse 

af installatørerne inden for 

vedvarende energi,« siger Ivan Katic. 

Producenterne af solvarmeanlæg 

står dog også over for en række udfordringer, 

påpeger han: 

»Generelt er produkterne teknisk 

veludviklede, men der skal gerne forbedres 

noget på varmelagringsdelen, 

så man kan gemme varmen økonomisk 

over længere tid.« 

Ivan Katic fortæller, at der også vil 

komme flere tekniske løsninger til at 

kombinere solvarme med for eksem- 

generelt er produkterne teknisk veludviklede, men der skal gerne 

forbedres noget på varmelagringsdelen, så man kan gemme varmen 

økonomisk over længere tid. Ivan Katic, Teknologisk Institut 

Prisfald gør det til en lys idé for husejere 

lolland kommune kendte 

ikke rigtig så meget til teknologien, 

så det tog noget 

tid at få tilladelsen. 

Ivar Rosenberg Jensen 

pel en varmepumpe. Udfordringen 

er blandt andet at få styringen af de 

forskellige energiformer til at spille 

optimalt sammen, så de ikke modarbejder 

hinanden. 

God kvalitet giver lang levetid 

De store prisfald på solcelleområdet 

gør, at det nu ofte giver god mening 

for private at investere i dem, men 

meget afhænger af elprisernes 

udvikling og eventuelle lovændringer. 

»Holder man sig til kvalitetsprodukter, 

så vil man normalt også få en 

lang levetid. Det er – ligesom med al- 

le andre større investeringer – en god 

idé at tjekke garantien og firmaet bag 

for at se, om der er vægt bag den lovede 

garanti,« siger Ivan Katic. 

Producenterne har også fokus på 

solenergi integreret i bygninger på en 

arkitektonisk forsvarlig måde, fortæller 

han. Og i forhold til invertere så er 

nogle producenter igen ved at indføre 

små decentrale enheder. 

»Vi ser, at producenterne går tilbage 

til en gammel idé om en inverter 

til hvert modul. Det er ikke nødvendigt, 

men det betyder for eksempel, 

at hvis der er delvis skygge på solcellerne, 

kan de holde en højere ydelse

at investere i solenergi 

end ellers, og så er der også noget sikkerhedsmæssigt 

i det, hvis der skulle 

opstå brand,« siger Ivan Katic. 

Gør det selv og opnå besparelser 

Især handymen med teknisk flair har 

gode muligheder for at opnå besparelser 

ved at installere solvarmeanlæg. 

»Man må gerne lave varmeinstallationen 

selv, men brugsvandsdelen 

skal der en vvs’er til. Hvis man bare 

laver det selv af stumper fra byggemarkedet, 

er der mange muligheder 

for fejl, så tag en garvet installatør 

med på råd. Der er også flere firmaer, 

< en suntracker 

kræver plads, og det 

har Ivar Rosenberg 

Jensen på sin ejendom 

på Lolland. 

Fotos: Das Büro 

ren, der blev leveret adskilt i en kasse, 

har han selv svejset sammen. 

»Det var nemt nok, og jeg har også 

selv monteret den.« 

Lidt vanskeligere var det at få kommunens 

tilladelse til at opstille suntrackeren. 

»Lolland Kommune kendte ikke 

rigtig så meget til teknologien, så det 

tog noget tid at få tilladelsen,« siger 

han. 

Ivar Rosenberg Jensen har fået 25 

procent i tilskud til solcelleinvesteringen, 

fordi han bor i Horslunde, 

der er udråbt til energilandsby, hvil- 

der tilbyder medbyg-løsninger,« siger 

Ivan Katic. 

Man kan også med solcelleanlæg 

vælge at stå for en del af arbejdet selv, 

men tilslutning til nettet skal altid 

udføres af en autoriseret elinstallatør, 

som også skal anmelde anlægget 

til Energinet.dk. 

Ifølge Ivan Katic er det bedste tidspunkt 

at få solvarme på, hvis man alligevel 

skal skifte varmtvandsbeholder 

eller have renoveret tag. j 

ket betyder, at der arbejdes på, at indbyggerne 

skal bo og leve energirigtigt. 

Stigende interesse for suntrackere 

Generelt er der stigende interesse for 

at investere i suntrackere i forbindelse 

med solceller. Det oplever Jan 

Gunner, der er teknisk salgsdirektør 

hos Dansk Solenergi. 

»Det begyndte så småt sidste år, og 

vi oplever en øget efterspørgsel på 

suntrackere,« siger han og oplyser, at 

en tracker med fundament koster 

30.000-35.000 kroner, og at installa- 

kso 

kso er en kvalitetssikringsordning, der 

omfatter installation og service inden 

for områderne biobrændselsanlæg, solvarme- 

og solcelleanlæg. Ordningen afløser 

de tidligere KSO/KSC-ordninger 

for områderne. 

læs mere på www.kso-ordning.dk 

tionen kan øge antallet af kilowatttimer 

med cirka 40 procent. Hvor 

lang levetiden på en suntracker er, 

har Jan Gunner svært ved at sige. 

»Det er stadig så nyt, så vi har ikke 

gjort os langtidserfaringer. Vi har tre 

suntrackere, som har kørt uden problemer 

i to år nu, men det er bevægelige 

dele, så den kan gå i stykker,« siger 

han. j 

Se her, hvor meget energi solcellerne på 

suntrackeren hos Ivar Rosenberg Jensen 

producerer: 

www.utterslev.dk/solenergi.htm 

Klaus Kolle opvarmer et 

stort hus fra 50’erne for under 

10.000 kroner årligt. Det 

sker med en varmepumpe, 

der henter varmen fra jorden, 

og solceller sørger for 

strøm til husholdningen. 

energIbesParelser 



Klaus Kolle, der bor i et hus fra 1959 i 

Silkeborg, investerede for ti år siden i 

12 solceller på taget. For fire år siden 

fik han jordvarme, og sidste år investerede 

han i yderligere 10 solceller. 

»Selv om det samlet set er en ret 

stor investering, så har jeg det godt 

med at have god samvittighed, når 

snakken falder på energibesparelser 

og miljøet,« siger han. 

De første 12 solceller fik han installeret 

i forbindelse med et Sol1000-projekt, 

som EnergiMidt reklamerede for. 

»Vi kunne få 40 procent i tilskud, 

og jeg regnede ud, at det ville tage 12- 

15 år i simpel tilbagebetalingstid, før 

investeringen på 80.000 kroner var 

tjent hjem med en produktion på 1,6 

megawatttimer årligt,« fortæller han. 

De 1,6 megawatttimer var med til 

at reducere hustandens elforbrug på 

14-16 megawatttimer årligt. 

»Jeg arbejdede hjemme med flere 

computere tændt på en gang, så der 

var et stort strømforbrug. Jeg har altid 

interesseret mig for lavenergihuse, 

men jeg fik bare ikke købt mig et,« 

fortæller Klaus Kolle, der underviser 


klaus kolles ønsker til en varmepumpe blev opfyldt af SVK Energi A/S, Varmepumpe- 

og Køleindustri. Dengang var det en prototype, fordi Klaus Kolle ville have 

frekvensstyring, men den blev senere sat i produktion. 

Solen leverer strøm til 

varmepumpe 

300 meter slanger til en varmepumpe 

blev gravet ned i Klaus Kolles have, 

da han for fire år siden skulle have installeret 

jordvarme. 

9 

og forsker i it og datalogi på AU Herning. 

Huset er på 278 kvadratmeter, hvor 

de 164 kvadratmeter udnyttes til beboelse 

og er fuldt opvarmet, mens resten 

er kælder, hvor der er en lavere 

temperatur i fyringssæsonen. Huset 

har en mere end 30 år gammel hulmursisolering 

af ukendt – men formentlig 

god – standard, relativt nye 

vinduer, og der er topisoleret i forbindelse 

med et tagskifte. 

Jordvarme halverer udgifterne 

Da Klaus Kolle for fire år siden skulle 

tage stilling til, hvad der skulle ske 

med det gamle oliefyr og den umærkede 

olietank, faldt valget på jordvarme. 

»Det ville koste 50.000 kroner at renovere 

det eksisterende olieanlæg. Jeg 

havde også mulighed for at få fjernvarme, 

men jeg er meget imod monopoler, 

og det ville heller ikke give den 

store besparelse. Så jeg besluttede mig 

for jordvarme. Det var godt nok en investering 

på 100.000 kroner, men jeg 

kunne se frem til en halvering af mine 

udgifter til varme,« siger han. 

Klaus Kolle valgte en lokal køle/ 

varmepumpe-installatør til at levere 

og montere anlægget, men han havde 

et yderligere krav til anlægget: 

»Det slider hårdt på varmepumpen, 

hvis den skal stoppe og starte, så 

jeg bad om at få den leveret med frekvensstyring, 

så den lukker langsomt 

ned og langsomt op. Det, tror 

jeg, vil forlænge levetiden.« 

Det ønske kunne leverandøren godt 

opfylde, så Klaus Kolles have blev gravet 

op, og der blev lagt 300 meter slanger 

tilsluttet en varmepumpe. 

Sidste år investerede han i yderligere 

ti solceller. Denne gang var prisen 

faldet til 50.000 kroner inklusive 

montering set i forhold til investeringen 

ti år tidligere. Samlet set leverer 

solcellerne cirka 3.200 kWh årligt. 

»Nu varmer vi huset op for cirka 

7-8.000 kr. om året, når solstrømsproduktionen 

regnes ind i billedet til at 

drive varmepumpen. Før varmepumpen 

brugte vi i gennemsnit 2.400 liter 

olie,« fortæller han og fortsætter: 

»Vi kan ikke gøre mere nu, og vi 

ville kunne få et ret godt energimærke 

på trods af, at huset er så gammelt, 

som det er.« j


varmepumper 

Kolde vintre 

udfordrer 

varmepumpen 

Michael Deichmann investerede 

i en luft/vand-varmepumpe 

for to år siden, men 

den har ikke helt levet op 

til forventningerne. 

varmepumper 



Da akademiingeniør Michael Deichmann 

i 2006 købte et hus fra 1974 på 

137 kvadratmeter med fuld kælder i 

Græsted, var han godt klar over, at det 

gamle oliefyr, fra da huset blev bygget, 

stod foran en udskiftning. 

»Jeg gjorde mig forskellige overvejelser. 

Jeg ville egentlig gerne have 

jordvarme, men det er grunden ikke 

egnet til med en ret stor skrånende 

indkørsel og en mindre baghave. Nogle 

i nabolaget havde godt nok fået jordvarme, 

hvor rørene var monteret på en 

radiatorlignende konstruktion, der 

blev sat lodret ned i jorden, men jeg 

talte med nogle installatører, som 

Jeg har da sparet noget, 

men der er langt til de 

120.000 kroner, som 

anlægget har kostet med 

montering. 

Michael Deichmann 

Sommerhusejere øger komforten 

i stedet for at spare 

på strømmen, når de installerer 

varmepumper som erstatning 

for den dyre elvarme. 

Heller ikke i helårshuse 

sparer varmepumperne så 

meget som forventet. 

varmepumper 


Varmepumper i sommerhuse giver 

ikke store energibesparelser. I stedet 

luner sommerhusejerne sig med en 

højere rumtemperatur og mere varme 

i huset i vinterperioden. 

Det viser en ny undersøgelse, som 

bygger på spørgeskemabesvarelser 

fra mere end 450 husstande samt elforbrugsmålinger 

i 138 helårsboliger 

og 42 sommerhuse. 

»I de 42 sommerhuse, vi har målt 

mente, det kunne give problemer. Så 

jeg turde ikke investere i den løsning,« 

siger han. 

Han havde været i kontakt med to 

installatører om en luft/vand-varmepumpe, 

men da han nåede frem til, at 

det var tid til at investere, var begge 

firmaer lukket. 

»Så en dag lå der en brochure i 

postkassen fra en lokal vvs-installatør, 

hvor jeg kendte senior fra min 

skoletid, og så brugte jeg dem. Men 

jeg er ikke helt tilfreds med anlægget, 

der især har haft det svært i vinter, 

hvor det var koldest,« siger han. 

For at få varme nok i huset, der ikke 

er særligt godt isoleret, hævede 

han fremløbstemperaturen. 

»Det er nok min egen skyld, og over 

for installatøren gav jeg måske indtryk 

af, at jeg havde styr på, hvad jeg 

skulle gøre i forbindelse med anlægget. 

Men nu har jeg fundet ud af, at 

jeg i stedet skal skrue op for cirkulationspumpen, 

når der er meget lave 

temperaturer udenfor. Nu er jeg 

vendt tilbage til fabriksindstillingerne 

på anlægget, og så vil jeg afprøve 

det andet, hvis der kommer en vinter 

med så lave temperaturer, som vi oplevede 

sidste år,« siger han. 

Michael Deichmann ved ikke præcist, 

hvor meget han har sparet på at 

investere i en luft/vand-varmepumpe, 

men han har en idé om det. 

»Jeg vidste, at jeg ville skifte oliefyret 

ud, så jeg opsagde aftalen om levering 

af olie, og i stedet fyldte jeg selv 

400 liter på ad gangen, for jeg ville ik- 

på, er der gennemsnitligt set ikke nogen 

elbesparelse at registrere, selvom 

elvarmen er udskiftet med en varmepumpe. 

I stedet er der tændt for varmen 

i sommerhusene en større del af 

året, og rumtemperaturen er generelt 

højere, end før varmepumpen flyttede 

ind,« siger seniorforsker Kirsten 

Gram-Hanssen fra Statens Byggeforskningsinstitut 

ved Aalborg Universitet. 

Hun tilføjer, at gennemsnittet 

dækker over meget store forskelle på 

forbruget, hvor nogle øger deres 

energiforbrug markant, og andre virkelig 

sparer strøm. 

Helårshuse skuffer også 

Undersøgelsen, som er udarbejdet af 

Statens Byggeforskningsinstitut 

(SBi) ved Aalborg Universitet i samarbejde 

med Seas-NVE, Lokalenergi 

og IT-Energy, omfatter udelukkende 

luft/luft-varmepumper af en god kvalitet. 

Og ifølge forfatterne tyder intet på, 

ke stå med en tank med det meste af 

2.000 liter olie, som jeg ikke kunne 

bruge til noget. Men jeg antager, at 

jeg har haft udgifter på cirka 25.000 

kroner til olie,« siger han. 

I BBR-meddelelsen for huset stod 

de anslåede varmeudgifter til 33.000 

kroner, og nu er forbruget på cirka 

20.000 kroner til varme. 

»Så jeg har da sparet noget, men 

der er langt til de 120.000 kroner, 

som anlægget har kostet med monte- 

at det er tekniske problemer, der er 

årsag til de udeblevne besparelser. 

Heller ikke i helårshusene i undersøgelsen 

er elbesparelsen ved at skifte 

til varmepumpen helt så stor som 

forventet. Her viser det sig, at reduktionen 

i elforbruget kun var på 26 

procent ved udskiftning af elvarme 

som primær varmekilde med en 

varmpumpe, hvor man havde forventet 

en 40 procents reduktion. 

Det skyldes dels, at helårsbeboerne 

er begyndt at varme nye arealer i huset 

op, dels at de gør mindre brug af 

brændeovne og til en vis grad bruger 

pumpen til køling om sommeren. 

»Vi havde en mistanke om, at elbesparelsen 

ved varmepumperne ikke 

var så stor, men især for sommerhusenes 

vedkommende er vi blevet 

overraskede over, at der faktisk slet 

ikke er nogen besparelse – gennemsnitligt 

set,« siger Kirsten Gram- 

Hanssen, der mener, at virksomheder, 

der sælger varmepumper, 

bør forholde sig til dette dilemma: 

ring. Jeg havde en forventning om, at 

besparelserne kunne betale bare forrentningen 

af lånet, da jeg jo under 

alle omstændigheder skulle have noget 

andet. Så næste skridt bliver at få 

isoleret huset ordentligt,« siger han. 

Dong Energy har også skiftet elmåler, 

så Michael Deichmann nu selv 

kan registrere elforbruget elektronisk. 

»Det vil jeg gøre i den kommende 

varmesæson,« siger han. 

»De bør lade være med at markedsføre 

varmepumperne på, at de både 

kan spare energi, øge komforten og 

anvendes som aircondition – for det 

kan ikke alt sammen lade sig gøre,« 

siger hun. 

Ikke under 16 grader om vinteren 

En meget konkret årsag til, at den potentielle 

energibesparelse ikke ind- 

Anlægget er af mærket Bosch med 

en udeenhed, der fylder det samme 

som et lille køleskab. Herfra går der 

slanger ind i huset, og indenfor er der 

en enhed, der fylder det samme som 

et oliefyr. 

»Det tiltalte mig, at det var et stort 

anerkendt mærke, som forhåbentlig 

også eksisterer om mange år, hvis der 

bliver brug for nye dele. Den enhed, 

der står udenfor, støjer kun svagt, og 

den står ind til naboen, hvor der ikke 

er beboelse i nærheden,« siger Michael 

Deichmann, der overvejer at få 

installeret solceller eventuelt i forbindelse 

med, at husets flade tag skal udskiftes. 

j 

godKendTe KlImaanlæg 

og varmepumper 

Varmepumper i sommerhuse sparer ikke strøm 

I de 42 sommerhuse, vi har 

målt på, er der gennemsnitligt 

set ikke nogen besparelse 

at registrere, selv om 

elvarmen er udskiftet med 

en varmepumpe. 

Kirsten Gram-Hanssen, 

SBi 

udeenheden til Michael Deichmanns 

luft/vand-varmepumpe er en Bosch 

EHP 10 AW. Den lille hvide boks på 

væggen er udeføleren til styringen. 

Teknologisk Institut har lavet en positivliste 

over anlæg, der p.t. er systemgodkendt 

af instituttet. Godkendelsen, 

som er frivillig, omfatter blandt andet 

krav til sikkerhed, konstruktion og anlægsopbygning 

(herunder vurdering af 

levetid), samt deklaration og installation. 

Find listen her: 

www.varmepumpeinfo.dk/8333 

Instituttet anbefaler et systemgodkendt 

varmepumpeanlæg eller klimaanlæg, 

ligesom Teknologisk Institut anbefaler, 

at man vælger en installatør, der 

er tilknyttet kvalitetssikringsordningen 

for varmepumpeinstallatører (VPO). En 

liste med VPO-godkendte installatører 

findes på www.vpordning.dk. 

træffer i sommerhusene, er, at mange 

af dem står opvarmet til hele 16 

grader i vinterperioden. 

»Vi undrede os over, at temperaturen 

i mange af sommerhusene med 

varmepumpe lå lige omkring 16 grader, 

indtil vi fandt ud af, at de installerede 

pumper ikke kan reguleres længere 

ned end 16 grader, når man indstiller 

huset til ’vintertemperatur’ eller 

frostsikring,« siger Toke Haunstrup 

Christensen, som også er fra 

SBi. 

Han anbefaler derfor, at forbrugerne 

kigger på, hvor lave temperaturer 

varmepumpen kan sættes til, inden 

de køber den til sommerhuset. 

»Men det er stadig bedst at slukke 

helt for varmen om vinteren,« siger 

han. 

Undersøgelsen er finansieret af Elforsk, 

som er energiselskabernes program 

for energiforskning. Der er i 

dag cirka 75.000 luft/luft-varmepumper 

i Danmark, hvoraf de 22.000 

sidder i sommerhuse. j

produKTnYT 

MultIfunktIonstryk 

Med teMperaturføler 

Schneider Electric KNX’s 

produktpalet er blevet 

udvidet, blandt andet med 

et multifunktionstryk i LK 

Opus design, der ofte bruges 

i erhvervsbyggerier. 

Multifunktionstrykket 

indeholder ud over betjeningstryk 

også display, 

temperaturføler og PI - 

regulator. Der fås nu KNX 

betjeningstryk, væg-PIR og multifunktionstryk i 

både LK Opus og LK Fuga. 

Tlf. 44 20 70 00 

www.schneider-electric.dk 

styrIng af IndeklIMa 

Schneider Electric har 

blandt sine nyheder fugt- 

og temperatursensoren 

KNX CO 2, som kan måle 

både CO 2-indholdet, den 

relative luftfugtighed og 

rumtemperaturen. I styringen 

indstilles de ønskede 

kritiske niveauer, og overskrides de, kan der 

automatisk startes for ventilation. Via lysdioder 

på forsiden af sensoren kan man følge, om indholdet 

af CO 2 og den relative luftfugtighed er 

som ønsket. 

Tlf. 44 20 70 00 


MotorventIl tIl 

varMestyrIng 

En anden nyhed i 

Schneider Electric 

KNX-produktserie er 

en KNX-motorventil, 

som gør det muligt at 

styre radiatorventilerne, 

så man kan få den 

mest effektive varmestyring. 

Motorventilen 

installeres direkte på 

radiatorventilen, og 

der fås adapterringe, 

så ventilen passer til 

mange typer og fabrikater. En rumtemperaturregulator 

sender kontinuerlige kommandoer til 

motorventilen om, hvor meget den skal åbne eller 

lukke for radiatorventilen. Desuden har motorventilen 

også to binære input, som for eksempel 

tilsluttes en konventionel vindueskontakt 

eller bevægelsessensor. På den måde kan 

man sikre, at der lukkes for varmen, når vinduet 

åbnes eller rummet er tomt. 

Tlf. 44 20 70 00 


lavenergI-lyskIlde 

Den belgiske belysningsproducent Delta Light 

har udviklet en ny Reo Bridgelux LED-lysgiver, 

som også kan købes separat til montering i andre 

lysarmaturer. Reo-seriens lys har en styrke, 

som er på højde med halogenspots og andre 

traditionelle lyskilder. Reo fås i farverne hvid, 

sort og krom samt med en lysspredning på enten 

33 eller 50 grader. Med en justerbar styrke 

på 6-8 watt leverer Reo samme lyseffekt som 

35-50 watt halogenpærer og en energibesparelse 

på op til 80 procent. Levetiden er desuden 

70.000 timer, hvilket er 20-40 gange længere 

end typiske halogenspots. 

Tlf. 33 11 44 29 

www.deltalight.com 


11 

Redigeret af Anders Hovgaard Pedersen. 

Send pressemeddelelser til pinfo@ing.dk, 

hvis du ønsker nye produkter omtalt 

CIrkulatIonspuMpe Med 

adaptIv funktIon 

Grundfos har opgraderet 

sin cirkulationspumpe Comfort, 

der er blevet opgraderet 

med den intelligente 

funktion ‘auto-adapt’. Den 

tilpasser husholdningens 

varmtvandsforsyning til beboernes 

forbrugsmønster 

og leverer kun varmt vand, 

når der åbnes for hanen. 

Derfor skulle cirkulationspumpen 

med auto-adapt 

spare op til 85 pct. energi i 

forhold til traditionelle cirkulationspumper. 

Den nye løsning skulle desuden 

reducere det varmestrålingstab fra rørene, som 

udgør størstedelen af det samlede energitab. 

Tlf. 87 50 50 50 

www.grundfos.dk 

strengovervågnIng af solCelleanlæg 

Solarcheck overvågningssystem fra Phoenix 

Contact er en ny metode til overvågning af forsyningsstrenge 

i større solcelleanlæg. Systemet 

registrerer strømtab som følge af beskidte eller 

beskadigede paneler. Det todelte overvågningssystem 

består af et målemodul og et kommunikationsmodul. 

Målemodulet med en bredde på 

22,5 mm skulle gøre det muligt at fastlægge de 

aktuelle værdier fra op til otte strenge uden at 

optage en masse plads. Kommunikationsmodulet, 

som er en Modbus RTU-slave, indsamler målinger 

fra op til otte målemoduler og sender 

dem til en overordnet controller. Et tolederkommunikationskabel 

med en maks. længde på 

500 meter forsyner målemodulet med strøm og 

fjerner behovet for en ekstra strømforsyning i 

enhedens samleboks og dermed forenkle ledningsføringen. 

Op til 31 kommunikationsmoduler 

kan integreres uden en repeater, og op mod 

2.000 solcelle-strenge kan overvåges. 

Tlf. 36 77 44 11 

www.phoenixcontact.dk 

lydsvag luft/vand-varMepuMpe 

Bosch introducerer 

luft/vand-varmepumpen 

Compress AWO, 

som skulle have markedets 

laveste lydniveau 

af A-mærkede 

cirkulationspumper. 

Cirkulationspumperne 

er temperaturstyrede, 

hvilket giver optimalt 

flow og maksimal COP. 

Den nye serie kommer 

med to A-mærkede 

lavenergipumper, som 

vil overholde de europæiske 

krav til energiforbrug 

for cirkulationspumper 

EEI i 2015. Varmepumpen er udstyret 

med Rego 1000-styring med stort grafisk 

display. Den har en indbygget energiberegner, 

som kan vise, hvor mange kilowatttimer der er 

produceret til henholdsvis centralvarmeanlægget 

og brugsvandet. 

Tlf. 44 89 84 85 

www.bosch.com 

opvarmning med en varmepumpe fra Weishaupt. 

Det er tilmed en god investering. 

Hos Weishaupt tilbyder vi en unik form for jordvarme. 

Lodrette jordsonder 

Vi borer op til 200 m ned i undergrunden og henter 

her en stabil energi, leveret af jordens indre, til at 

opvarme bolig og varmt brugsvand. 

De lodrette jordsonder giver en lang række fordele: 

• Giver høj nyttevirkning/COP. I 10 meters dybde er 

der 10° C. Dette stiger med 3° C pr. 100 meter. 

• Er upåvirket af vejr og klima på jordoverfladen. 

• Meget pladsbesparende. Kan etableres hvor 

normale vandrette jordvarmeslanger ofte er 

umuligt. 

• Kræver et minimum af indgreb i haven. Ingen 

opgravning af hele haven. 

• Ødelægger ikke fremtidige ønsker som fx større 

terrasse eller træer i haven. 

• Kan etableres i indkørsler og under stenbelægninger. 

• 10 års garanti på sonden, dennes ydelse samt 

varmepumpens kompressor. 

• Meget lang holdbarhed. 

ring til Weishaupt og hør nærmere. 

Weishaupt varmepumper 

udnytter de vedvarende 

energikilder til opvarmning 

af bolig og brugsvand. 

Fordi energien er til 

rådighed i ubegrænset 

mængde – og er gratis, er 

det også på lang sigt en 

ideel løsning til at blive 

uafhængig af de stigende 

råstofpriser. 

I sortimentet fra 

Weishaupt kan De finde 

den rigtige varmepumpe 

til ethvert behov og anvendelse 

hvad end man vil 

udnytte energien fra luften, 

jorden eller solen. 

Opnå Klimakommisionens mål 

for 2050, allerede i dag 

DøGnServIce olIekeDler GASkeDler SolvArMe vArMepuMper 

Max Weishaupt A/S 

Erhvervsvej 10 • Glostrup 

Tlf: 43276300 

Aalborg 

Tlf: 98156911 

Fredericia 

Tlf: 75101163 

info@weishaupt.dk 

www.weishaupt.dk

LAVENERGIHUS 

KIm L. TyGESEN har selv stået for alle de tekniske finesser i det kommende plushus, men hans kone har også deltaget, blandt andet da de skulle vælge solceller. Privatfoto 

Tekniker bygger billigt plushus 

Til jul flytter Kim L. Tygesen 

og hans familie ind i et nybygget 

hus, der er proppet 

med grøn teknologi. Resultatet 

bliver en varmeregning 

på 0 kroner og en årlig elregning 

på 6.000 kroner. 

VARmEpUmpER 



En elregning på 6.000 kroner om året 

og ingen udgifter til varme. Det er, 

hvad Kim L. Tygesen og hans familie 

kan se frem til, når de til jul flytter 

ind i deres nye plushus. 

Ideen til at bygge sit eget plushus 

fik Kim L. Tygesen, da han arbejdede 

som tekniker hos Danfoss. Siden er 

han blevet ansat som energikonsulent 

i Tønder Kommune. 

»Fra begyndelsen var ideen, at huset 

skulle bygges så billigt som muligt 

samtidig med, at det skulle have 

så små omkostninger til energi som 

muligt. Jeg har brugt halvandet år på 

projektet, og nu er vi i gang,« siger 

han. 

Huset bliver på 291 m 2 og udstyret 

med en masse grøn teknologi, der 

skal sikre et lavt energiforbrug, 

blandt andet solceller, varmepumpe 

med jordvarme og solfanger til opvarmning 

af vandet. 

»Huset bliver PLC-styret, og jeg 

kan lave programmeringen selv, så 

der sparer jeg lidt.« 

Tanken er, at huset skal omstille familien 

til at blive mere energibevidst. 

»Der bliver installeret luxmålere i 

hele huset, og hvis de viser, at der er 

lys nok, så kan vi ikke tænde for lyset. 

Jeg laver også tidskontrolleret varmtvandsforbrug. 

Endnu har vi ingen 

teenagere i huset, men ved at lave en 

virtuel varmtvandsbeholder bliver 

det kun muligt at bade i den tid, som 

huset er programmeret til, så det for 

eksempel efter ti minutter føles som 

om, der ikke er mere varmt vand,« 

forklarer han. 

Varmepumpe med jordvarme 

Da han skulle vælge en teknologi 

til opvarmning af huset, var han ikke 

i tvivl om, at det skulle være en varmepumpe 

med jordvarme. Valget 

faldt på en varmepumpe fra KH 

nordtherm. 

»Jeg er meget teknisk interesseret, 

men der var ingen vvs-mestre, der 

kunne give mig en helt nøjagtig udregning 

på, hvor mange meter rør jeg 

Fra begyndelsen var ideen, 

at huset skulle bygges så billigt 

som muligt samtidig 

med, at det skulle have så 

små omkostninger til energi 

som muligt. 

Kim L. Tygesen 

skulle bruge. Det var kun cirkatal, 

men under de geotekniske prøver 

blev der sat et pejlingsrør ned til at 

måle vandspejlet. Dette rør brugte 

jeg til at måle jordtemperaturen fra 

februar og nogle måneder frem, og så 

lavede jeg selv udregningerne ud fra 

en 6 kilowatt-pumpe,« siger han. 

Prisen på varmepumpen er 53.000 

kroner, hvilket er en pris, der overrasker 

mange, når Kim L. Tygesen fortæller 

om det. 

»Mange tror jo, at det er en investering 

på 100.000 kroner eller mere, 

men jeg har valgt at lave gravearbejdet 

selv, og det kan man sagtens. Jeg 

lejer en gravemaskine, og så regner 

jeg med at kunne lave det sammen 

med en hjælper i løbet af en weekend,« 

siger han. 

Varmepumpen, der skulle være 

tjent hjem på 8 år, har han tænkt sig 

at udstyre med en ekstra lille varmeveksler, 

så den suger koldt vand op og 

lader det sive ud i faskinen. Dermed 

kan temperaturen hæves med et par 

grader. 

Står selv for tekniske finesser 

Det er Kim L. Tygesen, der har stået 

for alle de tekniske finesser i det 

kommende hus, men hans kone har 

også været inde over, da der skulle 

vælges solceller. Valget faldt på tyske 

solceller i tyndfilm fra Würth SUN, 

der producerer 5,9 kilowatt. 

»De var de eneste, vi fandt frem til, 

der kunne levere et produkt, der var 

helt sort. Det var min kones ønske, så 

det passer ind i det samlede indtryk 

af huset. De blev så også lidt dyrere, 

men de er tjent hjem på 13 år.« 

Kim L. Tygesen oplyser, at det i 

hans område faktisk ikke kan betale 

sig at producere et overskud af el, 

som reglerne er nu. 

»Det bliver spist op i administration 

og gebyrer til energiselskabet. 

Derfor har jeg valgt at dimensionere 

det, så jeg kun producerer det, jeg 

selv bruger,« siger han. 

39 

30. september 2011 

ing.dk 

TEGNINGER AF pLUSHUSET, der bliver 

selvforsynende med varme. 

Huset ligger i et område med relativt 

dyr fjernvarme, men da huset inden 

1. juni levede op til BR10-kravene, 

fik han dispensation fra fjernvarmen. 

Nu er det BR15-kravene, der 

gælder, men Kim L. Tygesens hus lever 

allerede nu op til kravene i BR20. 

Prisen på huset bliver 1,8 millioner 

kroner. j 

Følg byggeriet af huset her: 

www.zentec.dk/hus

forhandlere tror på boom i salg af husstandsvindmøller - LiveBook

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?