Fra viden til praksis - Akademisk Opgavebank

Fra viden til praksis Fra policyevaluering til læring i organisationer side 14
Ideen om evaluering og evalueringsforskning kan forstås inden for det, man kalder "policy stages
approach", eller en policy cycle-model for politik (Lasswell 1956). Denne er kendetegnet ved, at
politik-processen inddeles i funktionelt afgrænsede faser. Modellens er blevet foreslået i forskellige
udgaver, fx af Garry D. Brewer, der inddeler modellen i faserne i initiation, estimation, selection,
implementation, evaluation og termination (Brewer og DeLeon 1983: 21; deLeon 1999). Der har
været en del debat om, hvorvidt denne funktionelle model for politik giver et realistisk billede af,
hvordan det politiske system fungerer. Man har fx kritiseret den for ikke at være en rigtig kausalmodel,
for at være ufalsificérbar og for at være for simpel (deLeon 1999: 24). Under alle omstændigheder
har modellen haft stor disciplinær betydning og bl.a. givet anledning til udgrænsningen af
sub-felter inden for politik-forskning, heriblandt evalueringsforskningen (Peters og Linder 1990:
59). 12 Både kritikere og fortalere for modellen fremhæver, at der er en række feedbackloops andre
steder i modellen end mellem faserne. 13 Vi anerkender denne kritik, men anvender alligevel policymodellen
som et heuristisk værktøj, der gør det lettere for os at konceptualisere evalueringens
rolle i det politiske system. I forhold til modellen undersøger vi feedback–loopet mellem evaluering
og implementering (se Figur 1). Vi anvender begrebet implementering om det forhold, at policy
bliver til praksis. Evalueringer er viden om effekterne af den policy, der bliver til praksis. Vi undersøger,
hvordan denne viden kan bruges i den organisation, der omsætter policy til praksis. Det gør
vi med udgangspunkt i en kritik af poli-
Figur 1. Policy Cycle.
cymodellen, der hævder, at institutionerne
er væsentlige som analyseenhed i
politikforskningen. (Peters og Linder
1990: 61). Policy Cycle-modellen kritiseres
for at fokusere på institutionernes input
og output og dermed betragte dem
som sorte bokse (Peters og Linder 1990:
61). Med vores undersøgelse af, hvordan
evaluering kan føre til læring, ønsker
vi at tage udgangspunkt i policymodellen
som et heuristisk værktøj, for dernæst at
sætte fokus på den sorte boks - organisa-
12
Effekten i politikdisciplinen kan også ses af, at modellen også kan grad siges at danne grundlag for demokratimodeller,
fx idealet om den parlamentariske styringskæde (Olsen 1978).
13
Derudover er modellen blevet kritiseret for ikke at tage højde for den systematiske inddragelse af interesserorganisationerne
(Rokkan 1966; Sidenius 1995).