Fra viden til praksis - Akademisk Opgavebank

More documents

Recommendations

Info

Fra viden til praksis Hypoteseudvikling side 28 Argyris skelner endvidere mellem single- og double-loop læring. Single-loop læring betyder, at organisationen ændrer de metoder, den bruger til at udføre en given opgave, mens double-loop læring betyder, at organisationen er i stand til at revurdere grundlaget for sin måde at handle på og vurdere, hvorvidt selve opgaven måske skal ændres (Argyris 2003: 1178). Single-loop læring er det letteste, og mange organisationer kan ifølge Chris Argyris godt finde ud af lære ved at rette fejl. Double-loop læring, derimod, er sværere, netop fordi det kræver, at organisationen sætter spørgsmålstegn ved grundlaget for sin funktionsmåde. Her er det værd at bemærke, at meget double-loop-læring ikke nødvendigvis er godt. Hvis en organisation hele tiden ændrer grundlaget for sin funktionsmåde, kan man sætte spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er tale om en organisation (Dahler-Larsen 1998: 41). I forhold til offentlige organisationer er det særlig vigtigt, da en del af grundlaget for deres funktion er politisk bestemt, jf. afsnit 4.5. Opsummerende kan man sige, at evnen til at reagere på evalueringsviden afhænger af, hvorvidt organisationen er i stand til at single- og double-loop-lære. Hypotese: Netværket omkring den boligsociale indsats er i stand til at single- og double-loop-lære. 5.4 Spredning af praksis Vi har tidligere omtalt forholdet mellem udtalt og tavs viden. Tavs viden er vaner og rutiner, der styrer, hvordan man handler. Praksis er således ubevidst programmerede handlinger, som medlemmer af en organisation mobiliserer, når de skal løse en opgave. I vores afsnit om deling af udtalt viden (distribution) introducerede vi følgende inddeling: Tabel 4. Deling af udtalt og tavs viden 2 VIDENSTYPE Udtalt viden HÅNDTERINGS- INSTRUMENT - eksplicit viden om konkrete forhold Tavs viden - normer, vaner, intuitioner, fornemmelser, færdigheder STRUKTURER INTERAKTIONSPROCESSER Distribution via mailinglister, nyhedsbreve, hjemmesider, møder og konferencer Distribution via møder, konferencer, kurser, efteruddannelse Spredning af praksis
Fra viden til praksis Hypoteseudvikling side 29 Praksis er de faktiske handlinger, man foretager. Spredning af praksis er spredning af tavs viden og kan foregå ved det, som Mikael Holmqvist betegner socialisering (Holmqvist 1999: 423). Socialisering foregår gennem interaktionsprocesser. Gennem interaktionsprocesser overføres fortællinger, normer og forståelser, hvilket betyder at der skabes en fælles-organisatorisk praksis (Holmqvist 1999: 429). Socialisering kan foregå ad forskellige kommunikationskanaler, men den væsentligste foregår i ansigt-til-ansigt relationen, der er "prototypen på social interaktion" (Berger og Luckmann 1972: 43). Mødet er forudsætningen for interaktion. Vi definerer interaktionsprocesser til deling af praksis, som det at mødes ved konferencer, på kurser, på workshops eller til hverdag ('over kaffeautomaten'). Yderligere indgår der andre aktiviteter, hvor medlemmerne mødes, fx besøg i netværkets forskellige organisationer. Denne operationalisering er bredere end i afsnittet om distribution af udtalt viden, da spredning af praksis også foregår ved interaktioner, der ikke har det eksplicitte formål at sprede udtalt viden. Hypotese: Der findes interaktionsprocesser, hvor der er mulighed for spredning af praksis. 5.5 Lagring af udtalt viden og praksis. Lagring referer til det forhold, at der eksisterer en form for hukommelse i netværket. Hukommelse vil sige, at udtalt og tavs viden er tilgængelig i netværket over tid (Walsh og Ungson 1991: 61). Hukommelse skal dermed ikke forstås som en objektiv struktur, fx et arkiv, der udelukkende lagrer udtalt viden. Også den evalueringsviden, der er blevet til praksis, kan lagres og blive tilgængelig for nye medlemmer af netværket over tid. Det er afgørende, at den lagrede evalueringsviden er tilgængelig for alle medlemmer af netværket (Walsh og Ungson 1991: 61). Lagring af udtalt evalueringsviden kræver, at der findes strukturer, der lagrer den viden, der er blevet distribueret mellem medlemmerne af netværket. Strukturerne kan være arkiver, mødereferater, hjemmesider og lign. Lagringen sigter mod evalueringsviden, der er blevet indoptaget og spredt i organisationen, men evalueringsrapporter kan sig i selv fungere som struktur til lagring af udtalt viden. Lagring af praksis kan foregå ved hyppige eller systematiske interaktionsprocesser. Hvis der er hyppig interaktion mellem netværkets gamle og nye medlemmer, er der større sandsynlighed for, at de nye medlemmer får del i den tavse viden, der er grundlaget for handlingsmønstrene i netværket og dermed netværkets praksis. Systematisk socialisering i netværket kan eksempelvis
Page 1 and 2: Fra viden til praksis - om evalueri
Page 3 and 4: Fra viden til praksis Indledning si
Page 5 and 6: Fra viden til praksis Indledning si
Page 7 and 8: Fra viden til praksis Metode side 5
Page 9 and 10: Fra viden til praksis Metode side 7
Page 11 and 12: Fra viden til praksis Evaluering i
Page 13 and 14: Fra viden til praksis Evaluering i
Page 15 and 16: Fra viden til praksis Fra policyeva
Page 27 and 28: Fra viden til praksis Hypoteseudvik
Page 29: Fra viden til praksis Hypoteseudvik
Page 33 and 34: Fra viden til praksis Analyse side
Page 53 and 54: Fra viden til praksis Konklusion si
Page 55 and 56: Fra viden til praksisPerspektiverin
Page 57 and 58: Fra viden til praksis Litteratur si
Page 59 and 60: Fra viden til praksis Litteratur si
Page 61 and 62: Fra viden til praksis Empirisk mate
Page 63 and 64: Fra viden til praksis Empirisk mate
Page 65 and 66: Fra viden til praksis Oversigt over
Page 67 and 68: Fra viden til praksis APPENDIX - BI

Fra viden til praksis - Akademisk Opgavebank

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?