Hvordan ioniserende str˚aling p˚avirker menneskers ... - Gamma

More documents

Recommendations

Info

Gamma 147 Rune Høirup Madsen knoglecancer og levercancer), mens der ved sm˚a doser ikke er observeret en risiko. Tærskelværdien for dosis af radium (ved knogleoverfladen) er ca. 10 Gy, mens den for thorium (i leveren) er ca. 2 Gy [13]. Det er udfra nuværende data ikke muligt at bestemme en tærskel-værdi for cancerrisiko generelt - dog estimeres den (løst) til at være mellem 5 mSv og 50 mSv [12]. Der findes ogs˚a str˚alingsbiologiske argumenter for tærskel-værdi modellen. Ved sm˚a doser fungerer cellens forsvarsmekanismer (DNA-reparation og beskyttelse mod oxidation) optimalt [13]. Ved meget sm˚a doser (mindre end f˚a mGy) aktiveres forsvarsmekanismerne i en celle slet ikke, og cellen dør, hvilket er til fordel for organismen som helhed [13]. Disse argumenter kan i øvrigt ogs˚a anvendes til at kritisere LNT, som vi har beskrevet tidligere. Gavnligheds modellen Ifølge Gavnligheds modellen 13 (engelsk: the Hormesis Model) kan sm˚a str˚alingsdoser være gavnlige for sundheden og nedsætte risikoen for cancer - ogs˚a selvom store doser er skadelige. Denne tankegang er velkendt indenfor konventionel medicin - hvis en patient tager det korrekte antal piller er de gavnlige; hvis patienten spiser hele pakken kan det være livsfarligt. At dette gælder for piller er dog ikke nødvendigvis et tegn p˚a, at det ogs˚a gælder for ioniserende str˚aling. Der er primært to observationer, som støtter Gavnligheds modellen. For det første er hyppigheden af cancer mindre for beboere i høje bjergegne, hvor baggrundsstr˚alingen er større end normalt 14 . For det andet viser visse forsøg med planter og dyr, at disse udvikler sig hurtigere og lever længere, hvis de har modtaget en lille dosis str˚aling fremfor slet ingen [2]. Jeg mener ikke, at Gavnligheds modellen p˚a nuværende tidspunkt kan bruges i risikovurderinger, eftersom jeg ikke har fundet nærmere dokumentation for den gavnlige virkning p˚a mennesker. Dog vil det i en vis forstand være glædeligt, hvis modellen viser sig at være korrekt, da hverdagens sm˚a str˚alings-p˚avirkninger i s˚a fald ville være nyttige. 13Det er ikke lykkedes mig at finde den danske betegnelse for denne model, s˚a i mangel af bedre betegner jeg den Gavnligheds modellen. 14Man kan dog ikke konkludere s˚a meget herfra, for det kan jo ogs˚a skyldes beboernes levevis i øvrigt. 21
Hvordan ioniserende str˚aling p˚avirker menneskers sundhed Gamma 147 Nye resultater fra str˚alingsbiologi Argumenterne for og imod de ovennævnte mulige sammenhænge mellem dosis og risiko bygger i høj grad p˚a resultater fra str˚alingsbiologi, eftersom det for sm˚a doser er svært at drage konklusioner fra epidemiologiske undersøgelser. Netop indenfor str˚alingsbiologi er der i de seneste ˚ar opn˚aet en række væsentlige resultater, som viser at str˚alings p˚avirkning af celler er mere kompliceret end tidligere antaget. Jeg vil nu give et resumé af resultaterne fra en række nyere forsøg, som er beskrevet i en artikel af Brooks [1]. For det første kan celler reagere p˚a selv meget sm˚a str˚alingsdoser ved at ændre gen-udtryk (engelsk: gene expression). Hvis str˚aling p˚avirker fx. hjerneceller, vil gener som styrer beskyttende funktioner blive opprioriteret og gener som styrer de neurale funktioner blive nedprioriteret. Det har generelt vist sig, at b˚ade str˚alingens type og dosis er afgørende for, hvilke gener som bliver aktiveret (og dermed kan effekterne af bestr˚alingen være meget forskellige). Regulering af gen-udtryk kan ske i et stort antal celler (næsten) samtidig og forekommer langt hyppigere end mutationer. Dette kan tyde p˚a, at regulering af gen-udtryk har større betydning for udviklingen af kræftceller end mutationer har [1]. For det andet sker der færre kromosomforandringer, hvis celler først udsættes for en lille dosis str˚aling efterfulgt af en større, end hvis cellerne kun bliver udsat for den større dosis. Dette overraskende fænomen kaldes adaptive response og kan tolkes som om, at sm˚a doser str˚aling kan have en gavnlig effekt ved at aktivere beskyttende mekanismer [1]. For det tredje er det nu observeret, at mutationer kan opst˚a et stykke tid efter bestr˚alingen - faktisk efter flere (tilsyneladende normale) celledelinger. Dette fænomen kaldes genomic instability. Det er observeret, at antallet af genetisk ustabile celler i væv tiltager lineært med dosis [1]. Disse nye opdagelser tyder p˚a, at str˚aling p˚avirker biologisk materiale via flere og mere komplicerede mekanismer end hidtil antaget. P˚a længere sigt kan resultaterne fra str˚alingsbiologi f˚a stor betydning for modeller af sammenhængen mellem dosis og cancerrisiko. Formodentlig bygger alle de nuværende modeller p˚a forsimplede antagelser i større eller mindre grad, eftersom der ikke kan være taget højde for alle biologiske effekter. Dette er i mine øjne en god grund til at være forsigtig og at anvende LNT i forbindelse med risikovurderinger, indtil bedre modeller fremkommer. 22
Page 1 and 2: Hvordan ioniserende str˚aling p˚a
Page 11: Hvordan ioniserende str˚aling p˚a
Page 17: Hvordan ioniserende str˚aling p˚a

Hvordan ioniserende str˚aling p˚avirker menneskers ... - Gamma

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?