Hvordan ioniserende str˚aling p˚avirker menneskers ... - Gamma

More documents

Recommendations

Info

Gamma 147 Rune Høirup Madsen (udtrykt med en vægtfaktor 0 < wT < 1). Effektiv str˚alingsdosis m˚ales i Sv ligesom ækvivalent dosis [4]. E = T wTHT Vægtfaktorerne for de enkelte organer findes i tabeller, som kan ses i [11] side 101 eller [4] side 68. Modeller for sammenhængen mellem dosis og cancerrisiko Det er meget omdiskuteret, hvilken sammenhæng der er mellem str˚alingsdosis 9 og risiko for udviklingen af cancer - især for sm˚a doser (< 100 mSv). I offentligheden findes desuden en generel skepsis eller frygt for str˚aling, hvilket medvirker til at forsigtighedsprincippet ofte anvendes. Dette princip g˚ar i korte træk ud p˚a, at man i tvivlstilfælde bør overestimere en risiko, af hensyn til de mulige, langsigtede konsekvenser. Det bør hertil bemærkes, at n˚ar jeg i denne artikel omtaler risikoen for udviklingen af cancer, mener jeg mere præcist den øgede risiko for udvikling af cancer p˚a grund af ioniserende str˚aling. Der er nemlig stadig en risiko for at f˚a cancer, selvom man (rent hypotetisk) kunne undg˚a ioniserende str˚aling 10 . I dette afsnit vil jeg gennemg˚a de forskellige eksisterende modeller for sammenhængen mellem sm˚a str˚alingsdoser og cancerrisiko - samt argumenter for og imod hver model. Disse argumenter bygger p˚a resultater fra to vidt forskellige kilder. For det første er der Str˚alingsbiologiske forsøg. Form˚alet med disse er, at undersøge hvordan celler og væv p˚avirkes af ioniserende str˚aling. Vejen fra en celleskade til udviklingen af kræft hos mennesker er dog langt fra forst˚aet i detaljer [5]. En række nye str˚alingsbiologiske undersøgelser har givet interessante resultater, som vi snart vender tilbage til. For det andet er der Epidemiologiske undersøgelser, hvor man for en stor befolkningsgruppe finder en empirisk 9 I de kommende afsnit vil jeg ikke skelne s˚a nøje mellem de forskellige dosisbegreber. Udfra sammenhængen (især den anvendte enhed) vil læseren kunne regne ud om jeg mener str˚alingsdosis (m˚ales i Gy) eller effektiv str˚alingsdosis (m˚ales i Sv). 10 En række andre faktorer kan ogs˚a fremprovokere udviklingen af cancer: P˚avirkning fra kemikalier (herunder tobaksrygning), UV-lys (solbadning), fejl i DNA-replikationen, usund kost og arvelige sygdomme [3]. (8) 17
Hvordan ioniserende str˚aling p˚avirker menneskers sundhed Gamma 147 sammenhæng mellem str˚alingsdosis og cancerrisiko. Undersøgelser af denne type kan bestemme sammenhængen for mellemstore og store doser, men for sm˚a doser er der en række usikkerheder, som vi kort vil beskrive i det nedenst˚aende. I afsnittet Epidemiologiske undersøgelser vil vi vende tilbage med en mere grundig gennemgang af metoder og resultater. Den manglende enighed om, hvilken model der bedst beskriver sammenhængen mellem sm˚a str˚alingsdoser og cancerrisiko, skyldes til dels en række vanskeligheder med at fortolke epidemiologiske data [2]. For det første kan man ikke kende forskel p˚a om et givent cancertilfælde skyldes ioniserende str˚aling eller en af de andre ˚arsager. For det andet g˚ar der som regel mange ˚ar mellem en celleskade til en eventuel udvikling af en kræftsvulst. For det tredje skal man huske p˚a, at effekter af (sm˚a doser) ioniserende str˚aling afhænger af sandsynligheder 11 . For hver indkommende foton eller partikel er der en (lille) sandsynlighed for, at der sker en vekselvirkning med DNA. Herefter er der en sandsynlighed for at skaden ikke bliver repareret osv. Set i det lys bør vi faktisk være glade for, at det er svært at finde den rette sammenhæng mellem str˚alingsdosis og cancerrisiko - hvis sammenhængen var nem at finde, ville de nævnte sandsynligheder være større, end de rent faktisk er [2]. Den lineære model uden tærskelværdi I forbindelse med str˚alingsbeskyttelse og risikovurderinger antages det som standard, at risikoen som funktion af str˚alingsdosis er en ret linje, der g˚ar gennem (0, 0). ρ(d) = βd (9) Denne model anbefales af ICRP (International Commission on Radiological Protection) til brug i risikovurderinger [2]. I engelsk litteratur betegnes modellen the Linear No-Threshold relationship og forkortes LNT. LNT er generelt anerkendt som en god model for doser mellem 0.2 og 3 Sv (mellemstore til store doser), hvor der findes et godt datagrundlag fra epidemiologiske undersøgelser [12]. Ifølge LNT er der selv ved de mindste str˚alingsdoser tilknyttet en (lille) 11 For store doser ioniserende str˚aling, hvor der sker et stort antal celleskader, har str˚alingen deterministiske effekter. For eksempel vil knoglemarven (hvor der dannes røde blodlegemer) blive ødelagt i et menneske, som akut modtager en dosis p˚a 2-10 Gy, hvilket oftest medfører døden [4]. 18
Page 1 and 2: Hvordan ioniserende str˚aling p˚a
Page 7: Hvordan ioniserende str˚aling p˚a
Page 17: Hvordan ioniserende str˚aling p˚a

Hvordan ioniserende str˚aling p˚avirker menneskers ... - Gamma

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?