Hvordan ioniserende str˚aling p˚avirker menneskers ... - Gamma
Hvordan ioniserende str˚aling p˚avirker menneskers ... - Gamma
Hvordan ioniserende str˚aling p˚avirker menneskers ... - Gamma
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Hvordan</strong> <strong>ioniserende</strong> <strong>str˚aling</strong> <strong>p˚avirker</strong> <strong>menneskers</strong> sundhed <strong>Gamma</strong> 147<br />
atomer i stoffet ved henholdsvis at tiltrække eller frastøde atomets elektroner.<br />
Eftersom en β-partikel har samme masse som en elektron, vil den<br />
afbøjes markant ved hver vekselvirkning. Sporet af β-partiklen er dermed<br />
et zig-zag mønster [9]. Rækkevidden af β-<strong>str˚aling</strong> er betydeligt længere<br />
end den tilsvarende for α-<strong>str˚aling</strong>. Udover at β-<strong>str˚aling</strong> er direkte <strong>ioniserende</strong>,<br />
vil der ogs˚a forekomme indirekte ionisationer fra delta-<strong>str˚aling</strong>,<br />
s˚afremt de løsrevne elektroner har tilstrækkelig energi [9].<br />
Grundlæggende <strong>str˚aling</strong>sbiologi<br />
Str˚alingsbiologi er et videnskabeligt omr˚ade, der undersøger hvordan <strong>ioniserende</strong><br />
<strong>str˚aling</strong> <strong>p˚avirker</strong> levende celler6 . Ioniserende <strong>str˚aling</strong> kan for˚arsage<br />
ændringer i celler enten direkte eller indirekte. Den direkte m˚ade er, n˚ar<br />
<strong>str˚aling</strong>en bryder en elektronbinding i et makromolekyle (RNA, DNA<br />
eller et protein), hvilket kan ændre molekylets struktur og funktion.<br />
Ændringer i DNA er selvfølgelig de mest kritiske, eftersom fejlen kan<br />
spredes ved celledeling. Den indirekte m˚ade er, at et vandmolekyle ioniseres<br />
(mellem 70% og 85% af en celle best˚ar af vand), hvorved der dannes<br />
en fri elektron. Hvis denne elektron efterfølgende bindes til et andet vandmolekyle,<br />
dannes en fri radikal, som er kemisk ustabil p˚a grund af den<br />
ekstra elektron i en ydre skal. Efter yderligere en række reaktioner7 , kan<br />
der dannes hydrogen peroxid, som skønnes at være ˚arsagen til 2<br />
3<br />
af alle<br />
celleskader [5].<br />
Efter <strong>ioniserende</strong> <strong>str˚aling</strong> har skabt en mutation (ændring) i en celles<br />
DNA, kan der ske tre forskellige udviklinger. Den første mulighed er, at<br />
der sker en reparation af skaden. Det er sandsynligt i de tilfælde, hvor<br />
kun den ene DNA-streng er beskadiget. Den anden mulighed er, at skaden<br />
ikke repareres og cellen lever videre. Dermed vil mutationen spredes<br />
ved celledeling. Hvis mutationen er sket i en kønscelle, taler man om en<br />
genetisk skade, som senere vil kunne nedarves til næste generation 8 . Hvis<br />
den er sket i en af de øvrige celletyper, kaldes det en somatisk skade. Et<br />
eksempel p˚a langtidsvirkningen af en somatisk skade er kræft. Den tredje<br />
6 For en detaljeret beskrivelse af cellens struktur kan jeg anbefale at læse [5] side 86-95.<br />
7 Disse reaktioner er beskrevet i [5] side 106 eller [11] side 124-125.<br />
8 Her er det værd at bemærke, at ikke alle mutationer er skadelige. En stor brøkdel af mutationer<br />
er (tilsyneladende) uden betydning. Desuden kan mutationer p˚a længere sigt forsvinde ud af arvepuljen<br />
igen, se herom [3] side 74.<br />
14