Nationalparkplanen - Naturstyrelsen

R a m m e r o g f o r u d s æ t n i n g e r
1 0
RAMMER OG
FORUDSÆTNINGER
Formålet med nationalparker i
Danmark
Formålet med at oprette nationalparker i
Danmark er at styrke og udvikle den danske
natur, bevare de storslåede landskaber
og kulturhistoriske værdier. Samtidig skal
nationalparkerne give danskere og andre
besøgende bedre muligheder for at opleve,
bruge og få viden om disse værdier.
Hertil kommer, at nationalparkerne skal
medvirke til en bæredygtig udvikling og
styrke den lokale erhvervsudvikling.
Udgangspunktet for oprettelse og drift
af nationalparker i Danmark – herunder
udarbejdelse af nationalparkplaner
– er fastlagt i ‘lov om nationalparker’. De
specifikke bestemmelser for den enkelte
nationalpark er fastlagt i særlige bekendtgørelser.
Loven fastlægger en række mål
og forudsætninger for udpegning af
nationalparkerne, men der er ikke noget
éntydigt svar på, hvad en dansk nationalpark
skal indeholde, eller hvordan den
skal se ud. Hver enkelt nationalpark skal
tilpasses de lokale forhold, og tilsammen
vil nationalparkerne omfatte nogle af
Danmarks mest værdifulde naturområder
og landskaber både til lands og til vands.
Nationalparklovens intentioner
og muligheder
Kodeordene for en dansk nationalpark er
at understøtte planlægning, frivillighed og
lokal medindflydelse. Samarbejdet mellem
stat, kommuner, beboere og lodsejere
samt andre interessenter er afgørende
for, hvordan den enkelte nationalpark vil
udvikle sig. En nationalpark bliver således
ikke skabt fra den ene dag til den næste,
men bliver resultatet af en langsigtet planlægning
og indsats over 20-30 år.
Loven sikrer en lokal forankring af nationalparkens
udvikling gennem oprettelse
af en nationalparkfond – et uafhængigt
organ inden for den statslige forvaltning.
Fonden ledes af en bestyrelse, der udpeges
af miljøministeren, og som består af
en formand og af 6-12 medlemmer fra
berørte myndigheder og interesseorganisationer.
De udpegede medlemmer har så
vidt muligt lokal tilknytning. Den lokale
forankring af nationalparkerne skal endvidere
sikres gennem omfattende inddragelse
af lokalbefolkningen i planlægningen
af nationalparken og i gennemførelsen af
nationalparkplanens projekter. Nationalparkfondens
virkemidler for at realisere
nationalparkplanen omfatter:
• Frivillige aftaler med lodsejere m.fl.
om naturbevaring, naturpleje, drift,
naturgenopretning, styrkelse af kulturhistoriske
værdier og offentlighedens
adgang.
• Køb, salg og forvaltning af fast
ejendom (også på landbrugspligtige
arealer).
• Afholdelse af drifts- og anlægsudgifter.
• Afholdelse af udgifter til forskning,
undervisning og information.
• Ydelse af lån og tilskud til kommuner,
foreninger, stiftelser, institutioner,
lodsejere m.v.
• Inddragelse af arbejdsgrupper.
Nationalparkloven er således ikke en lov,
som indeholder virkemidler, der mod
lodsejernes vilje kan udvikle og styrke
nationalparkområdet. Dette er forskelligt
fra situationen i andre europæ-iske lande,
hvor det er nationalpark-organisationen,
som har ansvaret for områdets forvaltning.
Nationalparker i Danmark
– historisk set
I Danmark tog tankerne om nationalparker
for alvor fart i 1999 med OECD’s 15
evaluering af Danmarks indsats på natur-
og miljøområdet. Man anbefalede bl.a.,
at det blev undersøgt, om det ville være
muligt at etablere nationalparker som led i
gennemførelsen af den nationale strategi
for biodiversitet. Som følge af OECD’s
anbefalinger nedsatte den daværende
regering i 2000 det såkaldte ‘Wilhjelmudvalg’
16 . Udvalget fik til opgave at belyse
naturens tarv og status – samt at give
anbefalinger til regeringens handlingsplan
for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse.
Dets rapport ‘En rig natur i et
rigt samfund’ fra 2001 anbefalede bl.a., at
15 OECD = Organisationen for Økonomisk Samarbejde
og udvikling.
16 Navngivet efter dets formand, tidligere industriminister
Nils Wilhjelm.
Hver fugl synger med sit næb – her hættemåge.
Jan Tandrup Petersen
R a m m e r o g f o r u d s æ t n i n g e r
1 1