Nationalparkplanen - Naturstyrelsen

F o r m i d l i n g , u n d e r v i s n i n g o g f o r s k n i n g
klasser fra hele landet. I dag udvikles
tillige et materiale til børnehaver, hvori
indgår ‘Børn-Natur-Bevægelse’ (Esbjerg
Kommune) og Friluftsrådets ‘Grønne Spirer’
som partnere i samarbejdet.
Siden 2007 har 200 lokale klasser været
tilmeldt ‘Mit Vadehav’. Dette indebærer,
at skolen afsætter tid til et lærerkursus,
samt at klassen arbejder med temaet
over to år – med besøg i én eller flere af
Vadehavområdets formidlingssteder. Derudover
er det erfaringen, at en del klasser
arbejder selvstændigt med opgaverne, i
forbindelse med temauger eller lejrskoler.
‘Mit Vadehav’ er udpeget til at være
nationalparkens undervisningsportal, og
hjemmesiden bærer derfor nationalparkens
logo.
Den Internationale Vadehavsskole
Flere af Vadehavets naturcentre deltager
i dette trilaterale projekt. Formålet er at
sætte fokus på det internationale Vadehav
som ét sammenhængende økosystem og
-kulturlandskab. Redskaberne er et inter-
Ture i nationalparken
Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec.
Østers X x X X x x x
Stære X X x x x
Vadeture X X x x x x x
Sæler 1 X X (x) (x) x x x x
Gæs X x X x x x x
Andre 2 X x X X X X x x x x x x
1: Sælunger dier i perioden maj-juni; ture bør undgås i denne periode.
2: Arrangementer omkring højtider, mærkedage (Naturens dag, Geologiens dage, m.v.), naturpleje, ture i bunkersanlæg, byvandringer mv.
nationalt netværk, og firsproget info- og
undervisningsmaterialer, der især retter sig
mod lejrskoler (www.iwss.org). Netværket
arbejder og udvikles gennem årlige workshops
og interessefællesskaber.
På den trilaterale ministerkonference i
2010 påtog landende sig ansvaret for at
udvikle en trilateral kommunikationsstrategi.
Ungdomsuddannelser
‘Kulturregion Vadehavet’ gav i 2011 støtte
til ‘Vadehavets kultur og natur i samspil med
ungdomsuddannelserne’. Projektet er blevet til
på initiativ af Tønder Handelsgymnasium
og -Handelsskole, Tønder Gymnasium
og EUC-Syd. Det har til formål at skabe
overblik over, hvilke natur- og kulturhistoriske
tilbud, der eksisterer i Vadehavsområdet
med relevans for ungdomsuddannelserne.
Desuden skal institutionerne
gennemføre en ekskursion i Vadehavet
eller invitere til gæsteforelæsninger om
Vadehavet to gange årligt i aftaleperioden.
At der eksisterer interesse for Vadehavet
blandt disse aldersgrupper, understreges
ved gymnasieskolernes brug af et undervisningsmateriale,
som Vadehavscentret
i Vester Vedsted lancerede i 2011 i hele
Danmark.
Forskning
Vadehavsforskningen omfatter en bred
vifte af discipliner og temaer og udføres
bl.a. af de fire statsanerkendte museer i
området – ofte i samarbejde med universiteter
og andre nationale og internationale
partnere. Fiskeri- og Søfartsmuseet
samarbejder med Syddansk Universitet
– ‘Center for Maritime og Regionale
Studier’, og Museum Sønderjylland har
i 2011 indgået en samarbejdsaftale med
Nationalmuseet. De forskningsmæssige
hovedfelter er:
• Vadehavslandskabets dannelse og
forandring.
• Bebyggelseshistorien set i relation til
landskabsudviklingen.
• Økonomiske aktiviteter i Vadehavsområdet.
• Vadehavets biodiversitet.
Blandt de nationale forskningsinstitutioner
kan nævnes DTU-Aqua, Institut
for Geografi og Geologi, Københavns
Universitet/Skallinglaboratoriet, Kystdirektoratet,
GEUS og Aarhus Universitet/
Institut for Bioscience.
Udviklingsmuligheder
Formidling er nationalparkens ansigt udadtil,
og derfor er bredden og kvaliteten
af det faglige og pædagogiske indhold af
stor betydning for såvel den direkte som
den indirekte formidling. Samtidig skal
nationalparkens formidlingstiltag have en
éntydig fysisk fremtoning og fortsat have
en bred geografisk basis.
Skabe sammenhængende infrastruktur
Nationalpark Vadehavet kan med fordel
styrke formidlingen, ved at støtte igangværende
initiativer om at skabe en sammenhængende
infrastruktur for formidlingen.
Dette kan bl.a. ske ved: at støtte
oprettelsen af partnerskaber mellem
områdets formidlingsaktører, at arbejde
for at der udarbejdes et entydigt design i
udstillinger og udgivelser, og ved at medvirke
til at identificere mulige knudepunkter
for information og færdsel.
Oprette indgangsportaler
Nationalparken kan med fordel benytte
museer og centre som indgangsportaler,
hvor man præsenteres både overordnet og
i lokale sammenhænge. I første omgang i
foldere, på plakater og plancher, men teknologiske
løsninger holdes for øje – f. eks.
informationsskærme om arrangementer,
som kan operere fra nationalparkens
sekretariat.
Thomas Holst
Erfarne friluftsfolk – Myrthuegård.
Samarbejde med Vadehavets
Formidlerforum
Nationalparken kan med fordel udnytte
det eksisterende potentiale i Vadehavets
Formidlerforum. Dette kan ske ved at
indgå i et samarbejde om drift og udvikling
af formidling og undervisning i
nationalparken. Det vil betyde, at man
ikke skal opbygge sin egen organisation,
men kan udnytte forummets netværk og
erfaring. Samtidig vil det betyde en optimal
anvendelse af institutionernes faglige
virkefelter og hidtidige (sam)arbejde.
Oprette partnerskaber
Ved at udvikle en egentlig model for partnerskaber,
der indeholder kvalitets- og
samarbejdskriterier, kan nationalparken
styrke formidlingen. En sådan model kan
tillige medvirke til udvikle uddannelsestilbud
i samarbejde med relevante institutioner
og aktører. Det er samtidig væsentligt,
at der fortsat gives plads til det lokale og
spontane engagement.
Skabe helhedsorienteret formidling
Formidling kan gøres obligatorisk i alle
nationalparkprojekter og sikres ved, at de
nødvendige økonomiske midler afsættes
hertil. På denne måde kan man synliggøre
et projekt samtidig med, at formidlingen
bliver en integreret del af hele nationalparkens
virke.
F o r m i d l i n g , u n d e r v i s n i n g o g f o r s k n i n g